03-03-2004


BAGGRUND

Kommissionen lægger stor vægt på lige muligheder for handicappede mennesker og har bestræbt sig på at undgå forskelsbehandling i sine forbindelser med handicappede, hvad enten der er tale om borgere i almindelighed eller ansatte. Kommissionen erkender, at handicappedes ret til at deltage fuldt ud i alle aspekter af samfundslivet må fremmes yderligere, og den vil også fremover arbejde på at opnå ændringer i denne retning, særlig en større andel af handicappede ansatte i Kommissionen.

Nærmere bestemt har Kommissionen i de seneste år taget en række initiativer for at sikre, at princippet om lige muligheder bliver en realitet for dens handicappede ansatte og for personer, som deltager i ansættelsesprocedurer. Der er tale om forslag af både lovgivningsmæssig og anden art.

Forslagene af lovgivningsmæssig art vedrører ændring af personalevedtægten. Dette vanskelige og tidskrævende arbejde nærmer sig nu sin afslutning. De andre forslag består bl.a. i, at der under ansættelsesprocedurer tages specielt hensyn til handicappedes behov, at der er vedtaget en ny kodeks for god praksis i forbindelse med beskæftigelse af mennesker med handicap, og at visse vigtige dokumenter stilles til rådighed i blindeskrift.

Det er Kommissionens mål at bistå handicappede under ansættelsesproceduren og at sikre, at ansatte, der allerede er eller bliver handicappede, efter behov tilbydes tilpassede arbejdsordninger og får mulighed for at udvikle deres karriere på lige fod med alle andre tjenestemænd.

For så vidt angår Ombudsmandens to konkrete spørgsmål vedrørende:

• de foranstaltninger, Kommissionen har truffet eller agter at træffe for at sikre, at handicappede ikke forskelsbehandles i deres forbindelser med institutionerne, og
• tidsplanen for vedtagelsen af disse foranstaltninger.

Fremsætter Kommissionen hermed følgende bemærkninger:

A. Trufne foranstaltninger

Vedtægten

1. Forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

Kommissionen har som led i reformen foreslået en række ændringer af vedtægten, der udvider dens anvendelsesområde til at anerkende alle årsager til forskelsbehandling i henhold til EF-traktatens artikel 13. Det omfatter bl.a. en udtrykkelig bestemmelse om, at enhver form for forskelsbehandling på grund af bl.a. handicap er forbudt (ny artikel 1d, stk. 1).

2. Definition af handicap

Forslaget, som ventes vedtaget af Rådet inden den 1. maj 2004, indeholder også en definition af "handicap" og fastsætter, at ansættelsesmyndighederne skal imødekomme enhver rimelig anmodning fra ansatte om særlige faciliteter og tilpasninger, benævnt "rimelige tilpasninger". Ved "rimelige tilpasninger" forstås foranstaltninger, der ikke udgør en urimelig belastning for institutionen (ny artikel 1d, stk. 4).

3. Rimelige tilpasninger

Rimelige tilpasninger bidrager til at sikre, at handicappede kan arbejde på mere lige fod med deres kolleger, da de trufne foranstaltninger i praksis bør fremme handicappedes ansættelse og karriere.

4. Omvendt bevisbyrde

For så vidt angår klager over forskelsbehandling, har Kommissionen i den reviderede vedtægt (ny artikel 1d, stk. 5) flyttet bevisbyrden fra personer, der finder, at de er blevet krænket, fordi ligebehandlingsprincippet ikke er blevet anvendt på dem. Fremlægger en handicappet oplysninger, der umiddelbart lader formode, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sit handicap, påhviler det således institutionen at bevise, at der ikke har været tale om krænkelse af ligebehandlingsprincippet.

Ansættelse gennem EPSO

Oplysningsarbejdet via EPSO om ansættelsesmulighederne i Kommissionen er blevet bedre og foregår i dag mere målrettet for at skabe interesse hos potentielle handicappede ansøgere og forsikre dem om, at et handicap ikke er en hindring for ansættelse i Kommissionen. Kommissionen bestræber sig også på at sikre, at dens websteder er let tilgængelige, og hjælper handicappede, der består en udvælgelsesprøve, med at finde en egnet stilling. Inden for rammerne af en arbejdsgruppe med deltagelse af forskellige tjenester under Kommissionen er der nedsat en underarbejdsgruppe, der har udarbejdet en rapport om synshandicappedes muligheder for at deltage i ansættelsesprocedurer.

