Udarbejdet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand ^[1]

Baggrund

1. Europa-Kommissionen er "en central aktør i lovgivningsprocessen".^[2] Den har i princippet eneret til at indlede EU's lovgivningsproces ved at fremsætte lovgivningsforslag.^[3] Kommissionens initiativret omfatter beføjelse til at fastlægge et forslags genstand, formål og indhold ^[4].

2. Kommissionen har vide skønsbeføjelser ved udøvelsen af denne beføjelse, da dens handlinger indebærer politiske, økonomiske og sociale valg samt komplekse vurderinger og evalueringer [5] Den skal ikke desto mindre kunne påvise, at den har taget hensyn til alle relevante faktorer, omstændigheder og beviser [6] Kommissionen er yderligere bundet af princippet om gennemsigtighed [7] og den traktatbaserede forpligtelse til at træffe beslutninger "så åbent og så tæt på borgerne som muligt"[8]. Med henblik herpå skal Kommissionen gennemføre brede høringer af de berørte parter for at sikre sammenhæng og gennemsigtighed i Unionens indsats [9].

3. Det er i denne forbindelse, at Kommissionen vedtog sine regler om bedre regulering, som består af »retningslinjer«[10] og en tilhørende »værktøjskasse«[11]. Reglerne om bedre regulering har til formål at sikre, at "politiske beslutninger [udarbejdes] på en åben og gennemsigtig måde på grundlag af den bedste tilgængelige dokumentation, herunder gennem omfattende inddragelse af interessenter"[12]. Nøgleelementerne i bedre regulering er den brede høring af alle interesserede parter (»interessenthøringer«)[13] og vurderinger af de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger af en række politiske løsningsmodeller (»konsekvensanalyser«)[14], inden der vedtages lovgivningsforslag eller foreslås initiativer. Kommissionen mener, at dens regler om bedre regulering er "en af de mest avancerede lovgivningsmæssige tilgange i verden"[15].

4. Reglerne om bedre regulering er et konkret udtryk for de grundlæggende forfatningsmæssige principper, der er fastsat i traktaterne og EU-domstolenes retspraksis, som er principper, der er bindende for Kommissionen. Kravene til konsekvensanalyser og offentlige høringer er desuden forankret i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning [16], hvori det hedder, at "Kommissionen vil foretage konsekvensanalyser af sine lovgivningsinitiativer […], som forventes at få betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale virkninger. Initiativerne i Kommissionens arbejdsprogram eller i den fælles erklæring vil som hovedregel blive ledsaget af en konsekvensanalyse. I sin egen konsekvensanalyseproces vil Kommissionen foretage så brede høringer som muligt".

5. Ombudsmanden modtog tre klager, der rejste lignende spørgsmål om, hvordan Kommissionen udarbejdede flere lovgivningsforslag, som den anså for at være "hastende".

• Sag 983/2025/MAS ("Omnibus-sagen") handler om, hvordan Kommissionen udarbejdede et lovgivningsforslag om ændring af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) og direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD)[17], som er et af de forslag, der indgår i Kommissionens forenklingspakke "Omnibus I"[18]. Det erklærede formål med forslaget er at sikre EU-økonomiens konkurrenceevne i lyset af geopolitiske udfordringer. Klagepunktet vedrører kun ændringen af direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed.
• Kommissionen forelagde lovgivningsforslaget uden en konsekvensanalyse den 26. februar 2025. I den begrundelse, der ledsager forslaget, anføres det, at Kommissionen ikke har udarbejdet en konsekvensanalyse på grund af "spørgsmålet om, at konkurrenceevnen er af kritisk betydning, da den direkte påvirker Den Europæiske Unions evne til at opnå bæredygtig økonomisk vækst og fastholde sin position på det globale marked"[19].
• Rådet vedtog sit mandat ("den generelle indstilling") til forhandlinger med Parlamentet og Kommissionen 23. juni 2025. Europa-Parlamentet vedtog sin forhandlingsposition 13. november 2025.
• Sag 2031/2024/VB ("migrationssagen") handler om, hvordan Kommissionen udarbejdede to lovgivningsforslag for at styrke EU-lovgivningen om forebyggelse og bekæmpelse af smugling af migranter. De to lovgivningsforslag er i) et forslag til forordning om styrkelse af politisamarbejdet i forbindelse med forebyggelse, afsløring og efterforskning af smugling af migranter og menneskehandel og om styrkelse af støtten fra Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) til forebyggelse og bekæmpelse af sådanne forbrydelser og om ændring af forordning (EU) 2016/794 [20] og ii) et direktiv om fastsættelse af minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen og om erstatning af Rådets direktiv 2002/90/EF og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA [21]. Det erklærede mål med disse forslag er at tackle de aktuelle udfordringer ved EU's ydre grænser og gennemføre den fornyede EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter.
• Kommissionen forelagde de to lovgivningsforslag uden en konsekvensanalyse den 28. november 2023. I den begrundelse, der ledsager forslaget til forordning, anføres det, at Kommissionen ikke udarbejdede en konsekvensanalyse, da den havde ringe eller intet valg på grund af det presserende operationelle behov for at forbedre Europols støtte til medlemsstaterne med hensyn til bekæmpelse af smugling af migranter. Den begrundelse, der ledsager direktivforslaget, giver ingen begrundelse for, at der ikke er foretaget en konsekvensanalyse.
• De to retsakter er endnu ikke vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet.
• Sag 1379/2024/MIK ("sagen om den fælles landbrugspolitik") vedrører, hvordan Kommissionen udarbejdede et forslag om ændring af lovgivningen vedrørende den fælles landbrugspolitik [22]. Lovgivningsforslaget blev vedtaget som reaktion på protester fra landbrugere i flere EU-medlemsstater mod bl.a. visse EU-regler, som landbrugerne anså for at pålægge dem en uforholdsmæssig stor byrde. Lovgivningsforslaget havde til formål at give landbrugerne større fleksibilitet med hensyn til at overholde visse EU-regler om miljøbeskyttelse.
• Kommissionen forelagde sit lovgivningsforslag uden en konsekvensanalyse den 15. marts 2024. Det fremgik af den begrundelse, der ledsagede forslaget, at Kommissionen ikke havde udarbejdet en konsekvensanalyse på grund af den politiske nødvendighed af at fremsætte forslaget.
• Den lovgivningsmæssige retsakt blev vedtaget den 13. maj 2024 [23].

6. Klagerne [24] var i alle tre sager bekymrede over, at Kommissionen overtrådte sine regler om bedre regulering ved at fremsætte de relevante lovgivningsforslag uden at foretage konsekvensanalyser, selv om de vidste, at disse forslag ville få betydelige virkninger. Klagerne fremhævede disse forslags betydelige indvirkninger, f.eks. på miljøet, bæredygtigheden og EU's klimamål samt på menneskerettighederne. Klagerne var ikke overbevist af Kommissionens holdning om, at Kommissionen under de særlige omstændigheder i hver af disse sager havde været forpligtet til at handle hurtigt og derfor kunne fravige kravet om konsekvensanalyse.

7. Klagerne i Omnibus- og CAP-sagerne var også bekymrede over, at Kommissionen overtrådte den europæiske klimalov [25] ved ikke at foretage og offentliggøre en vurdering af klimakonsekvensen i lovgivningsforslagene [26].

8. Klageren i Omnibus-sagen var endvidere bekymret over, at Kommissionen overtrådte sin forretningsorden ved at gennemføre en forkortet hastehøring på tværs af tjenestegrenene om det pågældende lovgivningsforslag.

9. Klagerne i alle tre sager skrev til Kommissionen om deres bekymringer, og i utilfredshed med Kommissionens svar henvendte de sig til Ombudsmanden i henholdsvis juli 2024 (sagen om den fælles landbrugspolitik), november 2024 (migrationssagen) og april 2025 (Omnibussagen).

Undersøgelsen

10. Ombudsmanden indledte undersøgelser af de tre klager for at undersøge, om Kommissionen havde overholdt sine regler om bedre regulering og andre proceduremæssige krav ved udarbejdelsen af de pågældende lovgivningsforslag. Ombudsmanden undersøgte navnlig følgende spørgsmål:

• hvordan Kommissionen vurderede, om lovgivningsforslagene var "hastende" og derfor krævede en undtagelse fra visse krav i reglerne om bedre regulering
• om Kommissionen fulgte de gældende procedurer for fravigelse af kravene i sine regler om "bedre regulering", og hvordan relaterede afgørelser blev registreret
• hvordan Kommissionen sikrede, at den hastende udarbejdelse af lovgivningsforslagene på trods af undtagelsen var i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces
• om Kommissionen gennemførte "klimakonsistensvurderinger" i overensstemmelse med den europæiske klimalov, og hvordan resultaterne af sådanne vurderinger blev registreret (omnibussager og sager under den fælles landbrugspolitik) og
• hvordan Kommissionen gennemførte sin høring på tværs af tjenestegrenene om lovgivningsforslaget i Omnibus-sagen.
• En oversigt over de spørgsmål, der blev rejst i de tre klager, som Ombudsmanden undersøgte, findes i bilag I.

11. Under undersøgelserne anmodede Ombudsmanden om at inspicere Kommissionens sagsakter, herunder Kommissionens fortegnelser over undtagelser fra reglerne om bedre regulering, samt dokumentation om vurderinger af klimakonsekvensen, analytiske dokumenter og høringer af interessenter i forbindelse med de pågældende lovgivningsforslag.

12. Ombudsmanden modtog Kommissionens skriftlige svar i alle tre sager [27], og hendes undersøgelseshold afholdt møder med repræsentanter for Kommissionen i Omnibus-sagen og CAP-sagen [28]. Efterfølgende modtog Ombudsmanden klagernes bemærkninger til Kommissionens svar og møderapporter.

