1. Indledning

Det er med stor fornøjelse, at jeg fremlægger Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2022.

I år satte kontoret fornyet fokus på borgernes ret til at deltage i Den Europæiske Unions demokratiske proces, hvor en gennemsigtig beslutningstagning og princippet om rettidig aktindsigt i EU-dokumenter spiller en afgørende rolle.

På den baggrund anmodede jeg Europa-Kommissionen om at sørge for, at borgerne let kan se, hvordan de midler anvendes, der skal hjælpe med at få EU's økonomi på fode igen efter pandemien.

Jeg iværksatte også en offentlig høring om gennemsigtigheden i beslutningstagningen på miljøområdet. Borgerne har omfattende rettigheder, når det kommer til at deltage i beslutningsprocesser og tilgå information på miljøområdet, og det er vigtigt at vurdere, om disse rettigheder respekteres fuldt ud af EU's forvaltning.

Klager, der indgives til mit kontor, viser, at folk ofte er frustrerede over, hvor lang tid det tager EU-institutionerne at behandle deres anmodninger om aktindsigt, også selv om der er fastsat frister for det. For at finde ud af, hvad der bidrager til disse forsinkelser, iværksatte jeg to undersøgelser af, hvordan sådanne anmodninger behandles.

Jeg offentliggjorde også retningslinjer for et for EU-forvaltningen relativt nyt aspekt i den forbindelse, nemlig hvordan og hvornår arbejdsrelaterede tekstbeskeder skal journaliseres. Disse retningslinjer vil bidrage til at bringe EU's administrative praksis i overensstemmelse med de moderne metoder, vi anvender til at kommunikere med hinanden på.

Jeg fortsatte med at fokusere på »svingdørsproblematikken« i hele 2022. I den forbindelse anmodede jeg bl.a. Den Europæiske Centralbank om at være særlig opmærksom, når dens medarbejdere skifter til job i den finansielle sektor, og foreslog Den Europæiske Investeringsbank at skærpe håndhævelsen af reglerne på området. Jeg var glad for at kunne konstatere, at Kommissionen havde taget skridt til at forbedre sin håndtering af svingdørsfænomenet efter min vidtrækkende undersøgelse på området.

I de seneste år har jeg reformeret kontoret internt, så det kan arbejde mere effektivt med klagebehandlingen og håndteringen af systemiske problemstillinger inden for EU's forvaltning. Dette har ført til hurtigere sagsbehandlingstider i forbindelse med klager samt vigtige positive resultater inden for EU's forvaltning på en række områder. Med henblik på at indsamle ideer til hvordan kontoret kan forblive et værdifuldt tilsynsorgan, var jeg vært for et fagligt seminar om Den Europæiske Ombudsmands nye rolle sammen med Det Europæiske Universitetsinstituts fakultet for jura og skole for tværnational forvaltning i Firenze. Jeg har tænkt mig at gå videre med flere af de idéer, der opstod under drøftelserne.

På den årlige konference i det europæiske netværk af ombudsmænd fik vi endelig drøftet nogle af de store udfordringer, europæiske ombudsmænd står over for, f.eks. med hensyn til at sikre rettighederne for dem, der flygter fra krigen i Ukraine. Jeg er glad for formelt at kunne byde de ukrainske og moldoviske ombudsmandskontorer velkommen i netværket, efter at de to lande fik status som EU-kandidatlande i juni.

Året sluttede på en dyster måde med korruptionsanklagerne i Europa-Parlamentet. Dette satte fokus på de utilstrækkelige etiske regler i Parlamentet og i EU's institutioner i bred forstand. EU's status som en global magtfaktor inden for regulering, handel og politik gør EU til et naturligt mål for lobbyister, industri og fremmede stater, der forsøger at påvirke dens beslutningsprocesser. Vi skal sikre, at EU's regler om etik og bekæmpelse af korruption kan modstå dette pres.

For at gøre EU's forvaltning stærkere på dette område skal vi have afklaret, hvor det er, at der er slækket på standarderne, og hvad der kan forbedres. Kontoret er et uafhængigt organ, der har til opgave at overvåge etiske standarder, og det vil vi fortsætte med i 2023.

Emily O'Reilly

2. Oversigt over 2022

3. Vigtige emner

Ombudsmanden hjælper borgere, virksomheder og organisationer i deres kontakt med EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer. Problemerne kan spænde fra manglende åbenhed i beslutningsprocesser til afslag på aktindsigt og overtrædelse af grundlæggende rettigheder samt aftalemæssige spørgsmål. Følgende afsnit giver et overblik over de vigtigste sager inden for et bestemt område.

3.1. Etiske spørgsmål

At opretholde høje etiske standarder inden for EU's forvaltning er en central del af Ombudsmandens arbejde. Det omfatter gennemførelse af regler om »svingdøre«, interessekonflikter og møder med lobbyister. Ombudsmanden kommer også potentielle problemer i forkøbet og anmoder proaktivt EU-institutionerne om at informere om, hvordan de opretholder etiske standarder, navnlig på områder af stor offentlig interesse.

Som en del af et overordnet fokus på hvordan EU's forvaltning interagerer med lobbyister og interessenter, anmodede Ombudsmanden Kommissionen om information om, hvordan den sikrer åbenhed og en afbalanceret repræsentation af interesser i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Ombudsmanden fremsatte flere bemærkninger, hvoraf en bland andet gik ud på, at Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter som ansvarligt direktorat på området i videst muligt omfang bør drøfte den fælles landbrugspolitik med borgere og andre interessenter ud over repræsentanter fra landbrugssektoren. Hun opfordrede også Kommissionen til proaktivt at offentliggøre mere information om godkendelsen af medlemsstaternes »strategiske planer«, som beskriver, hvordan den fælles landbrugspolitiks mål vil blive opfyldt.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse på eget initiativ for at vurdere, hvordan Kommissionen sikrer, at dens samspil med repræsentanter for tobaksinteresser er gennemsigtig. Undersøgelsen er en opfølgning på tidligere undersøgelser på området, herunder en undersøgelse, som i 2016 konkluderede, at Kommissionen ikke opfyldte sine forpligtelser i henhold til Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol.

