formand

Europa-Kommissionen

Kære formand

Jeg henviser til mit brev af 16. maj 2025, hvori jeg meddelte, at jeg havde indledt en undersøgelse af ovennævnte klage [1].

Klagen vedrører Kommissionens påståede manglende overholdelse af dens retningslinjer for bedre regulering og værktøjskasse [2] i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsforslaget om ændring af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) og direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD)^[3], som er et af de forslag, der indgår i Omnibus I-forenklingspakken ^[4].

Klagerne er navnlig bekymrede over, at Kommissionen har fraveget de centrale procedurekrav, der er fastsat i retningslinjerne for bedre regulering, ved at undlade at foretage en konsekvensanalyse og en offentlig høring uden en behørig begrundelse. Efter deres opfattelse gennemførte Kommissionen en forhastet høring på tværs af tjenestegrenene, som ikke var i overensstemmelse med dens forretningsorden. Klagerne er også bekymrede over, at Kommissionen ikke foretog en vurdering af klimakonsistensen som fastsat i den europæiske klimalov [5].

Den 16. juni 2025 afholdt mit undersøgelsesteam et møde med Deres tjenestegrene. Vedlagt dette brev finder De referatet af mødet. Jeg vil også gerne takke Dem og Deres tjenestegrene for at give mit kontor den dokumentation, jeg bad om at inspicere.

Jeg har nu konkluderet, at det er nødvendigt at modtage et skriftligt svar fra Kommissionen om de vigtigste spørgsmål, der er rejst i denne sag, på grundlag af det hidtil indsamlede materiale.

1. Om manglen på en konsekvensanalyse

Selv om det pågældende lovgivningsforslag i princippet ville have krævet en fuldstændig konsekvensanalyse [6], foretog Kommissionen ikke en sådan, men udarbejdede i stedet et analytisk dokument i form af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

Retningslinjerne for bedre regulering & værktøjskassen giver mulighed for at fravige deres krav, herunder kravet om at foretage en konsekvensanalyse. Disse undtagelser skal dog følge visse procedureregler. Undtagelser skal begrundes grundigt og forklares grundigt på tidspunktet for vedtagelsen af lovgivningsforslaget for at give offentligheden mulighed for at undersøge Kommissionens grunde til at fravige dens regler. Ellers kan EU-borgerne sætte spørgsmålstegn ved Kommissionens engagement i en gennemsigtig, inklusiv og evidensbaseret lovgivningsproces.

På grundlag af det materiale, der hidtil er stillet til rådighed, synes Kommissionen ikke at have givet en tilstrækkelig begrundelse for at fravige sine regler i dette tilfælde.

I sin begrundelse begrundede Kommissionen forslagets "kritiske hastende karakter"og den tilhørende undtagelse fra kravet om konsekvensanalyse med behovet for at opretholde EU-virksomhedernes konkurrenceevne. Under mødet med mit undersøgelsesteam præciserede Kommissionen, at sagens hastende karakter skyldtes den vanskelige økonomiske situation i EU og faktuelle spørgsmål vedrørende gennemførelsen, herunder behovet for at give virksomhederne mulighed for at planlægge fremadrettet. Kommissionen henviste også til »Draghi-rapporten«^[7] og de udfordringer, den havde afsløret med hensyn til EU-økonomiens konkurrenceevne, herunder i lyset af den reguleringsmæssige byrde, der pålægges virksomhederne.

Kommissionen anførte imidlertid ikke nogen pludselig eller uventet begivenhed, der kunne begrunde sagens hastende karakter. Kommissionen forklarede heller ikke, hvorfor »stop the clock«-foranstaltningerne [8] i første omgang ikke ville have været tilstrækkelige til at afhjælpe den nævnte kritiske nødsituation. Det ser ud til, at vedtagelsen af disse foranstaltninger kunne have givet Kommissionen tilstrækkelig tid til at foretage en konsekvensanalyse af de foreslåede indholdsmæssige ændringer af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering og direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (fastsat i det lovgivningsforslag, der er genstand for denne undersøgelse). Jeg bemærker også, at Kommissionen ikke har sørget for inspektion af noget dokument vedrørende situationens hastende karakter og det deraf følgende behov for at fravige kravet om konsekvensanalyse. Jeg ville derfor være taknemmelig, hvis Kommissionen kunne kommentere dette.

Jeg ville også være taknemmelig, hvis Kommissionen med henvisning til relevante dele af sine konsekvensanalyser af de eksisterende retsakter (dvs. direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering og direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering) kunne forklare, i hvilket omfang disse tidligere konsekvensanalyser dækker ændringerne i det pågældende lovgivningsforslag.

2. Om fraværet af en offentlig høring

Jeg forstår, at Kommissionen i dette tilfælde fandt, at en offentlig høring ikke var påkrævet i henhold til retningslinjerne for bedre regulering (i mangel af en konsekvensanalyse), og at det heller ikke var muligt (i betragtning af ovennævnte hastende karakter) eller nødvendigt (i betragtning af forskellige andre udvekslinger med interessenter).

Det er fortsat uklart, i hvilket omfang opfordringen til dokumentation om rationalisering af rapporteringskravene fra oktober til december 2023 og de to store hybride interessentfora om direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering fra maj og november 2024 omfattede elementerne i det pågældende specifikke lovgivningsforslag. Jeg vil være taknemmelig for at modtage yderligere præciseringer fra Kommissionen i denne henseende.