1. Overholdelse af reglerne om bedre regulering

Argumenter forelagt Ombudsmanden

af klagerne

13. I alle tre sager hævdede klagerne, at Kommissionen overtrådte sine regler om bedre regulering ved at udelade visse proceduremæssige krav.

14. I sagerne om Omnibus og den fælles landbrugspolitik hævdede klagerne, at offentligheden har en "berettiget forventning"om, at Kommissionen vil være konsekvent med hensyn til, hvordan den anvender sine interne regler om bedre regulering. Selv om reglerne om bedre regulering ikke er en bindende retsakt som sådan, udgør de "et sæt konkrete regler og værktøjer til gennemførelse af offentlighedens ret til demokratisk deltagelse i lovgivningsprocesser". I denne forbindelse mente klagerne, at reglerne om bedre regulering er et instrument til gennemførelse af artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), i henhold til hvilke "enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv"[29] og "Europa-Kommissionen gennemfører brede høringer af de berørte parter for at sikre, at Unionens tiltag er sammenhængende og gennemsigtige"[30].

15. I omnibus- og migrationssagerne hævdede klagerne, at de omtvistede lovgivningsforslag har betydelige indvirkninger på miljøet, bæredygtigheden og menneskerettighederne, og at Kommissionen havde flere politiske muligheder at vælge imellem. I sådanne tilfælde skal der normalt foretages en konsekvensanalyse, inden Kommissionen vedtager sit lovgivningsforslag. Ud over en henvisning til situationens hastende karakter har Kommissionen i de foreliggende sager ikke forklaret, hvorfor det ikke havde været muligt for den at foretage en konsekvensanalyse. I lyset heraf mente klagerne, at Kommissionen havde misbrugt den fleksibilitet, der er fastsat i reglerne om bedre regulering.

16. Mere generelt er klagerne bekymrede over risikoen for, at Kommissionen vilkårligt anvender reglerne om bedre regulering, hvilket forværres af den manglende gennemsigtighed i afgørelserne om at undtage lovgivningsinitiativer, der anses for at være "hastende", fra visse krav i disse regler.

17. Klagerne hævdede endvidere, at Kommissionen i mangel af konsekvensanalyser ikke forklarede, hvordan den tog hensyn til den bedste tilgængelige dokumentation, herunder videnskabelige data, under udarbejdelsen af lovgivningsforslagene. Klagerne satte navnlig spørgsmålstegn ved logikken i Kommissionens henvisning til resultaterne af de tidligere konsekvensanalyser af de relevante lovgivningsforslag.

18. I Omnibus-sagen hævdede klagerne f.eks., at hvis omstændighederne havde ændret sig så drastisk, at det var nødvendigt at ændre lovgivning, der end ikke var trådt i kraft, var det vanskeligt at se, hvordan Kommissionen kunne basere sig på en tidligere konsekvensanalyse, ifølge hvilken et bredt anvendelsesområde og solide forpligtelser blev anset for passende. Hvis Kommissionen havde konstateret en ændring i omstændighederne, burde dette have fået Kommissionen til at indsamle dokumentation og vurdere, om og hvordan disse nye omstændigheder påvirkede dens oprindelige konsekvensanalyse.

19. Desuden var klagerne bekymrede over, at Kommissionen i mangel af en konsekvensanalyse havde indsamlet utilstrækkelig dokumentation vedrørende indvirkninger på miljøet og menneskerettighederne:

• Med hensyn til forslaget i Omnibus-sagen mente klagerne, at Kommissionen i det "analytiske dokument", som i henhold til reglerne om bedre regulering træder i stedet for en fuldstændig konsekvensanalyse, begrænsede sig til at beskrive de forskellige krav, som erhvervssammenslutninger havde fremsat om ændring af direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed, og forklare, hvordan den afbalancerede disse anmodninger i forhold til målene i direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed.
• Med hensyn til forslagene i migrationssagen hævdede klagerne, at de data, der lå til grund for Kommissionens forslag, var forældede og selektive.
• Med hensyn til forslaget i sagen om den fælles landbrugspolitik hævdede klagerne, at visse undersøgelser, der henvises til i analysedokumentet, stadig var under udarbejdelse, mens dokumentet også indeholdt ubegrundede erklæringer og fokuserede på oplysninger om administrative byrder for landbrugerne.

20. Med hensyn til den fælles landbrugspolitik og migrationssagerne påpegede klagerne, at Kommissionen ikke havde offentliggjort analysedokumentet inden for den frist på tre måneder, der er fastsat i reglerne om bedre regulering. Dette dokument skal træde i stedet for konsekvensanalysen og sammenfatte forslagets evidensgrundlag. I sagen om den fælles landbrugspolitik offentliggjorde Kommissionen analysedokumentet mere end ni måneder efter, at den havde vedtaget forslaget, og syv måneder efter medlovgivernes vedtagelse af lovgivningen. Efter klagerens opfattelse kunne dette dokument således ikke have informeret den offentlige debat og/eller bistået medlovgiverne med at træffe en informeret afgørelse.

21. Endelig hævdede klagerne i Omnibus-sagen og sagen om den fælles landbrugspolitik, at Kommissionen overtrådte sine regler om bedre regulering ved ikke at gennemføre offentlige høringer om sådanne vigtige politiske initiativer.

• I Omnibus-sagen hævdede klageren, at indkaldelsen af feedback i 2023 og de hybride begivenheder i 2024, som Kommissionen henviste til i sin begrundelse, kun omfattede CSD-forordningen og ikke CSDDD. Den fremførte endvidere, at spontane indlæg fra interessenter ikke kan erstatte en formel offentlig høring, da de foretages uden kendskab til udarbejdelsen af forslaget eller dets indhold. Klageren hævdede også, at "realitetskontrollen" fra februar 2025 ikke kun blev gennemført uden interessenternes kendskab til forslagets indhold, men at det også var uklart, hvordan deltagerne blev udvalgt, og om alle interessenter kunne give deres mening til kende på disse møder. Desuden indbød Kommissionen meget få repræsentanter for civilsamfundet sammenlignet med repræsentanter for erhvervslivet.
• I sagen om den fælles landbrugspolitik hævdede klagerne, at Kommissionens ad hoc-høringer ikke kunne anses for at udgøre "målrettede høringer", fordi Kommissionen hverken havde kortlagt de relevante interessenter eller søgte "et helt spektrum af synspunkter for at undgå partiskhed eller skævvredne konklusioner". I stedet konsulterede den kun repræsentanter for landbrugssektoren.

22. Desuden gjorde klagerne i både Omnibus-sagen og CAP-sagen gældende, at retten til at deltage i EU's beslutningsprocesser på miljøområdet er beskyttet af EU-retten (artikel 10 og 11 i TEU og artikel 6-8 i Århuskonventionen ^[31]).

af Kommissionen

23. Kommissionen hævdede, at reglerne om bedre regulering ikke fastsætter bindende retlige regler, der begrænser Kommissionens skønsbeføjelser, og at de heller ikke udgør bindende retlige forpligtelser over for offentligheden, som det udtrykkeligt fremgår heraf [32]. I stedet er bedre regulering et sæt instrumenter, som Kommissionens tjenestegrene bør anvende på en forholdsmæssig måde for at sikre, at Kommissionen har relevante og rettidige oplysninger, som den kan basere sine forslag på.

24. Kommissionen påpegede, at reglerne om bedre regulering udtrykkeligt giver mulighed for at anvende undtagelser fra specifikke krav, f.eks. i hastetilfælde.

25. I forbindelse med Ombudsmandens undersøgelser fremlagde Kommissionen forskellige grunde til, at den anså de pågældende specifikke lovgivningsforslag for at være "hastende". Nogle af disse grunde var allerede blevet nævnt i de begrundelser, der ledsagede lovgivningsforslagene.

• I Omnibus-sagen henviste Kommissionen til det forværrede økonomiske klima med henvisning til »Draghi-rapporten«^[33]. Efter Kommissionens opfattelse var der et presserende behov for at styrke EU's økonomiske aktørers konkurrenceevne og mindske den reguleringsmæssige byrde. Kommissionen understregede, at krævende rapporteringsforpligtelser i henhold til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering og direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed skulle finde anvendelse snart, mens Kommissionen ønskede at give virksomhederne og medlemsstaterne mere tid og vejledning til at forberede sig på dem. Kommissionen var nødt til at fremsætte forslagene hurtigst muligt for både at udsætte anvendelsen af de relevante krav og samtidig forenkle dem. Ellers ville ændringsprocessen have været længere og mere kompliceret, hvilket ville have resulteret i større usikkerhed for virksomhederne.
• I migrationssagen sagde Kommissionen, at der ikke blev foretaget nogen konsekvensanalyse, da Kommissionen kun havde få eller ingen politiske valg, navnlig på grund af de presserende operationelle behov for at forbedre Europols støtte til medlemsstaterne med hensyn til bekæmpelse af smugling af migranter. Kommissionen tilføjede, at de udtrykkelige politiske tilsagn viste, at det hastede, hvilket blev yderligere bekræftet af den politiske støtte under udarbejdelsen af forslaget. Det henviste til, at dets formand havde erklæret, at der var behov for og hensigt om at handle på området ^[34]. Kommissionen henviste også til en opadgående tendens i migrationen i 2023 og til oplysninger fra EU-agenturer om hurtigt voksende smugleraktiviteter. Kommissionen påpegede, at Det Europæiske Råd og Rådet havde anerkendt betydningen af at bekæmpe smugling af migranter.
• I sagen om den fælles landbrugspolitik sagde Kommissionen, at basisretsakten vedrørende den fælles landbrugspolitik, som forslaget skulle ændre, var blevet vedtaget før covid-19-pandemien og den russiske invasion af Ukraine. Kommissionen indså, at kravene i denne basisretsakt var for byrdefulde for landbrugerne at opfylde i praksis. I lyset af landbrugernes protester i 2024 fandt Kommissionen det yderst presserende at ændre basisretsakten, hvilket betyder, at der ikke var tid til en konsekvensanalyse eller en offentlig høring. Situationen var usædvanlig på grund af det store omfang af protester fra landbrugere i medlemsstaterne, som til dels var blevet voldelige. Der var en risiko for, at protesterne ville komme ud af kontrol. Kommissionen sagde, at dens vurdering blev bekræftet af, at medlovgiverne vedtog Kommissionens forslag inden for to måneder og desuden uden væsentlige ændringer.

