Baggrunden for klagen

1. Klageren er en portugisisk erhvervsdrivende. Hun ejer et lille portugisisk oversættelsesfirma med speciale i juridisk og finansiel oversættelse. I 2013 indgav klageren to tilbud om at levere juridisk oversættelse til EU-Domstolen fra engelsk og fransk til portugisisk. Den procedure, der blev anvendt ved tildelingen af kontrakter, var et udbud med forhandling [1].

2. Den 18. april 2013 fremsendte klageren dokumenter til Retten i udbudsprocedurens første fase. Den 6. juni 2013 opfordrede Retten klageren til at afgive et bud (anden fase af proceduren) og til at fremlægge to prøveoversættelser som led i udbudsproceduren.

3. Den 25. juni 2013 sendte klageren to prøveoversættelser til Domstolen pr. anbefalet brev. Den 30. juni 2013 bekræftede Domstolen modtagelsen af begge prøveoversættelser.

4. Den 25. november 2013 meddelte Retten klageren, at hendes bud var blevet afvist, fordi testoversættelserne ikke "nåede det minimumsniveau for kvalitet, der kræves i artikel 4.3.1 i udbudsbetingelserne"^[2]. Den underrettede også klageren om muligheden for at indbringe denne afgørelse for Domstolen i overensstemmelse med artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) eller at klage til Den Europæiske Ombudsmand inden for en frist på to år.

5. Samme dag svarede klageren og gav udtryk for sin overraskelse over resultatet af evalueringen og anmodede om en kopi af Rettens vurdering af prøveoversættelserne eller, hvis dette ikke var muligt, mere detaljerede oplysninger om de tilgængelige klageprocedurer. Da klageren ikke modtog noget svar, gentog hun sin anmodning den 30. november 2013.

6. Den 2. december 2013 svarede Domstolen, at "de to eneste klageprocedurer, som udelukkede ansøgere kan anvende, er en appel til Domstolen i henhold til artikel 263 i TEUF eller en klage til Ombudsmanden", og at " selv om dette ikke er fastsat i reglerne for denne udvælgelsesprøve, er [Rettens tjenestegrene] i færd med at udarbejde mere detaljerede oplysninger om vurderingen af [klagerens] oversættelse og årsagerne til [klagerens] udelukkelse. [Domstolens tjenestegrene ville] give disse oplysninger så hurtigt som muligt, men bestemt ikke inden den 6. december".

7. Samme dag svarede klageren, at hun i sidste ende kunne indgive en klage til Ombudsmanden, men dette var "helt anderledes end en klage i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure".

8. Klageren hævdede også, at praksis vedrørende udbud iværksat af private virksomheder eller endda offentlige udbud normalt foreskriver en intern klageprocedure, inden en sag indbringes for en kompetent domstol.

9. Klageren tilføjede, at Retten burde have udarbejdet en evaluering af alle prøveoversættelser i forhold til et sæt forud fastsatte kvalitetskriterier og/eller en "ideel oversættelse"af de pågældende tekster, som ville blive stillet til rådighed for alle afviste tilbudsgivere.

10. Endelig hævdedes det i klagen, at det er almindelig praksis at give tilbudsgiverne en detaljeret vurdering af deres bud. Klageren tilføjede, at alle tilbudsgivere bør kende de kriterier, der anvendes til at vurdere buddene. Det var første gang, klageren blev konfronteret med en udbudsprocedure, hvor evalueringskriterierne ikke blev offentliggjort.

11. Den 10. december 2013 gav Retten klageren en vurdering af buddene med eksempler på oversættelsesfejl, utilstrækkelig, upræcis eller ukorrekt sprogbrug, bogstavelige oversættelser og citationsfejl for både den engelske og den franske testoversættelse.

12. Den 15. december 2013 henvendte klageren sig til Ombudsmanden.

13. Få dage senere, den 19. december 2013, besvarede klageren Rettens skrivelse af 10. december 2013. Hun anfægtede navnlig i) alvoren af visse fejl, der var konstateret i testoversættelserne, idet hun var af den opfattelse, at nogle af dem var spørgsmål af personlig præference, ii) påpegede, at Retten ikke havde fremlagt et klassificeringsskema eller evalueringskriterierne og deres relative vægtning, iii) hævdede, at evalueringen af hendes testoversættelser først var blevet foretaget, efter at klageren havde anmodet om yderligere forklaringer, og iv) anførte, at proceduren ikke var upartisk og manglede den krævede grad af professionalisme.