De to møder, der blev afholdt i februar 2025, og som hovedsagelig havde deltagelse af industriens og erhvervslivets interesser, synes at have været de eneste udvekslinger af interessenter, der specifikt blev afholdt om det pågældende lovgivningsforslag.

Det er ikke klart, hvordan de udvekslinger af interessenter, der er omhandlet i begrundelsen, betød, at en offentlig høring ikke ville have tilføjet nye oplysninger, navnlig i betragtning af at mange interessenter, der ellers kunne have bidraget, ikke blev opfordret til at deltage i møderne i februar 2025.  

Jeg ville være taknemmelig, hvis Kommissionen kunne kommentere disse bemærkninger.

3. Om manglen på en vurdering af klimakonsistensen

I overensstemmelse med den europæiske klimalov skal Kommissionen foretage en klimakonsistensvurdering af ethvert udkast til foranstaltning eller lovgivningsforslag "og medtage denne vurdering i enhver konsekvensanalyse, der ledsager disse foranstaltninger eller forslag, og gøre resultatet af denne vurdering offentligt tilgængeligt på tidspunktet for vedtagelsen"[9].

Jeg forstår, at Kommissionen, fordi der ikke blev foretaget en konsekvensanalyse, var af den opfattelse, at den ikke behøvede at offentliggøre en vurdering af klimakonsekvensen. Selv om det fremgår af begrundelsen, at de foreslåede ændringer ikke undergraver de overordnede mål i den europæiske grønne pagt [10], har Kommissionen ikke i begrundelsen eller i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene medtaget nogen analyse til støtte for denne konklusion. Selv om Kommissionen har forelagt mit kontor dokumenter, der skitserer det generelle anvendelsesområde for de nye regler, synes disse dokumenter desuden ikke at indeholde en specifik intern vurdering af lovgivningsforslagets overensstemmelse med målet om klimaneutralitet.

Det ser derfor ud til, at Kommissionen ikke foretog en vurdering af klimakonsekvensen, før den vedtog det pågældende lovgivningsforslag, selv om den europæiske klimalov ikke indeholder nogen undtagelser fra at foretage en sådan vurdering. Jeg ville være taknemmelig, hvis Kommissionen kunne kommentere disse bekymringer.

4. Om den tværtjenstlige høring (ISC)

Kommissionens forretningsorden [11] indeholder bestemmelser om en formel ISC for "de tjenester, der har en legitim interesse på grund af udkastet til retsakts art, genstand eller virkning".[12] Normalt har de tjenester, der høres i en ISC, ti arbejdsdage til at gennemgå forslaget og svare.[13] "I særlige tilfælde og i behørigt begrundede hastetilfælde " giver forretningsordenen mulighed for en ISC til hurtig sporing med en forkortet tidsramme på 48 timer [14].  

Med hensyn til det foreliggende forslag blev ISC afsluttet inden for 24 timer. Den blev lanceret en fredag aften og sluttede en lørdag aften. Kommissionen har ikke fremlagt noget dokument til kontrol, der forklarer sagens yderst hastende karakter, og navnlig hvorfor Fast-Track ISC-tidslinjen på 48 timer ikke kunne overholdes. Jeg ville være taknemmelig, hvis Kommissionen kunne komme med nogle præciseringer om dette spørgsmål.

5. Næste skridt

Jeg vil være taknemmelig for at modtage Kommissionens svar under hensyntagen til ovennævnte spørgsmål senest den 15. september 2025.

I betragtning af betydningen af denne undersøgelse og i betragtning af, at Kommissionen planlægger yderligere "Omnibus"-forslag, agter jeg ikke at forlænge denne frist.

Din oprigtige,

Teresa Anjinho
Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 11.7.2025

[1] https://www.ombudsman.europa.eu/en/opening-summary/en/205174.

[2] https://commission.europa.eu/law/law-making-process/better-regulation/better-regulation-guidelines-and-toolbox_en.

[3] KOM(2025) 81 endelig udg.

[4] https://commission.europa.eu/publications/omnibus-i_en.

[5] Artikel 6, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet.

[6] I retningslinjerne for bedre regulering hedder det: "Der kræves en konsekvensanalyse for Kommissionens initiativer, der sandsynligvis vil have betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale virkninger, eller som medfører betydelige udgifter, og hvor Kommissionen har et udvalg af politiske valgmuligheder".

[7] Draghi-rapporten om EU's konkurrenceevne, https://commission.europa.eu/topics/eu-competitiveness/draghi-report_en.

[8] Som fastsat i forslag KOM(2025)80 endelig udg.

[9] Artikel 6, stk. 4, i den europæiske klimalov.

[10] Se begrundelsen til forslag KOM(2025)81 endelig udg., hvori det hedder: "Dette forslag indeholder derfor bestemmelser, der skal forenkle og strømline de lovgivningsmæssige rammer med henblik på at mindske byrden for virksomhederne som følge af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering og direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering uden at underminere de politiske mål i nogen af retsakterne og sikre en mere omkostningseffektiv opfyldelse af den europæiske grønne pagts overordnede ambitioner vedrørende den grønne og retfærdige omstilling." (fremhævelse tilføjet).

[11] https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=OJ:L_202403080.

[12] Artikel 55, stk. 1, i Kommissionens forretningsorden.

[13] Artikel 59 i Kommissionens forretningsorden.

[14] Artikel 60 i Kommissionens forretningsorden.