26. Med hensyn til eventuelle undtagelser fra kravene i reglerne om bedre regulering forklarede Kommissionen, at beslutningen om at indrømme undtagelser altid træffes af det medlem af Kommissionen, der er ansvarligt for bedre regulering, og som i øjeblikket er kommissær med ansvar for gennemførelse og forenkling.

27. Selv om reglerne om bedre regulering formelt nævner to procedurer - en, der finder anvendelse før og en anden efter den politiske validering af initiativet ^[35] - indeholder begge procedurer bestemmelser om inddragelse af nævnte kommissær. Den relevante afgørelse ligger således altid hos kommissæren som repræsentant for Kommissionens politiske niveau. I særligt hastende tilfælde, hvor der ikke er nogen forudgående planlægning af initiativet, er generalsekretariatet og/eller formandens kabinet involveret i valideringen af det første proceduremæssige skridt, der fører til vedtagelsen af initiativet, såsom iværksættelsen af høringen på tværs af tjenestegrenene ^[36]. Dette kan også omfatte en afgørelse om at undtage initiativet fra visse krav i reglerne om bedre regulering.

28. Kommissionen præciserede endvidere, at reglerne om bedre regulering er udformet på en sådan måde, at Kommissionens administrative tjenestegrene (generaldirektorater) anmoder det ansvarlige medlem af Kommissionen om politisk validering af deres planer, herunder eventuelle undtagelser fra kravene om bedre regulering. Formålet med dette system er at sikre, at Kommissionens administrative tjenestegrene kun investerer deres ressourcer i forberedelsen af disse initiativer og i en form, som Kommissionens politiske niveau støtter.

29. Kommissionen tilføjede, at når der anmodes om undtagelser i forslagets planlægningsfase, registreres de i Kommissionens interne "D ecide"-system, mens der ikke findes noget standardformat til registrering af undtagelser, der er indrømmet, når der ikke er nogen planlægning af initiativet på grund af sagens hastende karakter.

30. Med hensyn til de fire omhandlede specifikke lovgivningsforslag forklarede Kommissionen følgende:

• Hvad angår det initiativ, der var omhandlet i Omnibus-sagen, havde vicegeneralsekretæren for politikkoordinering i samråd med kabinettet for kommissæren med ansvar for gennemførelse og forenkling pr. e-mail underrettet kabinettet for den kommissær, der var ansvarlig for initiativet, om, at der skulle udarbejdes et »arbejdsdokument for personalet«. Det betød, at der blev anmodet om et analysedokument i stedet for en fuldstændig konsekvensanalyse. Kommissionen sagde, at der ikke var udarbejdet noget "D ecide"-indlæg på grund af den politiske hastende karakter.
• Med hensyn til de initiativer, der var omhandlet i migrationssagen, sagde Kommissionen, at der "ikke var nogen planlægning af initiativerne"på grund af sagens hastende karakter, og det ansvarlige generaldirektorat fremsatte derfor ingen formel anmodning om en undtagelse.
• For så vidt angår det initiativ, der er omhandlet i sagen om den fælles landbrugspolitik, "blev Kommissionens Generalsekretariat hørt i forberedelsesfasen af dette initiativ og gav tilladelse til at iværksætte en hurtig tværtjenstlig høring af lovgivningsforslaget den 5. marts 2024. Dette bekræftede den politiske godkendelse af initiativet."Denne godkendelse var en implicit godkendelse af, at initiativet ville blive udarbejdet uden en konsekvensanalyse og en offentlig høring. Det var åbenlyst internt, at Kommissionens politiske ledelse havde godkendt det pågældende initiativ, da det var ledelsen selv, der anmodede det ansvarlige generaldirektorat om at forberede initiativet i første omgang og fremlægge det hurtigst muligt uden at udarbejde en konsekvensanalyse og gennemføre en offentlig høring. Kommissionen præciserede endvidere, at da der ikke havde været nogen planlægning af initiativet, havde den ikke formelt registreret nogen undtagelser fra kravene i reglerne om bedre regulering.

31. Kommissionen understregede, at alle initiativer var blevet politisk valideret og udarbejdet i overensstemmelse med instrukserne fra Kommissionens politiske niveau.

32. Kommissionen fandt, at evidensgrundlaget for alle de initiativer, der var genstand for de tre undersøgelser, var tilstrækkeligt, selv om der ikke forelå en konsekvensanalyse. I forbindelse med undersøgelsen i Omnibus-sagen fremlagde Kommissionen nogle yderligere oplysninger om, hvordan de indledende konsekvensanalyser, der ligger til grund for direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering og direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, dannede grundlag for Kommissionens arbejde med forslaget til ændring af denne lovgivning. Kommissionen henviste navnlig til omkostningsberegninger og de konsekvensanalyser, der var blevet udarbejdet med henblik på at ledsage de oprindelige retsakter, og til visse ajourførte tal.

33. Med hensyn til den planlagte tidsplan for offentliggørelsen af analysedokumenterne forklarede Kommissionen, at

•  I forbindelse med undersøgelsen i sagen om den fælles landbrugspolitik forekom fristen for offentliggørelse på tre måneder på tidspunktet for vedtagelsen af reglerne om bedre regulering rimelig og gennemførlig og gør det stadig i næsten alle tilfælde. Sagen om den fælles landbrugspolitik var imidlertid ekstraordinær på grund af sagens hastende karakter og det forhold, at analysedokumentet også omfattede andre initiativer.
• Med hensyn til migrationssagen og det forhold, at den ikke offentliggjorde analysedokumentet inden for fristen på tre måneder, sagde Kommissionen, at den skulle medtage oplysninger om forespørgsler fra medlemsstaterne og afspejle resultaterne af de drøftelser, der fandt sted mellem januar og marts 2024 ^[37].

34. Endelig hævdede Kommissionen, at det i henhold til reglerne om bedre regulering ikke er obligatorisk at gennemføre en offentlig høring, hvis der ikke foreligger en konsekvensanalyse.

• I Omnibus-sagen sagde Kommissionen, at den offentlige høring blev erstattet af en række arrangementer og andre former for indsamling af oplysninger fra interessenter, som Kommissionen opregnede.
• I sagen om den fælles landbrugspolitik anførte Kommissionen, at dens mål var at få input fra landbrugerne om, hvor byrden stammer fra, hjælpe dem med at tackle den og identificere områder, hvor der kan ske forbedringer. Det blev vurderet, at de vigtigste landbrugsorganisationer kunne give de mest praktiske oplysninger, så Kommissionen kunne udvikle de praktiske løsninger, der blev foreslået i lovgivningsforslaget. Det blev vurderet, at det ikke ville give mening at høre andre interessenter på dette tidlige tidspunkt, fordi Kommissionen ønskede at drøfte spørgsmålet med de direkte berørte interessenter. Det var derfor en bevidst beslutning ikke at høre andre interessenter samtidig med de fire vigtigste landbrugsorganisationer. Desuden sagde Kommissionen, at den generelt var bekendt med miljøorganisationernes holdning til spørgsmålet. Der var også blevet indsamlet tilstrækkelige oplysninger fra feedback fra medlemsstaterne, Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og inden for rammerne af den forudgående konsekvensanalyse fra 2018 og en forudgående offentlig høring.

Ombudsmandens vurdering

Indledende bemærkninger om karakteren af reglerne om bedre regulering

35. Kommissionen har forpligtet sig til reglerne om bedre regulering for at sikre en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv politik- og lovgivningsproces som krævet i traktaterne og EU-domstolenes retspraksis. Ombudsmanden har konsekvent fastholdt, at EU's institutioner og organer bør anvende de regler, de har fastsat for sig selv [38]. Dette sikrer sammenhæng og gennemsigtighed og undgår enhver form for vilkårlighed i den måde, hvorpå EU's forvaltning fungerer [39]. Der henvises til reglerne om bedre regulering i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning [40].

36. Domstolen har fastslået, at interne foranstaltninger vedtaget af en EU-forvaltningsmyndighed, selv om de ikke kan betragtes som »retsregler«, som administrationen altid er forpligtet til at overholde, ikke desto mindre udgør praktiske regler, som administrationen ikke kan fravige i en given sag uden at angive grunde, der er forenelige med ligebehandlingsprincippet. Unionens retsinstanser har nærmere bestemt fastslået, at den pågældende administrative myndighed ved at vedtage sådanne vejledende regler og ved at offentliggøre dem meddele, at den vil anvende disse regler på de tilfælde, som de vedrører, pålægger en begrænsning i udøvelsen af sit skøn og således ikke kan fravige disse regler "med risiko for i givet fald at blive anset for at være i strid med de almindelige retsgrundsætninger, såsom ligebehandlingsprincippet eller princippet om beskyttelse af den berettigede forventning"[41]. Sådanne interne foranstaltninger fastlægger i det væsentlige generelt og abstrakt de procedurer og den metode, som Kommissionen har forpligtet sig til at anvende.

