Addendum

efter "Budgetpost A 4301 (...)" og før "Europaskolerne":

Dobbelt børnetilskud

Kommissionen nævner heller ikke det dobbelte børnetilskud til handicappede børn. Artikel 67, stk. 3, i den nye vedtægt bestemmer:

"Børnetilskuddet kan fordobles ved en særlig begrundet afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden på grundlag af lægeerklæringer, der godtgør, at det pågældende barn lider af et mentalt eller fysisk handicap, som medfører store udgifter for tjenestemanden."

I det generelle gennemførelsesdirektiv fortolker Kommissionen denne ret på følgende måde:

"L'allocation pour enfant à charge peut être doublée par décision spéciale et motivée de l'autorité investie du pouvoir de nomination prise sur la base de documents médicaux probants et établissant que l'enfant impose au fonctionnaire de lourdes charges résultant d'un handicap mental ou physique dont l'enfant est atteint.

Les démarches à entreprendre et le déroulement de la procédure sont les suivants :

Le fonctionnaire (ou l'agent) introduit auprès de l'unité compétente (jf. punkt 2.d) une demande écrite accompagnée d'un rapport médical ainsi que des documents qui démontrent que la condition "lourdes charges" est bien remplie. L'existence des lourdes charges est constatée lorsque la différence entre les revenus de toute nature de l'enfant et les dépenses non remboursables pour son entretien excède 20% du montant imposable de la rémunération du fonctionnaire avec comme minimum le montant de la double allocation pour enfant à charge; (...)". (understregning af DSG)

På nationalt plan yder EU-landene generelt et fast tilskud til "handicappede børn", som ikke er knyttet til indkomsten og ikke er betinget af dokumentation for de faktiske omkostninger. Denne godtgørelse skal dække alle former for daglige omkostninger, som er vanskelige at bevise og til en vis grad kompensere for den store forstyrrelse og stress i det normale liv som følge af handicappet. Generelt suppleres grundydelsen med supplerende ydelser, som er knyttet til graden af barnets handicap eller behov og den reelle byrde for familien, men aldrig til indkomsten.

Kommissionens fortolkning af den lovbestemte ret til en ekstra ydelse til handicappede børn er diskriminerende, yderst bureaukratisk, ufleksibel og restriktiv. Selv om reglen i praksis ikke anvendes meget strengt, og grænsen på 20% kan være fleksibel (ifølge en tjenestemand i Kommissionen), forholder det sig ikke desto mindre således, at gennemførelsesbestemmelserne er en forskelsbehandling i forhold til nationale bestemmelser for familier med handicappede børn. Det gør embedsmænd med handicappede børn endnu mere afhængige af en myndighedspersons gode vilje og pålægger dem mere bureaukrati. Hvilken form for dokumentation skal tjenestemanden fremlægge som begrundelse for sit krav? Endnu mere bizart er det, at denne særlige fortolkning af lovbestemmelsen i praksis har den virkning, at en primær, lovbestemt ret anvendes til at udfylde hullerne i den foreløbige støtte til budgetpost A 4301 og sygesikringsordningen.