14. Den 28. april 2014 svarede Domstolen, at "efter en omhyggelig undersøgelse af de forhold, som [klageren] har redegjort for, forekommer [hendes] indsigelser nr. i) og iv) ubegrundede". Med hensyn til de to andre punkter, nummereret ii) og iii), meddelte Retten hende, at eftersom klageren allerede havde rejst dem i sin klage til Ombudsmanden, ville Retten svare inden for rammerne af Ombudsmandens undersøgelse.

Undersøgelsen

15. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagen og identificerede følgende påstande, understøttende argumenter og påstande:

Påstande:

Udbudsproceduren opfyldte ikke standarderne for god forvaltningsskik, fordi i) evalueringen af tilbuddene ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, ii) der ikke var mulighed for at anmode om intern administrativ prøvelse af afvisningen af et tilbud, og iii) den ikke sikrede anonymitet.

Klageren fremførte følgende argumenter til støtte herfor:

Til støtte for i) hævdede klageren, at Retten ikke dokumenterede vurderingen af hendes tilbud på tidspunktet for den faktiske vurdering, og hun udledte heraf, at en sådan dokumentation ikke blev udarbejdet samtidig.

Til støtte for ii) påpegede klageren, at de eksterne klageprocedurer (klage eller klager til Ombudsmanden) ikke var en passende erstatning for en intern administrativ prøvelse.

Til støtte for iii) antydede klageren, at den manglende anonymitet er i strid med princippet om ligebehandling af tilbudsgivere.

 

Påstand:

Fremtidige udbudsprocedurer bør opfylde standarderne for god forvaltning, navnlig med hensyn til i) tilstrækkelig dokumentation for evalueringen af tilbud, ii) muligheden for at anmode om intern administrativ prøvelse af afvisningen af et tilbud og iii) garantien for anonymitet ved indgivelse af tilbud.

16. I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden Domstolens udtalelse om klagen og efterfølgende klagerens bemærkninger som svar på Domstolens udtalelse. Ombudsmanden anmodede også Retten om yderligere præciseringer vedrørende udbudsmaterialet og navnlig vurderingen af klagerens prøveoversættelser. Ombudsmanden har i forbindelse med undersøgelsen taget hensyn til parternes argumenter og udtalelser.

Påstand om, at vurderingen af tilbuddene ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og tilhørende påstand

Argumenter forelagt Ombudsmanden

17. Til støtte for den første påstand gjorde klageren primært gældende, at Retten først dokumenterede vurderingen af hendes bud, efter at hun havde anmodet om forklaringer. Klageren hævdede også, at evalueringen af udbuddet ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, fordi Retten a) ikke skelnede mellem de supplerende oplysninger om hver af de to testoversættelser og b) ikke prioriterede de konstaterede fejl højt. Hun gjorde ligeledes gældende, at c) Retten ikke i udbudsdokumenterne havde givet oplysninger om anvendelsen af kvalitetskravene, et evalueringsskema, evalueringskriterierne og om, hvordan hvert relevant point ville blive tildelt for hver oversættelse.

18. I sin udtalelse afviste Retten klagerens argument om, at vurderingen af buddene først var blevet dokumenteret efterfølgende. Domstolen henviste til den almindelige praksis i forbindelse med sådanne evalueringer, ifølge hvilken "hver af markørerne for hver prøveoversættelse i løbet af og derfor samtidig med bedømmelsen [indføjede] sine bemærkninger til bedømmelsesskemaet og [kunne] tage noter i margenen til en kopi af selve prøveoversættelsen". Ifølge Retten"var holdningen ikke anderledes med hensyn til evalueringen af de to prøveoversættelser, som klageren havde fremlagt", og "evalueringen af disse prøveoversættelser blev derfor dokumenteret samtidig med evalueringen".

19. Retten anførte også, at selv om den udarbejdede et specifikt dokument efter evalueringen, der havde form af skrivelsen af 10. december 2013, var det "kun for at informere klageren på den mest klare måde om grundene til afvisningen af hendes tilbud ved (...) på en struktureret måde at præsentere de fejl, der blev konstateret på tidspunktet for evalueringen i hver af hendes to prøveoversættelser".