37. Hvad angår Kommissionens overholdelse af sine egne regler om bedre regulering, er ovenstående betragtninger særlig vigtige, når Kommissionen udarbejder lovgivningsforslag. Som nævnt ovenfor er Kommissionen "en central aktør i lovgivningsprocessen"[42], da den i princippet har enekompetence til at indlede EU's lovgivningsproces ved at fremsætte lovgivningsforslag [43].

38. Med henblik på at kontrollere og forsøge at påvirke de forberedende skridt i lovgivningsprocessen baserer interessenterne sig på og planlægger deres aktiviteter i overensstemmelse med Kommissionens regler om bedre regulering. Interesserede parter, økonomiske aktører, civilsamfundsorganisationer og interessenter forventer mere generelt at få adgang til oplysninger om Kommissionens initiativer, at fremlægge deres synspunkter om disse initiativer under målrettede og offentlige høringer og efterfølgende at få adgang til Kommissionens konsekvensanalyser og fremlægge deres synspunkter om disse vurderinger så tidligt som muligt, selv inden lovgivningsproceduren formelt indledes med forelæggelsen af lovgivningsforslaget for Europa-Parlamentet og Rådet. Dette fremgår af sager indbragt for EU's domstole om aktindsigt i Kommissionens udkast til konsekvensanalyser [44] og relaterede klager til Ombudsmanden [45].

39.  Det følger af ovennævnte retspraksis, at Kommissionens vedtagelse af regler, såsom reglerne om bedre regulering, skaber berettigede forventninger hos offentligheden om, at Kommissionen vil overholde sådanne regler. Det er også god administrativ praksis.

40. Det forhold, at det udtrykkeligt fremgår af reglerne om bedre regulering, at de ikke fastsætter bindende retsregler, ændrer ikke ved, at Kommissionen med vedtagelsen af disse regler har fastsat en grænse for udøvelsen af sine skønsbeføjelser ^[46]. Hvis Kommissionen fraviger reglerne om bedre regulering uden f.eks. at give en tilstrækkelig begrundelse for at fravige sine krav, risikerer den at tilsidesætte offentlighedens berettigede forventninger og dermed princippet om god forvaltningsskik.

41. Under alle omstændigheder risikerer den proces, der fører til vedtagelsen af et lovgivningsforslag, ved at afvige fra de regler og principper, der ligger til grund for bedre regulering, ikke længere at være gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv, hvilket er et af de erklærede mål med reglerne om bedre regulering [47].

42. Det er på denne baggrund, at Ombudsmanden vurderede Kommissionens overholdelse af reglerne om bedre regulering i de tre omhandlede klager.

Begrebet »hastende«

43. Der er ingen tvivl om, at Kommissionen i de seneste år har stået over for nogle hidtil usete situationer såsom covid-19-pandemien, migrationskrisen, energikrisen efter Ruslands invasion af Ukraine og de deraf følgende humanitære, finansielle og militære udfordringer med hensyn til at yde akut bistand til Ukraine, alt sammen i en ustabil geopolitisk kontekst, der krævede, at den reagerede "hastende". Der skal være indført procedurer, der gør det muligt for Kommissionen hurtigt at træffe afgørelse, herunder om vedtagelse af lovgivningsforslag.

44. Med dette in mente er de spørgsmål, der opstår i Ombudsmandens tre undersøgelser, a) hvilke omstændigheder der begrundede anvendelsen af en hasteprocedure, b) hvem der besluttede at anvende en hasteprocedure, og c) hvordan Kommissionen sikrede, at den hastende udarbejdelse af lovgivningsforslagene stadig var i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces.

a. Hvilke omstændigheder begrundede anvendelsen af hasteproceduren?

45. Det er ubestridt, at de initiativer, der var genstand for Ombudsmandens tre undersøgelser, normalt ville have krævet, at der blev foretaget en konsekvensanalyse.

46. "Konsekvensanalyser", dvs. evidensbaserede analyser, der ser på de problemer, der skal løses, de mål, der skal nås, de afvejninger, der skal overvejes, handlingsmuligheder og deres potentielle virkninger ^[48], er nødvendige, hvis et lovgivningsforslag sandsynligvis vil have betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, og hvis Kommissionen har forskellige politiske valgmuligheder.^[49] Initiativer, der kræver en konsekvensanalyse, kræver også en offentlig høring [50].

47. Når det er sagt, giver reglerne om bedre regulering mulighed for at fravige deres krav "af gode grunde", såsom "politisk uopsættelighed, behovet for at respektere fortroligheds- og sikkerhedshensyn"[51]. Begrebet "politisk uopsættelighed" er imidlertid ikke defineret i de nævnte regler.

48. I alle tre undersøgelser fraveg Kommissionen kravet om at foretage en konsekvensanalyse af sine initiativer under henvisning til situationens »hastende karakter«.

49. I forbindelse med Ombudsmandens undersøgelser fremlagde Kommissionen en bred fortolkning af "hastende" og dens skønsbeføjelse til at fravige reglerne om bedre regulering, også i betragtning af dens forståelse som beskrevet ovenfor af, at der er tale om interne regler, der ikke er bindende for Kommissionen. Kommissionen anså således de initiativer, der var genstand for Ombudsmandens undersøgelser, for at være "hastende" af meget forskellige grunde, f.eks. i lyset af udviklingen i Kommissionens lederskabs politiske prioriteter som reaktion på de aktuelle udfordringer (omnibussagen), skiftende geopolitiske tendenser og udfordringer (migrationssagen) og voksende og intense sociale protester mod visse EU-politikker (sagen om den fælles landbrugspolitik).

50. Kommissionen skal ganske vist bevare en skønsmargen ved fastlæggelsen af de omstændigheder, som den anser for at være »hastende«. Den brede fortolkning af "politisk uopsættelighed", som Kommissionen har anvendt i disse tre sager, risikerer imidlertid at gøre anvendelsen af kravene i reglerne om bedre regulering udfordrende for offentligheden at forstå og forudsige. Ifølge Kommissionens brede fortolkning kan enhver situation i princippet betragtes som "hastende", hvis Kommissionens politiske ledelse beslutter det.

51. I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden endvidere, at Kommissionens forklaringer i de forklarende notater om, hvorfor situationen i hver af disse tre sager var »hastende«, enten var korte eller ikke-eksisterende. Navnlig i migrationssagen anførte Kommissionen i forbindelse med forslaget til forordning, at den havde ringe eller intet valg på grund af de presserende operationelle behov for at forbedre Europols støtte til medlemsstaterne med hensyn til bekæmpelse af smugling af migranter. Kommissionen forklarede imidlertid ikke i det relevante afsnit i notatet, hvordan den påståede uopsættelighed ville begrænse de politiske muligheder, som den havde til rådighed. Med hensyn til forslaget til direktiv bemærker Ombudsmanden med bekymring, at Kommissionen i det relevante afsnit i begrundelsen blot anførte, at den undtagelsesvis ikke ville foretage en konsekvensanalyse uden at give nogen forklaring.

52. Selv om der i betragtningerne til lovgivningsforslaget i Omnibus-sagen henvises til, at spørgsmålet om konkurrenceevne er af "kritisk hastende karakter", da det direkte påvirker Den Europæiske Unions evne til at opnå bæredygtig økonomisk vækst og opretholde sin position på det globale marked, præsenterer Kommissionens websted om forenklingsprocessen og reglerne om bedre regulering desuden klart forenklingsmålet som en (politisk) "prioritet". På samme måde henviser begge analysedokumenter, der ledsager Omnibus I-pakken, til Kommissionens forenkling af de eksisterende relevante direktiver som en "prioritet". For Ombudsmanden er begreberne uopsættelighed på den ene side og prioritet på den anden side ikke synonyme.

53. Det er ikke klart, om Kommissionen ved udarbejdelsen af det forslag, der er omhandlet i Omnibus-sagen, fraveg nogle af reglerne om bedre regulering på grund af »hastende« eller på grund af en »prioritet«, der ligger til grund for Kommissionens arbejdsprogrammer [52]. Hele Kommissionens webside om de mange lovgivningsbestræbelser, der er gjort, og som er i gang (13 lovgivningspakker i alt) med henblik på en "enklere forordning" og reducerede reguleringsmæssige byrder for at opnå et "mere konkurrencedygtigt og attraktivt Europa" synes snarere at afspejle Kommissionens prioriteter end et objektivt presserende behov.

54. Manglen på en definition af "hastende" i reglerne om bedre regulering, som giver Kommissionen mulighed for at fravige krav, som den har pålagt sine egne lovgivningsaktiviteter, undergraver forudsigeligheden, sammenhængen og retssikkerheden og kan derfor ikke være god forvaltning. Desuden gav de forklarende notater i de tre sager ikke tilstrækkelig begrundelse for, at de pågældende lovgivningsforslag var »hastende«, hvilket heller ikke kan være god forvaltningsskik.

55. For Ombudsmanden bør Kommissionen sikre en mere forudsigelig, konsekvent og ikkevilkårlig anvendelse af reglerne om bedre regulering ved at

• definition af begrebet "hastende" i forbindelse med bedre regulering og
• en klar forklaring i den begrundelse, der ledsager lovgivningsforslagene, på, hvorfor der var behov for en undtagelse.

b. Hvem har truffet afgørelse om anvendelse af hasteproceduren, og hvordan

56. Værktøjskassen til bedre regulering fastsætter en procedure for indrømmelse af undtagelser [53], hvori det fastsættes, at:

• "– Når et politisk følsomt og vigtigt initiativ først forelægges til politisk godkendelse, bør behovet for fleksibilitet eller en undtagelse allerede beskrives (og begrundes) på de relevante områder af Decide IT-platformen. De vigtigste undtagelser vedrører: en afvigelse fra "evaluer først"-princippet, manglende gennemførelse af en konsekvensanalyse, manglende gennemførelse af en offentlig høring (når det er proceduremæssigt påkrævet). Godkendelsen fra næstformanden med ansvar for "bedre regulering" vil så udtrykkeligt omfatte den påtænkte undtagelse.
• Hvis en undtagelse er påkrævet efter valideringen, skal GD'erne søge godkendelse fra direktøren med ansvar for "bedre regulering" i Generalsekretariatet i samråd med kabinettet for næstformanden med ansvar for "bedre regulering".
• GD'erne skal anmode om godkendelse ved at sende en meddelelse til følgende fællespostkasse og skal beskrive 1) hvad der anmodes om, 2) Hvorfor er det nødvendigt: [...]"

