- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Afgørelse om undersøgelse på eget initiativ OI/3/2014/FOR vedrørende Det Europæiske Lægemiddelagenturs delvise afslag på aktindsigt i undersøgelser vedrørende godkendelse af et lægemiddel
Afgørelse
Sag OI/3/2014/FOR - Indledt den Onsdag | 16 april 2014 - Afgørelse af Onsdag | 08 juni 2016 - Den vedrørte institution Det Europæiske Lægemiddelagentur ( Ikke grund til yderligere undersøgelser ) - Land Frankrig
Denne undersøgelse drejer sig om, hvordan Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) skal behandle anmodninger om aktindsigt i dokumenter, der indeholder oplysninger om lægemidlers sikkerhed og virkning. Det specifikke fokus er på retten til offentlig adgang til tre kliniske undersøgelsesrapporter om Humira, et bredt solgt antiinflammatorisk lægemiddel.
I 2013 besluttede EMA at give aktindsigt i disse rapporter. Den farmaceutiske virksomhed, der sælger lægemidlet (AbbVie), anlagde imidlertid sag mod EMA, hvilket havde den virkning, at den blokerede den foreslåede frigivelse af rapporterne. I 2014, inden retssagen blev afsluttet, indgik EMA og AbbVie en udenretslig aftale, hvorved EMA ville give aktindsigt i redigerede udgaver af rapporterne. Ombudsmanden kontaktede EMA for at kontrollere, om redigeringerne var berettigede. Efter denne kontrol var Ombudsmanden ikke overbevist om, at alle redigeringerne rent faktisk var berettigede. Ombudsmanden indledte derefter på eget initiativ og i offentlighedens interesse en undersøgelse af EMA's tilgang til aktindsigt.
I løbet af undersøgelsen viste det sig, at EMA som svar på andre anmodninger om aktindsigt i de samme rapporter havde offentliggjort langt mere fuldstændige versioner af dem. Ikke desto mindre forblev visse redigeringer.
Ombudsmanden accepterede, at nogle af disse redigeringer var berettigede (på grund af behovet for at beskytte personoplysninger). Men hun var ikke overbevist om, at andre redigeringer, der blev foretaget for at beskytte kommercielle interesser, var berettigede. I sidstnævnte tilfælde var Ombudsmanden af den opfattelse, at der sandsynligvis var en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen. Som en generel bemærkning bemærkede Ombudsmanden, at når oplysningerne i et dokument har konsekvenser for enkeltpersoners sundhed (f.eks. oplysninger om et lægemiddels virkning), vil offentlighedens interesse i offentliggørelse generelt modvirke enhver påstand om kommerciel følsomhed. Folkesundheden bør altid overtrumfe kommercielle interesser.
Ved afslutningen af undersøgelsen anerkendte Ombudsmanden, at EMA nu har gjort meget betydelige fremskridt med sin proaktive gennemsigtighedspolitik, der har været effektiv siden januar 2015. I forbindelse med visse specifikke dele af rapporterne satte Ombudsmanden imidlertid spørgsmålstegn ved EMA's fortsatte afhængighed af beskyttelsen af forretningsmæssige interesser. Med henblik på at fremme systemiske forbedringer fremsatte Ombudsmanden flere forslag til EMA om dets fremtidige praksis på dette område.
Baggrunden for undersøgelsen
1. Denne undersøgelse på eget initiativ vedrører den måde, hvorpå Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) behandlede en anmodning om aktindsigt i kliniske undersøgelser [1] vedrørende Humira, et antiinflammatorisk lægemiddel til behandling af sygdomme såsom reumatoid artritis, psoriasisartritis, ankyloserende spondylitis, Crohns sygdom, colitis ulcerosa og psoriasis. Undersøgelsen er af offentlig interesse, ikke kun fordi den vedrører gennemsigtigheden af rapporter, der har til formål at vurdere sikkerheden og virkningen af et almindeligt anvendt lægemiddel [2], men også for den tilgang, den foreslår for at give offentlig adgang til alle kliniske undersøgelser, som EMA er i besiddelse af.
2. I 2012 modtog EMA en anmodning om aktindsigt i tre kliniske undersøgelsesrapporter, der blev forelagt EMA til støtte for anmodninger om ændring af markedsføringstilladelsen for Humira [3]: undersøgelserne CSR M02-404 og CSR M04-691 vedrørende anmodningen om at udvide markedsføringstilladelsen til også at omfatte behandling af Crohns sygdom og undersøgelse CSR M05-769, der blev forelagt med henblik på at ajourføre produktresuméet og fjerne en anbefaling om anvendelse.
3. EMA besluttede at give aktindsigt i rapporterne i januar 2013. Inden denne afgørelse kunne gennemføres, nedlagde AbbVie, den farmaceutiske virksomhed, der i øjeblikket markedsfører Humira, imidlertid påstand om, at Retten annullerede EMA’s afgørelse om at offentliggøre rapporterne og om at træffe foreløbige foranstaltninger, der blokerede for offentliggørelsen af rapporterne, indtil Retten havde truffet afgørelse om denne annullationspåstand.
4. Da Ombudsmanden blev bekendt med de skridt, som AbbVie havde taget, anmodede hun Retten om at give hende tilladelse til at intervenere i retssagen. Retten accepterede anmodningen i september 2013. Ombudsmanden indgav derefter sit indlæg til Retten, hvori hun forklarede, hvorfor hun mente, at rapporterne burde udleveres [4].
5. I mellemtiden havde Rettens præsident den 25. april 2013 imødekommet AbbVies anmodning om foreløbige forholdsregler, som reelt forhindrede EMA i at offentliggøre rapporterne, indtil Retten i hovedsagen tog stilling til, om EMA med rette fandt, at rapporterne burde offentliggøres [5]. Som begrundelse for sit standpunkt anførte Retten, at det principielle spørgsmål om aktindsigt i rapporter om kliniske forsøg ikke kan afgøres for første gang af en dommer i en sag om foreløbige forholdsregler, men kræver en tilbundsgående undersøgelse inden for rammerne af hovedsagen. Den tilføjede, at sagen rejser komplekse spørgsmål, som fortjener at blive løst ved en grundig undersøgelse i forbindelse med hovedsagen. Formanden tilføjede, at spørgsmålet om, hvorvidt en mere tungtvejende offentlig interesse ikke desto mindre kunne begrunde udbredelsen, ville kræve en afvejning af AbbVies forretningsmæssige interesse i ikke at få rapporterne offentliggjort og den offentlige interesse i at sikre den bredest mulige aktindsigt i dokumenter, som Den Europæiske Union er i besiddelse af. En sådan afvejning af de forskellige foreliggende interesser ville kræve vanskelige vurderinger, som det tilkommer Domstolen at tage stilling til i forbindelse med sagens realitet.
