I 2015 konstaterede en FN-komité, at sygesikringsordningen for EU-ansatte, den fælles sygeforsikringsordning, ikke er i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD). Udvalget anbefalede, at den fælles sygeforsikringsordning revideres med henblik på at tilbyde omfattende dækning af handicaprelaterede sundhedsbehov.

Efter at have modtaget klager fra ansatte, som havde haft problemer med at få deres egne eller deres familiemedlemmers lægeudgifter godtgjort fuldt ud, gennemførte Ombudsmanden en strategisk undersøgelse. Hun fandt, at Europa-Kommissionens undladelse af at træffe effektive foranstaltninger som reaktion på udvalgets henstilling udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Hun anbefalede derfor, at Kommissionen reviderer reglerne for den fælles sygeforsikringsordning. Hun fremsatte også en række forslag til Kommissionen om, hvordan behovene hos personer med handicap er dækket under den fælles sygeforsikringsordning, samt om behovet for at uddanne personale og høre interessenterne ordentligt for at sikre, at den fælles sygeforsikringsordning afspejler behovene hos personer med handicap.

Kommissionen svarede, at den vil revidere reglerne for den fælles sygeforsikringsordning og tage skridt til at følge op på de fleste af Ombudsmandens forslag.

Da Kommissionen har accepteret hendes henstilling, afslutter Ombudsmanden sin strategiske undersøgelse. I betragtning af spørgsmålets betydning anmoder hun Kommissionen om inden for seks måneder at aflægge rapport om gennemførelsen af henstillingen. Ombudsmanden bekræfter også sit forslag om behovet for, at Kommissionen reviderer sine regler fra 2004 om imødekommelse af behovene hos personale med handicap.

Sagen vedrørte Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (»EPSO«) praksis med ikke at tillade ansøgere at ansøge om mere end én sideløbende udvælgelsesprøve for EU-tjenestemænd, selv om de opfyldte kriterierne. EPSO afviste at give klageren tilladelse til at ansøge i forbindelse med to samtidige udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse af oversættere til EU-institutionerne og undlod på overbevisende måde at forklare årsagerne til anvendelsen af denne praksis.

Ombudsmanden fandt, at denne praksis kunne hindre ansættelsen af de mest kvalificerede personer, og at EPSO derfor burde være i stand til at give en overbevisende begrundelse for, hvorfor det har denne praksis. Ombudsmanden fandt, at EPSO´'s undladelse af at give klageren en sådan begrundelse udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Hun fandt også, at enhver videreførelse af denne praksis i mangel af en solid begrundelse nødvendigvis også ville udgøre et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden anbefalede derfor EPSO, at det straks tog sin politik vedrørende denne praksis op til fornyet overvejelse.

Som svar herpå nedsatte EPSO en intern refleksionsgruppe, der skulle foretage en detaljeret konsekvensanalyse af eventuelle politikændringer på dette område. Vurderingen vil blive forelagt EPSO's bestyrelse senest i december 2018. Bestyrelsen skal træffe den endelige afgørelse. Da EPSO følger hendes henstilling, har Ombudsmanden besluttet at afslutte sagen.

Klageren blev i 2013 udelukket fra en udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse af administratorer inden for revision, der forvaltes af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO). Han blev udelukket med den begrundelse, at hans akademiske kvalifikationer ikke var tilstrækkeligt relevante for den opslåede stilling. Klageren påpegede i sin klage til Den Europæiske Ombudsmand, at flere ansøgere, der havde fået adgang til den samme udvælgelsesprøve i 2010, havde eksamensbeviser, der var de samme som eller mindre relevante end hans eksamensbevis. Han anførte, at hvis de øvrige ansøgeres kvalifikationer var tilstrækkelige i 2010, skulle hans eksamensbevis også være tilstrækkeligt i 2013.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at udvælgelsesprøven i 2013 var den samme som den, der oprindeligt blev afholdt i 2010, og at de samme kriterier vedrørende kvalifikationer bør gælde i 2013 som i 2010. Ombudsmanden konstaterede fejl eller forsømmelser fra EPSO's side og anbefalede EPSO at anmode udvælgelseskomitéen om at revidere sin afgørelse om klagerens kvalifikationer.