57. I alle tre undersøgelser undersøgte Ombudsmanden dokumentationen vedrørende de interne afgørelser om at fritage de omhandlede initiativer fra kravene i reglerne om bedre regulering.

• I Omnibus-sagen sendte Kommissionen Ombudsmanden en e-mail fra den daværende vicegeneralsekretær, som underrettede de ansvarlige generaldirektorater om, at der skulle udarbejdes et "arbejdsdokument for personalet", som Kommissionens administration fortolkede som et "analytisk dokument", der erstattede en konsekvensanalyse. Der blev ikke givet nogen begrundelse for afgørelsen.
• I forbindelse med den fælles landbrugspolitik og migrationssager gav Kommissionen ikke Ombudsmanden noget skriftligt referat af en afgørelse. I stedet gav Kommissionen Ombudsmanden dokumentation vedrørende vedtagelsen af forslagene og iværksættelsen af de relevante høringer på tværs af tjenestegrenene med den begrundelse, at det forhold, at sådanne skridt blev politisk valideret, beviser, at der var politisk støtte til beslutningen om at fravige kravene i reglerne om bedre regulering.

58. Ombudsmanden kunne således ikke fastslå, om proceduren som fastsat i reglerne om bedre regulering blev fulgt.

59. Ombudsmanden er bekymret over denne mangel på korrekte optegnelser vedrørende proceduren og efterfølgende afgørelser om at undtage de pågældende initiativer fra kravene i reglerne om bedre regulering. Sådanne uformelle samarbejdsordninger vedrørende vigtige skridt i Kommissionens udarbejdelse af et lovgivningsforslag, såsom validering af en undtagelse fra en konsekvensanalyse (og offentlig høring), kan hurtigt blive til skade for gennemsigtigheden og ansvarligheden [54] og kan ikke give offentligheden tilstrækkelig sikkerhed for, at Kommissionen anvendte reglerne om bedre regulering på en konsekvent, ikkevilkårlig og forudsigelig måde. Fraværet af sådanne formelle registre kan ikke være god forvaltningsskik.

60. Kommissionen bør derfor behørigt registrere alle interne afgørelser om at undtage et lovgivningsforslag fra kravene i reglerne om bedre regulering, herunder hvem der anmodede om undtagelsen, på hvilket grundlag, og hvem der indrømmede den.

c. Hvordan Kommissionen sikrede, at hasteproceduren var i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces

61. I henhold til reglerne om bedre regulering bør der, hvis der kræves en konsekvensanalyse, men der indrømmes en undtagelse, udarbejdes et »analytisk dokument«, der præsenterer dokumentationen bag forslaget og omkostningsoverslagene, senest tre måneder efter Kommissionens vedtagelse af initiativet ^[55]. Ombudsmanden forstår, at analytiske dokumenter har til formål at sikre, at lovgivningsforslag i mangel af en konsekvensanalyse forelægges med et minimum af gennemsigtighed, således at medlovgiverne og offentligheden informeres om den dokumentation, som forslagene er baseret på.

62. Kommissionen udarbejdede sådanne analysedokumenter i forbindelse med alle lovgivningsforslag, der var genstand for Ombudsmandens undersøgelser.

63. Ombudsmanden forstår, at klagerne var bekymrede over, at de analysedokumenter, som Kommissionen har offentliggjort, ikke indeholder en omfattende analyse af indvirkningerne på miljøet, bæredygtigheden og menneskerettighederne.

64. Det tilkommer ikke Ombudsmanden at vurdere den dokumentation, der ligger til grund for lovgivningsforslagene, herunder indholdet af de analysedokumenter, som Kommissionen har udarbejdet, og som ledsager disse forslag. Det er primært medlovgivernes rolle at afgøre, om de har modtaget tilstrækkelig dokumentation fra Kommissionen til at træffe en informeret beslutning om de lovgivningsforslag, der ligger foran dem. Ombudsmanden bemærker imidlertid, at Kommissionen i Omnibus-sagen og i sagerne om den fælles landbrugspolitik baserede sig på oplysninger fra konsekvensanalyser, der var gennemført i forbindelse med tidligere initiativer og år, før lovgivningsforslagene blev vedtaget. I sagen om den fælles landbrugspolitik henviste Kommissionen også til visse undersøgelser, der stadig var i gang, og under alle omstændigheder vedrørte de fleste af de undersøgelser, der blev lagt til grund, den administrative byrde for landbrugerne snarere end f.eks. indvirkningen på miljøet. Dette kan give anledning til berettiget tvivl om fuldstændigheden af de beviser, der ligger til grund for Kommissionens analyse. I sådanne tilfælde er det særlig vigtigt, at Kommissionen forklarer offentligheden, om og hvordan resultaterne af tidligere konsekvensanalyser fortsat er gyldige eller er blevet ajourført, og hvordan den sikrede, at al relevant dokumentation blev taget i betragtning. Ombudsmanden bemærker i denne forbindelse, at reglerne om bedre regulering ikke på nogen bestemt måde beskriver, hvilke oplysninger analytiske dokumenter skal indeholde og i hvilken form.

65. Klagerne i sagerne om den fælles landbrugspolitik og migration var også bekymrede over tidspunktet for offentliggørelsen af analysedokumenterne.

• I sagen om den fælles landbrugspolitik blev analysedokumentet offentliggjort mere end ni måneder efter Kommissionens vedtagelse af forslaget og syv måneder efter, at medlovgiverne allerede havde vedtaget den pågældende lovgivning.
• I migrationssagen blev analysedokumenterne offentliggjort fire og en halv og fem og en halv måned efter Kommissionens vedtagelse af forslagene, men før vedtagelsen af den pågældende lovgivning.

66. Hvis begrundelsen for at offentliggøre analysedokumenter er at sikre, at lovgivningsforslag i mangel af en konsekvensanalyse forelægges med et minimum af gennemsigtighed, således at medlovgiverne og offentligheden informeres om den dokumentation, som forslagene er baseret på, er det afgørende, at Kommissionen offentliggør sådanne dokumenter rettidigt. Det er vanskeligt for Ombudsmanden at se, hvilken rolle analytiske dokumenter kan spille, hvis de offentliggøres måneder efter, at lovgivningsforslaget og endda lovgivningen er blevet vedtaget.

67. Offentliggørelse af analysedokumenter ud over den frist på tre måneder, der er fastsat i reglerne om bedre regulering, eller selv efter vedtagelsen af lovgivningen, kan ikke være god forvaltning. For at undgå, at sådanne situationer opstår i fremtiden, fremsætter Ombudsmanden et forslag til forbedring nedenfor.

68. Med hensyn til offentlige høringer blev det i reglerne om bedre regulering ^[56] fastsat, at internetbaserede offentlige høringer med en varighed på mindst 12 uger er obligatoriske for initiativer med konsekvensanalyser. Værktøjskassen forklarer, at "[en] offentlig høring ikke altid er nødvendig for politiske og/eller følsomme initiativer, der ikke ledsages af en konsekvensanalyse. I disse tilfælde er det [generaldirektoratets] skøn, om der er behov for en offentlig høring. For sådanne initiativer kan "indkaldelsen af feedback" suppleres med målrettede eller specialiserede høringer af specifikke interessentgrupper, eksperter eller EU's decentrale agenturer og andre EU-organer, som kan være mere relevante for at indsamle specifikke tekniske input."[57]

69. I forbindelse med undersøgelserne af Omnibus- og CAP-sagerne bekræftede Kommissionen, at eftersom der var indrømmet undtagelser fra kravet om konsekvensanalyse, var Kommissionen ikke forpligtet til at gennemføre en fuldstændig offentlig høring. Der var derfor ikke behov for en særskilt undtagelse. I stedet forklarede Kommissionen, at den hørte interessenterne på følgende måde:

• For så vidt angår de initiativer, der var omhandlet i Omnibus-sagen, anførte Kommissionen, at den baserede sig på forskellige aktiviteter og kilder såsom en "indkaldelse af dokumentation" om rationaliseringen af rapporteringskravene, der blev gennemført mellem oktober og december 2023, hybride arrangementer med interessenter i november 2024, spontane indlæg fra interessenter og en todages "virkelighedskontrol" og workshop på politisk plan med udvalgte interessenter i februar 2025.
• Hvad angår det initiativ, der var omhandlet i sagen om den fælles landbrugspolitik, blev Kommissionens offentlige høring erstattet af en ad hoc-høring af de fire vigtigste landbrugsorganisationer.

70. Efter Ombudsmandens opfattelse er det tvivlsomt, om Kommissionen gennemførte sin "hastende" beslutningstagning i disse sager "så åbent som muligt"som krævet i traktaterne [58].

71. Med hensyn til Omnibus-sagen var Kommissionen ikke i stand til at forklare, hvordan den udvalgte interessenter til arrangementerne i februar 2025 og sikrede en afbalanceret repræsentation. Ved aktivt at udvælge interessenter til at deltage i disse møder kunne Kommissionen desuden have udelukket andre potentielt interesserede interessenter fra at deltage, navnlig i betragtning af at de fleste indbudte interessenter ifølge de dokumenter, der blev delt med Ombudsmanden, var repræsentanter for industrien.  