Det er også Ombudsmandens opgave at foregribe spørgsmål i offentlighedens interesse og proaktivt anmode om information fra EU's forvaltning. På den baggrund anmodede Ombudsmanden Kommissionen om yderligere information om, hvordan den sikrer, at eksterne eksperter, der udfører evalueringer af projektforslag under Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), ikke har interessekonflikter. Ombudsmanden bemærkede, at listen over eksperter ikke offentliggøres, hvilket gør det endnu vigtigere, at de etiske forpligtelser opfyldes på en håndfast måde.

Ombudsmanden udtrykte tilfredshed med Kommissionens forslag om at ændre finansforordningen, så det bliver muligt at afvise tilbudsgivere, hvis der er en interessekonflikt i relation til deres erhverv. Ændringen var en reaktion på Ombudsmandens konklusioner vedrørende Kommissionens beslutning om at tildele BlackRock Investment Management en kontrakt for at gennemføre en undersøgelse på et område, der var af finansiel og lovgivningsmæssig interesse for virksomheden.

3.2. Svingdørsproblematikken

I en omfattende undersøgelse – der omfattede 100 sager – så vi nærmere på, hvordan Kommissionen håndterer personale, der skifter til job i den private sektor. Efter undersøgelsen anmodede Ombudsmanden Kommissionen om midlertidigt at forbyde job, hvis de udgør en risiko, der ikke kan opvejes af begrænsninger, eller hvis begrænsningerne ikke kan overvåges og håndhæves på en troværdig måde. Kommissionen blev også bedt om at offentliggøre beslutninger om medarbejderes nye job hurtigere for at give mulighed for rettidig offentlig kontrol.

I de sager, hvor der kan være risiko for at skade Kommissionens omdømme, anførte Kommissionen i sit svar, at den ville anmode tidligere medarbejdere om at aflægge rapport om, hvordan de overholder eventuelle begrænsninger, f.eks. i forhold til lobbyvirksomhed over for tidligere kolleger. Kommissionen ville også hurtigere end tidligere offentliggøre sin årlige oversigt over overordnede tjenestemænd, der anmoder om tilladelse til at skifte til en ny stilling, og Kommissionens vurdering af disse anmodninger. Desuden er det nu forbudt for personale på orlov uden løn at tage arbejde inden for områder, hvor der er risiko for interessekonflikter. Ombudsmanden glædede sig over forbedringerne og meddelte, at hun fortsat ville overvåge Kommissionens håndtering af problematikken.

Efter en undersøgelse på eget initiativ af hvordan Den Europæiske Centralbank (ECB) håndterer svingdørssager, anmodede Ombudsmanden banken om at anvende strengere regler, når medarbejdere skifter til det private erhvervsliv, navnlig den finansielle sektor. Ombudsmanden anmodede om, at flere medarbejdere blev underlagt strengere krav vedrørende karensperioder, og at forbuddet mod, at tidligere overordnede ECB-medarbejdere udfører lobbyvirksomhed over for deres tidligere kolleger, udvides til at gælde et år.

Ombudsmanden kom med flere forslag til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med hensyn til, hvordan banken kan forbedre måden, hvorpå den vurderer jobskifte til den private sektor blandt medlemmerne af forvaltningsudvalget. Dette skete efter EIB's beslutning om at godkende en tidligere næstformands jobskifte til et forsyningsselskab, der havde modtaget lån fra banken.

3.3. Ansvarlighed i beslutningstagningen

I henhold til EU-traktaterne skal alle EU-beslutninger træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt. Åbenhed og deltagelse bidrager til at øge legitimiteten af EU's beslutningstagning. Dette er især vigtigt, når det drejer sig om afgørelser, der vedrører miljøet.

I september iværksatte Ombudsmanden en offentlig høring for at vurdere, om borgerne har adgang til ajourført information på dette område. Spørgsmålene havde til formål at finde ud af, hvor let det er for offentligheden at få adgang til dokumenter eller information vedrørende miljøet, og hvordan borgerne kan inddrages mere i udarbejdelsen og gennemførelsen af grøn politik. Under høringen indkom der 18 svar, og Ombudsmanden vil følge op på det i 2023. Som led i forberedelserne til dette arbejde henvendte Ombudsmandens kontor sig til sekretariatet for komitéen til overholdelse af Århuskonventionen for at få mere at vide om dens rolle i håndteringen af klager på miljøområdet.

Tre civilsamfundsorganisationer klagede til Ombudsmanden over, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) offentliggjorde for lidt information om de projekter, den finansierer, og at offentliggørelsen skete for sent. Ombudsmanden anmodede banken om at træffe en række tiltag, så borgerne har tilstrækkelig tid til at gøre opmærksom på miljøhensyn i forbindelse med projekter finansieret af EIB. Tiltagene omfatter offentliggørelse af lister over den projektdokumentation, der indeholder miljøinformation, og offentliggørelse af projektresuméer online på det pågældende lands sprog. EIB's opfølgning har hidtil været utilstrækkelig, og Ombudsmanden har til hensigt at øge kontrollen med bankens aktiviteter.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er en del af en hidtil uset EU-finansieret hjælpepakke, som skal hjælpe medlemsstaternes økonomier med at komme på fode igen efter covid-19-pandemien. I forbindelse hermed spurgte Ombudsmanden Kommissionen, hvordan den ville sikre ansvarlighed med hensyn til genopretningsfondens udgifter, så borgerne let kan se, hvilke projekter der finansieres, og om de aftalte milepæle er nået. Ombudsmanden modtog også klager over afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende genopretningsplanerne i Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Danmark. I sine undersøgelser understregede Ombudsmanden, hvor vigtigt det er, at genopretnings- og resiliensfaciliteten modsvares af høje standarder for gennemsigtighed.

En gruppe civilsamfundsorganisationer og sammenslutninger rettede henvendelse til Ombudsmanden. Det skete i forbindelse med en offentlig høring vedrørende et initiativ om bæredygtig virksomhedsledelse, hvor de havde indgivet næsten 123 000 individuelle svar i ét dokument, som Kommissionen efterfølgende havde talt som et enkelt svar med flere underskrivere. Kommissionen havde heller ikke rettidigt og på en hensigtsmæssig måde sammenfattet de vigtigste betænkeligheder, der var kommet til udtryk gennem kampagnen. Ombudsmanden fandt denne tilgang beklagelig og anmodede Kommissionen om i fremtiden at give bedre information om de svar, den modtager fra borgere gennem kampagneplatforme.