6. EMA iværksatte derefter appel ved EU-Domstolen til prøvelse af kendelsen afsagt af Rettens præsident.
7. Den 28. november 2013 omstødte Domstolens vicepræsident kendelsen fra Rettens præsident om foreløbige forholdsregler [6]. Han bemærkede, at foreløbige forholdsregler tjener til at undgå "alvorlig og uoprettelig skade" for den part, der anmoder om de foreløbige forholdsregler. Han tilføjede, at det for at fastslå, at der foreligger en "alvorlig og uoprettelig skade", er nødvendigt at påvise, at skaden kan forudses med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed. Den part, der anmoder om en foreløbig forholdsregel, er således forpligtet til i det mindste at bevise de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for dens påstand om, at "alvorlig og uoprettelig skade" er sandsynlig. Næstformanden for EU-Domstolen var uenig i, at en sådan bevisstandard var opfyldt. Han anførte, at AbbVie skulle fremlægge et sådant bevis med hensyn til alle specifikke oplysninger eller dokumenter, som selskabet anså for fortrolige. Han bemærkede, at de foreløbige forholdsregler kun kunne anordnes for så vidt angik disse specifikke oplysninger eller dokumenter. Han konkluderede, at det påhvilede Rettens præsident at undersøge, om det var muligt at give delvis aktindsigt i de tre rapporter om kliniske forsøg på grundlag af de beviser, som AbbVie havde fremlagt.
8. Efter en udveksling af synspunkter nåede EMA og AbbVie til enighed om en udgave af de ønskede dokumenter, der skulle udleveres. EMA trak derefter sin afgørelse fra januar 2013 om at give bred aktindsigt i de ønskede dokumenter tilbage og erstattede den med en afgørelse, hvorved de tre rapporter, der var redigeret på en måde, der var i overensstemmelse med EMA’s forståelse med AbbVie, blev offentliggjort.
9. Som følge heraf havde Retten ikke lejlighed til at træffe afgørelse 1) om, hvorvidt AbbVies anmodning om foreløbige forholdsregler skulle tages til følge, og 2) om, hvorvidt EMA's afgørelse fra januar 2013 (som gav langt bredere adgang) skulle annulleres.
10. Da Ombudsmanden hørte om denne udvikling i april 2014, anmodede hun EMA om at forelægge hende de udgaver af rapporterne, der nu var blevet offentliggjort. EMA sendte ombudsmanden de redigerede dokumenter. Det gav hende også en meget kort forklaring på de aftalte redigeringer. Ombudsmanden var efter en omhyggelig undersøgelse af årsagerne til redigeringerne ikke overbevist om, at alle redigeringerne var berettigede. Hun besluttede derfor at undersøge sagen på eget initiativ.
▪ Forespørgslen
11. Den 16. april 2014 indledte Ombudsmanden denne undersøgelse og anmodede om i) al korrespondance mellem EMA og AbbVie vedrørende de nye redigeringer, ii) den nye EMA-afgørelse, som blev meddelt den borger, der anmodede om aktindsigt, og som indeholdt begrundelserne for redigeringerne, og iii) de ikkeredigerede udgaver af de ønskede dokumenter, nemlig de tre kliniske undersøgelsesrapporter: CSR M02-404, CSR M04-691 og CSR M05-769 [7].
12. Ombudsmanden analyserede den omfattende dokumentation fra EMA. Hun var af den opfattelse, at visse redigeringer var berettigede, navnlig dem, der vedrørte beskyttelse af personoplysninger. Hun identificerede imidlertid en række redigeringer, som efter hendes opfattelse var problematiske. Hun bad derefter EMA om at besvare 75 spørgsmål vedrørende disse redigeringer [8].
13. EMA gav et detaljeret svar på alle disse spørgsmål. Den underrettede også Ombudsmanden om, at den i mellemtiden havde frigivet en stor del af de resterende oplysninger som svar på en forskers efterfølgende anmodninger om aktindsigt. Ombudsmanden anmodede derfor EMA om at fremsende de seneste offentlige udgaver af de ønskede rapporter til hende.
14. Ombudsmanden gennemgik derefter EMA's svar og de seneste offentlige udgaver af rapporterne.
Redaktioner af de ønskede kliniske undersøgelser
Argumenter forelagt Ombudsmanden
15. I sit svar på Ombudsmandens spørgsmål bemærkede EMA, at reglerne om aktindsigt giver det mulighed for at nægte at udlevere dokumenter eller dele heraf, hvis en sådan udlevering ville være til skade for visse interesser, herunder forretningsmæssige interesser.
16. Den tilføjede, at EMA har vide skønsbeføjelser i forbindelse med den videnskabelige vurdering, der ligger til grund for påstandene om fortrolighed for så vidt angår oplysninger, der er indeholdt i markedsføringstilladelsesdossiererne.
17. EMA forklarede, at AbbVie (som indtil da havde insisteret på, at rapporterne i deres helhed var fortrolige) under retssagen foreslog redigeringer af de ønskede dokumenter. EMA anførte, at eftersom Rettens præsident udtrykkeligt havde opfordret EMA og AbbVie til at oplyse, om de var nået til enighed om videregivelse, undersøgte EMA omhyggeligt AbbVies forslag. Selv om den afviste nogle af de foreslåede redigeringer, accepterede den dem, der var tæt forbundet med Humiras igangværende fortrolige kommercielle udvikling.
18. EMA bemærkede, at dets forpligtelse til at angive, hvorfor en redigering var berettiget, var begrænset til at henvise til den kategori af oplysninger, der er beskyttet af den relevante undtagelse. Den anførte, at en detaljeret begrundelse for redigeringen ville være i strid med en effektiv anvendelse af ressourcerne og ville forsinke frigivelsen af dokumenter. EMA konkluderede derfor, at redigeringerne var i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001 [9] og med EMA's politik for aktindsigt fra 2010.
19. EMA bemærkede endvidere, at de tre kliniske undersøgelser i mellemtiden var genstand for yderligere anmodninger om aktindsigt. Hver gang en sådan anmodning blev fremsat, revurderede EMA redigeringerne. Som følge heraf var tidligere redigerede oplysninger i mellemtiden blevet offentliggjort af EMA (EMA identificerede disse oplysninger i sit svar til Ombudsmanden).
20. EMA behandlede derefter de specifikke betænkeligheder, som Ombudsmanden havde givet udtryk for med hensyn til visse resterende redigeringer [10].
21. I forbindelse med redigeringerne på side 81 og 82 i Clinical Study Report (CSR) M04-691 anførte EMA, at det redigerede afsnit beskriver indsamling, opbevaring og forsendelse af blodprøver, der blev anvendt til undersøgelsen. Den detaljerede beskrivelse af denne procedure blev opfattet som kommercielt fortrolig.