72.  De andre interessentaktiviteter, som Kommissionen nævnte i Omnibussagen, omfattede en indkaldelse af dokumentation fra oktober til december 2023, hybride arrangementer i maj og november 2024 og de forskellige interessenters holdningsdokumenter, breve og bilaterale møder. Disse aktiviteter vedrørte imidlertid ikke specifikt de pågældende lovgivningsforslag, men omhandlede forenklings- og rapporteringsforpligtelser mere generelt. Selv om mange interessenter henviste til kravene om bæredygtighedsrapportering i deres bidrag, kan andre have været uvidende om høringens omfang og kan have været ude af stand til at give udtryk for deres specifikke betænkeligheder.

73. Med hensyn til sagen om den fælles landbrugspolitik mener Ombudsmanden, at Kommissionen ikke har forklaret, hvorfor den ikke kunne høre flere kategorier af interessenter ud over de fire vigtigste landbrugsorganisationer inden for samme tidsramme. Samtidig er Ombudsmanden ikke overbevist om, at Kommissionen var berettiget til at mene, at andre medlemmer af offentligheden, f.eks. miljøorganisationer, ikke var "direkte berørt"af et lovgivningsforslag, der kunne påvirke miljøet.

74. Kommissionens undladelse af at anmode om en bred og mere afbalanceret høring af interessenter om de lovgivningsforslag, der var omhandlet i Omnibus-sagen og sagen om den fælles landbrugspolitik, kan ikke være god forvaltning.

75. I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden, at den presserende udarbejdelse af de lovgivningsforslag, der er omhandlet i Ombudsmandens undersøgelser, ikke fuldt ud var i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces.

76. Undersøgelserne afslørede også visse mangler i reglerne om bedre regulering som sådan. I henhold til disse regler gennemføres der enten en konsekvensanalyse og en offentlig høring, eller der indrømmes en undtagelse.

77. Hvis der indrømmes undtagelser, bør Kommissionen indføre en procedure, der sikrer, at den hastende udarbejdelse af lovgivningsforslag ikke svækker essensen af en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces. Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen planlægger en forenkling af rammen for bedre regulering i første halvdel af 2026.[59] Hun opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til hendes resultater i denne undersøgelse i den forbindelse, herunder følgende:

78. For det første bør Kommissionen sikre, at analysedokumentet ^[60], som erstatter konsekvensanalysen i tilfælde af "hastesager", informerer medlovgiverne og offentligheden om den dokumentation, som lovgivningsforslagene er baseret på, rettidigt og så snart lovgivningsforslaget er vedtaget, hvilket således afspejler sagens hastende karakter. Reglerne om bedre regulering bør også fastsætte væsentlige minimumskrav, som analysedokumenter bør opfylde.

79. For det andet bør Kommissionen præcisere, at høringer af interessenter, der gennemføres, hvor der er indrømmet en undtagelse fra kravet om konsekvensanalyse, stadig skal overholde de generelle principper og minimumsstandarder, der gælder for alle offentlige høringer. [61] Reglerne om bedre regulering bør derfor give vejledning i, hvordan interessenthøringer skal gennemføres under "hasteproceduren".

2. Overholdelse af den europæiske klimalov

Argumenter forelagt Ombudsmanden

80. Klagerne i Omnibus-sagen og sagen om den fælles landbrugspolitik hævdede, at Kommissionen undlod at foretage "klimakonsistensvurderinger" af de relevante lovgivningsforslag som krævet i artikel 6, stk. 4, i den europæiske klimalov. For klagerne er "klimakonsistensvurderinger" obligatoriske for alle Kommissionens politiske initiativer, selv når Kommissionen fraviger kravet om konsekvensanalyse. Klagerne var bekymrede over, at Kommissionen i praksis kun foretager vurderinger af klimakonsekvensen for initiativer, der ledsages af en konsekvensanalyse.

81. Kommissionen anerkendte, at alle konsekvensanalyser bør omfatte en vurdering af klimakonsistensen. I forbindelse med undersøgelsen af Omnibus-sagen præciserede Kommissionen, at selv om der ikke findes noget specifikt format til registrering af klimakonsistensvurderingen i mangel af en konsekvensanalyse, udføres den stadig. Nærmere bestemt gælder følgende:

• Med hensyn til Omnibus-sagen sagde Kommissionen, at den havde foretaget en vurdering af klimakonsekvensen, og henviste i denne forbindelse til flere afsnit i begrundelsen til sit lovgivningsforslag samt til en e-mail, som den sendte til Ombudsmandens undersøgelseshold med henblik på inspektion. Kommissionen præciserede, at den havde beregnet, hvor mange virksomheder der ville blive berørt af lovgivningsforslaget ved forskellige rapporteringstærskler. Denne beregning blev ikke specifikt betegnet som en "vurdering af klimakonsistensen".
• Med hensyn til sagen om den fælles landbrugspolitik sagde Kommissionen, at der var foretaget en vurdering af klimakonsistensen, og at analysedokumentet omhandler klima- og miljøvirkninger. Kommissionen fremlagde imidlertid ingen dokumentation for, at der blev foretaget en klimakonsistensvurdering inden offentliggørelsen af analysedokumentet, hvilket skete mere end ni måneder efter vedtagelsen af lovgivningsforslaget. Kommissionen anførte, at den i sin vurdering havde konkluderet, at lovgivningsforslaget havde minimale konsekvenser for emissionerne til atmosfæren, hvilket senere blev forklaret i analysedokumentet [62], og hvilket betød, at forslaget ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på EU's klimamål.

Ombudsmandens vurdering

82. Den europæiske klimalov fastsætter et retligt bindende mål om nulemission af drivhusgasser senest i 2050. EU-institutionerne og medlemsstaterne er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan for at opfylde målet i betragtning af betydningen af at fremme retfærdighed og solidaritet mellem medlemsstaterne.

83. I henhold til artikel 6, stk. 4, i den europæiske klimalov skal Kommissionen foretage en "vurdering af klimakonsistensen" inden vedtagelsen af "ethvert udkast til foranstaltning eller lovgivningsforslag". Det er klart, at denne retlige forpligtelse er uafhængig af, om Kommissionen foretager en konsekvensanalyse af lovgivningsforslaget eller ej.

84. Det følger desuden af artikel 6, stk. 4, i den europæiske klimalov, at Kommissionen skal medtage "vurderingen af klimakonsekvensen" i enhver konsekvensanalyse, der ledsager disse foranstaltninger eller forslag, "og gøre resultatet af denne vurdering offentligt tilgængeligt på tidspunktet for vedtagelsen". Bestemmelsen præciserer ikke, hvor klimakonsistensvurderingen bør medtages, hvis der ikke foreligger en konsekvensanalyse. Resultatet af denne vurdering skal imidlertid under alle omstændigheder være offentligt tilgængeligt på tidspunktet for vedtagelsen af forslaget.

85. I Omnibus-sagen anførte Kommissionen i begrundelsen og i analysedokumentet, at der ikke er nogen negative klimavirkninger af lovgivningsforslagene, men uden yderligere forklaring. Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at inspicere enhver intern dokumentation om vurderingen af klimakonsistensen, men modtog ingen klare resultater. For så vidt som Kommissionen henviste til den generelle beregning af virksomheder, der er berørt af de ændrede rapporteringsforpligtelser i forskellige scenarier i begrundelsen og analysedokumentet, er der ingen tegn på, at denne beregning blev foretaget som led i en vurdering af klimakonsistensen. Dette gør det vanskeligt for Ombudsmanden at sikre sig, at de pågældende dokumenter indeholder tilstrækkelige beviser for, at der er foretaget en effektiv vurdering af klimakonsekvensen.

86. I sagen om den fælles landbrugspolitik henviste Kommissionen til korte eller generelle erklæringer i sin begrundelse og sit analysedokument for at påvise, at den havde foretaget en vurdering af klimakonsekvensen. Kommissionen gav ikke Ombudsmanden nogen intern dokumentation for, at en vurdering af klimakonsistensen var blevet gennemført effektivt inden vedtagelsen af lovgivningsforslaget.

87. Ombudsmanden er bekymret over manglen på klare interne registreringer af en vurdering af klimakonsistensen, der gennemføres effektivt inden vedtagelsen af de lovgivningsforslag, der er omhandlet i Omnibus-sagen og sagen om den fælles landbrugspolitik. Ombudsmanden finder også, at Kommissionen ikke på en klar måde offentliggjorde resultaterne af nogen klimakonsistensvurdering, da den vedtog de relevante lovgivningsforslag, jf. artikel 6, stk. 4, i den europæiske klimalov. Det kan ikke være god forvaltning.

88. Kommissionen bør f.eks. i sine regler om bedre regulering udstede retningslinjer for, hvordan artikel 6, stk. 4, i den europæiske klimalov bør gennemføres i forbindelse med lovgivningsforslag, der ikke ledsages af en konsekvensanalyse. Kommissionen bør navnlig præcisere:

• at der bør foretages klimakonsistensvurderinger for alle lovgivningsforslag, herunder dem, der ikke ledsages af en konsekvensanalyse, og at sådanne vurderinger bør registreres internt.
• i hvilket dokument klimakonsistensvurderinger og resultaterne heraf skal offentliggøres, når der vedtages lovgivningsforslag, der ikke ledsages af en konsekvensanalyse.

