Sagen vedrørte Rådet for Den Europæiske Unions afslag på at give fuld adgang til juridiske udtalelser om lovgivningsforslagene til forordninger om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust).

I løbet af Ombudsmandens undersøgelse indvilligede Rådet i at give aktindsigt i to af de fire dokumenter, men fastholdt sit afslag på at give fuld aktindsigt i de to resterende dokumenter, selv om der blev givet delvis aktindsigt.

Ombudsmanden accepterer, at afslaget på at offentliggøre de juridiske udtalelser fuldt ud var berettiget med den begrundelse, at det ville være til skade for beskyttelsen af juridisk rådgivning og retssager. Hun afslutter derfor sagen med en konstatering af, at der ikke foreligger fejl eller forsømmelser, men opfordrer Rådet til at tage sit afslag op til fornyet overvejelse i lyset af den yderligere tid.

Sagen vedrørte klagerens anmodning om adgang til to e-mails, der blev sendt fra den private e-mailkonto tilhørende formanden for bestyrelsen for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd til medlemmerne af organets Videnskabelige Råd. Da agenturet nægtede aktindsigt med den begrundelse, at de to e-mails ikke var i agenturets besiddelse, da de blev sendt fra en privat konto, henvendte klageren sig til Den Europæiske Ombudsmand.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af spørgsmålet, hvorefter bestyrelsens formand gav agenturet kopier af de to e-mails. Agenturet kunne således vurdere klagerens anmodning om aktindsigt i e-mails i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 ^[1]. Agenturet gav derefter klageren delvis aktindsigt i dokumenterne. Ombudsmanden indhentede fuldstændige kopier af de to e-mails og var i stand til at kontrollere, at de redigeringer, der var foretaget i de kopier, der blev videregivet til klageren, var berettigede.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte Kommissionens afslag på at give aktindsigt i udkast til en konsekvensanalyserapport om indirekte ændringer i arealanvendelsen i forbindelse med biobrændstoffer (ILUC). Udbredelsen af dokumenterne blev afslået med den begrundelse, at den ville være til skade for Kommissionens beslutningsproces. Klageren, en gruppe organisationer, mente, at den burde gives aktindsigt i de dokumenter, den havde anmodet om.

Ombudsmanden undersøgte sagen. Hun bemærkede, at Parlamentet og Rådet i september 2015 vedtog direktiv 2015/1513. Dette direktiv var baseret på Kommissionens lovgivningsforslag, som konsekvensanalyserapporten, hvis udkast var omtvistet i den foreliggende sag, var vedlagt. Ombudsmanden foreslog derfor, at Kommissionen i lyset af disse nye omstændigheder gav aktindsigt i de ønskede dokumenter. Kommissionen var uenig og gjorde gældende, at den ikke havde begået fejl eller forsømmelser. Den opfordrede imidlertid klageren til at fremsætte en ny anmodning om aktindsigt i lyset af de nye omstændigheder. Klageren meddelte senere Ombudsmanden, at Kommissionen efter en ny anmodning om aktindsigt gav aktindsigt i de dokumenter, den havde anmodet om. Ombudsmanden afsluttede således sagen med en konstatering af, at det ikke var berettiget at foretage yderligere undersøgelser af klagen. Hun påpegede også, at Ombudsmanden har ret til at anmode en institution om, når den besvarer et forslag til en løsning fra Ombudsmanden i en sag om aktindsigt, at tage hensyn til nye argumenter for, hvorfor et dokument bør udleveres.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens afslag på at give aktindsigt i evalueringsformularer, der er udarbejdet med henblik på at vurdere medlemsstaternes ansøgninger om Kommissionens medfinansiering af nationale databehandlingssystemer for passagerlisteoplysninger (PNR [1]). Klagen blev indgivet af et medlem af Europa-Parlamentet.

Da Kommissionen nægtede adgang til de ønskede evalueringsformularer, baserede den sig på en dom fra Retten, som anerkendte behovet for at bevare fortroligheden af evalueringsudvalgenes arbejde i forbindelse med udbudsprocedurer. I denne sag fastslog Domstolen, at udbredelsen af udtalelserne fra medlemmerne af bedømmelsesudvalget ville bringe deres uafhængighed i fare og dermed være til alvorlig skade for den pågældende institutions beslutningsproces. Klageren fandt imidlertid, at denne dom ikke fandt anvendelse på en evalueringsprocedure vedrørende vurderingen af ansøgninger om finansiering indgivet af medlemsstaterne.