20. Retten præciserede navnlig, at skrivelsen af 10. december 2013 var struktureret på en sådan måde, at der blev sondret mellem oplysningerne vedrørende prøveoversættelserne for hvert sprog, og at den ordregivende myndighed ikke havde nogen forpligtelse til at offentliggøre sit bedømmelsessystem eller sin bedømmelsesmetode og dermed til at foretage en prioritering af de fejl, der var konstateret i prøveoversættelserne. Med hensyn til klagerens argumenter om visse udeladelser i udbudsdokumenterne bemærkede Retten, at den foreliggende påstand vedrører den måde, hvorpå vurderingen af buddet blev dokumenteret, og ikke de dokumenter, der indgår i udbuddet. Under alle omstændigheder forpligter gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen ^[3] kun den ordregivende myndighed til at angive tildelingskriterierne og deres relative vægtning, hvilket Retten gjorde i denne sag.

21. Klageren fremsatte ingen bemærkninger i denne henseende.

Ombudsmandens vurdering

22. Ombudsmanden var i første omgang ikke overbevist af Rettens argument om, hvornår evalueringen af prøveoversættelserne var dokumenteret. På den ene side erkendte Retten, at dens skrivelse af 10. december 2013, der gav klageren en vurdering af hendes bud, var et " efterfølgende specifikt dokument"; og på den anden side fremlagde Retten ingen overbevisende dokumentation for, at evalueringen var blevet dokumenteret på det tidspunkt, hvor evalueringen blev foretaget.

23. Ombudsmanden anmodede derfor Domstolen om en præcisering af sagen. Som følge heraf stillede Retten de (udaterede) evalueringsark til klagerens testoversættelser til rådighed for Ombudsmanden, som var blevet udført af to individuelle evaluatorer for hver testoversættelse. Retten fremlagde desuden i) en rapport af 20. oktober 2013 fra det portugisiske oversættelsesudvalg om bedømmelsen og rangordningen af buddene og ii) en rapport af 21. november 2013 fra det bedømmelsesudvalg, der er nedsat på grundlag af artikel 158 i gennemførelsesbestemmelserne, om bedømmelsen og rangordningen af ansøgninger om deltagelse og af de bud, der opfyldte kravene.

24. Ombudsmanden bemærker, at de enkelte evaluatorer ikke på evalueringsskemaerne nævnte den eller de datoer, hvor de evaluerede klagerens testoversættelser. Ombudsmanden er derfor ikke i stand til at bekræfte, som hævdet af Retten, at evalueringsskemaerne blev udarbejdet samtidig med evalueringen.

25. Ombudsmanden bemærker imidlertid, at de to ovennævnte rapporter om evaluering og rangordning af tilbud derimod er daterede. Desuden nævner begge disse rapporter årsagen til, at klagerens bud blev udelukket, nemlig at kvaliteten af prøveoversættelserne var under 50 point, dvs. under det minimumskvalitetsniveau, der kræves i udbudsbetingelserne.

26. Der er ingen tvivl om, at konklusionerne i disse rapporter var baseret på resultaterne af evalueringen af prøveoversættelserne og implicit på evalueringsskemaerne. På trods af evaluatorernes manglende registrering af datoen for deres bedømmelse på bedømmelsesskemaerne skal bedømmelsesskemaerne således være udarbejdet senest den 20. oktober 2013 og dermed inden den 25. november 2013, som er den dato, hvor klageren blev underrettet om afvisningen af hendes bud. Ombudsmanden konkluderer derfor, at Retten har opfyldt sin forpligtelse til behørigt at dokumentere vurderingen og rangordningen af de afgivne bud ^[4].