3. Overholdelse af Kommissionens forretningsorden om høringer på tværs af tjenestegrenene

Argumenter forelagt Ombudsmanden

89. Klagerne i Omnibus-sagen bemærkede, at den tværtjenstlige høring om udkastet til lovgivningsforslag blev afsluttet inden for 24 timer, begyndende en fredag aften, og fristen sluttede lørdag aften. Klagerne var bekymrede for, at en så kort høring på tværs af tjenestegrenene kunne have undergravet sammenhængen i den foreslåede EU-lovgivning.

90. Kommissionen anførte, at dens forretningsorden åbner mulighed for en hurtig høring på tværs af tjenestegrenene [63]. I dette tilfælde blev der afholdt et yderligere teknisk møde lørdag formiddag for de tjenestegrene i Kommissionen, der deltog i høringen på tværs af tjenestegrenene, hvilket sikrede, at høringen blev gennemført korrekt. Kommissionen bekræftede, at alle de hørte tjenestegrene fremsatte bemærkninger inden fristens udløb.

Ombudsmandens vurdering

91. I Kommissionens forretningsorden [64] er der fastsat mindst ti arbejdsdage til en høring på tværs af tjenestegrenene. I hastetilfælde kan Kommissionen afkorte høringsperioden til mindst 48 timer, medmindre andet er fastsat af Generalsekretariatet. Normalt gennemføres den tværtjenstlige høring via IT-værktøjet "D ecide".

92. Kommissionen har et vidt skøn ved fastlæggelsen af sin interne organisation og ved fastlæggelsen af samarbejdsmetoderne mellem dens administrative tjenestegrene. Det forhold, at Kommissionen har fastsat specifikke regler for høringer på tværs af tjenestegrenene, sikrer, at Kommissionen ved udarbejdelsen af sine politikforslag anlægger et holistisk og velafbalanceret perspektiv på spørgsmålet ved at give sine relevante tjenestegrene, som hver især tilbyder deres egen specifikke ekspertise og viden om deres interessenters holdning til spørgsmålet, mulighed for at give meningsfuldt input til et forslag.

93. Selv om Kommissionens forretningsorden indeholder bestemmelser om en hastehøring på tværs af tjenestegrenene i forbindelse med hasteinitiativer og endda mulighed for, at generalsekretariatet individuelt kan træffe afgørelse om varigheden af en hastehøring på tværs af tjenestegrenene, kræver principperne om god forvaltningsskik i denne forbindelse, at sådanne afgørelser begrundes og registreres. Desuden bør varigheden af og tidsplanen for en høring på tværs af tjenestegrenene ikke blot afspejle situationens hastende karakter, men også give Kommissionens forskellige tjenestegrene mulighed for at bidrage på en meningsfuld måde.

94. Ombudsmanden erkender, at der kan være omstændigheder, der berettiger en betydeligt kortere høring på tværs af tjenestegrenene. Ombudsmanden er imidlertid ikke overbevist om, at omstændighederne var sådanne for det lovgivningsforslag, der var omhandlet i Omnibus-sagen. Kommissionen gav hende nærmere bestemt ingen oplysninger om årsagerne til den ekstraordinære uopsættelighed, der lå til grund for dens beslutning om at fravige de sædvanlige ti arbejdsdage i henhold til standardproceduren og 48 timer i henhold til hasteproceduren. Samtidig gør det materiale, som Ombudsmandens undersøgelseshold har undersøgt, det ikke muligt for Ombudsmanden at konkludere, at alle de hørte generaldirektorater kunne give meningsfulde input inden for mindre end 24 timer.

95. Ombudsmanden mener derfor, at Kommissionen ved at forkorte høringen på tværs af tjenestegrenene til mindre end 24 timer i løbet af en weekend i overdreven grad begrænsede sine tjenestegrenes mulighed for at give meningsfulde input til det pågældende lovgivningsforslag.

96. God forvaltningsskik kræver endvidere, at Kommissionen, når den beslutter, at varigheden af en høring på tværs af tjenestegrenene skal afkortes på grund af sagens hastende karakter, behørigt registrerer begrundelserne for denne beslutning.

97. På grundlag af de tre undersøgelser identificerede Ombudsmanden forskellige proceduremæssige mangler i den måde, hvorpå Kommissionen udarbejdede de omtvistede lovgivningsforslag, hvilket samlet set udgør fejl eller forsømmelser:

• Der mangler en definition og en bred fortolkning af begrebet "politisk uopsættelighed" i reglerne om bedre regulering, hvilket risikerer at gøre anvendelsen af krav, som Kommissionen har pålagt sine egne lovgivningsaktiviteter, uforudsigelig, inkonsekvent og vilkårlig.
• Manglende begrundelse for den "hastende" karakter af lovgivningsforslagene.
• Manglende klare optegnelser over Kommissionens interne afgørelser og underliggende begrundelser for at fravige kravene i dens regler om bedre regulering.
• Forsinket offentliggørelse af analysedokumenterne vedrørende den fælles landbrugspolitik og migrationssager.
• Manglende sikring af høring af alle relevante interessenter om lovgivningsforslagene i Omnibus-sagen og sagen om den fælles landbrugspolitik.
• Manglende klare interne registreringer af en klimakonsistensvurdering, der foretages inden vedtagelsen af lovgivningsforslagene i sagerne om Omnibus og den fælles landbrugspolitik, samt ingen klar offentliggørelse af vurderingens resultat, jf. artikel 6, stk. 4, i den europæiske klimalov.
• Manglende sikring af, at dens tjenestegrene kunne give meningsfuldt input til lovgivningsforslaget i Omnibus-sagen ved at forkorte høringen på tværs af tjenestegrenene til mindre end 24 timer i løbet af en weekend, og manglende dokumentation for begrundelsen for dens beslutning om at iværksætte den betydeligt forkortede høring på tværs af tjenestegrenene.

98. For at afhjælpe disse mangler fremsætter Ombudsmanden to henstillinger og fire forslag nedenfor.

Anbefalinger

På grundlag af undersøgelserne af klage 983/2025/MAS, 2031/2024/VB og 1379/2024/MIG fremsætter Ombudsmanden følgende henstillinger til Europa-Kommissionen:

1. Kommissionen bør sikre en forudsigelig, konsekvent og ikkevilkårlig anvendelse af reglerne om bedre regulering ved at

• definition af begrebet "hastende" i forbindelse med bedre regulering, eventuelt i forbindelse med den kommende revision af reglerne
• registrering af eventuelle interne afgørelser om at undtage lovgivningsforslag fra kravene i reglerne om bedre regulering, herunder hvem der anmodede om undtagelsen, af hvilke grunde, og hvem der indrømmede den
• i den begrundelse, der ledsager lovgivningsforslagene, klart forklare, hvorfor der var behov for en undtagelse.

2. Hvis der indrømmes undtagelser, bør Kommissionen indføre en procedure for at sikre, at den hurtige udarbejdelse af lovgivningsforslag stadig er i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces som krævet i traktaterne og EU-domstolenes retspraksis. Kommissionen kan gøre dette i forbindelse med den kommende revision af reglerne om bedre regulering. For at bistå Kommissionen med denne opgave fremsætter Ombudsmanden også fire forslag nedenfor.

Kommissionen og klagerne vil blive underrettet om denne henstilling. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Den Europæiske Ombudsmands statut sender Kommissionen en detaljeret udtalelse senest den 25. februar 2026.

Forslag til forbedringer

1. Kommissionen bør sikre, at analysedokumentet, som erstatter konsekvensanalysen i tilfælde af "hastesager", informerer medlovgiverne og offentligheden om den dokumentation, som lovgivningsforslagene er baseret på, rettidigt og så snart lovgivningsforslaget er vedtaget, hvilket afspejler sagens hastende karakter. Reglerne om bedre regulering bør fastsætte væsentlige minimumskrav, som analysedokumenter bør opfylde i denne henseende.

2. Kommissionen bør præcisere, at høringer af interessenter, der gennemføres, når der er indrømmet en undtagelse fra kravet om konsekvensanalyse, stadig skal overholde de generelle principper og minimumsstandarder, der gælder for alle offentlige høringer. Reglerne om bedre regulering bør give vejledning om, hvordan sådanne høringer af interessenter skal gennemføres under "hasteproceduren".

3. Kommissionen bør f.eks. i sine regler om bedre regulering udstede retningslinjer for, hvordan artikel 6, stk. 4, i den europæiske klimalov bør gennemføres i forbindelse med lovgivningsforslag, der ikke ledsages af en konsekvensanalyse. Kommissionen bør navnlig præcisere:

• at der bør foretages klimakonsistensvurderinger for alle lovgivningsforslag, herunder dem, der ikke ledsages af en konsekvensanalyse, og at sådanne vurderinger bør registreres internt
• i hvilket dokument klimakonsistensvurderinger og resultaterne heraf skal offentliggøres, når der vedtages lovgivningsforslag, der ikke ledsages af en konsekvensanalyse.

4. Kommissionen bør sikre, at begrundelserne for en sådan afgørelse registreres behørigt, når den beslutter, at varigheden af en høring på tværs af tjenestegrenene skal afkortes. Kun i ekstraordinære hastesituationer bør varigheden være mindre end de 48 timer, der er fastsat i hasteproceduren, og der bør gives en passende begrundelse.

 

Teresa Anjinho
Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 25. november 2025

 

Bilag I

Spørgsmål rejst af klagerne	Sag 983/2025/MAS	Sag 1379/2024/MIK	Sag 2031/2024/VB
Overholdelse af reglerne om bedre regulering	Kommissionen overholdt ikke sine regler om bedre regulering ved ikke at foretage konsekvensanalyser.
Analysedokumenter	De "analytiske dokumenter", som erstattede konsekvensanalyserne, indeholdt ikke tilstrækkelig dokumentation til at begrunde forslagene.
		Analysedokumentet blev offentliggjort for sent.
Europæisk klimalov	Kommissionen undlod at foretage "konsistensvurderinger af klimaet" og tilsidesatte dermed artikel 6, stk. 4, i den europæiske klimalov.
Høringer af interessenter	Ad hoc-høringer, der erstattede offentlige høringer, prioriterede visse interessenter og var derfor utilstrækkelige.
Høringer på tværs af tjenestegrenene	Høringen på tværs af tjenestegrenene var forhastet og ikke i overensstemmelse med Kommissionens forretningsorden.

