Sagen vedrørte en afgørelse fra Europa-Kommissionen om at anse visse omkostninger, som en ikkestatslig organisation, der deltog i et EU-finansieret projekt, der havde til formål at bekæmpe racisme mod romaer, havde anmeldt, for ikke-støtteberettigede. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke havde undersøgt beviserne korrekt, før den fastslog, at omkostningerne ikke var støtteberettigede.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og konstaterede, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens beslutning om at tilbagesøge beløb udbetalt som tilskud under forskellige EU-finansierede projekter. Beslutningen blev truffet efter revisioner foretaget af en revisor på vegne af Kommissionen. Klageren var uenig i revisionsresultaterne. Klageren ønskede bl.a., at revisionerne blev gennemgået af det nationale revisionskammer i dets medlemsstat. Kommissionen fandt ikke dette nødvendigt.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og konstaterede, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

Denne undersøgelse på eget initiativ er baseret på en klage fra en sammenslutning af armenske NGO'er kaldet Citizens' Protection League (CPL). Den vedrører Den Europæiske Unions delegation i Armeniens beslutning om ikke at indgå en tilskudskontrakt med CPL, efter at delegationen opdagede en fejl i sin oprindelige vurdering af CPL-ansøgningen. CPL fremførte, at delegationens afgørelse ikke var begrundet.

I forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse erkendte Europa-Kommissionen, at de foranstaltninger, som delegationen oprindeligt havde truffet, ikke var hensigtsmæssige, da den indså, at der var sket en fejl i evalueringsprocessen. Kommissionen viste imidlertid også, at den konstaterede fejl krævede, at vurderingen af CPL's ansøgning blev omgjort, og at delegationen derfor ikke var i stand til at indgå tilskudskontrakten med CPL.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens undladelse af at besvare klagerens anmodning om en juridisk gennemgang af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kulturs afgørelse om at afvise hans projekt fra EU-finansiering under Erasmus+-programmet. Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og konstaterede, at Kommissionen allerede havde svaret klageren. Hun anså derfor denne del af klagen for at være afgjort af institutionen. Hun undersøgte også substansen i Kommissionens svar og fandt det fyldestgørende og rimeligt. Hun besluttede derfor, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser.

Sagen blev anlagt af en sammenslutning af juridiske eksperter fra hele Den Europæiske Union, som gennemførte et projekt, der blev medfinansieret af Europa-Kommissionen. Den vedrørte den påståede urimelige tilbagesøgning efter en revision af beløb, der fejlagtigt blev anset for ikke at være støtteberettigede i henhold til tilskudsaftalen.

Ombudsmanden undersøgte sagen og konkluderede, at der efter hendes indgriben var fundet en løsning. Hun afsluttede derfor sagen.

Sagen vedrørte Kommissionens undladelse af at besvare klagerens meddelelser om dens vanskeligheder med at indgive et tilskudsforslag. På grund af tekniske problemer var klageren ikke i stand til at ansøge gennem Kommissionens system PRIAMOS. I stedet sendte den sit forslag via e-mail, som forblev ubesvaret.

Ombudsmanden undersøgte sagen og anmodede Kommissionen om at svare. I replikken undskyldte Kommissionen, at den ikke havde svaret tidligere. Den sagde, at den ikke kunne acceptere klagerens e-mail-applikation, fordi systemet havde fungeret korrekt, og Kommissionen ikke havde været i stand til at identificere klagerens forsøg på at sende forslaget via PRIAMOS inden fristens udløb.

Sagen vedrørte EU-Domstolens vurdering af to udbud vedrørende juridisk oversættelse. Klageren, en forbigået tilbudsgiver, hævdede, at udbudsproceduren ikke opfyldte standarderne for god forvaltningsskik, fordi i) evalueringen af tilbuddene ikke var behørigt dokumenteret, ii) der ikke var mulighed for at anmode om en intern administrativ prøvelse, og iii) den ikke garanterede anonymitet.

Ombudsmanden undersøgte sagen og konstaterede ingen fejl eller forsømmelser fra Rettens side. Ombudsmanden fremsatte imidlertid tre forslag til forbedring for Retten, nemlig at den i) krævede, at de interne evaluatorer underskrev og daterede evalueringsarkene for testene, ii) oprettede en intern klagemekanisme til behandling af klager fra afviste ansøgere og iii) anonymiserede testene af tilbudsgivere med henblik på den vurdering, som de interne evaluatorer foretog under evalueringsprocessen.