22. Med hensyn til tabel 28 i landespecifik henstilling M04-691 anførte EMA, at det ikke med rette kunne afvise AbbVies påstand om, at disse oplysninger skulle anvendes i en igangværende udviklingsplan vedrørende forbedrede dosisjusteringer. Den tilføjede, at værdien af de redigerede oplysninger var minimal for så vidt angår forståelsen af de videnskabelige oplysninger. Ligeledes skulle den redigerede tekst i tabel 29 anvendes til en løbende udvikling med henblik på at undersøge dosisjusteringen af Humira i forskellige undergrupper.
23. Med hensyn til tabellerne på side 258-261 i CSR M05-769 forklarede EMA, at de redigerede data ville give indsigt i AbbVies nuværende udvikling af et nyt doseringsregime. EMA tilføjede, at AbbVie drøftede det nye doseringsregime med et tilsynsorgan uden for EU. Oplysningerne blev derfor betragtet som kommercielt fortrolige på nuværende tidspunkt.
24. Endelig forklarede EMA med hensyn til redigeringer af partinumre fra CSR M02-404, CSR M04-691 og CSR M05-769, at partinumrene ofte er formuleret på en måde, der oplyser produktionsstedet, fremstillingsmåneden og antallet af specifikke partier i et kalenderår. Videregivelsen af sådanne oplysninger kan muligvis skade en virksomheds legitime kommercielle interesser.
Ombudsmandens vurdering
Generelle bemærkninger
25. En klinisk undersøgelsesrapport beskriver i detaljer de test og forsøg, der er udført for at afgøre, om et lægemiddel er sikkert og effektivt til behandling af specifikke sygdomme. EMA udsteder EU-dækkende markedsføringstilladelser for lægemidler på grundlag af sin evaluering af sådanne kliniske undersøgelsesrapporter.
26. Offentliggørelse af rapporter om kliniske undersøgelser tjener forskellige vigtige formål.
27. For det første gør den det muligt at underkaste EMA’s arbejde en uafhængig kontrol foretaget af tredjeparter, såsom forskere. Ved at være villig til at underkaste sig en uafhængig gennemgang vil EMA skabe og bevare offentlighedens tillid til dets evne til at opfylde sin vigtige, følsomme og komplekse opgave, som er at beskytte menneskers sundhed.
28. Det kan også være tilfældet, at den uafhængige gennemgang af oplysninger, som EMA allerede har analyseret i forbindelse med sin analyse af en anmodning om markedsføringstilladelse, med tiden vil identificere yderligere oplysninger og indsigter af relevans for lægemidlers sikkerhed og virkning.
29. Læger har brug for så mange oplysninger som muligt om sikkerheden og virkningen af de lægemidler, de ordinerer. Det er derfor meget vigtigt, at EMA offentliggør så mange oplysninger som muligt om, hvordan disse forsøg gennemføres, og om resultaterne af disse forsøg.
30. Ombudsmanden anerkender og værdsætter de betydelige skridt, som EMA har taget for at skabe større gennemsigtighed i sit arbejde i de seneste år. Disse skridt omfatter EMA's nye politik, der trådte i kraft den 1. januar 2015, og som går ud på proaktivt at offentliggøre kliniske rapporter [11].
31. I betragtning af betydningen af EMA's rolle mener Ombudsmanden imidlertid, at det altid er nødvendigt nøje at vurdere, om der er plads til yderligere forbedringer. Dette er så meget desto vigtigere, som EMA i henhold til EU's nye forordning om kliniske forsøg vil få til opgave at afgøre, i hvilket omfang alle fremtidige kliniske forsøg, der gennemføres i EU (og ikke kun dem, der indgives til EMA med henblik på en ansøgning om markedsføringstilladelse), kan gøres offentligt tilgængelige.
32. Enhver begrænsning af offentlighedens ret til aktindsigt i dokumenter, som EU's offentlige organer er i besiddelse af, må ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at beskytte bestemte interesser. Disse interesser, som er fastsat i EU-lovgivningen om aktindsigt (forordning 1049/2001), omfatter behovet for at beskytte offentlighedens interesser med hensyn til privatlivets fred og personoplysninger, behovet for at beskytte formålet med undersøgelser og behovet for at beskytte forretningsmæssige interesser. De undtagelser, der beskytter visse af disse interesser, såsom beskyttelsen af formålet med undersøgelser og beskyttelsen af forretningsmæssige interesser, finder ikke anvendelse, når der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af det pågældende dokument. Det er Ombudsmandens opfattelse, at der altid er en offentlig interesse i udbredelsen af dokumenter, der indeholder oplysninger om lægemidlers sikkerhed og virkning. Når EMA får en anmodning om aktindsigt i en klinisk undersøgelsesrapport eller overvejer at offentliggøre en sådan rapport proaktivt, skal det spørge: 1) indeholder rapporten oplysninger, som, hvis de blev offentliggjort, ville være til skade for en af de beskyttede interesser, og 2), og i bekræftende fald, vejer offentlighedens interesse i udbredelsen af dokumentet tungere end denne beskyttede interesse.
33. I den foreliggende sag glæder Ombudsmanden sig over, at EMA nu har offentliggjort meget væsentlige dele af Humiras kliniske undersøgelsesrapporter. Dette er et stort skridt fremad i forhold til situationen i 2013 og 2014. I 2013 insisterede AbbVie på, at de ønskede dokumenter slet ikke skulle udleveres. I 2014 indgik EMA en aftale med AbbVie, som førte til offentliggørelsen af redigerede udgaver af rapporten. Disse redigeringer var dog stadig betydelige. EMA har siden meddelt Ombudsmanden, at de fleste af de tidligere redigerede oplysninger nu er blevet offentliggjort. Ombudsmanden bemærker, at dette omfatter oplysninger, som synes at være af betydning for klinikere og forskere, såsom oplysninger om testmetoder, oplysninger om bestemmelse af stikprøvestørrelse, oplysninger om resultaterne af specifikke test, oplysninger om protokolændringer og oplysninger om statistiske ændringer.
Analyse af redaktionerne
34. I henhold til artikel 4, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 kan EMA:
"(...) afslå at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder, [...] medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet."
35. Ved indledningen af denne undersøgelse bemærkede Ombudsmanden, at AbbVie, da selskabet nåede frem til en aftale med EMA (jf. præmis 8 ovenfor), havde identificeret en lang række redigeringer, som det søgte at foretage, over for EMA. Efter at have undersøgt de begrundelser, der blev fremført for disse omfattende redigeringer, var Ombudsmanden imidlertid bekymret over at finde, at disse begrundelser ofte var yderst generelle. Hun redegjorde således for sine betænkeligheder i 75 spørgsmål til EMA [12].
36. Den vigtigste begrundelse, der blev fremført for at begrunde redigeringer, vedrørte den påståede omstændighed, at oplysningerne var af "relevans for et igangværende udviklingsprogram".
37. Ombudsmanden er enig i, at det er muligt, at oplysningerne i en klinisk undersøgelsesrapport kan vedrøre udviklingen af nye behandlinger og mulige nye lægemidler. Sådanne oplysninger kan være kommercielt følsomme (virksomhederne ønsker måske ikke, at konkurrenterne får kendskab til deres fremtidige produktudviklingsplaner). Offentligheden har også, bemærker Ombudsmanden, en interesse i virksomheder, der udvikler nye lægemidler og nye behandlinger.
38. EMA bør imidlertid ikke basere sig på den blotte påstand om, at oplysningerne vedrører et igangværende udviklingsprogram. Den bør sikre, at den har tilstrækkelige oplysninger fra selskabet om dette udviklingsprogram til at påvise dets eksistens og den forretningsmæssige følsomhed af de oplysninger, der vedrører det. En anden løsning ville være at give en virksomhed mulighed for selv at vurdere, om oplysningerne reelt er kommercielt følsomme, eller værre endnu at give en virksomhed mulighed for at fremsætte falske, ubegrundede påstande om oplysningernes kommercielle følsomhed. I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden, at hovedformålet med en klinisk undersøgelsesrapport er at kontrollere, at et lægemiddel er sikkert, og at det er effektivt til behandling af specificerede sygdomme hos mennesker. Det er rent tilfældigt, at en klinisk undersøgelsesrapport indeholder oplysninger, der ikke vedrører et lægemiddels sikkerhed og virkning ved behandling af de sygdomme, som det er beregnet til. Oplysninger i en klinisk undersøgelsesrapport, der omhandler den fremtidige udvikling af nye produkter eller eventuelle yderligere anvendelser af det pågældende produkt, ville således ikke være typiske.
39. Dette betyder naturligvis ikke, at EMA efter at have indhentet oplysninger om et udviklingsprogram nødvendigvis er forpligtet til at fremlægge alle oplysninger om dette udviklingsprogram for at begrunde en redigering. Det betyder snarere, at EMA altid skal være i stand til at forsikre offentligheden om, at det har indhentet alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne danne sig et informeret billede af, om en redigering er berettiget. Den bør også være opmærksom på, at Ombudsmanden, hvis der gives udtryk for betænkeligheder, vil kontrollere, om EMA har indhentet tilstrækkelige oplysninger til at forvisse sig om, at sådanne påstande om kommerciel følsomhed er gyldige.
40. Ombudsmanden anmodede også EMA om at kommentere det forhold, at der var gået mange år, siden den pågældende markedsføringstilladelsesprocedure var afsluttet (dokumentdatoen er senest fra 2007). Hun var således i tvivl om, hvorvidt oplysninger, der kan have forbindelse med den igangværende udvikling, da de først blev indgivet til EMA, i øjeblikket kunne klassificeres som sådanne.
41. Med hensyn til den vurdering, der skal foretages af, om oplysninger faktisk vedrører den løbende udvikling (af nye behandlinger og nye lægemidler), anerkender Ombudsmanden, at EMA som et yderst kompetent teknisk organ er meget i stand til at tage stilling til gyldigheden af eventuelle påstande om, at oplysninger vedrører en løbende udvikling. Ombudsmanden insisterer imidlertid på, at EMA for at kunne tage stilling til sådanne påstande på et velinformeret grundlag skal sikre, at det får tilstrækkeligt detaljerede og ajourførte oplysninger til at underbygge sådanne påstande.
42. Selv om det undtagelsesvis påvises, at en klinisk undersøgelsesrapport indeholder kommercielt følsomme oplysninger, skal disse oplysninger stadig videregives, hvis der er en mere tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelse.
43. Med hensyn til spørgsmålet om en mere tungtvejende offentlig interesse er det Ombudsmandens faste overbevisning, at når oplysningerne i det pågældende dokument har klare sundhedsmæssige konsekvenser, som det er tilfældet med oplysninger om et lægemiddels virkning, et lægemiddels relative virkning eller et produkts sikkerhed, er det meget sandsynligt, at bestemmelsen om en mere tungtvejende offentlig interesse vil blive anvendt.
44. I denne forbindelse anmodede Ombudsmanden EMA om at oplyse, om de redigerede oplysninger vedrørende den igangværende udvikling var oplysninger, der var relevante for den nuværende kliniske anvendelse af Humira, enten på etiketten eller off label [13]. Hun spurgte også EMA, om forskere/praktiserende læger kunne bruge disse oplysninger til bedre at forstå de overordnede fordele ved Humira ved behandling af patienter, enten på etiketten eller uden for etiketten. Grunden til, at disse spørgsmål blev stillet, er, at selv om visse oplysninger vedrørte en igangværende udvikling (f.eks. udvikling af en ny behandling), kan det meget vel være tilfældet, at udviklingen også vedrører en kendt "mulig" anvendelse af produktet, og det kan endda være tilfældet, at læger allerede anvender produktet, off-label, til denne anvendelse. Under sådanne omstændigheder ville der også være vægtige grunde til at antage, at der, hvis produktet anvendes off-label, er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de omtvistede oplysninger. Denne mere tungtvejende offentlige interesse ville være baseret på den opfattelse, at sådanne oplysninger kunne være nyttige for at give en bedre forståelse af denne off-label-brug.
45. Det er Ombudsmandens opfattelse, at enhver underminering af beskyttelsen af forretningsmæssige interesser med stor sandsynlighed vil komme i anden række i forhold til den mere tungtvejende offentlige interesse i at sikre, at vigtige sundhedsoplysninger stilles til rådighed for offentligheden.
46. Ombudsmanden er også af den opfattelse, at det burde have påhvilet AbbVie ikke blot at give EMA detaljerede og overbevisende grunde til, at udbredelsen af specifikke oplysninger ville skade dets forretningsmæssige interesser (som nævnt ovenfor fremsatte AbbVie blot generelle påstande), men også at forklare, hvorfor disse oplysninger ikke vedrørte Humiras sikkerhed og virkning til behandling af sygdomme, enten på etiketten eller off-label. Det tilkommer herefter EMA at afgøre, om disse forklaringer er overbevisende.
47. Med hensyn til de meget begrænsede redigeringer, der er tilbage i de tre rapporter om kliniske undersøgelser, mener Ombudsmanden, at de fleste af dem vedrører behovet for at beskytte personoplysninger. Ombudsmanden har ingen specifikke bemærkninger til disse redigeringer. Hun vil dog fremsætte bemærkninger til fire sæt redigeringer, hvor der kan være betænkeligheder.
48. Det første sæt redigeringer vedrører afsnit 9.5.4 i landespecifik henstilling M04-691 [14]. EMA anførte, at s. 81 og 82 indeholder en detaljeret beskrivelse af den procedure, som AbbVie anvendte til indsamling, opbevaring og forsendelse af blodprøver, og som til dels blev anset for at være kommercielt fortrolig. Sammenlignet med den første version af de offentliggjorte dokumenter har EMA nu givet aktindsigt i det meste af den tidligere redigerede tekst. Ombudsmanden anerkender dette skridt i retning af større gennemsigtighed. To målinger bliver dog fortsat redigeret.
49. Ombudsmanden er ikke overbevist af EMA's forklaring på, hvorfor disse målinger ikke kunne offentliggøres, selv om størstedelen af disse oplysninger kunne offentliggøres. EMA har anført, at det kunne frigive de fleste af oplysningerne, da det havde konstateret, at disse oplysninger allerede var offentligt tilgængelige. For det første er det ikke klart for Ombudsmanden, hvorfor disse to målinger ville blive anset for kommercielt fortrolige, navnlig når AbbVie synes at have offentliggjort meget lignende målinger. Ombudsmanden mener, at det ville have været mere overbevisende, hvis EMA havde anmodet AbbVie om oplysninger om, hvorfor disse to målinger materielt eller kontekstuelt kunne skelnes fra andre målinger. For det andet er det klart, at hvis oplysninger allerede er offentligt tilgængelige, vil der ikke være nogen grund til, at EMA skulle redigere disse oplysninger fra kliniske undersøgelsesrapporter. Det modsatte er imidlertid ikke tilfældet. Man kan ikke basere et argument for redigering på den simple kendsgerning, at oplysninger endnu ikke er offentligt tilgængelige. Et af hovedformålene med EU's regler om aktindsigt er at sikre, at oplysninger, der ikke allerede er offentligt tilgængelige, frigives. Hvis EMA's test reduceres til at fastslå, om de pågældende oplysninger allerede er offentligt tilgængelige, mister reglerne deres formål [15] Den eneste gyldige grund til, at et dokument kan tilbageholdes, er, hvis dets udbredelse ville skade en af de offentlige eller private interesser, der er beskyttet i henhold til EU's regler om aktindsigt.
50. Det andet sæt redigeringer vedrører dele af tabel 28 og 29 i landespecifik henstilling M04-691, der indeholder data om klinisk respons på Humira i forskellige undergrupper [16]. EMA fremførte, at denne redigering er berettiget med den begrundelse, at oplysningerne skulle anvendes i en igangværende udviklingsplan vedrørende forbedrede dosisjusteringer i forskellige undergrupper. Det er imidlertid ikke indlysende, at de data, der præsenteres i tabellerne, kan være relevante for dosisjusteringer. Dataene viser faktisk kliniske reaktioner på den samme dosis af det testede lægemiddel i forskellige undergrupper. Det måler ikke kliniske reaktioner på forskellige doser af Humira. Andre dele af dette afsnit i rapporten, som omfatter de to pågældende tabeller, blev oprindeligt redigeret på samme grundlag, nemlig den igangværende udviklingsplan vedrørende forbedrede dosisjusteringer i forskellige undergrupper. Det meste af afsnittet, herunder den ledsagende tekst til de to tabeller, er imidlertid siden blevet offentliggjort som svar på anmodninger om aktindsigt.
51. EMA's beslutning om kun at offentliggøre nogle af de oplysninger, der vedrører igangværende procedurer, og det forhold, at det ikke i tilstrækkelig grad forklarede, hvorfor nogle oplysninger fortsat er kommercielt følsomme, giver anledning til bekymring.[17] EMA hævdede, at værdien af de redigerede oplysninger " for forståelsen af de videnskabelige oplysninger vedrørende den godkendte indikation for Humira er minimal og ikke med rimelighed kan skabe nogen ulempe for ansøgeren ".
52. Ombudsmanden bemærker, at den person, der begærer aktindsigt "ikke er forpligtet til at begrunde begæringen. "[18] Begrundelsen for begæringen om aktindsigt er ikke relevant for afgørelsen af, om det ønskede dokument kan gøres offentligt tilgængeligt.
53. Endnu vigtigere er det, at begrundelsen for en redigering skal være baseret på et overbevisende argument om, at videregivelsen af oplysningerne ville forvolde specifik skade (f.eks. på en kommerciel interesse). Hvis der påvises en sådan skade, bliver det relevant som led i vurderingen af, om der er en mere tungtvejende interesse i udbredelsen, at afgøre, om udbredelsen af oplysningerne også vil skabe fordele for offentligheden (f.eks. ved at afsløre vigtige oplysninger, der er relevante for vurderingen af produktets sikkerhed og virkning).
54. Det betyder, at en institution ikke kan give afslag på aktindsigt alene med den begrundelse, at dokumentet ville være af minimal værdi for den person, der anmoder om aktindsigt. Selv om dokumentets anvendelighed for offentligheden mere generelt ville være relevant ved anvendelsen af kriteriet om offentlighedens interesse.
55. Ombudsmanden er under alle omstændigheder ikke overbevist om, at værdien af den redigerede tekst er minimal. Den tekst, der ledsagede de to ikke-offentliggjorte tabeller, blev offentliggjort i efterfølgende begæringer om aktindsigt. Denne tekst henviser ikke til de numeriske værdier, der fremgår af tabellerne, og indeholder ingen kommentarer til alle de resultater, der fremgår af tabellerne. Hvad angår tabel 28, indeholder teksten ingen kommentarer til opnåelsen af CR-70 for tobaksbrugere eller ikke-brugere, personer, der drikker eller ikke drikker, og personer, der testede HACA Positive, og personer, der ikke gjorde det [19]. Desuden synes der at være visse uoverensstemmelser mellem teksten vedrørende tabel 29 og dataene i samme tabel. Mens teksten anfører, at der ikke er nogen klinisk vigtige forskelle mellem de undergrupper, der præsenteres i tabellen, vil de fremlagte numeriske data snarere pege på en anden konklusion i mindst nogle af undergrupperne.
56. De kliniske data i tabellerne er derfor yderst relevante. Selv om de redigerede data er kommercielt følsomme, er det beklageligt, at EMA ikke vurderede, om der er en mere tungtvejende offentlig interesse i, at tabellerne offentliggøres i deres helhed.
57. Den tredje redigering, der kan være problematisk, er den delvise redigering af tabel 41, 42, 43 og 44 i landespecifik henstilling M05-769 i afsnit 11.4.1.5.1 (Histologi)[20]. Næsten hele afsnittet blev redigeret i den første offentlige version af dokumentet. EMA baserede denne afgørelse på det forhold, at oplysningerne var kommercielt følsomme, da frigivelsen heraf ville give et "indblik [i AbbVies] udvikling med henblik på at undersøge nye endepunkter i forbindelse med et nyt doseringsregime,[drøftet] med et tilsynsorgan uden for EU. " Indledningsvis er det ikke klart, hvorfor dette særlige afsnit ville være relateret til et nyt doseringsregime. Desuden indeholder de redigerede tabeller faktisk ingen data vedrørende forskellige doseringsregimer, men snarere data vedrørende kliniske reaktioner på forskellige tidspunkter . Hvis der er en forklaring, der afklarer dette problem, bør EMA give den, hvis der anmodes om adgang til disse data.