Kommissionen redegjorde for, hvordan den indsamler information om gennemførelsen af EU's generelle forordning om databeskyttelse i Irland, efter at der var udtrykt bekymring over, om den havde indsamlet tilstrækkelig information til at kunne vurdere, hvordan lovgivningen anvendes. Ombudsmanden fandt forklaringerne tilfredsstillende, men opfordrede Kommissionen til at anlægge en mere normativ tilgang med hensyn til sine informationsbehov, så den kan overvåge dette vigtige område på en tilfredsstillende måde.

Med henvisning til den store og legitime offentlige interesse spurgte Ombudsmanden Rådet, om det proaktivt kunne frigive flere dokumenter vedrørende vedtagelsen af sanktioner over for Rusland. Rådet redegjorde på en detaljeret og overbevisende måde for, hvorfor det er svært at opnå selv begrænset yderligere gennemsigtighed på dette område på nuværende tidspunkt.

3.4. Aktindsigt

EU-borgerne har omfattende rettigheder med hensyn til at få aktindsigt i de EU-dokumenter, der håndteres af EU-institutionerne. De kan henvende sig til Ombudsmanden, hvis de har problemer med at få aktindsigt i disse dokumenter.

Ombudsmanden offentliggjorde en række praktiske henstillinger til EU's forvaltning om journalisering af arbejdsrelaterede tekst- og chatbeskeder. I henstillingerne anføres det, at arbejdsrelaterede tekst- og chatbeskeder bør anses som EU-dokumenter, at der bør indføres teknologiske løsninger for at gøre det let at afkode sådanne beskeder, og at personalet bør have klar vejledning i, hvordan sådanne beskeder bør journaliseres. Dette spørgsmål er relativt nyt for EU-forvaltningen og opstod, da en journalist anmodede om aktindsigt i tekstbeskeder mellem Kommissionens formand og den administrerende direktør for en medicinalvirksomhed. Ombudsmanden konstaterede fejl eller forsømmelser i forbindelse med den måde, Kommissionen havde behandlet sagen på, da den ikke havde undersøgt, om tekstbeskederne forelå, og havde meddelt, at det ikke var Kommissionens praksis at journalisere tekstbeskeder. Kommissionen bemærkede i sit svar, at den ville udstede yderligere retningslinjer for moderne kommunikationsværktøjer som f.eks. tekstbeskeder.

Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) indvilligede i at offentliggøre omfattende information om opsporing af mulige olieudslip fra 2015 og fremefter på sit websted. Ombudsmanden roste EMSA's tiltag, der fulgte efter en klage fra en platform for undersøgende journalister.

For klagere er det vigtigt at få den ønskede information rettidigt, da informationen som regel bliver mindre relevant med tiden.

Efter en undersøgelse gav Rådet adgang til medlemsstaternes indledende bemærkninger og spørgsmål til udkastet til forordningen om digitale markeder – en central EU-retsakt – dog først efter at de lovgivningsmæssige drøftelser om retsakten var afsluttet. Tilsvarende gav Kommissionen aktindsigt i dokumenter vedrørende køb af 1,5 mio. kirurgiske mundbind næsten to år efter den oprindelige anmodning.

I betragtning af det stigende antal forsinkelser i behandlingen af anmodninger om aktindsigt iværksatte Ombudsmanden to undersøgelser for at se nærmere på spørgsmålet. Den ene vedrører den tid, det tager Kommissionen at behandle anmodninger om aktindsigt. Den anden ser på, hvordan Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) behandler sådanne anmodninger.

3.5. Grundlæggende rettigheder

Efter en strategisk undersøgelse af hvordan Frontex overholder sine forpligtelser med hensyn til grundlæggende rettigheder i henhold til sit udvidede mandat, anmodede Ombudsmanden agenturet om at højne ansvarlighedsniveauet. Undersøgelsen så nærmere på, hvor gennemsigtige Frontex' fælles operationer med nationale myndigheder ved EU's grænser er, hvordan agenturet identificerer problemer med grundlæggende rettigheder, og hvordan det overvåger tilbagesendelsen af personer, der søger asyl.

Ombudsmanden udpegede flere områder, hvor Frontex kan forbedre sin praksis, blandt andet ved at offentliggøre resuméer af sine operationelle planer og videreuddanne sine observatører af grundlæggende rettigheder. På baggrund af en separat undersøgelse fremsatte Ombudsmanden forslag til, hvordan Frontex kan forbedre adgangen til sin klageinstans for personer, der føler, at deres grundlæggende rettigheder er blevet krænket.

På baggrund af en undersøgelse kritiserede Ombudsmanden Kommissionen for forsinkelsen i forbindelse med oprettelse af en mekanisme til overvågning af de kroatiske myndigheders grænseforvaltning. Hun anmodede Kommissionen om at give ajourført information om, hvordan overvågningsmekanismen fungerer, og om den er uafhængig og effektiv. Hun bad også Kommissionen om at aflægge rapport i starten af 2023 om de skridt, den har taget for at styrke overholdelsen af grundlæggende rettigheder i kroatiske grænseoperationer, der modtager EU-midler.

Som svar på spørgsmål om, hvordan den sikrer respekt for menneskerettighederne i internationale handelsaftaler, bemærkede Kommissionen, at den øverste ansvarlige for håndhævelsen af handelsaftaler siden 2020 har ført tilsyn med håndhævelsen af EU's handelsaftaler og håndterer klager fra forskellige interessenter via en onlineportal. Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at oprette en ny og separat portal for behandling af klager vedrørende påståede menneskerettighedskrænkelser. Kommissionen blev også bedt om at undersøge, hvordan den kan gøres tilgængelig for klager vedrørende menneskerettigheder fra civilsamfundsorganisationer og andre interessenter i lande, som EU har handelsaftaler med.

På grundlag af en klage fra en gruppe civilsamfundsorganisationer fandt Ombudsmanden, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde vurderet indvirkningen på menneskerettighederne af projekter vedrørende potentielle overvågningskapaciteter, som finansieres gennem Nødtrustfonden for Afrika. Hun anmodede om, at alle projekter fremover vurderes i forhold til indvirkningen på menneskerettighederne.

