Efter at Ombudsmanden var blevet gjort opmærksom på visse påståede alvorlige uregelmæssigheder, der påvirkede EU's retsstatsmission (EULEX) i Kosovo af en EULEX-anklager og af medierne, besluttede Ombudsmanden at indlede en undersøgelse på eget initiativ for at vurdere, om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og EULEX havde undersøgt eller undersøger disse påstande korrekt.

For at finde ud af, hvilke foranstaltninger hun skulle træffe, undersøgte Ombudsmanden EU-Udenrigstjenestens/EULEX' sagsakter vedrørende sagen. Inspektionen viste, at EULEX havde foretaget en indledende intern undersøgelse og havde ansat en ekstern anklager til at efterforske uregelmæssighederne. Desuden havde EU-Udenrigstjenesten udpeget en erfaren ekspert til at gennemgå EULEX' mandat ud fra et systemisk synspunkt med særligt fokus på de fremsatte påstande.

Ombudsmanden bemærkede, at EULEX ikke fulgte sin standardprocedure for undersøgelse af sådanne påstande. Hun fandt også, at den måde, hvorpå den eksterne anklager blev ansat, skulle undersøges. Da den ekspert, der for nylig blev udnævnt af EU's højtstående repræsentant, imidlertid har gjort det klart, at disse spørgsmål vil indgå i den revision, som han skal foretage, var Ombudsmanden af den opfattelse, at der ikke var behov for yderligere foranstaltninger fra hendes side på nuværende tidspunkt.

Klageren, som er fransk-italiensk tosproget, anmodede Parlamentet om at give ham mulighed for at aflægge skriftlige prøver i en intern udvælgelsesprøve på italiensk, selv om han ifølge meddelelsen om udvælgelsesprøven skulle aflægge prøver på fransk, som er hans hovedsprog, der er registreret som sådant i Parlamentets relevante database.  Parlamentet afslog denne anmodning med den begrundelse, at den udelukkende var begrundet i personlige hensyn. Ombudsmanden konstaterede ingen fejl eller forsømmelser fra Parlamentets side, da afslaget var baseret på klare og acceptable grunde.  Hun fremsatte yderligere to bemærkninger om, at Parlamentet kunne i) gøre det muligt for tosprogede medarbejdere at angive begge deres sprog i de årlige bedømmelsesrapporter som deres hovedsprog og ii) tilføje afsnittet "sprogkundskaber" til de årlige bedømmelsesrapporter, idet hun bemærkede, at oplysningerne i dette afsnit vil tjene alle HR-formål i det følgende år.

Sagen vedrørte den påståede diskriminerende karakter af et udvælgelseskriterium vedrørende erhvervserfaring eller studier i et fremmed land, der var angivet i en indkaldelse af interessetilkendegivelser fra Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO).

Klageren, en italiensk statsborger, havde arbejdet for EU i Ispra, Italien, i tre år. Han deltog i en udvælgelsesprocedure tilrettelagt af EPSO. Et af spørgsmålene i "Talent Screener"-afsnittet i ansøgningsskemaet var, om ansøgeren havde "erhvervserfaring (eller [havde fulgt] studier) i et andet land (ikke dit oprindelsesland) af mere end seks på hinanden følgende måneder". Ansøgerne blev opfordret til at besvare dette spørgsmål bekræftende eller benægtende. Da klageren havde erhvervet sin relevante erfaring ved at arbejde for EU i sit oprindelsesland, besvarede han spørgsmålet benægtende. Dette fik EPSO til at fjerne ham fra procedurens næste fase. Klageren henvendte sig til Den Europæiske Ombudsmand og hævdede, at spørgsmålet var diskriminerende, da det ikke tog hensyn til særlige omstændigheder.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at EPSO ikke havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn, eftersom kravet om erfaring fra et fremmed land klart var fastsat i indkaldelsen af interessetilkendegivelser, og EPSO's holdning også var i overensstemmelse med den relevante retspraksis. Ombudsmanden afsluttede således sagen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Klageren er en italiensk forening, der gennemførte et projekt i Armenien, som blev finansieret med et tilskud fra EU-delegationen i dette land. I slutningen af 2009, efter at projektet var afsluttet, anmodede klageren EU-delegationen i Armenien om at foretage den endelige betaling. Delegationen anmodede imidlertid klageren om visse præciseringer og anmodede efterfølgende om en revision på grund af projektets kompleksitet og formodede uregelmæssigheder. Klageren henvendte sig til Den Europæiske Ombudsmand i august 2012 og klagede over, at det tog delegationen næsten to år at foretage den endelige betaling, efter at klageren havde indgivet sin betalingsanmodning. Klageren hævdede, at delegationen skulle godtgøre de omkostninger, den havde afholdt, mens den afventede den udestående betaling.

Ombudsmanden var ikke overbevist om, at delegationens beslutning om at anmode om yderligere oplysninger og efterfølgende bestille en revision var urimelig. Selv om det er korrekt, at det i revisionsrapporten blev konkluderet, at de afholdte støtteberettigede omkostninger beløb sig til 99,77 % af de anmeldte omkostninger, blev der i rapporten også konstateret visse mangler i gennemførelsen af projektet. Da der ikke var noget, der tydede på en overdreven forsinkelse fra delegationens side, fandt hun klagerens påstand ubegrundet. Ombudsmanden afsluttede derfor sagen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser. Med hensyn til visse proceduremæssige spørgsmål, som klageren havde rejst, fandt Ombudsmanden ingen grund til yderligere undersøgelser.