Ombudsmanden undersøgte sagen og fandt, at Kommissionens afslag på at udlevere de ønskede dokumenter ikke var berettiget. Hun var desuden enig i, at der var en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de ønskede dokumenter. Ombudsmanden rettede derfor en henstilling til Kommissionen om at udlevere de ønskede dokumenter (hun var dog enig i, at navnene på evaluatorerne kunne redigeres).

Kommissionen afviste at acceptere Ombudsmandens henstilling uden at give en overbevisende begrundelse for sin holdning. Ombudsmanden afsluttede derfor sagen med en konstatering af fejl eller forsømmelser.

[1] Passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) er oplysninger, som passagerer giver i forbindelse med reservation og reservation af billetter og ved indtjekning på fly samt indsamlet af luftfartsselskaber til deres egne kommercielle formål. Den indeholder flere forskellige typer oplysninger, f.eks. rejsedatoer, rejseplan, billetoplysninger, kontaktoplysninger, det rejsebureau, hvorigennem flyvningen blev booket, anvendte betalingsmidler, sædenummer og bagageoplysninger. Oplysningerne lagres i flyselskabernes reservations- og afgangskontroldatabaser.

Sagen vedrørte Kommissionens undladelse af at besvare klagerens korrespondance i forbindelse med en finansiel revision på medlemsstatsniveau. Efter Ombudsmandens indgriben svarede Kommissionen. Den videregav det dokument, som klageren havde anmodet om, men redigerede nogle personoplysninger (navne på fysiske personer). Ombudsmanden fandt, at Kommissionen korrekt begrundede redigeringen i henhold til forordning 45/2001.

Sagen vedrørte EU-Udenrigstjenestens behandling af klagerens anmodning om aktindsigt i "aftalen om politisk dialog og samarbejde" mellem EU og Cuba. I forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse offentliggjorde EU-Udenrigstjenesten dokumentet. Som følge heraf afsluttede Ombudsmanden sagen som afsluttet.

Sagen vedrørte Kommissionens afslag på at give aktindsigt i dens udtalelse om udkastet til serbisk lov om gratis retshjælp.

Ombudsmanden undersøgte sagen og foretog en undersøgelse af det pågældende dokument. Ombudsmanden vurderede oplysningerne i sagen og fandt, at Kommissionens afslag var berettiget i henhold til de relevante gældende regler om aktindsigt (forordning 1049/2001).

Ombudsmanden afsluttede derfor sagen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser. Når dette er sagt, er Ombudsmandens konklusioner baseret på den fortolkning af loven, som den var gældende på den dato, hvor Kommissionen traf afgørelse om klagerens genfremsatte begæring. Der er intet til hinder for, at Kommissionen i offentlighedens interesse tilstræber større gennemsigtighed i den måde, hvorpå den fører førtiltrædelsesforhandlingerne, og efterhånden som forhandlingerne skrider frem eller til sidst afsluttes. Ikrafttrædelsen af udkastet til lov om gratis retshjælp, den foreløbige afslutning af kapitel 23 i tiltrædelsesforhandlingerne og Serbiens eventuelle tiltrædelse af EU er alle tidspunkter, hvor Kommissionen kan revurdere situationen for at fastslå, om årsagerne til dens afslag på aktindsigt i det ønskede dokument stadig gør sig gældende. Ombudsmanden har tillid til, at Kommissionen vil foretage disse overvejelser.

Denne sag vedrørte Europa-Kommissionens afslag på at give fuld offentlig adgang til evalueringsrapporterne om forslagene til et EU-finansieret projekt om romaer i Albanien.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at Kommissionen med rette havde nægtet fuld aktindsigt på grundlag af undtagelsen til aktindsigt, som beskytter forretningsmæssige interesser. Hun konkluderede derfor, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

Klageren, en finansjournalist med base i London, anmodede om aktindsigt i dokumenter, der indeholdt detaljerede oplysninger om Den Europæiske Centralbanks to programmer for opkøb af aktiver, som løber indtil marts 2017. Formålet med disse programmer er at bringe inflationen tæt på 2 %. Mere specifikt var klageren interesseret i et land efter land, bank efter bank og produkt efter produktopdeling af købsprogrammerne, herunder de priser, der blev betalt for værdipapirer, de købte mængder samt de gebyrer, der blev betalt til mæglere.

ECB svarede, at selv om aggregerede oplysninger om opkøbsprogrammerne var tilgængelige på ECB's websted, kunne der ikke gives adgang til de ønskede detaljerede og opdelte oplysninger om opkøbsprogrammerne. ECB hævdede, at disse oplysninger var omfattet af undtagelserne vedrørende i) beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til Unionens finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik og ii) beskyttelse af en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser. Klageren henvendte sig til Ombudsmanden med påstand om, at ECB med urette havde nægtet adgang til oplysningerne.