EPSO nægtede at acceptere Ombudsmandens henstilling uden at fremlægge

overbevisende grunde til sin holdning. Ombudsmanden afsluttede derfor sagen med en konstatering af fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte en afgørelse fra Europa-Kommissionen om at anse visse omkostninger, som en ikkestatslig organisation, der deltog i et EU-finansieret projekt, der havde til formål at bekæmpe racisme mod romaer, havde anmeldt, for ikke-støtteberettigede. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke havde undersøgt beviserne korrekt, før den fastslog, at omkostningerne ikke var støtteberettigede.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og konstaterede, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens beslutning om at tilbagesøge beløb udbetalt som tilskud under forskellige EU-finansierede projekter. Beslutningen blev truffet efter revisioner foretaget af en revisor på vegne af Kommissionen. Klageren var uenig i revisionsresultaterne. Klageren ønskede bl.a., at revisionerne blev gennemgået af det nationale revisionskammer i dets medlemsstat. Kommissionen fandt ikke dette nødvendigt.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og konstaterede, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

Sagen vedrørte klagerens anmodning om adgang til to e-mails, der blev sendt fra den private e-mailkonto tilhørende formanden for bestyrelsen for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd til medlemmerne af organets Videnskabelige Råd. Da agenturet nægtede aktindsigt med den begrundelse, at de to e-mails ikke var i agenturets besiddelse, da de blev sendt fra en privat konto, henvendte klageren sig til Den Europæiske Ombudsmand.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af spørgsmålet, hvorefter bestyrelsens formand gav agenturet kopier af de to e-mails. Agenturet kunne således vurdere klagerens anmodning om aktindsigt i e-mails i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 ^[1]. Agenturet gav derefter klageren delvis aktindsigt i dokumenterne. Ombudsmanden indhentede fuldstændige kopier af de to e-mails og var i stand til at kontrollere, at de redigeringer, der var foretaget i de kopier, der blev videregivet til klageren, var berettigede.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens undladelse af at besvare korrespondance sendt i forbindelse med en traktatbrudsklage mod Italien og dens påståede fejlagtige beslutning om at afslutte traktatbrudsklagen.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålene og fandt, at den gennem det svar, som Kommissionen sendte til klageren i løbet af denne undersøgelse, havde givet et overbevisende og omfattende svar. Kommissionen havde derfor afgjort det første spørgsmål. Ombudsmanden fandt navnlig, at Kommissionen havde givet en tilstrækkelig forklaring på sin beslutning om ikke at genoptage traktatbrudsproceduren i denne sag. Med hensyn til det andet spørgsmål fandt hun derfor, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen.

Sagen vedrørte en tidligere medarbejders påståede urimelige afskedigelse fra og chikane i Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Ombudsmandens undersøgelse fokuserede på det spørgsmål, at EIB angiveligt med urette havde nægtet klageren fordelen ved den såkaldte "forligsprocedure" i henhold til artikel 41 i EIB's personalevedtægt (som fastsætter, at ansatte kan anlægge sag ved EU-Domstolen, når der opstår en tvist med EIB, og at de forud herfor bør søge en mindelig løsning gennem forligsproceduren). Ombudsmanden fastslog indledningsvis, at EIB havde begået fejl eller forsømmelser ved at fastslå, at forligsproceduren ikke kunne finde anvendelse på en tidligere ansat, der ikke modtog en EIB-pension. Ombudsmanden foreslog derfor, at EIB straks indledte forligsproceduren for så vidt angår både afskedigelses- og chikanespørgsmålene. Banken indvilligede i at indlede forligsproceduren vedrørende spørgsmålet om afskedigelse og henviste klageren til en anden procedure vedrørende spørgsmålet om chikane.

Ombudsmanden konkluderede, at der efter hendes indgriben var fundet en løsning. Hun afsluttede derfor sagen.

Klageren, en belgisk nonprofitorganisation, deltog i et EU-finansieret projekt, der havde til formål at løse problemer, som ældre står over for i forbindelse med anvendelsen af IKT-løsninger. En finansiel revision viste, at det system, som klageren anvendte til registrering af arbejdstiden, var upålideligt. Som følge heraf forsøgte Kommissionen at inddrive mere end 85 000 EUR fra klageren.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at revisorerne havde anerkendt, at det arbejde, som klageren havde udført vedrørende to specifikke "leverancer", var legitimt, og det samme var arbejdstiden. Hun mente derfor ikke, at Kommissionen havde været berettiget til at afvise de personaleomkostninger, der var forbundet med dette arbejde. For at afhjælpe dette fremsatte hun en henstilling til Kommissionen om at reducere det beløb, den ønskede at inddrive, i overensstemmelse hermed.

Kommissionen accepterede fuldt ud Ombudsmandens henstilling og indvilligede i at reducere det beløb, der skulle inddrives, med næsten 37 000 EUR. På denne baggrund afsluttede Ombudsmanden sagen. Ombudsmanden fortsætter imidlertid med en særskilt undersøgelse vedrørende inddrivelse af midler i forbindelse med de andre "leverancer".