27. Det følger af ovenstående, at klagerens påstand om, at evalueringen af hendes prøveoversættelser ikke var blevet dokumenteret på tidspunktet for den faktiske evaluering, ikke er velbegrundet. Med hensyn til de øvrige argumenter, som klageren har fremført (se punkt 17 ovenfor), finder Ombudsmanden, at de forklaringer, som Retten har givet i sin udtalelse, er rimelige og overbevisende. Som Retten påpegede - uden at blive anfægtet af klageren - skelnede dens skrivelse af 10. december 2013 klart mellem oplysningerne vedrørende hver af de testoversættelser (fra engelsk til portugisisk og fra fransk til portugisisk), som klageren havde indsendt. Det fremgår desuden af denne skrivelse, at Retten, selv om den ikke rangordnede de fejl, der blev konstateret i testoversættelserne, gav klageren tilstrækkelige oplysninger om typerne, alvoren og omfanget af de fejl eller svagheder, der blev konstateret deri. Endelig synes det også at være ubestridt, at Retten har opfyldt sin forpligtelse til at give de oplysninger, der kræves i henhold til finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

28. Ombudsmanden finder således ingen fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens påstand. Hun ønsker imidlertid at understrege, at Rettens tjenestegrene med ansvar for evaluering af oversættelsesprøver bør sikre, at evalueringsskemaerne i fremtiden udarbejdes korrekt og underskrives og dateres behørigt.

Påstand om, at der ikke var mulighed for at anmode om intern administrativ prøvelse af afvisningen af et tilbud og tilhørende krav

Argumenter forelagt Ombudsmanden

29. Klageren hævdede, at de eksterne klagemuligheder, som Retten havde identificeret, ikke var en passende erstatning for en intern administrativ prøvelse.

30. I sin udtalelse bemærkede Domstolen, at EU-lovgiverne ikke har indført en administrativ klageprocedure i forbindelse med proceduren for Den Europæiske Unions institutioners tildeling af offentlige kontrakter ^[5]. Finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne indeholder imidlertid bestemmelser om mekanismer, hvis virkninger svarer til virkningerne af en sådan procedure ^[6]. De skaber mekanismer, der gør det muligt for den ordregivende myndighed, både før og efter underskrivelsen af kontrakten med den valgte tilbudsgiver, at træffe foranstaltninger - såsom suspension af underskrivelsen af kontrakten, annullering af proceduren eller opsigelse af kontrakten - når dette er nødvendigt for at behandle klager fra afviste tilbudsgivere.

31. Domstolen understregede endvidere, at selv om den ikke var forpligtet til at indføre en formaliseret procedure for intern administrativ prøvelse af afgørelser vedrørende fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter, findes der mekanismer med tilsvarende virkning, og klageren havde faktisk gjort brug af dem. I denne forbindelse henviste Retten til, at klageren havde mulighed for at give udtryk for sine betænkeligheder i sin e-mail af 19. december 2013, og at Retten besvarede den fuldt ud den 28. april 2014.

32. I sine bemærkninger til Rettens udtalelse gav klageren udtryk for sin skuffelse over Rettens holdning og dens "manglende evne til at foretage en uafhængig vurdering af sine interne procedurer".

Ombudsmandens vurdering

33. Ombudsmanden bemærker, at det i den pågældende udbudsbekendtgørelse hedder, at tilbudsgivere kan indbringe en klage for EU's retsinstanser i overensstemmelse med artikel 263 i TEUF [7] eller henvende sig til Ombudsmanden. Der henvises ikke til nogen alternative måder at bilægge tvister på.

34. Ombudsmanden noterer sig Revisionsrettens erklæring om, at ordregivende myndigheder ikke ved lov er forpligtet til at indføre interne klagemekanismer, og at henvisninger til muligheden for at anfægte en afgørelse ved Domstolen i et annullationssøgsmål eller indgive en klage til Ombudsmanden er tilstrækkelige. Ombudsmanden har imidlertid hele tiden udtalt, at god forvaltning rækker ud over de retlige forpligtelser. For at vinde borgernes tillid og accept skal en offentlig forvaltning være ansvarlig og lydhør. Dette indebærer, at administrationen er rede til at forklare og begrunde sine beslutninger gennem en reel og meningsfuld dialog med borgerne.