58. Ombudsmanden bemærker også, at de fleste af de tidligere redigerede oplysninger fra disse afsnit blev offentliggjort i efterfølgende anmodninger om aktindsigt. Ombudsmanden glæder sig meget over denne afgørelse, men det er ikke klart, hvorfor der fortsat er behov for at redigere tabel 41, 42, 43 og 44. Hvad specifikt angår tabel 44, hvor nogle af de numeriske værdier efterfølgende blev offentliggjort, og nogle ikke blev det, er det ikke klart, hvordan denne delvise redigering kunne beskytte drøftelserne med et tilsynsorgan uden for EU. På samme måde blev drøftelser med et tilsynsorgan uden for EU også anvendt som grundlag for at redigere afsnit 9.5.1.1.6 og 9.5.1.1.7 [21] og afsnit 13.1 [22] i landespecifik henstilling M05-769. Disse tekster blev imidlertid efterfølgende offentliggjort. Denne inkonsekvens i behandlingen af data, der tidligere var redigeret på samme grundlag, styrker Ombudsmandens vurdering af, at offentliggørelse af de resterende oplysninger sandsynligvis ikke ville skade kommercielle interesser - og selv hvis det var tilfældet, ville EMA under alle omstændigheder skulle anvende kriteriet om tungtvejende offentlig interesse.
59. Ombudsmanden bemærker også, at teksten vedrørende de tre redigerede tabeller, som er blevet offentliggjort i efterfølgende begæringer om aktindsigt, er beskrivende og vag. Den indeholder ingen numeriske værdier, men beskriver blot resultater. De kliniske data i tabellerne er derfor yderst relevante. Selv om de redigerede data er kommercielt følsomme, er det beklageligt, at EMA ikke vurderede, om der er en mere tungtvejende offentlig interesse i, at de tre tabeller offentliggøres i deres helhed.
60. Den fjerde redigering vedrører partinumre [23]. EMA anførte, at partinumre ofte er formuleret på en måde, der angiver fremstillingsstedet, fremstillingsmåneden og nummeret på det specifikke parti i kalenderåret, og at dette muligvis kan underminere en virksomheds kommercielle interesser.
61. Det er ikke klart, hvordan offentlighedens kendskab til et partinummer ville underminere eventuelle kommercielle interesser. Partinumre vises på alle lægemidler, der sælges (de er trykt på hver æske medicin, der markedsføres). Det er på ingen måde indlysende, hvordan videregivelsen af disse oplysninger, der gøres almindeligt tilgængelige for lægemidler, der sælges hver dag, i tilfælde af et lægemiddel, der er genstand for et klinisk forsøg, ville skade en eventuel kommerciel interesse.
62. Ombudsmanden er derfor ikke overbevist om, at offentliggørelsen af partinumre vedrørende lægemidler, der blev anvendt for mange år siden i et klinisk forsøg, ville underminere AbbVies kommercielle interesser.
63. Ombudsmanden bemærker også, at det påhviler EMA at afveje den interesse, der skal beskyttes gennem hemmeligholdelse, over for offentlighedens interesse i, at dokumentet gøres tilgængeligt [24]. Det fremgår ikke af EMA's udtalelse, om EMA faktisk har foretaget en sådan vurdering for hver af de pågældende redigeringer. Ombudsmanden beklager dette, især fordi den pågældende offentlige interesse er beskyttelse af folkesundheden og i den foreliggende sag kontrol af sikkerheden og effektiviteten af et lægemiddel, der i vid udstrækning anvendes til behandling af mennesker. I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden, at partinumre faktisk kan have klinisk værdi. Hvis en specifik klinisk virkning eller fraværet af en specifik klinisk virkning forekommer i forbindelse med en given batch af lægemidler, men ikke i forbindelse med andre batcher, kan det meget vel være tilfældet, at virkningerne er forbundet med en specificitet af den pågældende batch (og ikke lægemidlet som sådan). Det er derfor vigtigt for klinikere og andre forskere at vide, om partinumrene i en test svarer til partinumrene i andre tests.
64. Sammenfattende er Ombudsmanden ikke overbevist om, at de redigeringer, der er indeholdt i den seneste offentlige udgave af de ønskede dokumenter, er berettigede.
65. Ikke desto mindre anerkender Ombudsmanden EMA's synspunkt om, at det ikke bør være nødvendigt, at det begrunder alle redigerede ord. Den anførte forklaring skal imidlertid indeholde en begrundelse, der gør det muligt at forstå og efterprøve, om den pågældende del af dokumentet faktisk henhører under det område, der er omfattet af undtagelsen, og for det andet, om behovet for at beskytte de interesser, der er omfattet af denne undtagelse, er reelt. Med andre ord bør forklaringen ikke give anledning til tvivl om, hvorvidt redigeringerne faktisk var berettigede på grundlag af en eller flere undtagelser, der er fastsat i forordning 1049/2001.
66. Ombudsmanden noterer sig også EMA's påstand om, at byrden ved at give en for detaljeret forklaring ville forringe den effektive anvendelse af dets ressourcer. EMA fremførte, at der derfor kun bør henvises til "den kategori af oplysninger, der er beskyttet af den relevante undtagelse" . En sådan generel indstilling er imidlertid kun berettiget, når en begæring vedrører et "åbenbart urimeligt antal dokumenter" , hvilket i meget væsentlig grad ville lamme" institutionens korrekte funktion. I så fald kan institutionen undlade at foretage en konkret og individuel undersøgelse af hvert enkelt dokument.
67. Samtidig er Ombudsmanden følsom over for det pres, der lægges på en offentlig myndighed med begrænsede ressourcer. Efter hendes opfattelse er det derfor vigtigt at undersøge systemiske løsninger for at udnytte de offentlige ressourcer bedst muligt uden på nogen måde at ofre borgernes grundlæggende ret til aktindsigt.
68. I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden, at selv hvis EMA var berettiget til at anvende en sådan generel ordlyd som svar på en oprindelig begæring om aktindsigt , ville Ombudsmanden forvente, at EMA ville være mere præcis i tilfælde af, at ansøgeren satte spørgsmålstegn ved sådanne redigeringer i en efterfølgende genfremsat begæring om de samme dokumenter. EMA bør derfor efter detaljerede, informerede spørgsmål om enhver redigering være villig til at give mere detaljerede svar.