I 2020 offentliggjorde Ombudsmanden en række praktiske henstillinger om anvendelsen af officielle EU-sprog i kommunikationen med offentligheden. Henstillingerne vedrørte blandt andet udformningen af en klar politik for anvendelse af officielle sprog samt offentliggørelse og konsekvent anvendelse heraf. I efteråret 2022 meddelte netværket af EU-agenturer, at det på grundlag af Ombudsmandens henstillinger havde vedtaget retningslinjer og en model for politikker for flersprogethed.

3.6. Tilskud, kontrakter og udbud

Ombudsmanden fik henvendelse fra en international naturbeskyttelsesorganisation, der gennemførte et EU-finansieret projekt vedrørende miljøbeskyttelse og biodiversitet på Afrikas Horn. Det skete, efter at Kommissionen havde søgt at inddrive tilskud på grundlag af resultaterne i en revisionsrapport. Mens undersøgelsen stod på, besluttede Kommissionen at give afkald på at inddrive tilskud, der var bevilliget til at dække en del af omkostningerne, og redegjorde på tilfredsstillende vis for sin begrundelse for at inddrive tilskud, bevilliget til en anden del af omkostningerne.

Efter Ombudsmandens indgriben ændrede Kommissionen holdning til omkostninger afholdt af en støttemodtager, der havde modtaget EU-tilskud til et vandinfrastrukturprojekt i Libanon. Kommissionen indvilligede i at acceptere de personaleomkostninger, klageren havde indsendt, som refusionsberettigede.

Efter en ombudsmandsundersøgelse ændrede Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT) ordlyden af den dokumentation, der anvendes i udbudsprocedurer, for at skabe større klarhed for tilbudsgivere. En klager havde henvendt sig til kontoret, efter at CdT havde afvist hendes udbud vedrørende redigeringstjenester med den begrundelse, at hun ikke havde fremlagt dokumentation for sin erhvervserfaring.

Efter en ombudsmandsundersøgelse erkendte Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), at kontoret havde begået en teknisk fejl ved at nægte at betale en klager de godtgørelser, vedkommende havde anmodet om. Kontoret foretog efterfølgende betalingen.

4. Klager og undersøgelser: Sådan hjælper vi offentligheden

Den Europæiske Ombudsmand hjælper borgere, virksomheder og organisationer, der oplever problemer med EU's forvaltning, ved at behandle de klager, de indgiver, og søge at fremme god forvaltningsskik ved proaktivt at identificere bredere systemiske problemstillinger i forhold til EU's institutioner.

Ombudsmanden søger konstant at forbedre interne procedurer med henblik på at sikre, at kontoret behandler undersøgelser så effektivt som muligt, og sikre at klagerne får den bedst mulige betjening. For at sikre mere ensartede og effektive undersøgelser fortsatte de »tematiske hold« i direktoratet for undersøgelser med at forbedre deres samarbejdsbaserede peer review-tilgang til sagsbehandling. Videreudviklingen og udbredelsen af videnstyringsværktøjer og ekspertressourcer hjalp undersøgelsesmedarbejderne med at behandle sager inden for en lang række forskellige områder.

Ombudsmanden indførte også yderligere forbedringer af den måde, hvorpå undersøgelser offentliggøres online, for at gøre det lettere for borgerne at følge med. Undersøgelserne er nu inddelt efter tema eller emne, hvilket betyder, at besøgende på webstedet let kan finde alle undersøgelser inden for bestemte arbejdsområder. Websiderne indeholder også en beskrivelse af Ombudsmandens rolle og beføjelser inden for hvert område, så potentielle klagere får mere information om, hvordan klager behandles.

Ombudsmanden fortsatte med at fremme kontorets arbejde som klageinstans for dem, der søger aktindsigt i dokumenter. På grundlag af kontorets ekspertise på dette område offentliggjorde Ombudsmanden en detaljeret vejledning om retten til aktindsigt i EU-dokumenter. Dette onlineværktøj omfatter spørgsmål og svar til et bredt publikum samt en detaljeret vejledning til aktører med ekspertviden og aktører, der kalder på mere åbenhed. Vejledningen indeholder omfattende information om de praktiske og juridiske aspekter af retten til aktindsigt.

Kontorets mangfoldige team af sagsbehandlere samt kontorets flersprogede websted afspejler Ombudsmandens indsats for at hjælpe dem, der søger bistand, på alle 24 officielle EU-sprog.

Selv om Ombudsmanden ikke altid er i stand til at undersøge alle modtagne klager, forsøger kontoret ikke desto mindre at hjælpe alle, der søger bistand, f.eks. ved at rådgive om andre klagemuligheder.

4.1. Klagetyper og -kilder

4.1.1. Oversigt over klager og strategiske undersøgelser

Ombudsmanden kan kun indlede en undersøgelse af klager, som falder inden for hendes mandat, og som har opfyldt de nødvendige »kriterier for antagelse«, f.eks. at klageren tidligere har forsøgt at løse sagen direkte sammen med den involverede institution.

Temaerne for kontorets arbejde udspringer af Ombudsmandens mandat og de modtagne klager, som tegner sig for flest sager. Ud over kerneopgaven med klager gennemfører Ombudsmanden imidlertid også bredere strategiske undersøgelser og initiativer vedrørende systemiske problemstillinger i forhold til EU's institutioner.

4.1.2. Klager, der falder uden for Ombudsmandens mandat

I 2022 behandlede Den Europæiske Ombudsmand næsten 1 500 klager, som ikke faldt inden for hendes mandat, hovedsagelig fordi de ikke vedrørte EU-forvaltningens arbejde. Over 40 % af klagerne kom fra Spanien, Polen og Tyskland, og Spanien alene tegnede sig for halvdelen af dem.

For det meste henvendte borgerne sig til Ombudsmanden med spørgsmål vedrørende retssager, ligebehandling eller forskelsbehandling, sundhedspolitik og sundhedspleje, administrativ gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse. De af deres klager, der lå uden for mandatet, vedrørte primært problemer med nationale, regionale eller lokale offentlige organer samt nationale eller internationale domstole (såsom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol). Borgerne rettede også en lang række klager mod private enheder, herunder banker, onlinevirksomheder og -platforme samt luftfartsselskaber.

Ombudsmanden modtog også mange klager uden for mandatet vedrørende den humanitære krise i Ukraine efter Ruslands invasion.

