Hybrid: Fjernbetjening og på Ombudsmandens kontor

Nuværende

Den Europæiske Ombudsmand

Lampros Papadias – kabinetschef for Den Europæiske Ombudsmand

Tanja Ehnert – forespørgselskoordinator

Vieri Biondi – undersøgelsesmedarbejder

Michał Krajewski – undersøgelsesmedarbejder

Maria Resende – Forespørgsler Praktikant

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Landbrug (AD AGRI):

• AGRI.I – Direktør
• AGRI.I.1 – Juridisk medarbejder
• AGRI.A.1 – Politiske og økonomiske analytikere

Den Juridiske Tjeneste (SJ):

• Medlem af Den Juridiske Tjeneste – AGRI-teamet

Generalsekretariatet:

• SG.C.2 – vicekontorchef
• SG.C.2 – Politisk medarbejder
• SG.A.3 – Politisk medarbejder
• SG.D.3 – Politisk koordinator

Formålet med mødet

Formålet med mødet var, at Ombudsmandens undersøgelseshold skulle indhente svar på visse spørgsmål om Kommissionens skriftlige svar på denne klage, som blev delt med Kommissionen inden mødet.

Indledning og proceduremæssige oplysninger

Ombudsmandens undersøgelseshold præsenterede sig, takkede Kommissionens repræsentanter for at mødes med dem og redegjorde for formålet med mødet. De skitserede den retlige ramme, der gælder for møder afholdt af Ombudsmanden, navnlig at Ombudsmanden ikke vil videregive oplysninger, som Kommissionen har identificeret som fortrolige, hverken til klageren eller til nogen anden person uden for Ombudsmandens kontor, uden Kommissionens forudgående samtykke^[1].

Undersøgelsesholdet forklarede, at de ville udarbejde et udkast til rapport om mødet, der skulle sendes til Kommissionen for at sikre, at indholdet var faktuelt korrekt og fuldstændigt. Møderapporten ville derefter blive færdiggjort, medtaget i sagsakterne og fremsendt til klageren. Ingen fortrolige oplysninger ville blive medtaget i rapporten eller på anden måde videregivet til klageren eller nogen tredjepart.

Udveksling af oplysninger

1. Gennemsigtigheden af Kommissionens begrundelser for at fravige visse krav i vejledningen og værktøjskassen om bedre regulering

Ombudsmandens undersøgelseshold sagde, at Kommissionen efter deres opfattelse forklarede sine grunde til at fravige gennemførelsen af en konsekvensanalyse og en offentlig høring i begrundelsen til sit lovgivningsforslag (COM(2024) 139 final), der blev offentliggjort den 22. februar 2024, og i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende dette forslag (SWD(2024) 360 final), der blev offentliggjort den 10. december 2024. Undersøgelsesholdet forstod også, at der ikke var andre offentlige dokumenter, der begrundede undtagelserne. Undersøgelsesholdet anmodede Kommissionens repræsentanter om at bekræfte eller præcisere dette punkt.

Kommissionens repræsentanter bekræftede undersøgelsesholdets forståelse. De tilføjede, at det er Kommissionens praksis at begrunde undtagelsen ved at foretage en konsekvensanalyse og en offentlig høring i den begrundelse, der ledsager lovgivningsforslaget, hvilket er i overensstemmelse med vejledningen og værktøjskassen om bedre regulering.