Ansættelse af mennesker med handicap

Efter aftale med EPSO informeres Generaldirektoratet for Personale og Administration (GD ADMIN) om enhver, der består en udvælgelsesprøve, og som har oplyst, at han har et handicap, der kræver særlige forholdsregler under ansættelsesproceduren. GD ADMIN træffer så de fornødne forholdsregler for vedkommendes ansættelse.

Adgangsforhold til bygninger

GD ADMIN gennemførte i 2002 en undersøgelse i 52 bygninger. På baggrund heraf har Kontoret for Infrastruktur og Logistik (OIB) fastsat de nødvendige forbedringer i sit arbejdsprogram. Der er allerede foretaget flere ændringer i bygninger. Som eksempel kan nævnes, at parkeringsmulighederne er forbedret, at nødudgangene er tilpasset, at der er installeret automatiske døråbnere og nye handicaptoiletter og dørhåndtag (vandrette stænger), og at en indgangstrappe er gjort handicapegnet.

Desuden vil den nye udgave af håndbogen om normer for standardbygninger, der er ved at blive vedtaget, indeholde de interne regler for tilpasning af adgangsforholdene, mobilitet i bygningerne, evakuering i en nødsituation og sanitære forhold, som der henvises til i kodeksen for god praksis i forbindelse med beskæftigelse af mennesker med handicap. Kommissionen forpligter sig i denne forbindelse til at træffe afhjælpende foranstaltninger for at sikre, at handicappede har adgang til Kommissionens bygninger.

Alle disse foranstaltninger bør bidrage væsentligt til at forbedre adgangsforholdene for alle, besøgende såvel som personale, der kommer i Kommissionen. Kommissionen erkender, at der skal gøres mere, og bedre adgangsforhold til Kommissionens bygninger vil være en fast prioritet.

Adgang til dokumenter

For at sikre synshandicappede en bedre adgang til de vigtigste dokumenter i forbindelse med reformen findes Kommissionens hvidbog om reformen og høringsdokumentet om forbedring af arbejdsforholdene for handicappede også i blindeskrift. Disse dokumenter i blindeskrift kan ses i Kommissionens centralbibliotek og i Den Fælles Tolke- og Konferencetjenestes bibliotek i Borchettecentret i Bruxelles.

I september 2001 vedtog Europa-Kommissionen desuden meddelelsen "eEurope 2002: Tilgængeligheden af offentlige websteder og deres indhold", der tager sigte på at give ældre og handicappede bedre adgang til websteder. Med vedtagelsen af denne meddelelse og ved at gennemføre tiltagene i den har Kommissionen givet de øvrige EU-institutioner og medlemsstaterne et eksempel til efterfølgelse.

Man har allerede påbegyndt arbejdet med at sikre, at webstederne på EUROPA overholder kravene til niveau A, dvs. at de opfylder alle prioritet 1-kontrolpunkter i de internationalt godkendte retningslinjer for offentlige websteder som fastsat i projektet vedrørende Web Accessibility Initiative (WAI), initiativet om webadgang. Da EUROPA imidlertid indeholder langt over en million sider, vil det tage sin tid. Af praktiske grunde har Kommissionen besluttet kun at tilpasse nye websteder samt sider, der foretages ændringer i, eller som ajourføres. Det betyder, at sider, der allerede er arkiveret, eller som blev oprettet i EUROPA's første år, ikke vil blive gjort tilgængelige i fuldt omfang.

Nogle af de øverste websteder på EUROPA (f.eks. EUROPA's hjemmeside og Europa-Kommissionens hjemmeside) overholder allerede kravene til niveau A. Disse websteder indeholder et logo, som angiver, at de opfylder kravene, og at de sammen med visse af de underliggende sider er udarbejdet med henblik på øget tilgængelighed.