På et møde med ECB anmodede Ombudsmanden om yderligere forklaringer og præciseringer vedrørende ECB's afslag på aktindsigt. ECB anførte, at den har en særlig intern database om opkøbsprogrammerne, og at ECB på grundlag af de oplysninger, der er uddraget heraf, udarbejder ugentlige interne fortrolige rapporter, der gør det muligt for Direktionen at overvåge de foretagne opkøb og træffe afgørelse om eventuelle fremtidige opkøb. ECB gav også Ombudsmanden et eksempel på en ugentlig intern rapport. Rapporten indeholdt regneark med oplysninger om indkøb opdelt efter land.

På grundlag af de yderligere oplysninger, der blev indhentet på mødet, konkluderede Ombudsmanden, at ECB's afslag på at give aktindsigt i de detaljerede data, som klageren havde anmodet om, var i overensstemmelse med den relevante retspraksis og derfor berettiget. Hun konkluderede, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser fra ECB's side, og afsluttede sagen.

Denne strategiske undersøgelse vedrører gennemsigtigheden af en vigtig uformel del af EU's lovgivningsproces, nemlig gennemsigtigheden af "trepartsmøder".

EU's to lovgivende organer, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, vedtager lovgivning efter forslag fra Europa-Kommissionen. Under denne proces forhandler begge medlovgivere, bistået af Kommissionen, ofte i såkaldte triloger, som er uformelle møder mellem repræsentanter for de tre involverede institutioner. Under et trepartsmøde forsøger Parlamentet og Rådet at nå til enighed om en fælles tekst baseret på deres oprindelige holdninger, som der derefter stemmes om efter den formelle lovgivningsprocedure. Triloger har vist sig at være meget effektive til at nå frem til sådanne aftaler, og størstedelen af lovgivningen vedtages nu på denne måde.

Den Europæiske Union er et repræsentativt demokrati, hvor borgerne har ret til at holde deres repræsentanter ansvarlige for de politiske valg, der træffes på deres vegne. Borgerne har også ret til at deltage i EU's demokratiske proces. Gennemsigtighed i triloger er et centralt element i at sikre, at disse rettigheder gøres effektive, og i at legitimere de love, som EU har vedtaget. EU-Domstolen har fastslået, at EU-borgernes evne til at finde ud af, hvilke overvejelser der ligger til grund for lovgivningsmæssige tiltag, er en forudsætning for en effektiv udøvelse af deres demokratiske rettigheder.

Selv om EU's lovgivningsproces generelt er ret gennemsigtig, herunder sammenlignet med mange medlemsstater, har denne del af processen givet anledning til bekymring med hensyn til balancen mellem trepartsprocessens effektivitet og dens gennemsigtighed.

På denne baggrund indledte Den Europæiske Ombudsmand en strategisk undersøgelse. Hun undersøgte, hvilke oplysninger og dokumenter der proaktivt bør stilles til rådighed for offentligheden, og på hvilket tidspunkt, så borgerne kan gøre brug af deres rettigheder.

Gennemsigtighed i triloger er et væsentligt element i EU's lovgivningsmæssige legitimitet. Borgerne skal være i stand til at kontrollere deres repræsentanters resultater i denne vigtige del af lovgivningsprocessen. Borgerne har også brug for oplysninger om de emner, der drøftes under trilogerne, for at kunne deltage effektivt i lovgivningsprocessen.

Ombudsmanden glæder sig over de fremskridt, der hidtil er gjort med hensyn til at forbedre gennemsigtigheden i trilogerne, men hun foreslår, at de tre institutioner gør følgende dokumentation og oplysninger offentligt tilgængelige: trilogdatoer, de tre institutioners indledende holdninger, generelle dagsordener for triloger, dokumenter med fire kolonner, endelige kompromistekster, notater fra triloger, der er blevet offentliggjort, lister over de involverede politiske beslutningstagere og så vidt muligt en liste over andre dokumenter, der er fremlagt under forhandlingerne. Alle disse bør gøres tilgængelige på en letanvendelig og letforståelig fælles database. Selv om nogle dokumenter kan stilles til rådighed, mens trilogforhandlingerne er i gang, kan institutionerne i offentlighedens interesse anse det for nødvendigt først at give proaktiv aktindsigt i visse typer dokumenter, når forhandlingerne er afsluttet.