Desuden redegjorde Kommissionens repræsentanter for baggrunden for forslaget. Kommissionen havde foreslået de basisretsakter, som det pågældende forslag skulle ændre[2] i juni 2018, dvs. før covid-19-pandemien og den russiske invasion af Ukraine. I henhold til basisretsakterne skulle landbrugerne overholde GLM-normerne (normer for god landbrugs- og miljømæssig stand). Efterfølgende indså Kommissionen, at disse krav var for krævende og besværlige for landbrugerne at opfylde i praksis. I lyset af landbrugernes protester i 2024 fandt Kommissionen det yderst presserende at ændre basisretsakterne, hvilket betyder, at der ikke var tid til en konsekvensanalyse eller offentlig høring. Situationen var usædvanlig på grund af det store omfang af protester fra landbrugere i medlemsstaterne, som til dels var blevet voldelige. Der var en risiko for, at protesterne ville komme ud af kontrol. For at imødegå udfordringerne i sektoren og de bekymringer, som landbrugerne har givet udtryk for, anmodede Det Europæiske Råd Rådet og Kommissionen om at arbejde videre efter behov[3]. Kommissionens repræsentanter henledte også opmærksomheden på den nylige retssag, hvor Domstolen anerkendte Kommissionens skønsbeføjelse til at træffe afgørelse i hastesager vedrørende udtagne arealer[4].

2. Hvordan undtagelsen blev indrømmet i dette tilfælde

Ombudsmandens undersøgelseshold sagde, at der ifølge deres opfattelse i vejledningen og værktøjskassen om bedre regulering er to procedurer for indrømmelse af undtagelser, dvs. før eller efter den politiske validering af initiativet til at udarbejde et lovgivningsforslag. Inden valideringen er det Kommissionens næstformand med ansvar for "bedre regulering", der kan indrømme undtagelser. I dette tilfælde registreres undtagelsen i IT-systemet DECIDE, ellers er der ikke noget særligt format til registrering af undtagelserne. Efter valideringen er det direktøren i Kommissionens generalsekretariat med ansvar for "bedre regulering", der kan indrømme undtagelser i samråd med kabinettet for næstformanden med ansvar for "bedre regulering". Undersøgelsesholdet forstod på grundlag af Kommissionens skriftlige svar, at generalsekretariatet i dette tilfælde i samråd med formandens kabinet indrømmede undtagelsen sideløbende med at anmode om, at initiativet blev videreført. Undersøgelsesholdet forstod også på grundlag af de dokumenter, som Kommissionen fremlagde før mødet, at der ikke var nogen intern dokumentation for beslutningen om at gå videre uden konsekvensanalysen og den offentlige høring.

Kommissionens repræsentanter præciserede, at kommissæren med ansvar for gennemførelse og forenkling i henhold til de nuværende arbejdsmetoder træffer ovennævnte afgørelser om at indrømme undtagelser fra "bedre regulering". Inden for rammerne af proceduren for indrømmelse af undtagelser efter validering skal generaldirektøren i generalsekretariatet handle "i samråd med" den pågældende kommissærs kabinet. Det betyder, at ansvaret for at indrømme undtagelser altid ligger hos denne kommissær. I almindelige tilfælde kan den ansvarlige tjenestegren i forbindelse med planlægningen af initiativet anmode kommissæren om en undtagelse i overensstemmelse med ovennævnte procedure. I den foreliggende sag var der imidlertid ingen forudgående planlægning af initiativet, da forslaget skulle udarbejdes hurtigst muligt som reaktion på de igangværende protester. Derfor foreligger der ingen intern dokumentation for afgørelsen om undtagelse eller den formelle politiske godkendelse af initiativet.

Kommissionens repræsentanter understregede imidlertid, at Kommissionens politiske niveau stiltiende gav sin godkendelse til at gå videre med dette initiativ uden en konsekvensanalyse og offentlig høring. I den forbindelse forklarede Kommissionens repræsentanter, at formålet med ovennævnte validerings- og undtagelsesprocedurer er at sikre, at Kommissionens tjenestegrene ikke udarbejder lovgivningsinitiativer (uden en konsekvensanalyse), hvis Kommissionens politiske niveau ikke godkender dem. I den foreliggende sag var der enighed i Kommissionen om, at dette forslag skal fremsættes så hurtigt som muligt. Faktisk var det Kommissionens politiske niveau, der pressede på for at få initiativet til at ske, herunder kommissæren med ansvar for "bedre regulering".