69. Gennemførelsen af EMA's nye proaktive gennemsigtighedspolitik, som trådte i kraft den 1. januar 2015, er også af særlig betydning i denne henseende. Det erklærede formål med politikken er at sikre proaktiv offentliggørelse af data fra kliniske forsøg samt adgang til fuldstændige datasæt for interesserede parter. I marts 2016 offentliggjorde EMA detaljerede retningslinjer for medicinalvirksomheder om, hvordan de skulle overholde denne politik [25]. Dette omfatter vejledning om: i) de proceduremæssige aspekter i forbindelse med indgivelse af kliniske rapporter ii) hvordan kommercielt følsomme oplysninger i kliniske rapporter identificeres og redigeres iii) anonymisering af kliniske rapporter. Virksomhederne skal indsende en foreslået redigeret version, der begrunder eventuelle kommercielt følsomme oplysninger, der foreslås redigeret. EMA kan kræve yderligere præcisering eller begrundelse, som virksomhederne skal forholde sig til, inden EMA offentliggør den endelige redigerede udgave.
70. Ombudsmanden bemærker med tilfredshed, at det påhviler den lægemiddelvirksomhed, der ansøger om en markedsføringstilladelse, at stille en redigeret udgave af det kliniske studie til rådighed for EMA med en objektiv begrundelse for hver redigering.
71. Ombudsmanden noterer sig endvidere med særlig tilfredshed den vejledning, der gives til medicinalvirksomheder om redigering af kommercielt fortrolige oplysninger. Hun bemærker forbedringer med hensyn til frigivelse af oplysninger om sekundære endepunkter, protokolændringer, statistiske metoder og sikkerhedsrelaterede oplysninger såsom bivirkninger. Ombudsmanden er beroliget over, at EMA har draget vigtige erfaringer fra rækken af Ombudsmandens undersøgelser, der er gennemført i løbet af det seneste årti, og som har resulteret i, hvad der kun kan beskrives som et paradigmeskift i offentlighedens adgang til kliniske undersøgelsesdata.
72. Ombudsmanden noterer sig EMA's erklæring om, at det forventer at foretage yderligere ajourføringer af sin vejledning. I en ånd af konstruktivt engagement fremsætter Ombudsmanden følgende forslag på grundlag af sin behandling af denne undersøgelse på eget initiativ [26]: Ud over at kræve, at en lægemiddelvirksomhed, der ansøger om en markedsføringstilladelse (eller en ændring heraf), forelægger EMA en redigeret udgave af det kliniske studie med en objektiv begrundelse for hver redigering, kan EMA kræve, at virksomheden udarbejder en tidsplan for offentliggørelse med angivelse af de kategorier af oplysninger, der kan offentliggøres på et senere tidspunkt, og den begivenhed, der vil udløse en sådan offentliggørelse. På grundlag af ovenstående analyse af rapporter om kliniske undersøgelser mener Ombudsmanden, at den vigtigste, hvis ikke eneste, legitime begrundelse for at redigere oplysninger fra en rapport om kliniske undersøgelser vedrører den igangværende udvikling af nye behandlinger eller nye lægemidler. En tidsplan for offentliggørelse bør bestemt angive, at sådanne oplysninger vil blive offentliggjort, hvis og når oplysningerne om udviklingen bliver offentligt tilgængelige (f.eks. i videnskabelige tidsskrifter), eller hvis produktet begynder at blive anvendt off-label til den sygdom, der er fokus for den igangværende udvikling.
73. Ombudsmanden mener, at hele rapporten om kliniske undersøgelser i sidste ende bør offentliggøres; med den eneste absolutte undtagelse er alle personoplysninger om patienter, der kan være indeholdt i en rapport [27].
74. Ombudsmanden foreslår også i forbindelse med kriteriet om tungtvejende offentlig interesse, at EMA bør overveje, at der altid er en tvingende grund til at videregive oplysninger, når de pågældende oplysninger har klinisk værdi for klinikere og forskere (for så vidt angår forståelsen af et produkts sikkerhed og virkning til anvendelser, som det anvendes til, herunder off-label-brug). Sådanne oplysninger bør altid offentliggøres, selv når offentliggørelse risikerer at underminere en virksomheds forretningsmæssige interesser. Kort sagt bør folkesundheden altid overtrumfe kommercielle interesser.
75. Denne undersøgelse er ikke baseret på klager. Ombudsmanden har ikke modtaget en klage over manglende aktindsigt i de pågældende Humira-dokumenter. Den foreliggende undersøgelse fokuserer snarere på EMA's generelle tilgang til behandlingen af anmodninger om aktindsigt i kliniske undersøgelsesrapporter. Selv om Ombudsmanden har visse resterende betænkeligheder med hensyn til visse redigeringer af Humira-dokumenterne (som ikke er omfattende i forhold til de tidligere redigeringer), er hun i det store og hele tilfreds med de fremskridt, som EMA gør. På dette grundlag og efter at have skitseret sin analyse af, hvordan EMA kan handle i forbindelse med offentliggørelse af kliniske undersøgelsesrapporter i fremtiden, finder Ombudsmanden, at yderligere undersøgelser af sagen ikke er berettigede i forbindelse med denne undersøgelse. Ombudsmanden fremsætter imidlertid det yderligere forslag til EMA om, at det i tilfælde af modtagelse af nye anmodninger om aktindsigt i undersøgelserne CSR M02-404, CSR M04-691 eller CSR M05-769 genovervejer behovet for at opretholde de nuværende udestående redigeringer.
Konklusion
På grundlag af undersøgelsen på eget initiativ afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:
Formålet med undersøgelsen er nået. Yderligere undersøgelser er berettigede på nuværende tidspunkt.
Det Europæiske Lægemiddelagentur vil blive underrettet om denne afgørelse.
Forslag til forbedringer
Ombudsmanden opfordrer Det Europæiske Lægemiddelagentur til:
for at sikre fortsatte systemiske forbedringer at overveje at kræve, at virksomheder, der ansøger om markedsføringstilladelser, forelægger EMA en offentliggørelsesplan med angivelse af de kategorier af oplysninger, der kan offentliggøres på nuværende tidspunkt og på et senere tidspunkt, og den eller de begivenheder, der vil udløse en sådan offentliggørelse
2. også for at sikre fortsatte systemiske forbedringer altid at tage i betragtning, at der er en tungtvejende tungtvejende offentlig interesse i, at dokumenter offentliggøres, hvis de oplysninger, de er i besiddelse af, har klinisk værdi for klinikere og forskere (for så vidt angår forståelse af et produkts sikkerhed og virkning i forbindelse med anvendelser, som det anvendes til, herunder off-label-anvendelse)
3) for så vidt angår de rapporter om kliniske forsøg, der er omhandlet i den foreliggende undersøgelse, at genoverveje behovet for at bevare de resterende redigeringer, der er foretaget med henblik på at beskytte forretningsmæssige interesser, hvis den modtager nye anmodninger om aktindsigt i disse rapporter.