Revideret kodeks for god praksis

Sideløbende med forslaget til ny vedtægt og EPSO's mere målrettede tilgang har Kommissionen og de øvrige institutioner revideret kodeksen for god praksis i forbindelse med beskæftigelse af mennesker med handicap, som blev vedtaget i 1998.

Nogle af de foreslåede vedtægtsændringer (se ovenfor) vil gå forud for bestemmelserne i kodeksen fra 1998, bl.a. definitionen af handicap og rimelige tilpasninger, og der blev derfor indledt en revision. Kodeksen fra 1998 indeholdt f.eks. en undtagelse fra alderskravet for ansøgere med handicap, og da alderskravet er afskaffet, er der ikke mere behov for en sådan bestemmelse. Revisionen har ført til en ny kodeks for god praksis i forbindelse med beskæftigelse af mennesker med handicap, som Kommissionen vedtog den 25. november 2003(1).

Formålet med den reviderede kodeks er at tage større hensyn til handicappede, særlig ved gennemførelsen og tilsynet. Det anses for vigtigt, at de ansatte, der er mest direkte berørt, deltager i denne forbindelse, så de på det praktiske plan kan være med til at sikre og overvåge kodeksens gennemførelse.

Kodeksen for god praksis omhandler i alt væsentligt følgende emner:

- - Arbejdsrelaterede tilpasninger: Den påkrævede tilpasning afhænger af den enkeltes særlige behov og vil normalt blive foretaget.

- - Ansættelse: Ansættelses- og udvælgelsesprocedurer tilrettelægges, så handicappede ansøgere ikke stilles ringere end andre.

- - Karriere: Når ansøgere med handicap er blevet optaget på en reserveliste, har de mulighed for at få særlig vejledning med henblik på ansættelse. Efter ansættelsen har handicappede tjenestemænd ret til at udvikle deres potentiale fuldt ud, f.eks. gennem uddannelse.

- - Arbejdsmiljø: Der tages alle rimelige forholdsregler for at udrydde fysiske eller tekniske hindringer, der kan være til gene for handicappede medarbejdere.

- - Information og kurser: Alle medarbejdere vil blive orienteret om kodeksen, og der vil blive arrangeret kurser, der går i dybden med handicapspørgsmål, for dem, der er mest i berøring med handicappede medarbejdere.

- - Tilsyn: For at principperne i kodeksen kan føres ud i livet, er det vigtigt, at der løbende føres tilsyn, så det hele tiden er muligt at forbedre de procedurer, der skal virkeliggøre principperne på alle niveauer, fra ansættelsesproceduren og hele vejen igennem tjenestemandens karriere.

Kodeksen foreligger på de elleve officielle EU-sprog og kan ses på:

http://ec.europa.eu/dgs/personnel_administration/human_resources_da.htm#114

Kodeksen findes også i blindeskrift.

Da de øvrige institutioner deltog i høringsarbejdet forud for udarbejdelsen af den nye kodeks, ventes de også tilsvarende at vedtage kodeksen i overensstemmelse med deres respektive forretningsorden.

Den nye vedtægt og den nye kodeks for god praksis vil da gælde for alle institutioner.

B. Tidsplan

Vedtægten

Vedtægtsændringerne blev formelt vedtaget af Kommissionen den 18. november 2003. Forslaget er forelagt for Rådet til endelig godkendelse og ventes at træde i kraft den 1. maj 2004.

Kodeks for god praksis

Kodeksen for god praksis trådte i kraft den 25. november 2003, dvs. den dato, den blev vedtaget af Kommissionen. For at sikre gennemførelsen i Kommissionen er de enkelte generaldirektører i første omgang blevet bedt om at gennemføre en række rundspørger blandt personalet i 2004 for at indsamle grundlæggende oplysninger om handicappede ansatte i Kommissionen. Rundspørgerne gennemføres i henhold til kodeksens punkt 8, og det foreslås, at der på baggrund af de indsamlede oplysninger udsendes en anonym statistik over handicappede ansatte i Kommissionen.

For at principperne i kodeksen kan føres ud i livet, er det vigtigt, at der løbende føres tilsyn, så det hele tiden er muligt at forbedre de procedurer, der skal virkeliggøre principperne på alle niveauer, fra ansættelsesproceduren og hele vejen igennem tjenestemandens karriere.