35. Det er Ombudsmandens opfattelse, at hver EU-institution, som er i hyppig kontakt med personer, der kan have grund til at klage, bør indføre en procedure, der giver mulighed for, at klager kan behandles og løses hurtigt af institutionen selv, inden disse personer anvender andre eksterne klagemekanismer såsom Ombudsmanden og domstolene ^[8]. Dette skyldes, at en sådan procedure sandsynligvis vil behandle klagerens klager hurtigere og endda mere effektivt (eftersom der kan træffes foranstaltninger, inden der er truffet en formel afgørelse om det spørgsmål, der klages over). En intern revisionsmekanisme giver en hurtig, billig og let tilgængelig form for revision. Det er også et nyttigt ansvarlighedsværktøj og en kvalitetskontrolmekanisme, som i form af feedback til den institution, der opretter den, sandsynligvis vil påvirke dens beslutningsproces positivt. En sådan ordning er således til gavn for både klagerne og den berørte institution.

36. Ombudsmanden mener derfor, at dette også bør være tilfældet for Domstolen, som i forbindelse med sin administrative virksomhed er i hyppig kontakt med ansøgere, der besvarer udbud. Som klageren med rette antydede, bør offentlighedens opfattelse af en EU-institutions, herunder Domstolens, reaktionsevne og ansvarlighed ikke overses.

37. Ombudsmanden undersøgte også de argumenter, som Retten havde fremført med hensyn til de eksisterende kontrolmekanismer.

38. Ombudsmanden påpeger for det første, at selv om de to eksterne klagemekanismer (Retten og Ombudsmanden) tilbyder effektive retsmidler, giver de dog ikke en umiddelbar klageadgang over for klagerens bekymringer, da disse mekanismer kræver en vis periode. Desuden kan en intern prøvelsesmekanisme også gøre det muligt for den pågældende forvaltning, hvor det er muligt, at tilvejebringe et øjeblikkeligt retsmiddel og dermed undgå enhver unødvendig klageadgang ved Unionens retsinstanser eller ved Ombudsmandens tjenestegrene.

39. Hvad for det andet angår de mekanismer, der er indført ved finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil, og som Retten henviste til i sin udtalelse (jf. punkt 30 ovenfor), er de klart meget nyttige med hensyn til at sætte den ordregivende myndighed i stand til at træffe passende foranstaltninger til at behandle klagerens klagepunkter. Ombudsmanden mener imidlertid, at deres effektivitet vil blive forbedret ved at gøre dem til en del af en formaliseret intern prøvelsesprocedure.

40. Et tredje argument fra Retten var, at klageren var i stand til at adressere sine bekymringer skriftligt til Retten og modtage et svar fra Retten. Ombudsmanden bemærker, at selv om klageren benyttede sig af denne mulighed, var Revisionsrettens svar af 28. april 2014 ikke helt tilfredsstillende. I forbindelse med to af klagerens argumenter anførte Retten f.eks. blot, at de "fremstår som ubegrundede" uden at forklare, hvorfor dette var tilfældet. Ombudsmanden mener, at det forhold, at klagere kan skrive til Domstolen (og forvente et svar), ikke er så nyttigt som en formel klagemekanisme. Efter Rettens opfattelse opfylder dens svar på anmodninger og klager, som den modtager, herunder dem, der vedrører procedurer for tildeling af offentlige kontrakter, betingelsen om først at have indgivet de "passende administrative henvendelser"[9] til Domstolen, inden den klagede til Ombudsmanden. Ombudsmanden mener imidlertid, at eftersom borgere eller andre personer først skal give den pågældende institution mulighed for at behandle deres klage, inden de klager til Ombudsmanden, er det fornuftigt, at institutionerne har en formaliseret intern prøvelsesprocedure. En formel revisionsprocedure giver den bedste garanti for, at institutionen lytter til og samarbejder med den person, der anmoder om en revision.

41. Ombudsmanden er enig med Retten i, at den i sin egenskab af ordregivende myndighed ikke havde nogen retlig forpligtelse til at indføre en intern klagemekanisme. Under alle omstændigheder var der ikke tale om en situation, hvor Domstolen slet ikke havde nogen mekanisme til at behandle klager internt. Ombudsmanden mener således ikke, at klagerens påstand berettiger en konstatering af fejl eller forsømmelser over for Retten. Ombudsmanden mener imidlertid, at Domstolens praksis med hensyn til behandling af klager vedrørende udbudsprocedurer, som i den foreliggende sag, kan forbedres.

