(Fremstillet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand (1))

ÅRSAGERNE TIL UNDERSØGELSEN PÅ EGET INITIATIV

Baggrund

Den 20. marts 1996 ansøgte Internationaler Hilfsfonds e.V. ("IH", en tysk NGO), til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand ("ECHO") og anmodede om tilladelse til at undertegne "rammepartnerskabsaftalen". Som hovedregel udfører ECHO sit humanitære arbejde med partnerorganisationer, der har underskrevet fiskeripartnerskabsaftalen, som definerer partnernes roller, rettigheder og forpligtelser og de gældende lovbestemmelser. Dette gør det muligt for ECHO at gå hurtigt videre uden at skulle kontrollere, at en gennemførelsesorganisation er støtteberettiget hver gang.

IH's ansøgning blev afvist den 19. juli 2001.

Den måde, hvorpå Kommissionen behandlede denne ansøgning, blev kritiseret af IH og gav i sidste ende anledning til to klager indgivet af IH (klage 1702/2001/GG og 2862/2004/GG) og en undersøgelse på eget initiativ (OI/4/2005/GG). Nærmere oplysninger om baggrunden findes i Ombudsmandens afgørelser om disse to klager og i det udkast til henstilling, der blev fremsat i sag OI/4/2005/GG(2).

Klage 1155/2006/GG

Den 11. april 2006 indgav IH en klage til Ombudsmanden (klage 1155/2006/GG), som vedrørte et internt notat, som Kommissionen havde udarbejdet den 11. september 2001, og som vedrørte IH.

I dette notat meddelte S., en af ECHO's kontorchefer, lederne af fire andre ECHO-enheder, at hendes kontor var blevet kontaktet af en anden tjenestegren i Kommissionen, nemlig Samarbejdskontoret EuropeAid ("AIDCO"), som havde underrettet den om a) visse problemer, som den havde med IH i forbindelse med en kontrakt, og b) det forhold, at AIDCO derfor havde besluttet at opsige denne kontrakt med IH og inddrive 37 741 EUR af et forskud på 50 902 EUR. Kopi af de relevante dokumenter, som ECHO havde modtaget fra AIDCO, var vedlagt notatet.

S. tilføjede, at IH i nogle år havde presset ECHO til at underskrive fiskeripartnerskabsaftalen, og at den "for nylig havde angrebet ECHO for dårlig forvaltning [sic] i udvælgelsesproceduren for partnere, manglende gennemsigtighed og diskrimination". Notatet var vedlagt en kopi af dens korrespondance om disse spørgsmål med IH.

S. afsluttede med at informere adressaterne for notatet om, at hun "ville være taknemmelig, hvis De ville sikre, at Deres personale underrettes om situationen, så vi kan undgå enhver involvering i denne NGO."

IH henviste også til et brev fra samme person til Struan Stevenson, medlem af Europa-Parlamentet den 6. november 2001. I dette brev anførte S., at IH ved at nægte at underkaste sig en revision havde "udelukket sig selv fra processen" for undertegnelsen af fiskeripartnerskabsaftalen. S. tilføjede følgende bemærkning: "Hvis Internationaler Hilfsfonds indvilger i at underkaste sig en revision i sine lokaler, vil ECHO tage sin ansøgning op til fornyet overvejelse, og kun under disse omstændigheder vil ECHO kunne afgøre, om NGO'en er støtteberettiget."

Ifølge IH viste disse dokumenter, at Kommissionen havde organiseret en diskriminerende adfærd bag ryggen. IH hævdede også, at Kommissionen ved at undlade at nævne, at den havde besluttet at suspendere IH (som det fremgår af notatet af 11. september 2001), havde løjet for og vildledt parlamentsmedlemmet. Efter IH's opfattelse havde Kommissionen også vildledt Ombudsmanden.

IH bemærkede, at den havde gjort Kommissionen opmærksom på dette spørgsmål i en skrivelse af 10. april 2006. I dette brev påpegede IH, at den først for nylig havde fået kendskab til dette notat.

Både klagen og IH's skrivelse af 10. april 2006 til Kommissionen, som klagen henviste til, rejste et betydeligt antal spørgsmål. Klagen henviste alene til seks artikler i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, som efter IH's opfattelse var blevet overtrådt (artikel 5, 6, 7, 11, 16 og 18). IH hævdede også, at de oplysninger vedrørende AIDCO-sagen, der var indeholdt i notatet af 11. september 2001 og i AIDCO-dokumenterne selv, var forkerte.

IH meddelte imidlertid efterfølgende Ombudsmanden, at den i slutningen af april 2006 havde fremlagt de samme faktiske omstændigheder for Retten i Første Instans. Ombudsmanden meddelte derfor IH, at han var nødt til at afvise klagen på grundlag af EF-traktatens artikel 195, hvorefter Ombudsmanden ikke kan behandle en klage, når de relevante faktiske omstændigheder er genstand for en retssag.

Klage 1434/2006/GG

Den 15. maj 2006 meddelte IH Ombudsmanden, at den havde besluttet at trække stævningen tilbage, som den havde indgivet til Domstolen. I en skrivelse, der blev sendt samme dag, fornyede IH sin klage til Ombudsmanden. Kommissionens brev af 15. maj 2006 blev derfor registreret som en ny klage (klage 1434/2006/GG).

Ombudsmandens tilgang

Ombudsmanden fandt, at det hverken var muligt eller praktisk muligt at forsøge at behandle alle de spørgsmål, som IH havde rejst i sin klage, hvoraf nogle syntes at vedrøre andre undersøgelser, der enten var under behandling eller allerede var afsluttet.

Efter Ombudsmandens opfattelse kan kernen i IH's sag sammenfattes som følger:

Klageren hævder i det væsentlige, at det fremgår af ECHO's interne notat af 11. september 2001, at Kommissionen uden at høre klageren besluttede at sortliste den med den begrundelse, at den havde fremsat påstande om fejl eller forsømmelser mod Kommissionen. Efter klagerens opfattelse handlede Kommissionen således på en diskriminerende, uforholdsmæssig, urimelig og urimelig måde. Klageren hævder endvidere, at Kommissionen ved at undlade at offentliggøre denne afgørelse vildledte både det medlem af Europa-Parlamentet, som den havde skrevet til den 6. november 2001, og Den Europæiske Ombudsmand.

Ombudsmanden anmodede derfor Kommissionen om en udtalelse om disse påstande.

Resultaterne af Ombudsmandens undersøgelse

I sin udtalelse anførte Kommissionen, at IH havde modtaget en kopi af det relevante notat den 15. januar 2002, da det havde fået aktindsigt i Kommissionens sagsakter. Efter Kommissionens opfattelse bør klagen derfor afvises i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut.

IH bekræftede i sine bemærkninger, at den allerede i januar 2002 havde modtaget en kopi af notatet af 11. september 2001. Den understregede imidlertid, at den på daværende tidspunkt ikke havde forstået betydningen af dette notat.

I artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut hedder det, at en klage "skal indgives senest to år efter den dato, hvor den person, der indgiver klagen, har fået kendskab til de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for den".

Klage 1434/2006/GG var baseret på indholdet af notatet af 11. september 2001. Men som IH har bekræftet i sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse, fik IH allerede i januar 2002 en kopi af dette notat. Ombudsmanden fandt, at sager var tænkelige, hvor det relevante tidspunkt, der udløser den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut, ikke er det tidspunkt, hvor der opnås en kopi af det relevante dokument, men det tidspunkt, hvor en klager indser, at dette dokument udgør (i det mindste efter hans mening) bevis for fejl eller forsømmelser. Dette kan f.eks. være tilfældet, når det pågældende dokument er omfattende, detaljeret og vanskeligt at forstå, og hvor klageren ikke kunne forventes at undersøge det straks og grundigt efter at have modtaget en kopi heraf.

Ombudsmanden bemærkede imidlertid, at den dokumenttekst, der er omhandlet i den foreliggende sag, dækker mindre end en halv side og ikke synes at være vanskelig at forstå.

Under disse omstændigheder fandt Ombudsmanden, at Kommissionens indsigelse var berettiget, og at klagen skulle afvises. Ombudsmanden fandt det hensigtsmæssigt at påpege, at det var gennem Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger, at han var blevet opmærksom på, at fristen i artikel 2, stk. 4, i hans statut ikke var blevet overholdt.

Ombudsmanden afsluttede derfor denne undersøgelse.

I betragtning af alvoren af de påstande, som IH fremsatte, mente Ombudsmanden imidlertid, at de burde undersøges i forbindelse med en undersøgelse på eget initiativ. Det forekommer nyttigt at bemærke, at artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut ikke finder anvendelse på undersøgelser på eget initiativ.

Yderligere overvejelser

I sin udtalelse om klage 1434/2006/GG havde Kommissionen, samtidig med at den fandt, at klagen ikke kunne antages til realitetsbehandling, også fremsat sine synspunkter vedrørende realiteten i IH's påstande. IH var blevet givet og gjort brug af muligheden for at fremsætte bemærkninger til denne udtalelse.

Ombudsmanden mener derfor ikke, at det er nødvendigt at anmode Kommissionen om en yderligere udtalelse inden for rammerne af denne undersøgelse på eget initiativ. I stedet kan resultaterne af undersøgelsen af klage 1434/2006/GG direkte anvendes i forbindelse med denne undersøgelse på eget initiativ.

Eftersom Kommissionens og IH's bemærkninger om, hvorvidt klage 1434/2006/GG kan antages til realitetsbehandling, ikke er relevante for denne nye undersøgelse, behøver de ikke at blive gengivet i den følgende tekst.

UNDERSØGELSEN

Kommissionens udtalelse

I sin udtalelse om klage 1434/2006/GG fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger til indholdet af IH's påstande:

Det var vigtigt at præcisere karakteren af notatet af 11. september 2001 og fortolke det i lyset af dets faktiske og tidsmæssige sammenhæng. I modsætning til IH's påstand kunne notatet ikke fremlægges som en afgørelse mod IH eller en ordre til andre enheder.

Notatet af 11. september 2001 var et internt dokument, der informerede andre kontorchefer i ECHO om de grunde til bekymring vedrørende IH, der blev givet udtryk for på et givet tidspunkt. De oplysninger, der blev gjort tilgængelige via dette notat, bestod af følgende:

• AIDCO fremsendte tre dokumenter til ECHO vedrørende en indtægtsordre vedrørende en kontrakt indgået mellem AIDCO og IH
  
• AIDCO havde for nylig kontaktet ECHO for at få yderligere oplysninger om IH;
  
• AIDCO informerede ECHO om de problemer, det havde med IH (ensidig ændring af partnerorganisationer i strid med kontrakten, alvorlig mangel på rapportering), hvilket havde ført til beslutningen om at opsige kontrakten og inddrive 37 741 EUR ud af 50 902 EUR;
  
• IH havde ansøgt om at underskrive fiskeripartnerskabsaftalen, men havde nægtet en revision af støtteberettigelsen, som skulle udføres af ECHO-revisorer i hovedsædet. Af disse grunde blev ansøgningen om undertegnelse af fiskeripartnerskabsaftalen afvist.

ECHO's mandat var primært at redde og bevare liv gennem de mest pålidelige gennemførelsespartnere. Oplysninger fra andre af Kommissionens tjenestegrene og ECHO, der rejser tvivl om en given NGO's finansielle og operationelle kapacitet, kunne ikke tilbageholdes fra andre enheder. Den regelmæssige udveksling af oplysninger inden for Kommissionen og inden for dens tjenestegrene måtte ses som en mekanisme, der sikrer forsvarlig økonomisk forvaltning og kontrol med finansielle risici. Endvidere måtte det understreges, at IH havde fuldt kendskab til de pågældende oplysninger.

På baggrund af ovenstående kunne notatet af 11. september 2001 ikke fremlægges som en kommissionsbeslutning eller et påbud til andre af ECHO's tjenestegrene om at sortliste IH med den begrundelse, at det havde fremsat påstande om fejl eller forsømmelser mod Kommissionen.

IH kunne ikke underbygge nogen påstand om sortlistning, da den ikke havde forelagt ECHO noget projektforslag siden juni 1996. Desuden havde IH ikke ansøgt om at underskrive den nye fiskeripartnerskabsaftale i 2004 efter udløbet af den tidligere fiskeripartnerskabsaftale i 2003. Under disse omstændigheder havde IH ikke forklaret, hvordan Kommissionen kunne have handlet på en diskriminerende, uforholdsmæssig, urimelig og urimelig måde.

Det, der kunne fremstå som et yderligere nyt element, nemlig påstanden om, at Kommissionen ved at undlade at offentliggøre den såkaldte beslutning om at sortliste IH vildledte både det medlem af Europa-Parlamentet, som ECHO skrev til den 6. november 2001, og Ombudsmanden, var ikke en kendsgerning, men en personlig fortolkning af de faktiske omstændigheder. Dette var en meget alvorlig og alvorlig beskyldning, ikke kun mod Kommissionen, men også mod individuelle tjenestemænd.

Henset til arten og indholdet af notatet af 11. september 2001 fandt ECHO ikke, at det var relevant for besvarelsen til MEP'en, og at det derfor var nødvendigt at vedlægge det. Kommissionen kunne derfor ikke tilslutte sig IH's påstand om, at den havde vildledt parlamentsmedlemmet, som den skrev til den 6. november 2001, og Ombudsmanden.

Kommissionen fandt derfor, at IH's påstande var ubegrundede.

IH's bemærkninger

Kommissionens udtalelse blev videresendt til IH. I sine bemærkninger til denne udtalelse fastholdt IH sine påstande. IH gjorde gældende, at eftersom ECHO's hierarkiske struktur ikke gjorde det muligt for S. at blive aktiv af egen vilje, var det klart, at der forud for notatet af 11. september 2001 var blevet truffet en beslutning om boykot af IH, som var blevet vedtaget af ECHO's direktører eller generaldirektør. Det var umuligt at antage, at S. kunne have truffet en sådan beslutning alene og uden hendes overordnedes samtykke. Der skal i det mindste have været et internt notat om baggrunden for denne afgørelse. Der blev imidlertid ikke fundet noget sådant notat i sagen, som ECHO havde stillet til rådighed for klageren. ECHO havde derfor ikke givet behørig aktindsigt. Ombudsmanden bør også finde fejl eller forsømmelser i denne henseende.

Kommissionens udtalelse indeholdt ingen beklagelser. Ombudsmanden bør derfor indtage en fast holdning for at forhindre, at sådanne fejl og forsømmelser sker igen i fremtiden.

AFGØRELSEN

1 De relevante faktiske omstændigheder og omfanget af denne undersøgelse

1.1 Den 20. marts 1996 indgav Internationaler Hilfsfonds e.V. ("IH", en tysk NGO) en ansøgning til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand (ECHO). I denne ansøgning anmodede IH om tilladelse til at underskrive "rammepartnerskabsaftalen" ("FPA"). Som hovedregel udfører ECHO sit humanitære arbejde med partnerorganisationer, der har underskrevet fiskeripartnerskabsaftalen, som definerer partnernes roller, rettigheder og forpligtelser og de gældende lovbestemmelser. Dette gør det muligt for ECHO at gå hurtigt videre uden at skulle kontrollere, at en gennemførelsesorganisation er støtteberettiget hver gang.

IH's ansøgning blev afvist den 19. juli 2001.

1.2 Den måde, hvorpå Kommissionen behandlede denne ansøgning, blev kritiseret af IH og gav i sidste ende anledning til to klager indgivet af IH (klage 1702/2001/GG og 2862/2004/GG) og en undersøgelse på eget initiativ (OI/4/2005/GG). Nærmere oplysninger om baggrunden findes i Ombudsmandens afgørelser om disse to klager og i det udkast til henstilling, der blev fremsat i sag OI/4/2005/GG(3).

1.3 Den 11. september 2001 skrev S., en af ECHO's kontorchefer, et internt notat om IH. I dette notat meddelte hun lederne af fire andre ECHO-enheder, at hendes kontor var blevet kontaktet af en anden tjenestegren i Kommissionen, nemlig Samarbejdskontoret EuropeAid ("AIDCO"), som havde informeret den om "de problemer, som AIDCO har med denne NGO (ensidig ændring af partnerorganisationer i strid med kontrakten, alvorlig manglende rapportering"), og om, at AIDCO derfor havde besluttet at opsige en kontrakt med IH og inddrive 37 741 EUR af et forskud på 50 902 EUR.

S. tilføjede, at IH i nogle år havde presset ECHO til at underskrive fiskeripartnerskabsaftalen, og at den "for nylig havde angrebet ECHO for dårlig forvaltning [sic] i udvælgelsesproceduren for partnere, manglende gennemsigtighed og diskrimination".

S. afsluttede med at informere adressaterne for notatet om, at hun "ville være taknemmelig, hvis De ville sikre, at Deres personale underrettes om situationen, så vi kan undgå enhver involvering i denne NGO."

1.4 Den 6. november 2001 skrev S. til et medlem af Europa-Parlamentet Struan Stevenson. I dette brev anførte S., at IH ved at nægte at underkaste sig en revision havde "udelukket sig selv fra processen" for undertegnelsen af fiskeripartnerskabsaftalen. S. tilføjede følgende bemærkning: "Hvis Internationaler Hilfsfonds indvilger i at underkaste sig en revision i sine lokaler, vil ECHO tage sin ansøgning op til fornyet overvejelse, og kun under disse omstændigheder vil ECHO kunne afgøre, om NGO'en er støtteberettiget."

1.5 IH klagede i 2006 til Ombudsmanden. Dens første klage (1155/2006/GG) blev afvist på grundlag af EF-traktatens artikel 195, da det viste sig, at IH efterfølgende havde forelagt sin sag for Fællesskabets retsinstanser.

1.6 Efter at sagen var blevet trukket tilbage, indgav IH endnu en klage (1434/2006/GG). Ombudsmanden besluttede at indlede en undersøgelse af denne klage.

Ombudsmanden fandt imidlertid, at det hverken var muligt eller praktisk muligt at forsøge at behandle alle de spørgsmål, som IH havde rejst i sin klage, hvoraf nogle syntes at vedrøre andre undersøgelser, der enten var under behandling eller allerede var afsluttet.

Efter Ombudsmandens opfattelse kan kernen i IH's sag sammenfattes som følger:

Klageren hævder i det væsentlige, at det fremgår af ECHO's interne notat af 11. september 2001, at Kommissionen uden at høre klageren besluttede at sortliste den med den begrundelse, at den havde fremsat påstande om fejl eller forsømmelser mod Kommissionen. Efter klagerens opfattelse handlede Kommissionen således på en diskriminerende, uforholdsmæssig, urimelig og urimelig måde. Klageren hævder endvidere, at Kommissionen ved at undlade at offentliggøre denne afgørelse vildledte både det medlem af Europa-Parlamentet, som den havde skrevet til den 6. november 2001, og Den Europæiske Ombudsmand.

1.7 Ombudsmanden anmodede derfor Kommissionen om en udtalelse om disse påstande.

1.8 I sin udtalelse meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at IH allerede i januar 2002 havde modtaget en kopi af notatet af 11. september 2001. IH har i sine bemærkninger bekræftet dette. På baggrund af disse faktiske omstændigheder fandt Ombudsmanden, at IH's klage skulle afvises, da det således var blevet fastslået, at IH ikke havde overholdt artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut, ifølge hvilken en klage "skal indgives senest to år efter den dato, hvor klageren fik kendskab til de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for den".

1.9 I betragtning af alvoren af de påstande, som klageren har fremsat, fandt Ombudsmanden imidlertid, at disse påstande burde undersøges. Han indledte derfor denne undersøgelse på eget initiativ.

1.10 I sin udtalelse om klage 1434/2006/GG havde Kommissionen, selv om den fandt, at klagen ikke kunne antages til realitetsbehandling, også fremsat sine synspunkter vedrørende realiteten i IH's påstande. IH var blevet givet og gjort brug af muligheden for at fremsætte bemærkninger til denne udtalelse. Ombudsmanden fandt derfor, at det ikke var nødvendigt at anmode Kommissionen om en yderligere udtalelse inden for rammerne af denne undersøgelse på eget initiativ. I stedet kunne resultaterne af undersøgelsen af klage 1434/2006/GG anvendes direkte i forbindelse med denne undersøgelse på eget initiativ.

1.11 IH fremsatte i sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse i sag 1434/2006/GG endnu en påstand om, at ECHO angiveligt ikke havde givet behørig aktindsigt. Ombudsmanden finder, at det hverken er nødvendigt eller berettiget at undersøge denne yderligere påstand i denne undersøgelse på eget initiativ. Denne undersøgelse vedrører således udelukkende de påstande, som Kommissionen blev anmodet om at fremsætte bemærkninger til i sag 1434/2006/GG.

2 Kommissionens påståede sortliste over IH

2.1 IH gjorde i det væsentlige gældende, at det fremgik af ECHO's interne notat af 11. september 2001, at Kommissionen uden at høre IH havde besluttet at sortliste den med den begrundelse, at den havde fremsat påstande om fejl eller forsømmelser mod Kommissionen. Efter IH's opfattelse har Kommissionen således handlet på en diskriminerende, uforholdsmæssig, urimelig og urimelig måde.

2.2 I sin udtalelse understregede Kommissionen, at det var vigtigt at præcisere karakteren af notatet af 11. september 2001 og at fortolke det i lyset af dets faktiske og tidsmæssige sammenhæng. Kommissionen gjorde gældende, at notatet af 11. september 2001 var et internt dokument, der informerede andre kontorchefer i ECHO om de grunde til bekymring vedrørende IH, der var blevet givet udtryk for på et givet tidspunkt. Det tilføjede, at ECHO's mandat primært var at redde og bevare liv gennem de mest pålidelige gennemførelsespartnere. Oplysninger fra andre af Kommissionens tjenestegrene og ECHO, der rejser tvivl om en given NGO's finansielle og operationelle kapacitet, kunne ikke tilbageholdes fra andre enheder. Kommissionen fremførte endvidere, at den regelmæssige udveksling af oplysninger inden for dens tjenestegrene måtte betragtes som én mekanisme, der sikrer forsvarlig økonomisk forvaltning og kontrol med finansielle risici. På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at notatet af 11. september 2001 ikke kunne fremlægges som en kommissionsbeslutning eller et påbud til andre af ECHO's tjenestegrene om at sortliste IH med den begrundelse, at den havde fremsat påstande om fejl eller forsømmelser mod Kommissionen.

Kommissionen gjorde endvidere gældende, at IH ikke kunne underbygge nogen påstand om sortlistning, da den ikke havde forelagt ECHO noget projektforslag siden juni 1996. Desuden havde IH ikke ansøgt om at underskrive den nye fiskeripartnerskabsaftale i 2004 efter udløbet af den tidligere fiskeripartnerskabsaftale i 2003.

Kommissionen fandt, at H under disse omstændigheder ikke havde forklaret, hvordan Kommissionen kunne have handlet på en diskriminerende, uforholdsmæssig, urimelig og urimelig måde.

2.3 IH gjorde i sine bemærkninger gældende, at eftersom ECHO's hierarkiske struktur ikke gjorde det muligt for S. at blive aktiv af egen vilje, var det klart, at notatet af 11. september 2001 var blevet vedtaget af ECHO's direktører eller generaldirektør. Efter IH's opfattelse var det umuligt at antage, at fru S. kunne have truffet en sådan afgørelse alene og uden hendes overordnedes samtykke.

2.4 God forvaltningsskik kræver, at Fællesskabets institutioner og organer afholder sig fra forskelsbehandling, sikrer, at de foranstaltninger, de træffer, står i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål, undgår at misbruge deres beføjelser og handler retfærdigt (se artikel 5, 6, 7 og 11 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik(4)).

2.5 Ombudsmanden mener, at det, som Kommissionen har foreslået, er nødvendigt at undersøge karakteren af og konteksten for notatet af 11. september 2001.

2.6 Det fremgår af en gennemgang af dette notat, at ophavsmanden havde til hensigt at informere andre ECHO-enheder om visse betænkeligheder i forbindelse med IH. Ombudsmanden er enig i, at Kommissionens tjenestegrene skal kunne udveksle oplysninger, der kan være relevante for det arbejde, de udfører indbyrdes. Efter Ombudsmandens opfattelse var S. derfor berettiget til at fremsende oplysninger, som hun havde modtaget (fra AIDCO), eller som hun allerede var i besiddelse af (for så vidt angår IH's ansøgning om at underskrive fiskeripartnerskabsaftalen), til andre enheder inden for ECHO. IH har i sine bemærkninger gjort gældende, at oplysningerne i det pågældende notat ikke var korrekte. Ombudsmanden mener imidlertid, at der ikke er behov for, at han behandler dette spørgsmål i denne undersøgelse. Det er klart, at ECHO's notat af 11. september 2001 ikke begrænser sig til at give oplysninger.

2.7 I sidste afsnit af det relevante notat informerede fru S. adressaterne for notatet om, at hun "ville være taknemmelig, hvis De ville sikre, at Deres personale underrettes om situationen, så vi kan undgå enhver involvering i denne NGO." Det er klart, at forfatteren af det relevante notat forventede, at adressaterne ville træffe visse foranstaltninger, og at denne foranstaltning skulle føre til, at ECHO kunne undgå "enhver involvering" med IH. Efter Ombudsmandens opfattelse kan det således ikke for alvor hævdes, at notatet af 11. september 2001 blot informerede andre af ECHO's tjenestegrene om visse faktiske omstændigheder.

2.8 IH mener, at den relevante passage udgør en "beslutning" truffet af Kommissionen. Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen har gjort indsigelse mod denne fortolkning og har gjort gældende, at notatet hverken kan fortolkes som en afgørelse eller en ordre til andre af ECHO's tjenestegrene. Det er korrekt, at det relevante notat efter en ordlydsfortolkning ikke henviser til nogen beslutning truffet af Kommissionen eller til instrukser, der er givet eller skal gives til andre ECHO-enheder. Det er imidlertid helt klart, at det resultat, som forfatteren af notatet ønskede at opnå, var, at de enheder, som hendes notat var rettet til, ikke ville indgå nogen forpligtelser med IH. Det er endvidere klart, at notatets ophavsmand havde til hensigt at anlægge samme fremgangsmåde med hensyn til sin egen enhed. Efter Ombudsmandens opfattelse er det således klart, at dette notat rent faktisk havde til formål at sortliste IH for så vidt angår ECHO.

2.9 Det er korrekt, at notatets ophavsmand, der er leder af en af ECHO's enheder, ud fra et juridisk synspunkt ikke synes at have haft beføjelse til at påtvinge lederne af ECHO's andre enheder, som hun rettede sit notat til, sine synspunkter. Ombudsmanden mener imidlertid, at det ikke er nødvendigt at spekulere, som IH har gjort i sine bemærkninger, om eventuelle afgørelser truffet af forfatterens hierarkiske overordnede, som måske eller måske ikke er gået forud for dette notat. Det forholder sig ikke desto mindre således, at lederen af en af ECHO's enheder klart informerede lederne af ECHO's øvrige enheder om, at hun ønskede, at IH reelt blev sortlistet, og at hun tydeligvis forventede, at hendes anmodning herom ville blive efterkommet af adressaterne for hendes notat. Ombudsmanden bemærker endvidere, at Kommissionen ikke har henvist til nogen indsigelser, der måtte være blevet rejst af notens adressater eller af forfatterens hierarkiske overordnede. Tværtimod tyder Kommissionens udtalelse klart på, at Kommissionen fortsat mener, at S. handlede korrekt ved at sende dette notat til sine kolleger i ECHO.

2.10 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen ikke har gjort gældende, at de "problemer" med IH, som notatet af 11. september 2001 henviste til, ville have givet den ret til at sortliste IH. Det skal bemærkes, at disse problemer reelt er begrænset til en tvist vedrørende en specifik kontrakt indgået med IH af AIDCO og en uenighed om hensigtsmæssigheden af en revision foreslået af ECHO. Efter Ombudsmandens opfattelse er der intet, der tyder på, at disse forhold kunne have givet ECHO ret til at afstå fra enhver involvering med IH i fremtiden.

2.11 Endvidere skal det bemærkes, at det afgørende sidste afsnit i notatet af 11. september 2001 umiddelbart forud for dette punkt vedrører den omstændighed, at IH for nylig havde fremsat påstande om fejl eller forsømmelser over for ECHO. Indholdet og strukturen i notatet af 11. september 2001 synes at tyde på, at disse påstande var en central faktor, der fik S. til at bede sine kolleger om at informere deres enheder om IH, således at ECHO kunne "undgå enhver involvering i denne NGO". Ombudsmanden kan imidlertid ikke acceptere, at en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan stiller en NGO ringere alene med den begrundelse, at den har klaget over fejl eller forsømmelser. Desuden bør det ikke glemmes, at Ombudsmandens undersøgelser af ECHO's behandling af IH's anmodning om at underskrive fiskeripartnerskabsaftalen har bekræftet, at der faktisk var alvorlige tilfælde af fejl eller forsømmelser.

2.12 Med hensyn til Kommissionens argument om, at IH ikke havde bevist, at den var blevet sortlistet, da den ikke havde forelagt ECHO nogen projektforslag siden 1996, finder Ombudsmanden det nødvendigt at fastslå, at han finder dette argument overraskende, og at han mener, at det er helt forkert. Det fremgår klart af notatet af 11. september 2001, at S. ikke ønskede, at ECHO skulle deltage i IH, og at hun anmodede lederne af ECHO's øvrige enheder om at handle i overensstemmelse hermed. Under sådanne omstændigheder er det derfor yderst vanskeligt at forestille sig, hvordan eventuelle projektforslag, som IH ville have indgivet, kunne have været en succes.

2.13 På baggrund af ovenstående mener Ombudsmanden, at ECHO ikke har overholdt forpligtelsen til at afholde sig fra forskelsbehandling, da ECHO hovedsagelig eller i det mindste også sortlistede IH på grund af den omstændighed, at ECHO havde fremsat påstande om fejl eller forsømmelser mod Kommissionen. Han mener endvidere, at ECHO har gjort brug af en foranstaltning, der klart står i misforhold til de betænkeligheder, som ECHO måtte have haft med hensyn til IH. Ombudsmanden mener også, at ECHO opførte sig uretfærdigt ved at handle, som det gjorde. Endelig kan Ombudsmanden kun konkludere, at ECHO har misbrugt sine beføjelser i den foreliggende sag ved at sortliste en NGO uden god grund.

3 Den påståede vildledning af et medlem af Europa-Parlamentet og Ombudsmanden

3.1 IH gjorde gældende, at Kommissionen ved at undlade at offentliggøre sin beslutning om at sortliste den havde vildledt både det medlem af Europa-Parlamentet, som den havde skrevet til den 6. november 2001, og Den Europæiske Ombudsmand.

3.2 I sin udtalelse gjorde Kommissionen gældende, at IH's påstand ikke var en faktisk omstændighed, men en personlig fortolkning af de faktiske omstændigheder. Den tilføjede, at dette var en meget alvorlig og alvorlig påstand, ikke kun mod Kommissionen, men også mod individuelle tjenestemænd. Kommissionen gjorde gældende, at ECHO i betragtning af arten og indholdet af notatet af 11. september 2001 ikke havde fundet, at det var relevant for besvarelsen, der blev sendt til MEP'en. Den tilføjede, at den derfor ikke kunne tilslutte sig IH's påstand om, at det havde vildledt parlamentsmedlemmet, som det havde skrevet til den 6. november 2001, og Ombudsmanden.

3.3 Ombudsmanden mener, at han kan være kortfattet med hensyn til denne påstand. Det fremgik klart af S.'s skrivelse af 6. november 2001 til Stevenson, at det ville tage IH's ansøgning om at underskrive fiskeripartnerskabsaftalen op til fornyet overvejelse alene på betingelse af, at IH accepterede at underkaste sig en revision. Den samme person havde imidlertid kun to måneder tidligere i sit notat af 11. september 2001 gjort det klart, at hun ønskede, at ECHO ikke skulle være involveret i denne NGO. Det er derfor yderst vanskeligt at se, hvordan en ny ansøgning fra IH kunne have været vellykket, selv om sidstnævnte havde indvilliget i en revision. Kommissionen har hverken gjort gældende eller godtgjort, at S. havde ændret mening, eller at ECHO havde afvist den fremgangsmåde, der var anført i hendes notat af 11. september 2001, da skrivelsen til Stevenson MEP blev sendt den 6. november 2001. ECHO's skrivelse af 6. november 2001 gav således indtryk af, at den manglende revision var det eneste mulige problem, der forhindrede en undersøgelse af en ny ansøgning fra IH, uden at oplyse, at afsenderen af skrivelsen allerede havde gjort det klart, at hun ikke ønskede, at ECHO overhovedet skulle involvere sig i denne NGO.

3.4 Under disse omstændigheder finder Ombudsmanden sig nødsaget til at konkludere, at skrivelsen af 6. november 2001 faktisk var vildledende og tilbøjelig til at vildlede det pågældende parlamentsmedlem.

3.5 Hvad angår anden del af IH's påstand skal der tages hensyn til, at Ombudsmandens undersøgelser i tidligere sager vedrørte behandlingen af IH's anmodning om at underskrive fiskeripartnerskabsaftalen indtil det tidspunkt, hvor ECHO afslog denne ansøgning den 19. juli 2001. Selv om det klart ville have været nyttigt, hvis Ombudsmanden havde fået kendskab til notatet af 11. september 2001 i disse undersøgelser, mener Ombudsmanden, at der ikke er tilstrækkelige beviser til, at han kan nå frem til den konklusion, at ECHO har vildledt ham med hensyn til dette notat.

4 Konklusion

4.1 På baggrund af sine undersøgelser af den foreliggende sag konkluderer Ombudsmanden, at Kommissionen har begået alvorlige tilfælde af fejl og forsømmelser, både hvad angår ECHO's notat af 11. september 2001 og ECHO's skrivelse til MEP Stevenson af 6. november 2001.

4.2 IH har i sin oprindelige klage og i sine bemærkninger ikke fremsat nogen præcise påstande. Efter Ombudsmandens opfattelse er en formel undskyldning til både IH og det pågældende medlem af Europa-Parlamentet imidlertid det minimum, der kan forventes af Kommissionen under sådanne omstændigheder. Ombudsmanden mener imidlertid, at Kommissionen også bør overveje, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at forhindre, at sådanne tilfælde af fejl eller forsømmelser opstår i fremtiden.

4.3 På baggrund af ovenstående fremsætter Ombudsmanden følgende udkast til henstilling til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Ombudsmandens statut:

Udkastet til henstilling

Kommissionen bør både over for IH og Struan Stevenson undskylde de alvorlige tilfælde af fejl og forsømmelser, som den har begået i forbindelse med ECHO's interne notat af 11. september 2001 og ECHO's skrivelse af 6. november 2001 til Europa-Parlamentet. Den bør også overveje, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at forhindre, at sådanne tilfælde af fejl eller forsømmelser opstår i fremtiden.

Kommissionen og IH vil blive underrettet om dette udkast til henstilling. En yderligere kopi af dette udkast til henstilling vil blive sendt til MEP Struan Stevenson. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Ombudsmandens statut sender Kommissionen en detaljeret udtalelse senest den 15. februar 2008. Den detaljerede udtalelse kan bestå i accept af Ombudsmandens afgørelse og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre udkastet til henstilling.

Strasbourg, den 14. november 2007

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Europa-Parlamentets afgørelse 94/262 af 9.3.1994 om ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af Ombudsmandens opgaver, EFT L 113, s. 15.

(2) Begge afgørelser og udkastet til henstilling findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(3) Begge afgørelser og udkastet til henstilling findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(4) Teksten til kodeksen findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).