 

[1] Findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.L_.2021.253.01.0001.01.ENG&toc=OJ%3AL%3A2021%3A253%3ATOC

[2] Dom af 4. september 2018, sag C-57/16 P, ClientEarth mod Kommissionen, præmis 88.

[3] Artikel 17, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

[4] Dom af 4. september 2018, sag C-57/16 P, ClientEarth mod Kommissionen, præmis 87.

[5] Dom af 3. december 2019, sag C-482/17, Den Tjekkiske Republik mod Ungarn, præmis 77.

[6] Dom af 3. december 2019, sag C-482/17, Den Tjekkiske Republik mod Ungarn, præmis 81.

[7] Artikel 10, stk. 3, i TEU og artikel 15, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

[8] Artikel 1 og artikel 10, stk. 3, i TEU.

[9] Artikel 11, stk. 3, i TEU.

[10] Europa-Kommissionen, Retningslinjer for bedre regulering, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2021) 305 final, findes på: https://commission.europa.eu/document/download/d0bbd77f-bee5-4ee5-b5c4-6110c7605476_en?filename=swd2021_305_en.pdf.

[11] Europa-Kommissionen, værktøjskassen til bedre regulering, juli 2023, findes på: https://commission.europa.eu/document/download/9c8d2189-8abd-4f29-84e9-abc843cc68e0_en?filename=BR%20toolbox%20-%20Jul%202023%20-%20FINAL.pdf.

[12] Retningslinjer for bedre regulering, s. 5.

[13] Retningslinjer for bedre regulering, s. 9.

[14] Retningslinjer for bedre regulering, s. 10.

[15] Europa-Kommissionen, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - "Bedre regulering: "Sammen om bedre lovgivning", COM(2021) 219 final, tilgængelig på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=COM:2021:219:FIN.

[16] I henhold til artikel 295 i TEUF kan interinstitutionelle aftaler "være bindende". Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT 2016, L 123, s. 1), https://eur-lex.europa.eu/eli/agree_interinstit/2016/512/oj/eng.

[17] KOM(2025) 81 endelig udg., https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:52025PC0081.

[18] Yderligere oplysninger findes på: https://commission.europa.eu/publications/omnibus-i_en.

[19] KOM(2025) 81 endelig udg., s. 12.

[20] COM(2023) 754 final, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:52023PC0754.

[21] COM(2023) 755 final, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:52023PC0755.

[22] COM(2024) 139 final, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52024PC0139.

[23] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1468 af 14. maj 2024 om ændring af forordning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116 for så vidt angår standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand, ordninger for klima, miljø og dyrevelfærd, ændring af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, revision af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og undtagelser fra kontrol og sanktioner (EUT L 2024/1468, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32024R1468).

[24] Klage 983/2025/MAS blev indgivet af ClientEarth, Notre Affaire A Tous, Clean Clothes Campaign, European Coalition for Corporate Justice, Global Witness, Transport & Environment, Antislavery International og Friends of

Europa på Jorden, klage 2031/2024/VB blev indgivet af European Digital Rights (EDRi) og PICUM (platformen for internationalt samarbejde om papirløse migranter) på vegne af ProtectNotSurveil-koalitionen Klage 1379/2024/MIK blev indgivet af ClientEarth og BirdLife Europe og Centralasien.

[25] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov"), EUT L 243, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32021R1119.

[26] Med den europæiske klimalov blev der indført et krav om, at Kommissionen skal kontrollere overensstemmelsen mellem både eksisterende EU-lovgivning og nye lovgivningsforslag og de klimapolitiske mål (artikel 6, stk. 4).

[27] https://www.ombudsman.europa.eu/en/doc/correspondence/en/211281, https://www.ombudsman.europa.eu/doc/correspondence/215919, https://www.ombudsman.europa.eu/en/doc/correspondence/en/201482.

[28] https://www.ombudsman.europa.eu/en/doc/inspection-report/en/208118, https://www.ombudsman.europa.eu/doc/inspection-report/215918.

[29] Artikel 10, stk. 3, i TEU.

[30] Artikel 11, stk. 3, i TEU.

[31] UNECE's konvention af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen), artikel 6-8, findes på: https://unece.org/DAM/env/pp/documents/cep43e.pdf.

[32] Retningslinjer for bedre regulering, s. 3.

[33] Draghi-rapporten: En konkurrenceevnestrategi for Europa (del A), september 2024, findes på: https://commission.europa.eu/topics/eu-competitiveness/draghi-report_en.

[34] Kommissionen henviste til talen om Unionens tilstand 2023, en skrivelse til Europa-Parlamentet, hvori den gav udtryk for sin hensigt om at prioritere arbejdet med dette emne, Kommissionens arbejdsprogram for 2024, en opfordring til handling baseret på afslutningen af en ministerkonference i september 2023 og beslutningen om at indkalde til en konference om en global alliance til bekæmpelse af smugling af migranter i november 2023, hvor formanden fremlagde forslaget.

[35] Der er to procedurer for indrømmelse af undtagelser, dvs. før og efter den politiske godkendelse af initiativet til at udarbejde et lovgivningsforslag. Det er næstformanden i Kommissionen med ansvar for bedre regulering, der kan indrømme undtagelser inden den politiske godkendelse. I så fald registreres undtagelsen i Kommissionens interne "D ecide"-system. Efter den politiske validering er det direktøren i Kommissionens generalsekretariat med ansvar for "bedre regulering" i samråd med den nævnte næstformands kabinet, der kan indrømme undtagelser.

[36] Europa-Kommissionen, Meddelelse fra formanden til Kommissionen, Europa-Kommissionens arbejdsmetoder, Bruxelles, 1.12.2019, P(2019) 2, s. 9, findes på: https://commissioners.ec.europa.eu/document/download/0dbda7ed-b7fb-4d7e-9e62-6c8b0f54be62_en?filename=working-methods.pdf.

[37] Kommissionen offentliggjorde analysedokumentet for de to forslag fire en halv og fem en halv måned efter vedtagelsen af lovgivningsforslagene.

[38] Afgørelse i sag 1474/2018/TE om påståede mangler og skævheder i Europa-Kommissionens udarbejdelse af dens politik- og lovgivningsforslag om reduktion af engangsplastprodukter, punkt 28-30, tilgængelig på: https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/111569.

[39] Afgørelse i sag 1474/2018/TE, ibid., præmis 29.

[40] Se fodnote 16.

[41] Dom af 28. juni 2005, forenede sager C-189/02 P, C-202/02 P, C‑205/02 P til C‑208/02 P og C‑213/02 P, Dansk Rørindustri A/S mod Kommissionen, præmis 209-211, tilgængelig på: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=59846&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=11937880.

[42] Dom af 4. september 2018, sag C-57/16 P, ClientEarth mod Kommissionen, præmis 88.

[43] Artikel 17, stk. 2, i TEU.

[44] Dom af 4. september 2018, sag C-57/16 P, ClientEarth mod Kommissionen, præmis 92.

[45] Se f.eks. sag 1053/2023/MIK om Europa-Kommissionens undladelse af at træffe en endelig afgørelse inden for den gældende frist om to anmodninger om aktindsigt i konsekvensanalyser og udtalelser fra Udvalget for Forskriftskontrol vedrørende den planlagte revision af REACH og kviksølvforordningen, der findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/183548.

[46] Dom af 28. juni 2005, forenede sager C-189/02 P, C-202/02 P, C‑205/02 P til C‑208/02 P og C‑213/02 P, Dansk Rørindustri A/S mod Kommissionen, præmis 209-211, tilgængelig på: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=59846&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=11937880.

[47] Retningslinjer for bedre regulering, s. 3.

[48] Retningslinjer for bedre regulering, s. 3.

[49] Retningslinjer for bedre regulering, s. 30.

[50] Retningslinjer for bedre regulering, s. 18.

[51] Værktøjskassen til bedre regulering, s. 10.

[52] https://commission.europa.eu/law/law-making-process/better-regulation/simplification-and-implementation/simplification_en.

[53] Værktøjskassen til bedre regulering, s. 10.

[54] Jf. artikel 24 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, som findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/da/publication/en/3510.

[55] Retningslinjer for bedre regulering, s. 30.

[56] Retningslinjer for bedre regulering, s. 16.

[57] Værktøjskassen til bedre regulering, s. 463.

[58] Artikel 1 og artikel 10, stk. 3, i TEU.

[59] Ifølge Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Kommissionens arbejdsprogram 2026 (COM(2025) 870 final af 21. oktober 2025), som findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:52025DC0870.

[60] Retningslinjerne for bedre regulering, s. 30, siger følgende: "Hvis der i princippet kræves en konsekvensanalyse, men dette ikke er muligt, og der indrømmes en undtagelse, bør der senest tre måneder efter initiativets vedtagelse udarbejdes et analysedokument i form af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med dokumentationen bag forslaget og omkostningsoverslagene."

[61] Retningslinjer for bedre regulering, s. 14/15.

[62] Kommissionen henviste til s. 31 i analysedokumentet, som findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52024SC0360.

[63] Artikel 60 i Kommissionens afgørelse 2024/3080 af 4. december 2024 om fastsættelse af Kommissionens forretningsorden, https://eur-lex.europa.eu/eli/dec/2024/3080/oj/eng.

[64] Ibidem, artikel 59.