Klageren, en belgisk nonprofitorganisation, deltog i et EU-finansieret projekt, der havde til formål at løse problemer, som ældre står over for i forbindelse med anvendelsen af IKT-løsninger. En finansiel revision viste, at det system, som klageren anvendte til registrering af arbejdstiden, var upålideligt. Som følge heraf forsøgte Kommissionen at inddrive mere end 85 000 EUR fra klageren.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at revisorerne havde anerkendt, at det arbejde, som klageren havde udført vedrørende to specifikke "leverancer", var legitimt, og det samme var arbejdstiden. Hun mente derfor ikke, at Kommissionen havde været berettiget til at afvise de personaleomkostninger, der var forbundet med dette arbejde. For at afhjælpe dette fremsatte hun en henstilling til Kommissionen om at reducere det beløb, den ønskede at inddrive, i overensstemmelse hermed.

Kommissionen accepterede fuldt ud Ombudsmandens henstilling og indvilligede i at reducere det beløb, der skulle inddrives, med næsten 37 000 EUR. På denne baggrund afsluttede Ombudsmanden sagen. Ombudsmanden fortsætter imidlertid med en særskilt undersøgelse vedrørende inddrivelse af midler i forbindelse med de andre "leverancer".

Sagen vedrørte EU-Domstolens vurdering af to udbud vedrørende juridisk oversættelse. Klageren, en forbigået tilbudsgiver, hævdede, at udbudsproceduren ikke opfyldte standarderne for god forvaltningsskik, fordi i) evalueringen af tilbuddene ikke var behørigt dokumenteret, ii) der ikke var mulighed for at anmode om en intern administrativ prøvelse, og iii) den ikke garanterede anonymitet.

Ombudsmanden undersøgte sagen og konstaterede ingen fejl eller forsømmelser fra Rettens side. Ombudsmanden fremsatte imidlertid tre forslag til forbedring for Retten, nemlig at den i) krævede, at de interne evaluatorer underskrev og daterede evalueringsarkene for testene, ii) oprettede en intern klagemekanisme til behandling af klager fra afviste ansøgere og iii) anonymiserede testene af tilbudsgivere med henblik på den vurdering, som de interne evaluatorer foretog under evalueringsprocessen.

Klageren, en fairtrade-certificeringssammenslutning, anmodede Kommissionen om at udstede en afgørelse eller en uformel vejledningsskrivelse vedrørende foreneligheden af dens handelspraksis med EU's konkurrenceregler. Efter at Kommissionen havde afvist klagerens anmodning, anmodede klageren om aktindsigt i Kommissionens sagsakter. Klageren anfægtede Kommissionens beslutning om ikke at give fuld aktindsigt i sin interne korrespondance og et internt notat.

Ombudsmanden redegjorde i forbindelse med sin undersøgelse for sit foreløbige synspunkt om, at Kommissionen havde redigeret flere oplysninger end strengt nødvendigt. Ombudsmanden glæder sig over, at Kommissionen har gennemgået de pågældende dokumenter på ny og besluttet at give bredere aktindsigt. Hun mener derfor, at sagen er løst.

Klageren, som deltog i en EPSO-ansættelsesprocedure, reserverede ikke en dato til sin computerbaserede prøve inden for den fastsatte frist, og han blev derfor udelukket fra proceduren. Klageren hævdede, at EPSO ikke havde sendt ham en invitation til at booke prøven. EPSO insisterede på, at der var blevet sendt en indbydelse. Ombudsmandens undersøgelseshold gennemgik EPSO's sagsakter og fandt ingen tegn på tekniske problemer, der kunne have resulteret i, at klageren ikke havde modtaget den automatiske indbydelse til at aflægge den computerbaserede prøve i tide. Ombudsmanden konstaterede derfor ingen fejl eller forsømmelser fra EPSO's side.

Denne sag vedrørte EU's delegation i Armeniens påståede ulovlige og/eller urimelige beslutning om at opsige en tilskudskontrakt vedrørende et projekt, der blev gennemført i Armenien og Jordan, til skade for klageren, en italiensk NGO, der er aktiv inden for udviklingssamarbejde. Efter en omhyggelig vurdering af alle kendsgerninger og argumenter konkluderede Ombudsmanden, at delegationens forklaring på afgørelsen om opsigelse var ufuldstændig. Ombudsmanden foreslog derfor, at Kommissionen i sin tilsynsrolle over for EU-delegationerne gav klageren en mere omfattende forklaring på årsagerne til at afslutte projektet.

Som svar på Ombudsmandens forslag erklærede Kommissionen, at delegationen havde taget hensyn til alle relevante faktorer, da den besluttede at opsige kontrakten. Den erkendte imidlertid, at begrundelsen for at bringe tilskuddet til ophør muligvis ikke var tilstrækkelig omfattende. Den sendte derfor Ombudsmanden en skrivelse, som delegationen havde sendt til klageren, hvori den redegjorde for alle de faktorer, den tog hensyn til i sin vurdering.

Ombudsmanden mente, at Kommissionen havde taget skridt til at løse sagen, og besluttede derfor at afslutte sagen.

Denne sag vedrørte EU's delegation i Armeniens påståede ulovlige og/eller urimelige beslutning om at opsige en tilskudskontrakt vedrørende et projekt, der blev gennemført i Armenien og Jordan, til skade for klageren, en italiensk NGO, der er aktiv inden for udviklingssamarbejde. Efter en omhyggelig vurdering af alle kendsgerninger og argumenter konkluderede Ombudsmanden, at delegationens forklaring på afgørelsen om opsigelse var ufuldstændig. Ombudsmanden foreslog derfor, at Kommissionen i sin tilsynsrolle over for EU-delegationerne gav klageren en mere omfattende forklaring på årsagerne til at afslutte projektet.

Som svar på Ombudsmandens forslag erklærede Kommissionen, at delegationen havde taget hensyn til alle relevante faktorer, da den besluttede at opsige kontrakten. Den erkendte imidlertid, at begrundelsen for at bringe tilskuddet til ophør muligvis ikke var tilstrækkelig omfattende. Den sendte derfor Ombudsmanden en skrivelse, som delegationen havde sendt til klageren, hvori den redegjorde for alle de faktorer, den tog hensyn til i sin vurdering.

Selv om klageren gav udtryk for sin utilfredshed med Kommissionens svar på hendes forslag til en mindelig løsning, mente Ombudsmanden, at Kommissionen havde taget skridt til at løse problemet. Hun besluttede derfor at lukke sagen.

Klagen blev indgivet mod Kommissionen af en repræsentant for en gruppe borgere, der havde fremsat et europæisk borgerinitiativ. Det vedrørte systemet til onlineindsamling af underskrifter og hosting af sådanne systemer på Kommissionens servere samt mulighederne for at ændre et borgerinitiativ, efter at det var blevet indsendt til registrering. På grundlag af den gældende lovgivning fandt Ombudsmanden, at Kommissionens holdning var rimelig. Hun konkluderede derfor, at Kommissionen ikke havde begået fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden bemærkede, at hun havde tillid til, at Kommissionen ville tage hensyn til hendes synspunkter i forbindelse med revisionen af forordningen om det europæiske borgerinitiativ i 2015.

Ombudsmanden foreslog, at så snart den foreløbige vurdering af et forslag til initiativ viser, at initiativet ikke opfylder registreringskriterierne, kunne Kommissionen, hvis initiativtageren har meddelt den, at den ønsker at anvende sit eget onlineindsamlingssystem, underrette initiativtageren herom så hurtigt som muligt for at undgå, at sidstnævnte pådrager sig unødvendige økonomiske og organisatoriske bestræbelser.

Sagen vedrørte rimeligheden af Europa-Kommissionens inddrivelse af en del af sit finansielle bidrag til klageren, en virksomhed, i forbindelse med et EU-finansieret projekt. Kommissionen indrømmede, at den havde begået visse fejl ved beregningen af det beløb, der skulle tilbagesøges, og undskyldte. Den gav også afkald på en del af sit krav om "likvideret erstatning", idet den fandt, at det ville være uforholdsmæssigt. Under disse omstændigheder fandt Ombudsmanden, at der ikke var tale om vedvarende fejl eller forsømmelser, og traf ingen yderligere foranstaltninger.

Klageren, en fødevarevirksomhedsleder, ønskede at få sit produkt mærket med en sundhedsanprisning vedrørende appetitmoderation og vægttab. Den indsendte derfor sin sundhedsanprisning til de relevante nationale myndigheder, som derefter forelagde den for Kommissionen til vurdering i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i henhold til godkendelsesproceduren i forordning (EF) nr. 1924/2006. På grund af en fejl begået af de nationale myndigheder blev sundhedsanprisningen imidlertid fjernet fra den liste, der var sendt til Kommissionen. De nationale myndigheders efterfølgende anmodning til Kommissionen om at genindsætte sundhedsanprisningen på den liste, der blev forelagt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), blev afvist af Kommissionen. Klageren henvendte sig til Ombudsmanden med påstand om, at Kommissionen med urette havde afvist denne anmodning. Ombudsmanden undersøgte sagen og fandt, at Kommissionens begrundelse for afslaget var korrekt. Hun konkluderede, at Kommissionen ikke havde begået fejl eller forsømmelser, og afsluttede sagen.

Klagen i denne sag var, at Europa-Kommissionen havde handlet uretfærdigt ved at søge at inddrive en del af den finansielle støtte til et EU-finansieret projekt. Klageren var en nonprofitorganisation og sagde, at det ikke var muligt for den at opfylde de tilbagebetalingsbetingelser, som Kommissionen havde fastsat. Efter at have behandlet klagen, der blev indgivet i oktober 2012, fremsatte Ombudsmanden et forslag til Kommissionen om en mindelig løsning på spørgsmålet. Ombudsmanden foreslog, at Kommissionen forlængede den periode, hvor klageren skulle tilbagebetale pengene, og at Kommissionen også ville overveje at give afkald på kravet om, at klageren skulle stille en garanti til dækning af det beløb, der skulle tilbagebetales. Kommissionen accepterede dette forslag. Ved afslutningen af sagen foreslog Ombudsmanden parterne, at de skulle tage direkte kontakt for at udarbejde disse forligsordninger.