FOR PREVIEWING & TESTING PURPOSES ONLY.
This notification will disappear once the page will be published.
This link is available for less than 30 minutes.
  • Letlæselig
  • Tekststørrelse

Har du en klage over en EU-institution eller et EU-organ?

Nuværende sprog: 
  • Dansk
Kildesprog: 
Tilgængelige sprog: 
Denne side er maskinoversat.
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.

Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om afslutning af undersøgelsen af klage 248/2016/PB over Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig vedrørende manglende fremlæggelse af en undersøgelsessag

Afgørelse

fra Den Europæiske Ombudsmand, der afslutter undersøgelsen af klage 248/2016/PB over Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig i forbindelse med manglende fremlæggelse af en undersøgelsessag

Sagen vedrørte en afgørelse truffet af EU's Kontor for Bekæmpelse af Svig, OLAF, om ikke at imødekomme en anmodning om aktindsigt i indholdet af en undersøgelsessag vedrørende påstået ulovlig adfærd fra visse EU-ansattes side.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse og inspicerede OLAF's undersøgelsesdossier. Hun fandt derefter, at afslaget på at offentliggøre indholdet af denne sag var begrundet, fordi opfølgningsarbejdet vedrørende OLAF’s undersøgelse var i gang på tidspunktet for klagen. Dette opfølgende arbejde ville være blevet undergravet af offentliggørelsen af rapporten.

Baggrunden for klagen

1. Klageren, en britisk mediegruppe, anmodede den 24. september 2015 OLAF om at få udleveret indholdet af en OLAF-undersøgelsessag. I sin anmodning henviste den til visse aspekter af undersøgelsen, som klageren tilsyneladende havde fået kendskab til fra sine kilder. Disse oplysninger vedrørte påståede forseelser begået af visse EU-ansatte. OLAF nægtede at udlevere det ønskede dokument. Den forklarede, at dens endelige undersøgelsesrapport var blevet sendt til de relevante myndigheder med henblik på opfølgning. Den tilføjede, at disse myndigheder efter dens opfattelse havde brug for en rimelig frist til at træffe afgørelse om eventuelle foranstaltninger i lyset af den rapport, som OLAF havde fremsendt til dem. Denne rimelige frist var efter OLAF’s opfattelse ikke udløbet.

2. OLAF undersøger svig mod EU-budgettet, korruption og alvorlige forseelser i EU-institutionerne. Dens mandat omfatter alle foranstaltninger, der træffes af personale, som arbejder i EU's institutioner.  Efter en undersøgelse underretter OLAF de relevante EU-myndigheder eller nationale myndigheder om sine resultater og henstillinger. Disse vil derefter træffe afgørelse om, hvilke opfølgende foranstaltninger der eventuelt skal træffes [1]. Sådanne foranstaltninger kan strække sig fra disciplinærsager til retssager mod enhver person, der er fundet skyldig i en overtrædelse.

 

Undersøgelsen

3. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagen og foretog en tidlig inspektion af OLAF's undersøgelsesdossier. Den sendte kontrolrapporten til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger til dens indhold. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

En angiveligt fejlagtig afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen om aktindsigt i indholdet af en undersøgelsessag

Argumenter forelagt Ombudsmanden

4. Klageren anførte, at de oplysninger, den havde til rådighed, fik den til at tro, at der i ca. et år efter OLAF's afslutning af undersøgelsen ikke var blevet truffet nogen foranstaltninger. Dette gav efter klagerens opfattelse ikke OLAF's opfattelse troværdighed til at tro, at der ikke kunne gives aktindsigt på grund af igangværende rettidige opfølgningsforanstaltninger.

5. Klageren påpegede også, at OLAF offentliggør korte resuméer af undersøgelserne i sine årsberetninger. Den var derfor i tvivl om, hvorvidt det ikke ville være muligt for OLAF i det mindste at offentliggøre visse oplysninger om den pågældende undersøgelse.

Ombudsmandens vurdering

6. Ombudsmandens inspektion viste, at EU-institutionen (hvor de EU-ansatte, der var genstand for undersøgelsen, havde arbejdet) nøje havde undersøgt OLAF's resultater, og at den havde truffet afgørelser vedrørende mulige opfølgende foranstaltninger. Disse oplysninger, som klageren ikke havde haft adgang til, viste, at OLAF's undersøgelsesdossier stadig var tæt forbundet med relevante og rettidige opfølgningsforanstaltninger. OLAF's beslutning om ikke at offentliggøre sagsakterne var derfor efter Ombudsmandens opfattelse berettiget. Med hensyn til, om det var muligt at give delvis aktindsigt, bemærker Ombudsmanden, at offentliggørelse af dele af sagsakterne ikke ville tjene noget meningsfuldt formål.

7. Gennemgangen af undersøgelsesdossieret viste også, at der ikke var noget, der tydede på, at offentliggørelse af dokumenterne kunne begrundes med, at der var en »mere tungtvejende offentlig interesse« i udbredelsen [2]. Ombudsmanden ville mene, at udbredelsen af en sådan sag kun ville være begrundet i en mere tungtvejende offentlig interesse, hvis der var bevis for, at passende opfølgningsforanstaltninger blev blokeret eller på anden måde forringet. Der er ikke fremkommet sådanne beviser i forbindelse med Ombudsmandens inspektion.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

OLAF’s afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen om offentliggørelse af de omhandlede sagsakter udgjorde ikke et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Klageren og OLAF vil blive underrettet om denne afgørelse.

Strasbourg, den 31. oktober 2016

 

[1] Yderligere oplysninger om OLAF findes på http://ec.europa.eu/anti-fraud//home_en

[2] Artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).

Hvad syntes du om denne automatiske oversættelse? Vi vil gerne høre din mening.