Påstand om, at udbudsproceduren ikke sikrede anonymitet og dermed forbundne krav

Argumenter forelagt Ombudsmanden

42. Klageren hævdede, at det forhold, at testoversættelserne ikke blev anonymiseret før deres vurdering, udgjorde en overtrædelse af princippet om ligebehandling og ikkeforskelsbehandling.

43. I sin udtalelse præciserede Domstolen, at EU-lovgiver ikke har fastsat en regel om anonymitet i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, herunder et udbud med forhandling. Anonymiseringen af de bud, der blev afgivet i forbindelse med det udbud med forhandling, der blev anvendt i denne sag, var derfor ikke en forudsætning for procedurens lovlighed. Retten påpegede endvidere, at eftersom udbudsbetingelserne ikke fastsatte, at buddene - hvoraf oversættelsesprøverne udgjorde en integrerende del - skulle anonymiseres, var der intet grundlag for, at klageren kunne forvente en sådan anonymisering. Retten understregede endvidere, at klageren ikke forklarede, på hvilken måde hun blev behandlet anderledes end de øvrige tilbudsgivere, der befandt sig i en situation, der kunne sammenlignes med hendes, eller på hvilken måde hun befandt sig i en anden situation end de øvrige tilbudsgivere. Eftersom ingen testoversættelse af nogen tilbudsgiver blev anonymiseret, blev klageren tværtimod behandlet på nøjagtig samme måde som de øvrige tilbudsgivere. Endelig gjorde Retten gældende, at hvis klageren ønskede at foreslå, at prøveoversættelserne ikke blev markeret upartisk, fremlagde hun ingen håndgribelige beviser i denne henseende.

44. Klageren fremsatte ingen bemærkninger i denne henseende.

Ombudsmandens vurdering

45. Ombudsmanden forstår ud fra Revisionsrettens udtalelse, at alle tilbudsgivere synes at være blevet behandlet på samme måde, dvs. at deres identitet er blevet offentliggjort. Dette skyldes, at alle tilbudsgivere i forbindelse med udbud med forhandling som i den foreliggende sag er kendt, således at den ordregivende myndighed hører de tilbudsgivere efter eget valg, der opfylder udvælgelseskriterierne, og forhandler betingelserne i deres tilbud med en eller flere af dem. Eftersom klageren ikke forklarede, på hvilken måde hun blev behandlet anderledes end de andre tilbudsgivere, der var i en situation, der kunne sammenlignes med hendes, eller på hvilken måde hun befandt sig i en anden situation end disse andre tilbudsgivere, har Ombudsmanden ingen grund til at tro, at klageren blev forskelsbehandlet.

46. Det, som klageren antydede, er, at integriteten af mærkningen ikke var fuldt ud garanteret på grund af denne manglende anonymitet. Klagerens påstand rejser således snarere spørgsmålet om objektiviteten og upartiskheden af evalueringen af oversættelsesprøverne end spørgsmålet om anvendelsen af principperne om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandling.

 

47. I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden, at Domstolen endnu en gang baserede sig på manglen på en lovbestemmelse, der pålægger den at anonymisere oversættelsesprøverne. Ombudsmanden påpeger, at selv om der ikke er en specifik forpligtelse til at anonymisere test i forbindelse med udbud med forhandling, kan det under visse omstændigheder være god administrativ praksis at vælge at gøre dette. Anonymisering af test kan bidrage til at sikre retfærdige, objektive og upartiske vurderinger og ligebehandling af alle tilbudsgivere. Sådanne skridt kan også bidrage til at undgå enhver mistanke om partiskhed eller favorisering.

48. Sådanne omstændigheder kan forekomme, når tilbudsgiverne allerede er velkendte for evaluatorerne. Dette er tilfældet, når visse tilbudsgivere allerede leverer tjenesteydelser til den ordregivende myndighed, og når evaluatorernes regelmæssige daglige arbejde med den ordregivende myndighed giver dem kendskab til kvaliteten af det arbejde, som tilbudsgiverne allerede har leveret til den ordregivende myndighed. Under sådanne omstændigheder er der i det mindste en risiko for, at evaluatorerne ved vurderingen af buddene kan blive påvirket af deres opfattelse, hvad enten den er positiv eller negativ, af tilbudsgivernes tidligere arbejde.