Ombudsmanden modtog fortsat et stort antal klager uden for mandatet vedrørende covid-19-pandemien. Disse klager vedrørte hovedsagelig foranstaltninger, som nationale myndigheder havde indført som reaktion på pandemien, og retten til at bevæge sig frit inden for EU.

Andre klager uden for mandatet var rettet mod EU-institutioner, men vedrørte politisk arbejde eller lovgivningsarbejde.

Ombudsmanden svarede alle borgere, der søgte hjælp, på klagens eller det foretrukne sprog. I svarene gjorde Ombudsmanden klar, hvad der hørte under hendes arbejdsområder, og klagerne blev så vidt muligt rådet til at henvende sig til andre organer, der kunne hjælpe. Selv om disse hovedsagelig bestod af nationale og regionale ombudsmandsinstitutioner, henviste Ombudsmanden også klagere til EU-institutioner (hovedsagelig Kommissionen og Parlamentet) og netværk såsom SOLVIT og Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre.

I tilfælde, hvor klagerne ikke var tilfredse med specifik EU-lovgivning, rådede Ombudsmanden dem generelt til at henvende sig til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender. Hun henviste klagere, der rejste problemstillinger vedrørende gennemførelsen af EU-retten, til nationale eller regionale ombudsmænd eller til EU-netværk som Europe Direct.

For at kunne behandle disse sager så hurtigt og effektivt som muligt, forenklede Ombudsmanden hele behandlingsprocessen ved hjælp af nye skabeloner, der blev indført i maj. Tilbagemeldingerne i forbindelse med anvendelsen heraf har hidtil kun været positive.

4.2. Hvem blev der klaget over?

4.3. Hvad blev der klaget over?

4.4. Opnåede resultater

4.5. Indvirkning og resultater

Ét af Den Europæiske Ombudsmands overordnede mål er at opnå håndgribelige forbedringer for klagerne og offentligheden i forhold til EU's forvaltning. Ombudsmanden opnår dette ved at fremsætte forslag i form af løsninger, henstillinger og forslag. Ombudsmanden kan også fremme forbedringer gennem strategiske initiativer, som ikke er formelle undersøgelser. Hun kan også opfordre en institution til at bilægge en sag, allerede inden der fremsættes et formelt forslag til løsning eller en henstilling.

4.5.1. Acceptgrad

Acceptgraden er procentdelen af positive reaktioner på det samlede antal forslag (løsninger, henstillinger og forslag) fra Ombudsmanden. Da Ombudsmanden giver institutionerne op til seks måneder til at følge op på forslag i sine afgørelser, der afslutter undersøgelser, dækker acceptgraden for 2022 sager, der blev afsluttet i 2021.

I 2021 samarbejdede EU-institutionerne i tilfredsstillende grad med Ombudsmanden i 79 % af tilfældene. Af de 33 forslag, som Ombudsmanden fremsatte for at rette op på eller forbedre deres administrative praksis, reagerede EU-institutionerne positivt på 26 af dem.

4.5.2. Bredere indvirkning

Acceptgraden afspejler institutionernes reaktion på forslag på et bestemt tidspunkt, men ikke fuldt ud indvirkningen af Ombudsmandens arbejde over tid.

Ombudsmanden indleder ca. 350 undersøgelser hvert år. De positive ændringer, der følger af disse undersøgelser, viser sig ofte gradvist, efterhånden som EU-institutionerne tilpasser sig nye normer for god forvaltning. Et tæt samarbejde med EU's institutioner, organer og agenturer samt pres på EU's forvaltning fra klagere, medier, civilsamfundet, medlemmer af Europa-Parlamentet og EU's domstole bidrager også til at opnå positive resultater.

Nedenfor følger nogle eksempler på positive ændringer på centrale områder i undersøgelser, som Ombudsmanden har gennemført i de senere år.

SITUATIONEN FØR	SITUATIONEN NU
Ansvarlighed i beslutningstagningen
Vanskeligt for borgerne at granske Eurogruppens beslutningstagning.	Eurogruppens møder sammenfattes på en mere detaljeret måde. Onlineregister over offentligt tilgængelige dokumenter fra Eurogruppen.
Behov for mere klarhed med hensyn til, hvordan Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme træffer afgørelser.	ECDC forklarer begrundelserne for beslutningerne og er fast besluttet på at gøre information mere tilgængelig for offentligheden.
Manglende gennemsigtighed vedrørende beslutningstagningen i Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger.	EIOPA offentliggør oplysninger om tilsynsrådets afstemningsresultater vedrørende udkast til reguleringsmæssige standarder.
Plads til forbedringer med hensyn til Den Europæiske Centralbanks samarbejde med interessenter.	ECB tog skridt til at forhindre enhver risiko for, at potentielt markedsfølsomme oplysninger deles med begrænsede målgrupper.
Gennemsigtighed og etik inden for lobbyvirksomhed
Adfærdskodeks for kommissærer: Indberetningsperioden vedrørende beskæftigelse efter mandatophør er for kort. Det etiske udvalgs vurdering af kommissærers nye job offentliggøres ikke.	Styrkelse af adfærdskodeksen: Indberetningsperioden er blevet forlænget, og reglerne for erklæringer om finansielle interesser er blevet skærpet. Proaktiv offentliggørelse af vurderinger af kommissærers beskæftigelse efter mandatperioden.
Kendskab til lobbyvirksomhed: Manglende uddannelseskurser eller retningslinjer for interaktion med lobbyister. Ingen optegnelser over møder mellem kommissærer og lobbyister.	Kommissionen anvender en liste over »hvad man bør og ikke bør gøre« som tjenestemand i forhold til lobbyister. Offentligt tilgængeligt register over møder mellem kommissærer og lobbyister.
Svingdørsfænomenet: Manglende kendskab til potentielle interessekonflikter og negativ indvirkning på borgernes tillid.	Europa-Kommissionen offentliggør hvert år navne og nye stillinger i forbindelse med ledende medarbejdere, der skifter til enheder, der muligvis vil være aktive inden for lobby- og fortalervirksomhed.
Aktindsigt
Utilstrækkelig prioritering af anmodninger om aktindsigt.	Mange EU-institutioner tilslutter sig Den Europæiske Ombudsmands hurtige procedure, der giver Ombudsmanden mulighed for at træffe en afgørelse inden for 40 arbejdsdage.
Manglende gennemsigtighed vedrørende resultaterne af kliniske forsøg med lægemidler.	Det Europæiske Lægemiddelagentur giver aktindsigt i dokumenter fra kliniske forsøg.
Kommissærers rejseudgifter og forskellige udgifter til tjenesterejser offentliggøres ikke.	Kommissionen offentliggør proaktivt rejseudgifter for kommissærer og forskellige udgifter til tjenesterejser.
Gennemsigtighed i lovgivningsarbejdet
Trepartsmøder: ingen information om datoer, dagsorden og deltagende forhandlere i forbindelse med interinstitutionelle forhandlinger om lovforslag.	Trepartskalendere og -dagsordener offentliggøres ofte på forhånd , og ledende forhandlere nævnes. Arbejdet med en fælles lovgivningsdatabase er i gang.
Åbenhed i lovgivningen ved Rådet: Der foreligger kun lidt information om udarbejdelse af lovforslag gennem Rådet.	Rådet offentliggør proaktivt en rapport om forhandlinger om lovforslag samt dets mandat til at føre lovgivningsmæssige forhandlinger med Parlamentet.
Grundlæggende rettigheder
Manglende klageadgang for migranter og flygtninge , der føler, at deres grundlæggende rettigheder er blevet krænket.	Frontex og EU's Asylagentur har oprettet klagemekanismer for anklager om krænkelser af grundlæggende rettigheder.
Rettigheder for personer med handicap: Der er plads til forbedringer med hensyn til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.	Kommissionen forbedrer tilgængeligheden af sit websted og sine onlineværktøjer for personer med handicap.