Emily O'Reilly
09/06/2016
[1] En klinisk undersøgelse præsenterer resultaterne af kliniske forsøg, der er gennemført på mennesker med henblik på at opdage eller verificere virkningerne af et lægemiddel, navnlig med hensyn til dets effektivitet med hensyn til behandling af specifikke sygdomme og dets sikkerhed.
[2] Humira var ifølge pressemeddelelser verdens bedst sælgende lægemiddel i 2014 med hensyn til omsætning: http://www.theguardian.com/business/table/2014/mar/27/world-best-selling-prescription-drugs-pharmaceuticals-industry
[3] Den EU-dækkende markedsføringstilladelse for Humira blev udstedt i 2003 (til behandling af reumatoid arthritis). I de følgende år udstedte EMA markedsføringstilladelser for yderligere sygdomme.
[4] Den Europæiske Ombudsmands indlæg kan findes her: http://www.ombudsman.europa.eu/en/cases/correspondence.faces/en/68005/html.bookmark
[5] Kendelse afsagt af Rettens præsident den 25. april 2013, AbbVie mod EMA, T‑44/13 R, EU:T:2013:221.
[6] Kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 28. november 2013, EMA mod AbbVie (C-389/13 P(R), EU:C:2013:794).
[7] Brevet til EMA, der indleder denne undersøgelse på eget initiativ, kan findes her: http://www.ombudsman.europa.eu/en/cases/correspondence.faces/en/54524/html.bookmark
[8] En fuldstændig liste over spørgsmål til EMA kan findes her: http://www.ombudsman.europa.eu/en/cases/correspondence.faces/en/58319/html.bookmark
[9] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).
[10] Mange af de spørgsmål, der blev rettet til EMA, vedrørte redigeringer, som blev udeladt i efterfølgende offentliggjorte udgaver. Nærværende afgørelse fokuserer på de få resterende redigeringer, og dette afsnit indeholder kun EMA's svar på de resterende redigeringer. EMA's fulde svar kan findes her: http://www.ombudsman.europa.eu/en/cases/correspondence.faces/en/58946/html.bookmark
[11] Se »Det Europæiske Lægemiddelagenturs politik for offentliggørelse af kliniske data om humanmedicinske lægemidler«, som findes på: http://www.ema.europa.eu/docs/en_GB/document_library/Other/2014/10/WC500174796.pdf
[12] Jf. fodnote 8 ovenfor.
[13] Off-label-brug henviser til brugen af et lægemiddel til en indikation (dvs. en sygdom eller et aspekt af en sygdom), selv om lægemidlet (endnu) ikke er godkendt til brug på denne indikation, eller brugen af et lægemiddel til en ikke-godkendt aldersgruppe, dosering eller administrationsvej. Off-label-brug kan kun forekomme, hvis der allerede er en on-label-brug af lægemidlet (da det kun er, hvis produktet har en on-label-brug, at det vil blive solgt på markedet).
[14] Denne redigering blev behandlet i spørgsmål 7(a-e) i Ombudsmandens skrivelse af 27. oktober 2014.
[15] Ifølge EMA forstås ved kommercielt fortrolige oplysninger alle oplysninger i de kliniske rapporter, som ansøgeren/markedsføringsindehaveren indgiver til EMA, og som ikke er offentligt tilgængelige, og hvis offentliggørelse kan være til skade for ansøgerens/markedsføringsindehaverens legitime økonomiske interesser.
[16] Denne redigering blev behandlet i spørgsmål 8(i) og 8(l) i Ombudsmandens brev.
[17] Andre dele af de tre kliniske undersøgelsesrapporter, der oprindeligt blev redigeret på grundlag af en "igangværende udviklingsprocedure", blev senere offentliggjort, nemlig afsnit 9.4.5 i alle tre landespecifikke henstillinger (behandlet i spørgsmål 1 i Ombudsmandens brev af 27. oktober 2014) og side 25-28 og 40 i landespecifik henstilling M04-691 (behandlet i spørgsmål 6 i Ombudsmandens brev). Det fremgår ikke klart af EMA's udtalelse, om denne igangværende procedure rent faktisk er udviklingsplanen vedrørende forbedrede doseringsjusteringer, der påberåbes for at redigere tabel 28 og 29. Hvis dette er tilfældet, rejser det yderligere tvivl om det fortsatte behov for redigering.
[18] artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001 se også dom af 7. juni 2011, Toland mod Parlamentet, T-471/08, EU:T:2011:252, præmis 82.
CR-70 viser et fald i CDAI score, CDAI står for Crohns sygdom aktivitetsindeks. Det bruges til at kvantificere symptomer hos patienter og måles i absolutte tal. CR-70 betyder, at CDAI er sænket med 70 point.
HACA står for humant anti-chimerisk antistof. Dette antistof kan udvikle sig hos patienter, der gennemgår autoimmun sygdomsbehandling med lægemidlet Infliximab. Infliximab kan få patienten til at udvikle antistoffer (HACA'er) mod selve lægemidlet.
[20] Redaktionen i dette afsnit blev behandlet i spørgsmål 10(s) i Ombudsmandens brev.
[21] Redigeringen af disse afsnit blev behandlet i spørgsmål 10(q,r) i Ombudsmandens skrivelse.
[22] Redaktionen af dette afsnit blev behandlet i spørgsmål 15(a,b,d,i,j) i Ombudsmandens skrivelse.
[23] Redaktionen af partinumre blev behandlet i spørgsmål 16 fra Ombudsmandens brev.
[24] Dom Sverige og Turco mod Rådet, forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P, EU:C:2008:374, præmis 45.
[25] Se "External guidance on the implementation of the European Medicines Agency policy on the publication of clinical data for medicinal products for human use" (Ekstern vejledning om gennemførelsen af Det Europæiske Lægemiddelagenturs politik for offentliggørelse af kliniske data om humanmedicinske lægemidler), som findes på: http://www.ema.europa.eu/docs/en_GB/document_library/Regulatory_and_procedural_guideline/2016/03/WC500202621.pdf
[26] I den foreliggende sag var AbbVies oprindelige holdning til de oplysninger, der var beskyttelsesværdige, efter Ombudsmandens opfattelse helt ubegrundet. Med hver efterfølgende anmodning om aktindsigt har EMA fået til opgave at kontrollere, hvilke oplysninger der kan videregives.
[27] Ombudsmanden bemærker på baggrund af sin analyse af sådanne rapporter, at de deri indeholdte oplysninger er anonymiserede. Hun bemærker imidlertid, at hvis den sygdom, der er omfattet af en indberetning, var en sjælden sygdom, eller hvis patientgrupperne var meget små, kan spørgsmålet om anonymisering være mere komplekst.