Et relevant resultat af den politiske validering af initiativet er generalsekretariatets godkendelse af den tværtjenstlige høring om udkastet til forslag. Derefter blev der afholdt møder mellem kabinetterne for de kommissærer, der var involveret i udarbejdelsen af forslaget, og endelig vedtog kommissærkollegiet forslaget. I denne forbindelse er der ingen tvivl om, at initiativet, herunder proceduren for dets udarbejdelse, opnåede den nødvendige politiske godkendelse. Desuden var der fuld gennemsigtighed med hensyn til arbejdet med dette forslag internt i Kommissionen på alle niveauer. Det, der mangler, er det skriftlige spor af valideringen af undtagelsen.

Kommissionens repræsentanter bemærkede i denne forbindelse, at retningslinjerne for bedre regulering anvendes på en forholdsmæssig måde, der afspejler omstændighederne ved hvert enkelt initiativ, hvilket betyder, at der i visse situationer skal gøres undtagelser fra kravene heri. Dette er specifikt fastsat i selve retningslinjerne for bedre regulering.

3. Udvælgelse af interessenter til den målrettede høring

Ombudsmandens undersøgelseshold sagde, at der efter deres opfattelse skal være truffet en intern beslutning om udvælgelsen af interessenterne til den målrettede høring. De spurgte, hvorfor Kommissionen ikke delte denne beslutning eller andre skriftlige spor af denne beslutning med undersøgelsesholdet før mødet. De spurgte også, hvorfor Kommissionen besluttede ikke at høre andre interessenter inden for samme tidsramme.

Kommissionens repræsentanter mindede om, at den største bekymring på daværende tidspunkt var, hvordan den administrative byrde for landbrugerne kunne lettes. Formålet med høringen af interessenter var at få input fra landbrugerne om, hvor byrden stammer fra, hjælpe dem med at tackle den og identificere områder, hvor der kan ske forbedringer. I lyset heraf indhentede Kommissionens ansvarlige tjenestegren input fra de vigtigste landbrugsorganisationer (der repræsenterer landbrugere og landbrugskooperativer generelt, den økologiske sektor, unge landbrugere og små og mellemstore landbrugere). Det blev vurderet, at disse organisationer kunne give Kommissionen de mest praktiske oplysninger, så den kunne udvikle de praktiske løsninger, der blev foreslået i lovgivningsforslaget. GD AGRI's ansvarlige tjenestegren foreslog en målrettet høring af de vigtigste landbrugsorganisationer. Efterfølgende godkendte generaldirektøren dette forslag og underskrev skrivelserne, hvori de fire vigtigste organisationer blev opfordret til at dele deres synspunkter om spørgsmålet. På dette tidlige tidspunkt i udarbejdelsen af forslaget blev det vurderet, at det ikke ville give mening at høre andre interessenter, fordi Kommissionen ønskede at drøfte dette med de direkte berørte interessenter. Det var derfor en bevidst beslutning ikke at høre andre interessenter samtidig med de fire vigtigste landbrugsorganisationer. Målrettede høringer i modsætning til offentlige høringer har til formål at indsamle input fra specifikke og direkte berørte interessenter, mens alle interessenter vil blive hørt i forbindelse med offentlige høringer, men dette var ikke muligt i dette tilfælde på grund af den ekstraordinære hastende karakter.

Desuden kendte Kommissionen generelt miljøorganisationernes holdning til spørgsmålet. Der var allerede indsamlet tilstrækkelige oplysninger inden for rammerne af den forudgående konsekvensanalyse og offentlige høring, og Kommissionen modtog efterfølgende også regelmæssig feedback fra forskellige interessenter.

4. Tidslinjen for offentliggørelse af arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene

Ombudsmandens undersøgelseshold sagde, at arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, som erstatter konsekvensanalyser, efter deres opfattelse i princippet bør offentliggøres senest tre måneder efter Kommissionens vedtagelse af lovgivningsforslaget. På denne måde kan arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene danne grundlag for medlovgivernes endelige afgørelse og bidrage til gennemsigtighed i lovgivningsprocessen over for offentligheden. Ellers er det vanskeligt at se, hvilket formål disse dokumenter ville tjene. I dette tilfælde blev arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene offentliggjort ca. syv måneder efter medlovgivernes vedtagelse af lovgivningen (som fandt sted i april/maj 2024). Undersøgelsesholdet spurgte, om retningslinjerne for bedre regulering bør revideres for at præcisere tidsplanen for offentliggørelse af arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene.