På websiden https://europa.eu/!vQ6937 får du et bredere indblik i indvirkningen af Den Europæiske Ombudsmands arbejde

5. Den Europæiske Ombudsmands stadigt skiftende rolle

Den 17.-18. november afholdt Den Europæiske Ombudsmand og Det Europæiske Universitetsinstituts fakultet for jura og skole for tværnational forvaltning i Firenze i Italien en konference for at undersøge, hvordan Den Europæiske Ombudsmands rolle har udviklet sig med hensyn til at sikre en uafhængig, åben og ansvarlig EU-forvaltning. Ved arrangementet blev emnet belyst fra forskellige sider af akademiske kredse, civilsamfundet, EU's forvaltning og Den Europæiske Ombudsmands kontor.

I de forskellige paneler drøftede man, hvordan Ombudsmandens rolle har udviklet sig gennem årene, hvordan Ombudsmandens »bløde magt« kan bidrage til at skabe positive forandringer, samt hvilken betydning åbenhed har for at opnå ansvarlighed i EU's institutioner. På grundlag af en indkaldelse af videnskabelige artikler var der også en drøftelse af nye udfordringer og muligheder for Ombudsmanden med hensyn til at overvåge specifikke politikområder eller specifikke EU-organer.

Et centralt emne for drøftelserne i arrangementets fem paneler var, at EU-institutionerne viser tegn på et skifte væk fra en reaktiv til en mere proaktiv form for åbenhed, hvilket Ombudsmanden har arbejdet for at fremme i årenes løb. Deltagerne talte også om Ombudsmandens regelmæssige dialog med EU-institutionerne og civilsamfundet, hvordan Ombudsmanden bruger sit brede mandat til at fremme god forvaltning og de højeste etiske standarder, og hvordan den nye statut, der gælder for Ombudsmandens arbejde, har styrket institutionen.

Nogle af de udfordringer, som deltagerne nævnte, var Ombudsmandens brede mandat og kontorets beskedne størrelse, og hvordan effekten af Ombudsmandens arbejde kan måles over tid.

Med hensyn til Ombudsmandsinstitutionens fremtid foreslog deltagerne mulige fremtidige arbejdsområder, blandt andet videreudvikling af Ombudsmandens rolle som etisk vagthund, Det Europæiske Netværk af Ombudsmænd, samt undersøgelser af nye agenturer og agenturer, der ikke var blevet undersøgt i tilstrækkelig grad.

6. Kommunikation og samarbejde

6.1. Kommunikation

Kontoret fortsatte sine bestræbelser på at fremme Den Europæiske Ombudsmands arbejde over for det bredest mulige publikum. Kontoret øgede borgernes kendskab til specifikke undersøgelser samt Ombudsmandens generelle rolle med hensyn til at opretholde høje standarder for ansvarlighed og åbenhed i EU's forvaltning.

For at øge kendskabet til Ombudsmandens rolle blev der produceret en række videoer, der skulle give et overblik over kontorets arbejde og redegøre for tre centrale arbejdsområder – åbenhed i EU's beslutningstagning, aktindsigt i EU-dokumenter og opretholdelse af etiske standarder.

I maj lancerede Ombudsmanden et nyt logo og en ny visuel identitet. Logoet forestiller en flyvende fugl. Dens gode udsyn symboliserer Ombudsmandens overblik over EU-forvaltningen. EU-flaget viser tydeligt, at Ombudsmanden indgår i gruppen af EU- institutioner og -organer.

Ud over opslag på sociale medier, pressemeddelelser og nyhedsindslag i 2022 lancerede vi også et nyhedsbrev, »EO express«, som udkommer regelmæssigt og giver et overblik over Ombudsmandens nye centrale undersøgelser, aktiviteter, arrangementer og taler.

Ombudsmanden præsenterede kontorets arbejde på sin årlige pressekonference i maj. Pressekonferencen fokuserede på resultaterne af hendes undersøgelse af, hvordan Kommissionen håndterer svingdørsfænomenet, samt de vigtigste aspekter af årsberetningen for det foregående år.

Der var en stigning på 60 % i det samlede antal presseartikler sammenlignet med 2021, og 72 % af mediedækningen kom fra EU-lande.

