I 2015 konstaterede en FN-komité, at sygesikringsordningen for EU-ansatte, den fælles sygeforsikringsordning, ikke er i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD). Udvalget anbefalede, at den fælles sygeforsikringsordning revideres med henblik på at tilbyde omfattende dækning af handicaprelaterede sundhedsbehov.

Efter at have modtaget klager fra ansatte, som havde haft problemer med at få deres egne eller deres familiemedlemmers lægeudgifter godtgjort fuldt ud, gennemførte Ombudsmanden en strategisk undersøgelse. Hun fandt, at Europa-Kommissionens undladelse af at træffe effektive foranstaltninger som reaktion på udvalgets henstilling udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Hun anbefalede derfor, at Kommissionen reviderer reglerne for den fælles sygeforsikringsordning. Hun fremsatte også en række forslag til Kommissionen om, hvordan behovene hos personer med handicap er dækket under den fælles sygeforsikringsordning, samt om behovet for at uddanne personale og høre interessenterne ordentligt for at sikre, at den fælles sygeforsikringsordning afspejler behovene hos personer med handicap.

Kommissionen svarede, at den vil revidere reglerne for den fælles sygeforsikringsordning og tage skridt til at følge op på de fleste af Ombudsmandens forslag.

Da Kommissionen har accepteret hendes henstilling, afslutter Ombudsmanden sin strategiske undersøgelse. I betragtning af spørgsmålets betydning anmoder hun Kommissionen om inden for seks måneder at aflægge rapport om gennemførelsen af henstillingen. Ombudsmanden bekræfter også sit forslag om behovet for, at Kommissionen reviderer sine regler fra 2004 om imødekommelse af behovene hos personale med handicap.

Sagen drejede sig om, hvordan Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) anvender tærskelværdien for toksikologiske betænkeligheder (TTC). Handels- og teknologirådet er et risikovurderingsværktøj baseret på princippet om, at der er eksponeringsniveauer, under hvilke kemikalier ikke udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed.

I 2014 var EFSA og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) værter for en ekspertworkshop for at gennemgå den videnskab, der ligger til grund for TTC-konceptet. Konklusionerne fra workshoppen var genstand for en offentlig høring og blev offentliggjort i marts 2016.

Klageren, en NGO, satte spørgsmålstegn ved EFSA's anvendelse af TTC-konceptet, da den mente, at det ikke afspejler den aktuelle videnskabelige dokumentation. Den sagde også, at mange af de eksperter, der deltog i workshoppen, havde interessekonflikter.

Den Europæiske Ombudsmands kontor er ikke et videnskabeligt organ og kan ikke tage stilling til fordelene ved et bestemt risikovurderingsværktøj såsom handels- og teknologirådet. På grundlag af den gennemgang, der blev foretaget i denne sag, fandt Ombudsmanden EFSA's forklaringer om anvendelsen af handels- og teknologirådet rimelige.

Med hensyn til de eksperter, der deltog i workshoppen, fandt Ombudsmanden, at EFSA i dette særlige tilfælde ikke var forpligtet til at screene dem for interessekonflikter, da det var rimeligt for den at forlade sig på WHO's forudgående screening af disse eksperter.

Ombudsmanden konkluderede, at EFSA ikke havde begået fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden foreslog imidlertid EFSA at sørge for, at eksperter, der deltager i konferencer eller møder, ikke har nogen interessekonflikter, når konferencen eller mødet – som det omhandlede – er tilrettelagt med henblik på at informere EFSA's beslutningsproces eller kan opfattes som sådan.

Sagen vedrørte tilstrækkeligheden af Europa-Kommissionens årlige gennemgang af eksportkreditagenturer — nationale organer, der yder finansiel støtte til virksomheder, der driver forretning på risikable markeder — navnlig med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne og miljøet.

Ombudsmanden undersøgte sagen og fandt, at Kommissionens metode og procedurer kunne forbedres. Ombudsmanden anbefalede navnlig, at Kommissionen bør indgå i en dialog med medlemsstaterne og andre interessenter med henblik på at forbedre den model, som medlemsstaterne anvender til at udarbejde de rapporter om eksportkreditagenturer, som de skal forelægge Kommissionen hvert år. Ombudsmanden anbefalede også, at Kommissionen på sin side forbedrer indholdet af analysen og evalueringen af de årlige revisioner af eksportkreditagenturer, som den forelægger for Europa-Parlamentet.

Kommissionen meddelte Ombudsmanden, at den ville høre Rådet, Parlamentet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og samarbejde med civilsamfundet med henblik på at gennemføre Ombudsmandens henstillinger. Kommissionen vil navnlig foreslå Rådets arbejdsgruppe om eksportkreditter en revideret tjeklistemodel, som medlemsstaterne skal anvende i deres årsrapporter. Kommissionen vil også overveje at udarbejde relevante retningslinjer for medlemsstaternes rapportering.

Da de foranstaltninger, som Kommissionen bebudede, i tilstrækkelig grad imødekommer Ombudsmandens henstillinger, afsluttede Ombudsmanden sin undersøgelse, men anmodede Kommissionen om at aflægge rapport inden for et år.

Sagen vedrørte tilstrækkeligheden af Europa-Kommissionens årlige gennemgang af eksportkreditagenturer – nationale organer, der yder finansiel støtte til virksomheder, der driver virksomhed på "risikable" markeder – navnlig med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne og miljøet.

Ombudsmanden undersøgte sagen og fandt, at Kommissionens metode og procedurer kunne forbedres. Hun foreslog navnlig, at Kommissionen bør indgå i en dialog med medlemsstaterne og andre interessenter med henblik på at forbedre den model, som medlemsstaterne anvender til at udarbejde de rapporter om eksportkreditagenturer, som de skal forelægge Kommissionen hvert år. Ombudsmanden foreslog også, at Kommissionen på sin side skulle forbedre indholdet af analysen og evalueringen af de årlige revisioner af eksportkreditagenturer, som den forelægger for Europa-Parlamentet.

Kommissionen afviste Ombudsmandens forslag, hovedsagelig fordi den mener, at deres gennemførelse ville kræve en ændring af den eksisterende lovgivning. Ombudsmanden var uenig i Kommissionens holdning og har nu fremsat henstillinger til Kommissionen på samme måde som i sine tidligere forslag.  Ombudsmanden mener, at Kommissionens årlige gennemgang, som den sender til Parlamentet, bør udgøre mere end en samling af indholdet af de årlige rapporter, der modtages fra medlemsstaterne, og at den bør indeholde en informeret og detaljeret evaluering af eksportkreditagenturernes resultater, navnlig med hensyn til respekt for menneskerettighederne og miljøet.

Sagen vedrørte Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) klagemekanismes påståede manglende rettidige behandling af en klage. Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at forsinkelsen var berettiget på grund af kompleksiteten af klagens genstand. Ombudsmanden konstaterede derfor ingen fejl eller forsømmelser fra EIB's side.

Denne sag skyldtes, at Europa-Kommissionens repræsentation i Kroatien ikke besvarede en anmodning om oplysninger på Facebook, og at den blokerede klageren på sin Facebook-side. Klageren havde spurgt, om repræsentationschefen i Kroatien var tidligere medlem af Jugoslaviens kommunistiske parti.

Da Kommissionen nu har ophævet blokeringen af sin Facebook-side og svaret, finder Ombudsmanden, at Kommissionen har afgjort disse aspekter af sagen. Ombudsmanden finder endvidere, at Kommissionen ikke har begået fejl eller forsømmelser ved ikke at videregive de ønskede oplysninger, fordi de udgjorde beskyttede personoplysninger.

Ombudsmanden fremsætter imidlertid et forslag til forbedring af behovet for svar til borgere, der kommunikerer med Kommissionen på de sociale medier. Kommissionen bør tage hensyn til, at retten til et svar, der er sikret ved EU's charter om grundlæggende rettigheder og principperne om god forvaltningsskik som fastsat i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, finder anvendelse på kommunikation, der modtages via sociale medier, med forbehold af begrænsninger, der er begrundet i henhold til proportionalitetsprincippet. Kommissionen bør tage hensyn til dette i forbindelse med revisionen af sin vejledning for informationsleverandører og i alt andet relevant arbejde.

Sagen vedrørte påståede interessekonflikter vedrørende medlemmer af en arbejdsgruppe under Kommissionen, der havde til opgave at gennemgå videnskaben om de virkninger, som elektromagnetiske felter kan have på sundheden. Klagen til Ombudsmanden hævdede, at Kommissionen ikke havde undersøgt ordentligt, om forskerne i arbejdsgruppen havde interessekonflikter.

Ombudsmanden undersøgte sagen. Hun var tilfreds med, at Kommissionen havde undersøgt sagen ordentligt, og at forskerne ikke havde modstridende interesser. Der var således ikke tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden fandt imidlertid, at Kommissionens procedurer kunne forbedres, og fremsatte nogle forslag til forbedringer.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens manglende svar på klagerens korrespondance, hvori klageren påpegede en angiveligt unøjagtig erklæring fra kommissær Bienkowska om skydevåben. Kommissionen svarede i løbet af undersøgelsen og erkendte unøjagtigheden. Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen, da Kommissionen har taget skridt til at bilægge sagen. Ombudsmanden foreslog imidlertid Kommissionen at overveje at offentliggøre en korrektion for at sikre, at offentligheden informeres korrekt.

Sagen vedrørte Rådets påståede undladelse af behørigt at forklare klageren, hvorfor det kan tage op til et år at berigtige teksten i et direktiv, hvis det skønnes nødvendigt. Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at Rådet havde givet et omfattende og fyldestgørende svar. Klageren syntes også at være tilfreds med de afgivne forklaringer. Sagen blev derfor afsluttet som afgjort.