Klageren er en IT-virksomhed, der deltog i et udbud fra Kommissionen. Kommissionen anmodede alle tilbudsgivere om at gennemføre to casestudier for at gøre det muligt for den at vurdere deres tekniske formåen.

Klageren klagede over, at et af casestudierne var meget lig et udbud, der for nylig blev afholdt af et EU-agentur. Den hævdede, at dette gav de virksomheder, der havde vundet dette udbud, en konkurrencemæssig fordel i Kommissionens udbud. Klageren anfægtede også Kommissionens beslutning om ikke at offentliggøre navnene på de personer, der evaluerede forslagene til Kommissionen.

Efter sin undersøgelse konkluderede Ombudsmanden, at Kommissionens udformning af udbudsproceduren ikke gav den vindende tilbudsgiver en konkurrencemæssig fordel. Med hensyn til offentliggørelsen af evaluatorernes navne foreslår Ombudsmanden, at Kommissionen overvejer at offentliggøre sådanne navne i fremtiden.

Sagen vedrørte afslag på en ansøgning om et Marie Skłodowska-Curie-stipendium med den begrundelse, at den person, der ansøgte om stipendiet, havde været i praktik i en bestemt privat virksomhed.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og anbefalede, at Forvaltningsorganet for Forskning, når det konstaterer mulige uregelmæssigheder i en procedure for udvælgelse af stipendiater til et EU-finansieret projekt, bør foretage en ordentlig og rettidig undersøgelse af sagen med henblik på at rette op på situationen.

Ombudsmanden er nu tilfreds med, at Forvaltningsorganet for Forskning har accepteret hendes henstillinger. Hun har derfor afsluttet sagen.

Sagen vedrørte IMI's håndtering af en påstået interessekonflikt i udbudsproceduren for et forskningsprojekt om risici og fordele ved en vaccinationsordning i Europa.

Klageren, som var medlem af et konsortium, der deltog i proceduren, hævdede, at IMI undlod at tage stilling til, om alle medlemmerne af et evalueringsudvalg var upartiske. Klageren hævdede, at to medlemmer havde forbindelser til det vindende konsortium, hvilket gav anledning til en interessekonflikt.

Ombudsmanden fandt, at IMI anvendte de relevante regler korrekt, og fandt ingen tegn på uretfærdig behandling af forslaget fra klagerens konsortium. Ombudsmanden fandt derfor, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af klagen. Ombudsmanden overvejede endvidere, om eksperter i en interessekonfliktsituation med ét forslag skulle have lov til at evaluere et konkurrerende forslag. Ombudsmanden fandt, at eftersom de regler, der blev fulgt af IMI, blev udarbejdet af Europa-Kommissionen, er det ikke berettiget at foretage yderligere undersøgelser af dette spørgsmål i forbindelse med denne specifikke klage.

Europa-Kommissionen finansierer forskningsprogrammer i Europa gennem rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling. Klagen vedrører påståede uregelmæssigheder i evalueringen af et forslag, der er indgivet af et konsortium, som ansøger om en sådan finansiering under programmets energisektion.

I februar 2013 meddelte Kommissionen klageren, at dens projektforslag var blevet afvist. Klageren indgav derefter en anmodning om genopretning til Kommissionen. Da den var utilfreds med resultaterne af denne klageprocedure, klagede den til Ombudsmanden over, at Kommissionen havde begået en fejl ved vurderingen af dens forslag. Sagsøgeren klagede ligeledes over, at en tjenestemand ved Kommissionen i et offentligt forum havde offentliggjort resultaterne af udvælgelsesproceduren to uger før meddelelsen af de officielle resultater. Under undersøgelsen hævdede klageren, at en af de uafhængige ekspertevaluatorer havde en interessekonflikt.

Ombudsmanden konstaterede ingen fejl eller forsømmelser i forbindelse med evalueringen af klagerens forslag. Ombudsmanden fandt imidlertid, at Kommissionens for tidlige offentliggørelse af resultaterne af udvælgelsesproceduren udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden fandt endvidere, at Kommissionen ikke havde håndteret og håndteret en tilsyneladende interessekonflikt i forbindelse med en af dens ekspertevaluatorer. Denne fejl udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Med henblik på at forbedre Kommissionens procedurer bemærkede Ombudsmanden, at Kommissionen bør sikre, at den fra begyndelsen indhenter alle nødvendige oplysninger om relevante interesser, og at den bør behandle eventuelle tilfælde af interessekonflikter, der måtte opstå.