I 2022 var væksten i antallet af følgere på de sociale medier betydeligt højere end i de foregående år. En række højt profilerede sager og ændringen af logoet, som gjorde Ombudsmanden mere genkendelig som et EU-organ, bidrog væsentligt til denne stigning. Ombudsmandens Instagram-konto oplevede en stigning på i alt 92 % i antallet af følgere (3 472 nye følgere sammenlignet med 1 195 følgere i 2021). På LinkedIn steg antallet af følgere med 50 % (+ 2 990 sammenlignet med 1 148 nye følgere i 2021). På Twitter, hvor Ombudsmanden har flest følgere blandt de sociale medier, nåede antallet af følgere op på 34 431 i december 2022, hvilket udgjorde en stigning på 10 % (+ 3 089). Der sås også en stærk forbedring i engagementstallet samt en betydeligt stigning i antallet af omtaler. I 2022 havde vi 63 218 omtaler (16 300 i 2021) og et engagementstal på 188 488 (41 500 i 2021). Dette udgjorde en stigning på henholdsvis 118 % og 128 % i forhold til året før.

Siden april 2022 har Den Europæiske Ombudsmand været en del af et offentligt pilotprojekt – ledet af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Kommissionen – som skal få EU-institutionerne ud på gratis, open source-baserede sociale medier baseret på Mastodon-software.

Endelig fortsatte Ombudsmanden og personalet deres opsøgende aktiviteter ved at give interviews til pressen, deltage i videnskabelige konferencer og tale med besøgsgrupper.

6.2. Forbindelser med EU’s institutioner

6.2.1. Europa-Parlamentet

Tætte forbindelser til Europa-Parlamentet er af afgørende betydning for Den Europæiske Ombudsmand, som vælges af parlamentarikere hvert femte år. I hele 2022 fortsatte Den Europæiske Ombudsmand med at bevare det tætte samarbejde med og tilliden hos Europa-Parlamentet efter at være blevet indbudt til at fremlægge centrale undersøgelser på udvalgsmøder og deltage i parlamentariske høringer og workshopper om emner vedrørende EU's forvaltning, grundlæggende rettigheder og aktindsigt. I år talte Ombudsmanden også på et plenarmøde, havde et første møde med Parlamentets nyvalgte formand, Roberta Metsola, og fortsatte med at mødes med flere medlemmer af Europa-Parlamentet fra hele det politiske spektrum.

6.2.2. Udvalget for Andragender

Selv om deres fokus og mandat er forskelligt, sigter både Den Europæiske Ombudsmand og Parlamentets Udvalg for Andragender (PETI) mod at løse de problemer, borgerne oplever i forbindelse med EU og dets politikker. Det er grunden til, at Ombudsmandens kontor sætter stor pris på sit samarbejde med udvalget og dets medlemmer. I hele 2022 deltog Ombudsmanden i forskellige arrangementer og møder arrangeret af udvalget, f.eks. en workshop om handicappedes rettigheder. Hun mødtes også med formanden for Udvalget for Andragender, Dolors Montserrat, for at drøfte det fortsatte samarbejde med dem om at gøre noget ved de problemer, der optager borgerne. Som i de foregående år viste PETI-udvalget også støtte på tværs af partierne til Ombudsmandens arbejde og strategi under den årlige udveksling af synspunkter om Ombudsmandens aktiviteter.

6.2.3. Europa-Kommissionen

Som EU's udøvende magt er Kommissionens administrative arbejde genstand for stor offentlig opmærksomhed. Det er derfor ikke overraskende, at den største procentdel af klager, som Ombudsmanden modtog, ligesom i tidligere år vedrørte Kommissionens arbejde. Samarbejdet med Kommissionen og navnlig med dens generalsekretariat var hele tiden konstruktivt. Tjenestemænd fra Kommissionen deltog i konferencen om Ombudsmandens stadig skiftende rolle i november. Desuden mødtes Ombudsmandens undersøgelsesdirektorat med Europa-Kommissionens Kontor for Etik, God forvaltning og Forbindelser med Den Europæiske Ombudsmand for at udveksle information om arbejdsprocesser.

6.2.4. Andre institutioner, agenturer og organisationer

Som det fremgår af strategien »På vej mod 2024« bevarer Ombudsmanden en konstruktiv dialog med forskellige aktører i EU's forvaltning for at sikre en fortsat forbedring af den administrative praksis. I 2022 mødtes hun bl.a. med den administrerende direktør for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og formanden for Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) samt med personale fra Rådet for Den Europæiske Union, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

6.2.5. FN's handicapkonvention

Den Europæiske Union har underskrevet FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD), et bindende internationalt menneskerettighedsinstrument, der skal fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt fremme respekten for deres naturlige værdighed.

Overholdelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap i EU overvåges inden for EU-rammen for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som Det Europæiske Handicapforum stod i spidsen for i 2022. Som medlem af rammen er Ombudsmanden meget opmærksom på EU-forvaltningens gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Rammen ydede et bidrag, blandt andet med input fra Ombudsmanden, til FN's udvalg om rettigheder for personer med handicap, som foretager en periodisk gennemgang af EU's resultater i forbindelse med konventionen. FN-udvalget offentliggjorde efterfølgende sin liste over problemområder. Den periodiske gennemgang vil fortsætte i hele 2023.

Desuden håndterede Ombudsmanden vigtige henvendelser i 2022 vedrørende handicappedes rettigheder. I april afsluttede hun en undersøgelse på eget initiativ af, hvordan Europa-Kommissionen overvåger EU's struktur- og investeringsfonde for at sikre, at de anvendes til at fremme handicappedes ret til en uafhængig tilværelse og inklusion i samfundet. I undersøgelsen deltog en række kontorer fra det europæiske netværk af ombudsmænd (ENO), og civilsamfundsorganisationer kom med input. Undersøgelsen blev afsluttet med en række forslag til forbedringer til Kommissionen, som den tog hensyn til i sine politiske projekter.

I oktober 2022 var Ombudsmanden også vært for et hybridseminar for medlemmerne af netværket med henblik på at udveksle oplysninger og erfaringer vedrørende standarderne i EU's direktiv om webtilgængelighed og gennemførelsen heraf.

Endelig præsenterede Ombudsmandens kontor sit arbejde vedrørende handicappedes rettigheder ved flere arrangementer i løbet af året.

6.3. Samarbejde med OECD

I 2022 udarbejdede Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) et politikdokument i samarbejde med Den Europæiske Ombudsmands kontor. Dokumentet indeholder retningslinjer til myndighederne for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed med hensyn til anvendelsen af covid-19-genopretningsfonde.

Dokumentet har navnlig fokus på den finansiering, der ydes gennem Den Europæiske Unions genopretnings- og resiliensfacilitet, og kortlægger de måder, hvorpå lokale, nationale og EU-forvaltninger kan fremme adgangen til information, styrke den offentlige kommunikation og styrke borgeres og interessenters inddragelse i og tilsyn med gennemførelsen af finansiering til genopretning.