Kommissionens repræsentanter understregede, at Kommissionens tjenestegrene med ansvar for initiativet handlede hurtigt, så snart de modtog det relevante input fra de hørte interessenter. Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene vedrører også spørgsmål, der går videre end lovgivningsforslaget, dvs. andre relaterede og ledsagende foranstaltninger vedrørende den fælles landbrugspolitik, der indgik i den "forenklingspakke", som Kommissionen bebudede i februar 2024. Disse foranstaltninger adresserede også nogle af de betænkeligheder og forslag, som interessenterne havde givet udtryk for. Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene redegjorde udførligt og på en gennemsigtig, organiseret og klar måde for de modtagne input (vedrørende den fælles landbrugspolitik, men også andre relaterede EU-politikker), for dets vurdering og for, om/hvordan det blev håndteret, hvorfor der var behov for yderligere tid til at færdiggøre det. Kommissionens repræsentanter tilføjede, at fristen på tre måneder efter Kommissionens vedtagelse af forslaget på tidspunktet for vedtagelsen af retningslinjerne for "bedre regulering" forekom rimelig og gennemførlig og stadig er gældende i næsten alle tilfælde. Faktisk leveres arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene i mange tilfælde forud for tremånedersperioden og nogle gange sammen med forslaget. Den foreliggende sag var imidlertid ekstraordinær, da medlovgiverne kun vedtog Kommissionens forslag uden ændringer inden for to måneder. Denne ekstremt hurtige vedtagelse viser, at medlovgiverne var enige i, at det hastede meget hårdt for EU's landbrugssektor.

5. Vurdering af klimakonsekvens

Ombudsmandens undersøgelseshold sagde, at der efter deres opfattelse og på grundlag af de dokumenter, som Kommissionen fremlagde før mødet, ikke var nogen intern dokumentation for en vurdering af klimakonsekvensen, der blev foretaget inden offentliggørelsen af arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene. Undersøgelsesholdet spurgte, om der findes en særskilt intern procedure for registrering af klimakonsistensvurderingen, hvis der ikke foreligger en konsekvensanalyse. De anmodede også om en specifik henvisning til vurderingen af klimakonsekvensen i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

Kommissionens repræsentanter bekræftede, at der i dette tilfælde blev foretaget kontrol af klimakonsistensen, men at der ikke er nogen skriftlig dokumentation for vurderingen af klimakonsistensen forud for offentliggørelsen af arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene. Kommissionens vurdering konkluderede, at forslaget havde minimale konsekvenser for emissioner til atmosfæren (som forklaret på s. 31 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene), hvilket betyder, at forslaget ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på EU's klimamål. Dette fremgår af arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, selv om der i overensstemmelse med reglerne om bedre regulering i mangel af en konsekvensanalyse ikke er noget specifikt format til at rapportere om det.

Afslutning af mødet

Ombudsmandens undersøgelseshold takkede Kommissionens repræsentanter for deres tid og for de afgivne forklaringer, og mødet sluttede.

Bruxelles, den 8. oktober 2025

TANJA EHNERT MICHAŁ KRAJEWSKI

Forespørgsler koordinator Forespørgsler Officer

[1] Artikel 4, stk. 8, i Den Europæiske Ombudsmands gennemførelsesbestemmelser.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (...), EUT L 435/1, https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2021/2115/oj/eng Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (...) (EUT L 435/187, https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2021/2116/oj/eng).

[3] 20240201-special-euco-conclusions-en.pdf

[4] Dom af 10. juli 2025, sag C-287/24, Ligue royale belge pour la protection des oiseaux, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=5620F2B4A1B62953FAD6D506CD400373?text=&docid=302379&pageex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=7139100