Kære Diamandouros

Jeg opdagede ved et uheld pressemeddelelsen, der opfordrede til at kommentere din handicapforespørgsel. Jeg er meget glad for at kunne fortælle om følgende eksempel, der kan vise, at de europæiske institutioner stadig er langt fra at tilbyde lige muligheder.

For nogle uger siden sendte jeg følgende brev til de tre Europaskoler i Bruxelles:

Kære X

> Min kone og jeg har bestået alle prøverne i den almindelige udvælgelsesprøve KOM/A/1/02 for administratorer på miljøområdet. Vi kan blive ansat i Europa-Kommissionen i Bruxelles i løbet af i år. Således er vi netop begyndt at søge efter skoler til vores to sønner X (9 år) og Y (12 år).

Y er mentalt handicappet (Down's Syndrome). Sammen med fem andre børn med handicap og en almindelig klasse af elever uden handicap går han i øjeblikket i 6. klasse på vores lokale gymnasium. Dette inklusionsprojekt er organiseret inden for rammerne af en uddannelsesordning, der er fastsat i den statslige uddannelseslov, i henhold til hvilken klasser fra regulære skoler og specialskoler samarbejder intensivt om integration og social inklusion af handicappede børn. Denne ordning fungerer meget godt og har klart bidraget til en meget positiv udvikling af børn med handicap og markant forbedret den sociale adfærd hos de "normale" skolekammerater.

> Vi vil sætte stor pris på at modtage nogle oplysninger om, hvordan børn med særlige uddannelsesbehov som vores søn integreres i Europaskolen i Bruxelles I/II/III. Tøv ikke med at kontakte mig for yderligere oplysninger, du måtte have brug for!

> Glæder mig til at høre fra dig

Med de bedste hilsner

I mellemtiden har jeg modtaget svaret fra de tre skoler. Man følte sig ikke kompetent til at argumentere for, at skolen er overfyldt. En anden skole viste bekymring over sagen, foreslog at diskutere detaljer under et personligt besøg. De tilbød en vis hjælp, men konkluderede, at de hverken har knowhow eller menneskelige ressourcer til at håndtere et mentalt handicappet barn. Direktøren for den sidste skole styrkede også, at der ikke er ressourcer til individuel hjælp og anbefalede derfor at blive i Tyskland til gavn for vores søns sociale integration og uddannelse.

Det er klart, at den reelle situation er klart forskellig fra det, som Kommissionen anførte i sine bemærkninger til Deres undersøgelse:

Et skræddersyet program for hver SEN-studerende besluttes, baseret på hans / hendes evner og behov, i et særligt råd bestående af direktøren, lærere, forældre og normalt medicinsk specialist. Resultatet af rådet er en kontrakt, der beskriver det ansvar, som hver part har påtaget sig. Kontrakten fornyes årligt og ændres i overensstemmelse med den studerendes fremskridt. Da hver enkelt sag undersøges individuelt, er der ingen individuel budgetbegrænsning for levering af tjenesteydelser til studerende med handicap.

Det er klart, at der ikke træffes foranstaltninger til at integrere børn med handicap i Europaskolerne på tilfredsstillende vis. Jeg spekulerer på, hvordan andre ansatte i EU-institutionerne i Bruxelles og andre steder håndterer situationen, når de får et barn med mentale eller andre handicap. I vores tilfælde kan denne situation forhindre min kone og jeg i at følge en karriere i Europa-Kommissionen, selv om vi både har investeret tid og penge i at deltage i konkurrencen. Jeg spekulerer på, hvordan dette passer sammen med politikken for lige muligheder og resultaterne af det europæiske handicapår. Vi vil derfor sætte stor pris på, at der træffes foranstaltninger til at forbedre situationen for personer med handicap og deres familier i forhold til EU-institutionerne.

Med de bedste hilsner