Desuden fremhæver dokumentet den rolle, regionale, nationale og overnationale organisationer spiller med hensyn til at fremme principperne i forvaltningen om åbenhed, gennemsigtighed og ansvarlighed og med hensyn til at inddrage interessenter i hele den offentlige beslutningstagnings- og udgiftscyklus inden for rammerne af deres respektive mandater.

6.4. Det europæiske netværk af ombudsmænd

Det Europæiske Netværk af Ombudsmænd (ENO) er et uformelt netværk, der koordineres af Den Europæiske Ombudsmand. Det består af over 95 kontorer i 36 europæiske lande og Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender.

Ruslands invasion af Ukraine og den deraf følgende flygtningekrise fik stor betydning for ombudsmændenes arbejde i hele Europa i 2022. Det skal ses i sammenhæng med deres arbejde, dels for at sikre, at flygtningene blev godt behandlet, dels for at overvåge, hvordan landene gennemførte EU's direktiv om midlertidig beskyttelse. Den årlige konference for det europæiske netværk af ombudsmænd i 2022 i Strasbourg fokuserede derfor også på »den rolle, som ombudsmænd kan spille i krisetider«. På det første møde udvekslede ombudsmænd erfaringer og bedste praksis for at hjælpe flygtninge. Den årlige konference omfattede også et møde om den indvirkning, digitaliseringen af de offentlige tjenester har haft på borgernes rettigheder. Disse drøftelser fokuserede på, i hvilket omfang forvaltningerne har taget hensyn til borgernes behov i digitaliseringsprocessen, og hvad der kan gøres for at sikre, at personer uden digitale færdigheder ikke lades i stikken.

I oktober 2022 tilrettelagde Den Europæiske Ombudsmand et webinar for det europæiske netværk af ombudsmænd om forbedring af webtilgængeligheden og om forespørgselsproceduren. Sidstnævnte giver medlemmerne af det europæiske netværk af ombudsmænd mulighed for at stille spørgsmål om EU-lovgivningen, som opstår i løbet af deres undersøgelser. Den Europæiske Ombudsmand indhenter i forlængelse heraf svar fra eksperter i EU-institutionerne. Forespørgselsemnerne i 2022 omfattede EU's regler om energieffektivitet, barselsorlov i forbindelse med EU-finansierede projekter og udstedelse af EU's digitale covidcertifikater til personer, der ikke er vaccineret mod covid-19 af medicinske årsager.

I anden halvdel af 2022 blev det europæiske netværk af ombudsmænd udvidet med to nye medlemmer: den ukrainske kommissær for menneskerettigheder og Folkerepublikken Moldovas ombudsmand.

7. Ressourcer

7.1. Budget

Ombudsmandens budget er en uafhængig sektion i EU-budgettet. Det er opdelt i tre afsnit. Afsnit 1 omfatter lønninger, godtgørelser og andre udgifter til personale. Afsnit 2 dækker bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter. Afsnit 3 dækker udgifter i forbindelse med institutionens udførelse af generelle opgaver. De budgetterede bevillinger beløb sig i 2022 til 12 222 108 EUR.

For at sikre effektiv forvaltning af ressourcerne udfører Ombudsmandens interne revisor regelmæssig kontrol af de interne kontrolsystemer og de økonomiske opgaver, kontoret udfører. Som det er tilfældet med andre institutioner, er Ombudsmanden også underlagt en gennemgang foretaget af Den Europæiske Revisionsret, som ikke afdækkede specifikke problemer i forbindelse med det revisionsarbejde, der blev udført eksternt.

7.2. Anvendelse af ressourcer

Hvert år vedtager Ombudsmanden en årlig forvaltningsplan, der kortlægger bestemte foranstaltninger, som kontoret forventer at træffe for at opfylde målsætningerne og prioriteterne i Ombudsmandens femårige strategi »På vej mod 2024«. Den årlige forvaltningsplan for 2022 er den anden, der er baseret på denne strategi.

Ombudsmanden har højt kvalificerede, flersprogede medarbejdere. Det sikrer, at kontoret kan behandle klager på de 24 officielle EU-sprog og øge kendskabet til Ombudsmandens arbejde i hele EU. Kontorets politik for hybridarbejde er resultatorienteret og tillidsbaseret og støtter Ombudsmandens ambition om at fremme et moderne, digitalt og fleksibelt arbejdsmiljø.

I 2022 var der 73 stillinger i Ombudsmandens stillingsfortegnelse; derudover arbejdede der i gennemsnit seks kontraktansatte ved kontoret. 18 praktikanter opnåede erhvervserfaring ved Ombudsmandens kontor i løbet af året.

Detaljerede oplysninger om Ombudsmandens kontors opbygning og de forskellige enheders opgaver findes på Ombudsmandens websted.

8. Hvordan kontakter man Den Europæiske Ombudsmand?

Pr. telefon

+33 (0)3 88 17 23 13

Pr. e-mail

eo@ombudsman.europa.eu

Postadresse

Médiateur européen
1 avenue du Président Robert Schuman
CS 30403
F-67001 Strasbourg Cedex

Online

• Websted ombudsman.europa.eu
• Twitter twitter.com/EUombudsman
• Instagram instagram.com/euombudsman
• LinkedIn linkedin.com/company/272026
• YouTube youtube.com/user/eotubes

Vores kontorer

Strasbourg

Besøgsadresse

Bâtiment Václav Havel (HAV)
Allée Spach
F-67000 Strasbourg

Bruxelles

Besøgsadresse

Bâtiment Froissart (FRS)
Rue Froissart 87
B-1000 Bruxelles

---

© Den Europæiske Union, 2023

Hvis ikke andet er anført, har © Den Europæiske Union copyright til alle fotos og billeder med undtagelse af omslaget (© artpluskr / Adobe Stock and © Lulla / Adobe Stock).
Gengivelse til uddannelsesmæssige og ikkekommercielle formål er tilladt med kildeangivelse.
Sat med FrutigerNext.

HTML	ISBN 978-92-9483-354-9	ISSN 1680-3906	doi: 10.2869/873696	QK-AA-23-001-DA-Q