Kære hr.

Europaskolerne – SEN-programmet

Jeg henviser til mine bemærkninger fra i går og vil tilføje nogle yderligere bemærkninger.

Kommissionen skriver:

"Da hver enkelt sag undersøges individuelt, er der ingen individuelle budgetmæssige begrænsninger for levering af tjenesteydelser til studerende med handicap."

Dette kan være teorien, som du læser det i SEN regler 811-D-1999 FR.doc som jeg har sendt dig. Men i praksis har Europaskolerne sat et loft over det antal timer med SEN-støtte, som de vil give den enkelte elev. I Luxembourg anvender skolelederen, Feix, et loft på 8 klokketimer om ugen for individuel støtte fra en lærer med særlige undervisningsbehov til en enkelt elev. Hvis barnet ikke kan klare sig i skolen med 8 timers støtte, bliver det bedt om at forlade skolen. Hvis eleven kunne klare sig på skolen, men kun med 12 timers ugentlig støtte, vil hovedet alligevel nægte at bryde sit selvpålagte loft, og eleven vil blive bedt om at forlade (f.eks. tilfældet (se min e-mail fra i går) med Downs syndrom-barnet i børnehaven, som burde have fået flere timers støtte i klasselokalet og dermed tage presset af klasselæreren, der følte barnet for at være en byrde, selvom det er et yderst velfungerende barn).

Jeg henviser til Deres forslag til henstilling i klage 1391/2002/JMA og påpeger over for Kommissionen, at det er meget billigere at give elever med indlæringsvanskeligheder mulighed for at gå på Europaskolerne, selv med 16 klokketimer om ugen i individuelt SEN-tilskud, end at få disse børn af EU-tjenestemænd til at gå på privatskoler (måske endda med individuel støtte) med gymnasiegebyrer, som Kommissionen så skal betale, som Ombudsmanden anbefaler.

Forresten, da min søn startede i den første primær med SEN-støtte helt tilbage i 1995, fik han 18 klokketimer ugentlig af individuel støtte fra en SEN-lærer. Det var de dage, hvor skolerne forsøgte at holde SEN-programmet hemmeligt for at spare penge til andre formål, og kun de bedst informerede sprogafdelinger på skolen formåede at få deres elever med indlæringsvanskeligheder gavn af SEN-programmet.

Skolerne anvender SEN-reglerne på en mere og mere restriktiv måde, og denne restriktive tilgang fremgår klart af Rieffs betænkning om SEN-programmet, som jeg sendte Dem som bilag i går.

Så i stedet for at gøre mere for at integrere elever med indlæringsvanskeligheder forsøger skolens administratorer at presse børnene ud.

Jeg kan fortælle dig meget mere, hvis du ønsker det. Jeg er i centrum af det hele her i Luxembourg.

Din er i sandhed,

Birgitte Holst