49. I den foreliggende sag har klageren ikke påvist, at den manglende anonymisering havde en negativ indvirkning på vurderingen af hendes test. Klageren har navnlig ikke hævdet, at en evaluator havde dannet sig et forudgående syn på kvaliteten af hendes arbejde. Ombudsmanden bemærker også, at Retten gav overbevisende forklaringer på grundlag af resultaterne af de test, der blev gennemført i udbudsproceduren, for så vidt angår de point, der blev givet til klageren. Ombudsmanden finder derfor ingen fejl eller forsømmelser i forbindelse med denne påstand.

50. Ikke desto mindre mener Ombudsmanden, at Retten, som klageren hævdede, kunne forbedre sine udbudsprocedurer og dermed bidrage til at undgå situationer som denne. I en sag som den foreliggende kunne Retten således anonymisere oversættelsesprøverne med henblik på den vurdering, som markørerne foretog under bedømmelsesprocessen.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

Ombudsmanden konstaterer ingen fejl eller forsømmelser fra Domstolens side.  

Klageren og Domstolen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Forslag til forbedringer

Domstolen bør, når den handler i sin egenskab af ordregivende myndighed, i) kræve, at interne evaluatorer underskriver og daterer evalueringsarkene for test, ii) oprette en intern klagemekanisme til behandling af klager fra afviste ansøgere og iii) anonymisere testene af tilbudsgivere med henblik på den vurdering, som de interne evaluatorer foretager under evalueringsprocessen.

Emily O'Reilly

Strasbourg, den 31.8.2016

 

[1] Ved udbud med forhandling hører de ordregivende myndigheder de bydende efter eget valg, som opfylder udvælgelseskriterierne, og forhandler betingelserne i deres bud med dem. I den foreliggende sag, hvor der blev offentliggjort en udbudsbekendtgørelse, sendte ansøgerne ansøgninger om deltagelse (første fase af proceduren). På grundlag af en vurdering af deres kapacitet blev de ansøgere, der blev anset for at være bedst i stand til at gennemføre kontrakten, opfordret til at afgive bud (anden fase af proceduren). 

[2] Artikel 4.3.1 (Minimumskvalitetsniveau) i udbudsbetingelserne fastsatte, at kvaliteten af prøveoversættelser, der får et kvalitetsmærke på mindre end 50 ud af 100, vil blive betragtet som uacceptabel, og at disse tilbud vil blive afvist.

[3] Forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget. Denne forordning er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/1929 af 28. oktober 2015.

[4] Artikel 159 i gennemførelsesbestemmelserne.

[5] I denne forbindelse henviste Retten til Rettens dom af 24. april 2013 i sag T-32/08, Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen, præmis 30.

^[6] I denne forbindelse henviste Retten til finansforordningens artikel 116 og artikel 17, stk. 1, og artikel 166 i gennemførelsesbestemmelserne. I henhold til disse bestemmelser skal den ordregivende myndighed, hvis tildelingsproceduren har været behæftet med væsentlige fejl eller uregelmæssigheder, suspendere proceduren og kan træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder annullering af proceduren. Hvis sådanne mangler viser sig efter tildelingen af kontrakten, kan den ordregivende myndighed undlade at indgå kontrakten, suspendere dens gennemførelse eller i givet fald bringe den til ophør.

[7] I henhold til denne artikel kan enhver fysisk eller juridisk person på visse betingelser indbringe klage med henblik på prøvelse af retsakter, der er rettet til vedkommende, eller som berører denne umiddelbart og individuelt, samt af regelfastsættende retsakter, der berører vedkommende umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger.

^[8] Se Ombudsmandens afgørelse om afslutning af undersøgelse på eget initiativ OI/8/2013 (findes på: http://www.ombudsman.europa.eu/fr/cases/decision.faces/en/59392/html.bookmark), hvor Ombudsmanden understregede, at en sådan klageprocedure bør omfatte følgende tre situationer, som bør give anledning til en fuldstændig revurdering af et bud: i) hvis en sagsøger fremlægger bevis for procedurefejl, f.eks. hvis det er klart, at et trin i proceduren er blevet overset ii) hvis en ansøger fremlægger dokumentation for faktuelle fejl eller iii) hvis en ansøger fremlægger bevis for et åbenbart urigtigt skøn.

[9] Artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut.