(Udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand (1))

Årsagerne til den egennyttige undersøgelse

Baggrund

Den 20. marts 1996 ansøgte Internationaler Hilfsfonds e.V. ("IH", en tysk ngo, Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand ("ECHO") om tilladelse til at undertegne rammeaftalen om partnerskab ("FPA"). Som hovedregel udfører ECHO sit humanitære arbejde med partneragenturer, der har undertegnet fiskeripartnerskabsaftalen, som definerer partnernes roller, rettigheder og forpligtelser og de retlige bestemmelser, der finder anvendelse. Dette gør det muligt for ECHO at gå hurtigt frem uden at skulle kontrollere hver gang, at en gennemførelsesorganisation er støtteberettiget.

IH's ansøgning blev afslået den 19. juli 2001.

Den måde, hvorpå Kommissionen behandlede denne ansøgning, blev kritiseret af IH og gav i sidste ende anledning til to klager indgivet af IH (klage 1702/2001/GG og 2862/2004/GG) og en undersøgelse på eget initiativ (OI/4/2005/GG). Nærmere oplysninger om baggrunden findes i Ombudsmandens afgørelser om disse to klager og i udkastet til henstilling i sag OI/4/2005/GG (2).

Klage 1155/2006/GG

Den 11. april 2006 indgav IH en klage til Ombudsmanden (klage 1155/2006/GG), som vedrørte et internt notat, som Kommissionen havde udarbejdet den 11. september 2001, og som vedrørte IH.

I dette notat informerede S., en af ECHO's kontorchefer, lederne af fire andre ECHO-enheder om, at hendes kontor var blevet kontaktet af en anden tjenestegren i Kommissionen, Samarbejdskontoret EuropeAid ("AIDCO"), som havde informeret den om a) visse problemer, den havde med IH i forbindelse med en kontrakt, og b) det forhold, at AIDCO derfor havde besluttet at opsige denne kontrakt med IH og inddrive 37 741 EUR af et forskud på 50 902 EUR. Kopier af de relevante dokumenter, som ECHO havde modtaget fra AIDCO, var vedlagt notatet.

S. tilføjede, at IH i nogle år havde presset på for at få ECHO til at underskrive fiskeripartnerskabsaftalen, og at det "for nylig havde angrebet ECHO på grund af fejl eller forsømmelser i udvælgelsesproceduren for partnere, manglende gennemsigtighed og forskelsbehandling". Kopier af korrespondancen om disse spørgsmål med IH var vedlagt notatet.

S. afsluttede med at informere adressaterne for notatet om, at hun "ville være taknemmelig, hvis De ville sikre, at Deres medarbejdere blev informeret om situationen, så vi kan undgå enhver involvering i denne NGO."

IH henviste også til en skrivelse af 6. november 2001 fra samme person til Struan Stevenson, medlem af Europa-Parlamentet. I dette brev anførte S., at IH ved at nægte at underkaste sig en revision havde "udelukket sig selv fra processen" for undertegnelse af fiskeripartnerskabsaftalen. S. tilføjede følgende bemærkning: "Hvis Internationaler Hilfsfonds indvilger i at underkaste sig en revision i sine lokaler, vil ECHO tage sin ansøgning op til fornyet overvejelse, og kun under disse omstændigheder vil ECHO kunne træffe afgørelse om NGO'ens støtteberettigelse."

Ifølge IH viste disse dokumenter, at Kommissionen havde organiseret en diskriminerende adfærd bag dens ryg. IH hævdede også, at Kommissionen ved at undlade at nævne, at den havde besluttet at suspendere IH (som det fremgår af dens notat af 11. september 2001), havde løjet over for og bedraget MEP'en. Efter IH's opfattelse havde Kommissionen også vildledt Ombudsmanden.

IH bemærkede, at selskabet havde gjort Kommissionen opmærksom på spørgsmålet i en skrivelse af 10. april 2006. I dette brev påpegede IH, at den først for nylig havde fået kendskab til dette notat.

Både klagen og IH's skrivelse af 10. april 2006 til Kommissionen, som klagen henviste til, rejste en lang række spørgsmål. Klagen henviste alene til seks artikler i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, som efter IH's opfattelse var blevet overtrådt (artikel 5, 6, 7, 11, 16 og 18). IH gjorde ligeledes gældende, at oplysningerne om AIDCO-sagen i notatet af 11. september 2001 og i selve AIDCO-dokumenterne var forkerte.

IH meddelte imidlertid efterfølgende Ombudsmanden, at selskabet i slutningen af april 2006 havde fremlagt de samme faktiske omstændigheder for Retten i Første Instans. Ombudsmanden meddelte derfor IH, at han var nødt til at afvise klagen på grundlag af EF-traktatens artikel 195, hvorefter Ombudsmanden ikke kan behandle en klage, når de relevante faktiske omstændigheder er genstand for en retssag.

Klage 1434/2006/GG

Den 15. maj 2006 meddelte IH ombudsmanden, at den havde besluttet at trække den begæring, den havde indgivet til Retten, tilbage. I en skrivelse, der blev sendt samme dag, fornyede IH sin klage til Ombudsmanden. Kommissionens brev af 15. maj 2006 blev derfor registreret som en ny klage (klage 1434/2006/GG).

Ombudsmandens fremgangsmåde

Ombudsmanden fandt, at det hverken var muligt eller praktisk gennemførligt at forsøge at behandle alle de spørgsmål, som IH havde rejst i sin klage, hvoraf nogle syntes at vedrøre andre undersøgelser, der enten var under behandling eller allerede var afsluttet.

Efter Ombudsmandens opfattelse kan kernen i IH's sag sammenfattes som følger:

Klageren hævder i det væsentlige, at det fremgår af ECHO's interne notat af 11. september 2001, at Kommissionen uden at høre klageren besluttede at sortliste den med den begrundelse, at den havde fremsat påstande om fejl eller forsømmelser over for Kommissionen. Efter klagerens opfattelse handlede Kommissionen således på en diskriminerende, uforholdsmæssig, urimelig og uretfærdig måde. Klageren hævder endvidere, at Kommissionen ved at undlade at offentliggøre denne afgørelse vildledte både det medlem af Europa-Parlamentet, som den havde skrevet til den 6. november 2001, og Den Europæiske Ombudsmand.

Ombudsmanden anmodede derfor Kommissionen om en udtalelse om disse påstande.

Resultaterne af Ombudsmandens undersøgelse

Kommissionen anførte i sin udtalelse, at IH havde modtaget en kopi af det relevante notat den 15. januar 2002, da selskabet fik aktindsigt i Kommissionens sagsakter. Efter Kommissionens opfattelse bør klagen derfor afvises i henhold til artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut.

I sine bemærkninger bekræftede IH, at selskabet havde modtaget en kopi af notatet af 11. september 2001 allerede i januar 2002. Den understregede imidlertid, at den på daværende tidspunkt ikke havde forstået betydningen af dette notat.

I henhold til artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut skal en klage "indgives senest to år efter, at den person, der indgiver klagen, er blevet bekendt med de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for klagen".

Klage 1434/2006/GG var baseret på indholdet af notatet af 11. september 2001. Som IH har bekræftet i sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse, fik IH imidlertid en kopi af dette notat allerede i januar 2002. Ombudsmanden mente, at sager var tænkelige, når det relevante tidspunkt, der udløser den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut, ikke er det tidspunkt, hvor en kopi af det relevante dokument indhentes, men det tidspunkt, hvor en klager indser, at dette dokument (i det mindste efter hans opfattelse) udgør bevis for fejl eller forsømmelser. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det pågældende dokument er omfattende, detaljeret og vanskeligt at forstå, og hvis klageren ikke kan forventes at undersøge det straks og grundigt efter at have modtaget en kopi heraf.

Ombudsmanden bemærkede imidlertid, at teksten i det dokument, der er omtvistet i den foreliggende sag, dækker mindre end en halv side og ikke synes at være vanskelig at forstå.

Under disse omstændigheder fandt Ombudsmanden, at Kommissionens indsigelse var berettiget, og at klagen skulle afvises. Ombudsmanden fandt det hensigtsmæssigt at påpege, at det var gennem Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger, at han var blevet opmærksom på, at fristen i artikel 2, stk. 4, i hans statut ikke var blevet overholdt.

Ombudsmanden afsluttede derfor denne undersøgelse.

I betragtning af alvoren af IH's påstande fandt Ombudsmanden imidlertid, at de burde undersøges i en undersøgelse på eget initiativ. Det forekommer nyttigt at bemærke, at artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut ikke finder anvendelse på undersøgelser på eget initiativ.

Yderligere overvejelser

I sin udtalelse om klage 1434/2006/GG havde Kommissionen, selv om den var af den opfattelse, at klagen ikke kunne antages til realitetsbehandling, også udtalt sig om substansen i IH's påstande. IH havde fået og gjort brug af muligheden for at fremsætte bemærkninger til denne udtalelse.

Ombudsmanden mener derfor ikke, at der er behov for at anmode Kommissionen om en yderligere udtalelse inden for rammerne af denne undersøgelse på eget initiativ. I stedet kan resultaterne af undersøgelsen af klage 1434/2006/GG anvendes direkte i forbindelse med denne undersøgelse på eget initiativ.

Da Kommissionens og IH's bemærkninger vedrørende antageligheden af klage 1434/2006/GG ikke er relevante for denne nye undersøgelse, er det ikke nødvendigt at redegøre for dem i den følgende tekst.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

I sin udtalelse om klage 1434/2006/GG fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger til indholdet af IH's påstande:

Det var vigtigt at præcisere karakteren af notatet af 11. september 2001 og at fortolke det i lyset af dets faktiske og tidsmæssige sammenhæng. I modsætning til IH's påstand kunne notatet ikke fremlægges som en afgørelse mod IH eller en ordre til andre enheder.

Notatet af 11. september 2001 var et internt dokument, der informerede andre kontorchefer i ECHO om de grunde til bekymring vedrørende IH, der blev givet udtryk for på et givet tidspunkt. De oplysninger, der blev stillet til rådighed gennem dette notat, bestod af følgende:

• AIDCO fremsendte tre dokumenter til ECHO vedrørende en indtægtsordre vedrørende en kontrakt indgået mellem AIDCO og IH.
  
• AIDCO havde for nylig kontaktet ECHO for at få yderligere oplysninger om IH;
  
• AIDCO oplyste ECHO om de problemer, det havde med IH (ensidig udskiftning af partnerorganisationer i strid med kontrakten, alvorlig mangel på rapportering), som havde ført til dets beslutning om at opsige kontrakten og inddrive 37 741 EUR ud af 50 902 EUR;
  
• IH havde ansøgt om at underskrive rammepartnerskabsaftalen, men havde afvist en støtteberettigelsesrevision, som ECHO's revisorer skulle udføre i hovedsædet. Af disse grunde blev ansøgningen om undertegnelse af fiskeripartnerskabsaftalen afvist.

ECHO's mandat var primært at redde og bevare liv gennem de mest pålidelige gennemførelsespartnere. Oplysninger fra andre af Kommissionens tjenestegrene og ECHO selv, der sår tvivl om en given NGO's finansielle og operationelle kapacitet, kunne ikke tilbageholdes fra andre enheder. Den regelmæssige udveksling af oplysninger inden for Kommissionen og dens tjenestegrene skulle ses som en mekanisme til sikring af forsvarlig økonomisk forvaltning og kontrol med den finansielle risiko. Desuden måtte det understreges, at IH havde fuldt kendskab til de pågældende oplysninger.

På baggrund af ovenstående kunne notatet af 11. september 2001 ikke fremlægges som en kommissionsbeslutning eller et påbud til andre af ECHO's tjenestegrene om at sortliste IH med den begrundelse, at det havde rejst påstande om fejl eller forsømmelser over for Kommissionen.

IH kunne ikke underbygge nogen påstand om sortlistning, da selskabet ikke havde forelagt ECHO noget projektforslag siden juni 1996. Desuden havde IH ikke ansøgt om at undertegne den nye fiskeripartnerskabsaftale i 2004 efter udløbet af den tidligere fiskeripartnerskabsaftale i 2003. Under disse omstændigheder havde IH ikke forklaret, hvordan Kommissionen kunne have handlet på en diskriminerende, uforholdsmæssig, urimelig og urimelig måde over for IH.

Hvad der kunne fremstå som et yderligere nyt element, nemlig påstanden om, at Kommissionen ved at undlade at offentliggøre den såkaldte beslutning om at sortliste IH vildledte både det medlem af Europa-Parlamentet, som ECHO skrev til den 6. november 2001, og Ombudsmanden, var ikke en kendsgerning, men en personlig fortolkning af kendsgerningerne. Dette var en meget alvorlig og alvorlig påstand, ikke kun mod Kommissionen, men også mod individuelle tjenestemænd.

I lyset af karakteren og indholdet af notatet af 11. september 2001 fandt ECHO det ikke relevant for svaret til MEP'en og derfor nødvendigt at vedlægge det. Kommissionen kunne derfor ikke tilslutte sig IH's påstand om, at den havde vildledt det medlem af Europa-Parlamentet, som den skrev til den 6. november 2001, og Ombudsmanden.

Kommissionen fandt derfor, at IH's påstande var ubegrundede.

IH's bemærkninger

Kommissionens udtalelse blev fremsendt til IH. I sine bemærkninger til denne udtalelse fastholdt IH sine påstande. IH gjorde gældende, at eftersom ECHO’s hierarkiske struktur ikke gjorde det muligt for S. at blive aktiv af egen fri vilje, var det klart, at der forud for notatet af 11. september 2001 var blevet truffet en beslutning om at boykotte IH, som var blevet vedtaget af ECHO’s direktører eller generaldirektører. Det var umuligt at antage, at S. kunne have truffet en afgørelse af så stor betydning alene og uden sine overordnedes samtykke. Der skal i det mindste have været et internt notat om baggrunden for denne beslutning. Der blev imidlertid ikke fundet et sådant notat i sagsakterne, som ECHO havde gjort tilgængeligt for klageren. ECHO havde derfor ikke givet behørig aktindsigt i sine sagsakter. Ombudsmanden bør også finde fejl eller forsømmelser i denne henseende.

Kommissionens udtalelse indeholdt ingen beklagelser. Ombudsmanden bør derfor stå fast for at forhindre, at sådanne fejl eller forsømmelser gentager sig i fremtiden.

Afgørelsen

1 De relevante faktiske omstændigheder og omfanget af den foreliggende undersøgelse

1.1 Den 20. marts 1996 indgav Internationaler Hilfsfonds e.V. ("IH", en tysk NGO) en ansøgning til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand ("ECHO"). I denne ansøgning anmodede IH om tilladelse til at undertegne "rammepartnerskabsaftalen". Som hovedregel udfører ECHO sit humanitære arbejde med partneragenturer, der har undertegnet fiskeripartnerskabsaftalen, som definerer partnernes roller, rettigheder og forpligtelser og de retlige bestemmelser, der finder anvendelse. Dette gør det muligt for ECHO at gå hurtigt frem uden at skulle kontrollere hver gang, at en gennemførelsesorganisation er støtteberettiget.

IH's ansøgning blev afslået den 19. juli 2001.

1.2 Den måde, hvorpå Kommissionen behandlede denne ansøgning, blev kritiseret af IH og gav i sidste ende anledning til to klager indgivet af IH (klage 1702/2001/GG og 2862/2004/GG) og en undersøgelse på eget initiativ (OI/4/2005/GG). Nærmere oplysninger om baggrunden findes i Ombudsmandens afgørelser om disse to klager og i udkastet til henstilling i sag OI/4/2005/GG (3).

1.3 Den 11. september 2001 skrev S., en af ECHO's kontorchefer, et internt notat om IH. I dette notat informerede hun lederne af fire andre ECHO-enheder om, at hendes enhed var blevet kontaktet af en anden tjenestegren i Kommissionen, Samarbejdskontoret EuropeAid ("AIDCO"), som havde informeret den om "de problemer, som AIDCO har med denne NGO (ensidig udskiftning af partnerorganisationer i strid med kontrakten, alvorlig mangel på rapportering), og om, at AIDCO derfor havde besluttet at opsige en kontrakt med IH og inddrive 37 741 EUR ud af en forskudsbetaling på 50 902 EUR.

S. tilføjede, at IH i nogle år havde presset på for at få ECHO til at underskrive fiskeripartnerskabsaftalen, og at det "for nylig havde angrebet ECHO på grund af fejl eller forsømmelser i udvælgelsesproceduren for partnere, manglende gennemsigtighed og forskelsbehandling".

S. afsluttede med at informere adressaterne for notatet om, at hun "ville være taknemmelig, hvis De ville sikre, at Deres medarbejdere blev informeret om situationen, så vi kan undgå enhver involvering i denne NGO."

1.4 Den 6. november 2001 skrev S. til et medlem af Europa-Parlamentet, Struan Stevenson. I dette brev anførte S., at IH ved at nægte at underkaste sig en revision havde "udelukket sig selv fra processen" for undertegnelse af fiskeripartnerskabsaftalen. S. tilføjede følgende bemærkning: "Hvis Internationaler Hilfsfonds indvilger i at underkaste sig en revision i sine lokaler, vil ECHO tage sin ansøgning op til fornyet overvejelse, og kun under disse omstændigheder vil ECHO kunne træffe afgørelse om NGO'ens støtteberettigelse."

1.5 I 2006 klagede IH til Ombudsmanden. Den første klage (1155/2006/GG) blev afvist på grundlag af EF-traktatens artikel 195, da det viste sig, at IH efterfølgende havde indbragt sagen for Fællesskabets retsinstanser.

1.6 Efter at denne sag var blevet trukket tilbage, indgav IH endnu en klage (1434/2006/GG). Ombudsmanden besluttede at indlede en undersøgelse af denne klage.

Ombudsmanden fandt imidlertid, at det hverken var muligt eller praktisk gennemførligt at forsøge at behandle alle de spørgsmål, som IH havde rejst i sin klage, hvoraf nogle syntes at vedrøre andre undersøgelser, der enten var under behandling eller allerede var afsluttet.

Efter Ombudsmandens opfattelse kan kernen i IH's sag sammenfattes som følger:

Klageren hævder i det væsentlige, at det fremgår af ECHO's interne notat af 11. september 2001, at Kommissionen uden at høre klageren besluttede at sortliste den med den begrundelse, at den havde fremsat påstande om fejl eller forsømmelser over for Kommissionen. Efter klagerens opfattelse handlede Kommissionen således på en diskriminerende, uforholdsmæssig, urimelig og uretfærdig måde. Klageren hævder endvidere, at Kommissionen ved at undlade at offentliggøre denne afgørelse vildledte både det medlem af Europa-Parlamentet, som den havde skrevet til den 6. november 2001, og Den Europæiske Ombudsmand.

1.7 Ombudsmanden anmodede derfor Kommissionen om en udtalelse om disse påstande.

1.8 Kommissionen meddelte i sin udtalelse Ombudsmanden, at IH allerede i januar 2002 havde modtaget en kopi af notatet af 11. september 2001. IH har i sit indlæg bekræftet denne omstændighed. På baggrund af disse forhold fandt Ombudsmanden, at IH's klage måtte afvises, da det således var blevet fastslået, at IH ikke havde overholdt artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut, i henhold til hvilken en klage "skal indgives senest to år efter, at den person, der indgiver klagen, er blevet bekendt med de faktiske omstændigheder, som klagen er baseret på".

1.9 I betragtning af alvoren af klagerens påstande fandt Ombudsmanden imidlertid, at disse påstande burde undersøges. Han indledte derfor denne undersøgelse på eget initiativ.

1.10 I sin udtalelse om klage 1434/2006/GG havde Kommissionen, selv om den var af den opfattelse, at klagen ikke kunne antages til realitetsbehandling, også taget stilling til substansen i IH's påstande. IH havde fået og gjort brug af muligheden for at fremsætte bemærkninger til denne udtalelse. Ombudsmanden fandt derfor, at der ikke var behov for at anmode Kommissionen om en yderligere udtalelse inden for rammerne af denne undersøgelse på eget initiativ. I stedet kunne resultaterne af undersøgelsen af klage 1434/2006/GG anvendes direkte i forbindelse med denne undersøgelse på eget initiativ.

1.11 I sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse i sag 1434/2006/GG fremsatte IH en yderligere påstand vedrørende ECHO's påståede undladelse af at give behørig aktindsigt. Ombudsmanden mener, at det hverken er nødvendigt eller berettiget at undersøge denne yderligere påstand i denne undersøgelse på eget initiativ. Denne undersøgelse vedrører således udelukkende de påstande, som Kommissionen blev anmodet om at fremsætte bemærkninger til i sag 1434/2006/GG.

2 Kommissionens påståede sortlistning af IH

2.1 IH gjorde i det væsentlige gældende, at det fremgik af ECHO's interne notat af 11. september 2001, at Kommissionen uden at høre IH havde besluttet at sortliste selskabet med den begrundelse, at det havde gjort gældende, at Kommissionen havde begået fejl eller forsømmelser. Efter IH's opfattelse har Kommissionen således handlet på en diskriminerende, uforholdsmæssig, urimelig og uretfærdig måde.

2.2 Kommissionen understregede i sin udtalelse, at det var vigtigt at præcisere karakteren af notatet af 11. september 2001 og at fortolke det i lyset af dets faktiske og tidsmæssige sammenhæng. Kommissionen gjorde gældende, at notatet af 11. september 2001 var et internt dokument, der informerede andre kontorchefer i ECHO om de grunde til bekymring vedrørende IH, der var blevet givet udtryk for på et givet tidspunkt. Det tilføjede, at ECHO's mandat primært var at redde og bevare liv gennem de mest pålidelige gennemførelsespartnere. Oplysninger fra andre af Kommissionens tjenestegrene og ECHO selv, der sår tvivl om en given NGO's finansielle og operationelle kapacitet, kunne ikke tilbageholdes fra andre enheder. Kommissionen fremførte endvidere, at den regelmæssige udveksling af oplysninger inden for dens tjenestegrene skulle ses som en mekanisme til sikring af forsvarlig økonomisk forvaltning og kontrol med finansielle risici. På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at notatet af 11. september 2001 ikke kunne fremlægges som en kommissionsbeslutning eller et påbud til andre af ECHO's tjenestegrene om at sortliste IH med den begrundelse, at det havde rejst påstande om fejl eller forsømmelser over for Kommissionen.

Kommissionen anførte også, at IH ikke kunne underbygge nogen påstand om sortlistning, da den ikke havde forelagt ECHO noget projektforslag siden juni 1996. Desuden havde IH ikke ansøgt om at undertegne den nye fiskeripartnerskabsaftale i 2004 efter udløbet af den tidligere fiskeripartnerskabsaftale i 2003.

Kommissionen fandt, at H under disse omstændigheder ikke havde forklaret, hvordan Kommissionen kunne have handlet på en diskriminerende, uforholdsmæssig, urimelig og urimelig måde over for H.

2.3 IH har i sit indlæg gjort gældende, at eftersom ECHO’s hierarkiske struktur ikke gjorde det muligt for S. at blive aktiv af egen fri vilje, var det klart, at der forud for notatet af 11. september 2001 var blevet truffet en beslutning om at boykotte IH, som var blevet vedtaget af ECHO’s direktører eller generaldirektører. Efter IH's opfattelse var det umuligt at antage, at S. kunne have truffet en afgørelse af så stor betydning alene og uden sine overordnedes samtykke.

2.4 God forvaltningsskik kræver, at Fællesskabets institutioner og organer afholder sig fra forskelsbehandling, sikrer, at de foranstaltninger, de træffer, står i rimeligt forhold til det tilstræbte mål, undgår at misbruge deres beføjelser og handler retfærdigt (jf. artikel 5, 6, 7 og 11 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik (4)).

2.5 Ombudsmanden mener, at det, som Kommissionen har foreslået, er nødvendigt at undersøge karakteren af og baggrunden for notatet af 11. september 2001.

2.6 Det fremgår af gennemgangen af dette notat, at forfatteren havde til hensigt at underrette andre enheder i ECHO om visse betænkeligheder med hensyn til IH. Ombudsmanden er enig i, at Kommissionens tjenestegrene skal kunne udveksle oplysninger, der kan være relevante for det arbejde, de udfører indbyrdes. Efter Ombudsmandens opfattelse havde S. derfor ret til at videresende oplysninger, som hun havde modtaget (fra AIDCO), eller som hun allerede var i besiddelse af (med hensyn til IH's ansøgning om at underskrive rammeaftalen), til andre enheder inden for ECHO. IH har i sit indlæg gjort gældende, at oplysningerne i det relevante notat ikke var korrekte. Ombudsmanden mener imidlertid ikke, at det er nødvendigt for ham at behandle dette spørgsmål i denne undersøgelse. Det er klart, at ECHO's notat af 11. september 2001 ikke begrænser sig til at give oplysninger.

2.7 I det sidste afsnit i det relevante notat informerede fru S. adressaterne for notatet om, at hun "ville være taknemmelig, hvis De ville sikre, at Deres personale blev informeret om situationen, så vi kan undgå enhver involvering med denne NGO." Det er klart, at forfatteren af det relevante notat forventede, at adressaterne ville træffe visse foranstaltninger, og at denne foranstaltning skulle have til følge, at ECHO kunne undgå "enhver involvering" med IH. Efter Ombudsmandens opfattelse kan det således ikke seriøst hævdes, at notatet af 11. september 2001 blot informerede andre af ECHO's tjenestegrene om visse forhold.

2.8 Efter IH's opfattelse udgør den pågældende passage en "beslutning", som Kommissionen har truffet. Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen har gjort indsigelse mod denne fortolkning og har gjort gældende, at notatet hverken kan fortolkes som en afgørelse eller som et påbud til andre af ECHO's tjenestegrene. Det er korrekt, at det relevante notat efter en ordlydsfortolkning ikke henviser til nogen beslutning truffet af Kommissionen eller nogen instruks, der er givet eller skal gives til andre enheder i ECHO. Det er imidlertid helt klart, at det resultat, som forfatteren af notatet ønskede at opnå, var, at de enheder, som notatet var rettet til, ikke ville indgå nogen forpligtelser med IH. Det er endvidere klart, at ophavsmanden til notatet havde til hensigt at anlægge den samme tilgang med hensyn til sin egen enhed. Efter Ombudsmandens opfattelse er det således klart, at dette notat rent faktisk havde til formål at sortliste IH for så vidt angår ECHO.

2.9 Det er korrekt, at ophavsmanden til notatet, der er chef for en af ECHO's enheder, ud fra et juridisk synspunkt ikke synes at have haft beføjelse til at påtvinge cheferne for ECHO's andre enheder, som hun rettede sit notat til, sine synspunkter. Ombudsmanden mener imidlertid ikke, at der, som IH har gjort i sine bemærkninger, er behov for at spekulere i eventuelle afgørelser truffet af forfatterens overordnede, som måske eller måske ikke er gået forud for dette notat. Det forholder sig ikke desto mindre således, at chefen for en af ECHO's enheder klart meddelte cheferne for andre enheder i ECHO, at hun ønskede, at IH rent faktisk blev sortlistet, og at hun åbenbart forventede, at adressaterne for hendes notat ville efterkomme hendes anmodning herom. Ombudsmanden bemærker endvidere, at Kommissionen ikke har henvist til indsigelser, der kunne være rejst af adressaterne for notatet eller af forfatterens overordnede. Tværtimod tyder Kommissionens udtalelse klart på, at Kommissionen fortsat mener, at fru S. handlede korrekt ved at sende dette notat til sine kolleger i ECHO.

2.10 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen ikke har gjort gældende, at de »problemer« med IH, som notatet af 11. september 2001 henviste til, ville have givet Kommissionen ret til at sortliste IH. Det skal bemærkes, at disse problemer reelt er begrænset til en tvist vedrørende en specifik kontrakt, som AIDCO har indgået med IH, og en uenighed med hensyn til hensigtsmæssigheden af en revision foreslået af ECHO. Efter Ombudsmandens opfattelse er der intet, der tyder på, at disse forhold kunne have givet ECHO ret til at afstå fra at involvere sig med IH i fremtiden.

2.11 Hertil kommer, at det afgørende sidste afsnit i notatet af 11. september 2001 umiddelbart indledes med et afsnit, der henviser til den omstændighed, at IH for nylig havde fremsat påstande om fejl eller forsømmelser over for ECHO. Indholdet og strukturen i notatet af 11. september 2001 tyder på, at disse påstande var en central faktor, der fik S. til at anmode sine kolleger om at informere deres enheder om IH, således at ECHO kunne "undgå enhver involvering i denne ngo". Ombudsmanden kan imidlertid ikke acceptere, at en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan stiller en ngo ringere, blot fordi den har klaget over fejl eller forsømmelser. Desuden må det ikke glemmes, at Ombudsmandens undersøgelser af ECHO's behandling af IH's ansøgning om at underskrive fiskeripartnerskabsaftalen har bekræftet, at der rent faktisk var alvorlige tilfælde af fejl eller forsømmelser.

2.12 For så vidt angår Kommissionens argument om, at IH ikke havde bevist, at selskabet var blevet sortlistet, eftersom det ikke havde forelagt ECHO nogen projektforslag siden 1996, finder Ombudsmanden det nødvendigt at anføre, at han finder dette argument overraskende, og at han mener, at det helt overser dette punkt. Det fremgår klart af notatet af 11. september 2001, at S. ikke ønskede, at ECHO skulle involveres i IH, og at hun anmodede lederne af andre enheder i ECHO om at handle i overensstemmelse hermed. Under sådanne omstændigheder er det derfor yderst vanskeligt at forestille sig, hvordan eventuelle projektforslag, som IH ville have indgivet, kunne have været vellykkede.

2.13 På baggrund af ovenstående mener Ombudsmanden, at ECHO ikke har overholdt sin forpligtelse til at afholde sig fra forskelsbehandling, eftersom ECHO sortlistede IH hovedsagelig eller i det mindste også på grund af, at ECHO havde fremsat påstande om fejl eller forsømmelser over for Kommissionen. Han mener endvidere, at ECHO anvendte en foranstaltning, der var klart uforholdsmæssig i forhold til de betænkeligheder, det kunne have haft med hensyn til IH. Ombudsmanden mener også, at ECHO handlede uretfærdigt ved at handle, som det gjorde. Endelig kan Ombudsmanden kun konkludere, at ECHO har misbrugt sine beføjelser i den foreliggende sag ved at sortliste en NGO uden god grund.

3 Den påståede vildledning af et medlem af Europa-Parlamentet og ombudsmanden

3.1 IH gjorde gældende, at Kommissionen ved at undlade at oplyse om sin beslutning om at sortliste IH havde vildledt både det medlem af Europa-Parlamentet, som IH havde skrevet til den 6. november 2001, og Den Europæiske Ombudsmand.

3.2 Kommissionen gjorde i sin udtalelse gældende, at IH's påstand ikke var en faktisk omstændighed, men en personlig fortolkning af de faktiske omstændigheder. Det tilføjede, at dette var en meget alvorlig og alvorlig påstand, ikke kun mod Kommissionen, men også mod individuelle tjenestemænd. Kommissionen gjorde gældende, at ECHO, henset til karakteren og indholdet af notatet af 11. september 2001, ikke havde fundet, at det var relevant for det svar, der blev sendt til MEP’en. Den tilføjede, at den derfor ikke kunne tilslutte sig IH's påstand om, at den havde vildledt det medlem af Europa-Parlamentet, som den havde skrevet til den 6. november 2001, og ombudsmanden.

3.3 Ombudsmanden mener, at han kan være kortfattet med hensyn til denne påstand. Det fremgik klart af S.'s skrivelse af 6. november 2001 til Stevenson, medlem af Europa-Parlamentet, at S. ville genoverveje IH's ansøgning om at underskrive fiskeripartnerskabsaftalen på den ene betingelse, at IH accepterede at underkaste sig en revision. Den selvsamme person havde imidlertid kun to måneder tidligere i sit notat af 11. september 2001 gjort det klart, at hun ønskede, at ECHO ikke skulle være "involveret i denne ngo". Det er derfor yderst vanskeligt at se, hvordan en ny ansøgning fra IH kunne have været vellykket, selv om sidstnævnte havde indvilliget i en revision. Kommissionen har ikke fremlagt eller godtgjort, at S. havde ændret mening, eller at ECHO havde afvist den fremgangsmåde, der var beskrevet i hendes notat af 11. september 2001, da skrivelsen til Stevenson, medlem af Europa-Parlamentet, blev sendt den 6. november 2001. ECHO's skrivelse af 6. november 2001 skabte således det indtryk, at fraværet af en revision var det eneste mulige problem, der forhindrede IH i at behandle en ny ansøgning, uden at oplyse, at afsenderen af skrivelsen allerede havde gjort det klart, at hun ikke ønskede, at ECHO overhovedet skulle involveres i denne NGO.

3.4 Under disse omstændigheder finder Ombudsmanden sig nødsaget til at konkludere, at skrivelsen af 6. november 2001 faktisk var vildledende og tilbøjelig til at vildlede det pågældende medlem af Europa-Parlamentet.

3.5 Med hensyn til den anden del af IH's påstand skal der tages hensyn til, at Ombudsmandens undersøgelser i tidligere sager vedrørte behandlingen af IH's ansøgning om at underskrive partnerskabsaftalen indtil det tidspunkt, hvor denne ansøgning blev afvist af ECHO den 19. juli 2001. Selv om det klart ville have været nyttigt, hvis Ombudsmanden havde haft kendskab til notatet af 11. september 2001 i forbindelse med disse undersøgelser, mener Ombudsmanden, at der ikke er tilstrækkelige beviser til, at han kan nå frem til den konklusion, at ECHO vildledte ham med hensyn til dette notat.

4 Konklusion

4.1 På baggrund af sine undersøgelser af den foreliggende sag konkluderer Ombudsmanden, at Kommissionen har begået alvorlige fejl og forsømmelser, både hvad angår ECHO's notat af 11. september 2001 og ECHO's skrivelse til Stevenson, medlem af Europa-Parlamentet, af 6. november 2001.

4.2 I sin oprindelige klage og i sine bemærkninger har IH ikke fremsat præcise påstande. Efter Ombudsmandens opfattelse er en formel undskyldning til både IH og det pågældende medlem af Europa-Parlamentet imidlertid det minimum, der kan forventes af Kommissionen under sådanne omstændigheder. Ombudsmanden mener imidlertid, at Kommissionen også bør overveje, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at forhindre, at sådanne tilfælde af fejl eller forsømmelser opstår i fremtiden.

4.3 På baggrund af ovenstående fremsætter Ombudsmanden følgende forslag til henstilling til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Ombudsmandens statut:

Udkastet til henstilling

Kommissionen bør både over for IH og Struan Stevenson, medlem af Europa-Parlamentet, undskylde de alvorlige tilfælde af fejl og forsømmelser, som den har begået i forbindelse med ECHO's interne notat af 11. september 2001 og ECHO's skrivelse til medlemmet af 6. november 2001. Den bør også overveje, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at forhindre, at sådanne tilfælde af fejl eller forsømmelser opstår i fremtiden.

Kommissionen og IH vil blive underrettet om dette udkast til henstilling. En yderligere kopi af dette udkast til henstilling vil blive sendt til Struan Stevenson, medlem af Europa-Parlamentet. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Ombudsmandens statut sender Kommissionen en detaljeret udtalelse senest den 15. februar 2008. Den detaljerede udtalelse kan bestå af en accept af Ombudsmandens afgørelse og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre udkastet til henstilling.

Strasbourg, den 14. november 2007

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Europa-Parlamentets afgørelse 94/262 af 9.3.1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (EFT L 113, s. 15).

(2) Begge afgørelser og udkastet til henstilling findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(3) Begge afgørelser og udkastet til henstilling findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(4) Kodeksens tekst findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).