Kommissionen kan forsikre Ombudsmanden om, at den også fremover vil være særlig opmærksom på handicappedes behov under reformen af personalepolitikken. Personalets sammensætning skal afspejle samfundets mangfoldighed, så Kommissionen kan udnytte den eksisterende talentmasse mest muligt.

Ud over de oplysninger, Ombudsmanden har bedt om mht. de beskrevne foranstaltninger, vil Kommissionen gerne give supplerende oplysninger om integrationen af handicappede elever i Europaskolerne. Kommissionen må dog i denne forbindelse påpege, at ansvaret for Europaskolerne påhviler Det Øverste Råd, hvor Kommissionen er repræsenteret med en enkelt stemme.

C. Europaskoler

Skolerelaterede forholdsregler

Europaskolerne vedtog i 1999 et undervisningsprogram for elever med særlige undervisningsbehov. Programmet omfatter ikke alene indlæringsvanskeligheder, men også de fleste former for indlæringshandicap og fysiske handicap. Der er i programmet lagt vægt på, at eleven i størst muligt omfang integreres i skolelivet. Selv om der måtte blive givet specialundervisning uden for klasselokalet, finder den primært sted i klasselokalet, hvor klasselæreren bistås af en hjælpelærer, der støtter eleven.

Et særligt råd bestående af rektor, lærere, forældre og normalt også en medicinsk ekspert opstiller en handlingsplan for den enkelte elev, der får specialundervisning, på grundlag af dennes evner og behov. Resultatet består i en aftale, der præciserer de enkelte parters ansvar. Aftalen kan fornyes hvert år og bliver justeret under hensyn til elevens fremskridt. Da alle sager behandles individuelt, er der ingen individuelle budgetmæssige begrænsninger mht. forholdsregler for handicappede elever.

Ud over en reduktion og/eller justering af fagene og det samlede pensum træffes der efter behov også særlige forholdsregler for at vurdere og overvåge elevens fremskridt. Det kan blot bestå i, at eleven får længere tid til en eksamen eller får eksamenspapirerne udleveret i en større font, men der kan også være tale om mere omfattende forholdsregler: eleven kan f.eks. få lov til at benytte en computer, få stillet en person til rådighed til at notere hans svar eller få mulighed for at gå op til prøven mundtligt. Elevens fremskridt måles i forhold til individuelt fastsatte mål og ikke klassens mål. Elever, der får specialundervisning, kan dog rykke op i næste klassetrin sammen med klassekammeraterne, selv om de strengt taget ikke har bestået det pågældende år. Dette samt princippet om, at eleverne fastholdes i klasselokalet, sikrer, at de integreres socialt med deres jævnaldrende.

Antallet af elever, der får specialundervisning, stiger hvert år, i takt med at ordningen anvendes og bliver mere kendt. Der føres nøje tilsyn med ordningen, og en revideret udgave af ordningen fra 1999 er i øjeblikket til behandling hos Det Øverste Råd for Europaskolerne med henblik på vedtagelse senere på foråret. Det indeholder mange gode praksisser, der er resultatet af erfaringerne i de enkelte skoler.

Adgangsforhold til skoler

Mange af Europaskolerne er bygget eller indrettet under hensyn til handicappedes behov. Ved de nyere eller renoverede bygninger, dvs. de tre skoler i Bruxelles og skolerne i Luxembourg og Alicante, er der taget hensyn til de seneste standarder for adgangsforhold for handicappede. De fleste af de øvrige skoler er blevet renoveret, i det omfang de gamle bygningers arkitektur tillader dette, men det er ikke alle skoler, der har lifte.

Det er de enkelte medlemsstater, hvor Europaskolerne ligger, der har ansvaret for bygningerne og deres vedligeholdelse. Kommissionen kan dog anmode de kompetente nationale myndigheder om at påse, at alle bygninger tilpasses på passende vis, og agter at gøre dette på det næste møde i Det Øverste Råd for Europaskolerne i april 2004.

---

(1) K(2003) 4362 af 25.11.2003.