Størstedelen af EU-budgettet afsættes hvert år til fonde og programmer, der forvaltes af Europa-Kommissionen på et fælles grundlag med medlemsstaterne. I juni 2015 indledte Ombudsmanden en undersøgelse på eget initiativ vedrørende rettidigheden af Kommissionens betalinger med fokus på betalinger til private kontrahenter og støttemodtagere, som sandsynligvis vil lide mest som følge af forsinket betaling. Denne undersøgelse fulgte fire tidligere undersøgelser om samme emne.

I forbindelse med sin undersøgelse tog Ombudsmanden hensyn til både Kommissionens pligt til at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig ved at undgå regelstridige eller fejlagtige betalinger, og kontrahenternes og støttemodtagernes grundlæggende ret til god forvaltning, navnlig ved at få deres betalingsanmodninger behandlet inden for en rimelig frist.

Ombudsmanden anmodede om oplysninger om antallet og procentdelen af tilfælde, hvor der opstod forsinkelser i betalingen, omfanget af de forsinkelser, der opstod, de involverede beløb og de tilfælde, hvor der blev betalt renter på grund af forsinket betaling. Ombudsmanden foretog også en inspektion på stedet for at få en bedre forståelse af, hvordan betalingsprocessen fungerer i praksis.

Ombudsmanden bemærker, at den samlede andel af forsinkede betalinger er steget siden 2013 på grund af to hovedfaktorer. For det første indførte den nuværende finansforordning, som trådte i kraft den 1. januar 2013, strammere betalingsfrister. For det andet begrænsede EU's budgetmyndighed (dvs. Parlamentet og Rådet) beløbet for "betalingsbevillinger" i 2014, som er de penge, der er afsat til institutionerne til at betale regninger i løbet af året.

Ombudsmanden glæder sig over de fremskridt, som Kommissionen har gjort med hensyn til at reducere antallet og værdien af forsinkede betalinger i 2015, efter at de toppede i 2014. Hun erkender, at manglen på betalingsbevillinger var en ekstraordinær faktor, der lå uden for Kommissionens kontrol. Ombudsmanden bemærker endvidere, at de øgede gennemsnit for forsinkede betalinger fra 2013 og fremefter ikke betød, at Kommissionens resultater var blevet forringet i absolutte tal. Samtidig understreger Ombudsmanden, at Kommissionen skal gøre en betydelig indsats for at overholde de strammere lovbestemte frister, der er indført i henhold til den nuværende finansforordning.

Ombudsmandens inspektion viste, at Kommissionen nøje overvåger sine resultater på dette område og har udviklet mange gode praksisser. Ombudsmanden er imidlertid bekymret over, at nogle af de seneste foranstaltninger, som Kommissionen har bebudet, blev taget op allerede i 2010 efter en høring iværksat af Ombudsmanden i forbindelse med en tidligere undersøgelse.

Ombudsmanden opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere sin indsats inden for koordinering mellem finansiel og operationel kontrol, udvikling af onlineværktøjer, forvaltning af personaleudskiftning i det omfang, det er muligt, forvaltning af suspensioner og rettidig registrering af fakturaer . Hun kommer med en række forslag med dette i tankerne.

Denne sag skyldtes, at Europa-Kommissionens repræsentation i Kroatien ikke besvarede en anmodning om oplysninger på Facebook, og at den blokerede klageren på sin Facebook-side. Klageren havde spurgt, om repræsentationschefen i Kroatien var tidligere medlem af Jugoslaviens kommunistiske parti.

Da Kommissionen nu har ophævet blokeringen af sin Facebook-side og svaret, finder Ombudsmanden, at Kommissionen har afgjort disse aspekter af sagen. Ombudsmanden finder endvidere, at Kommissionen ikke har begået fejl eller forsømmelser ved ikke at videregive de ønskede oplysninger, fordi de udgjorde beskyttede personoplysninger.

Ombudsmanden fremsætter imidlertid et forslag til forbedring af behovet for svar til borgere, der kommunikerer med Kommissionen på de sociale medier. Kommissionen bør tage hensyn til, at retten til et svar, der er sikret ved EU's charter om grundlæggende rettigheder og principperne om god forvaltningsskik som fastsat i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, finder anvendelse på kommunikation, der modtages via sociale medier, med forbehold af begrænsninger, der er begrundet i henhold til proportionalitetsprincippet. Kommissionen bør tage hensyn til dette i forbindelse med revisionen af sin vejledning for informationsleverandører og i alt andet relevant arbejde.