- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om afslutning af undersøgelsen af klage 208/2015/PD vedrørende interessekonflikter i en af Kommissionens ekspertgrupper vedrørende elektromagnetiske felter
Afgørelse
Sag 208/2015/PD - Indledt den Fredag | 06 marts 2015 - Afgørelse af Tirsdag | 18 april 2017 - Den vedrørte institution Europa-Kommissionen ( Ingen fejl eller forsømmelser fundet ) - Land Spanien
Sagen vedrørte påståede interessekonflikter vedrørende medlemmer af en arbejdsgruppe under Kommissionen, der havde til opgave at gennemgå videnskaben om de virkninger, som elektromagnetiske felter kan have på sundheden. Klagen til Ombudsmanden hævdede, at Kommissionen ikke havde undersøgt ordentligt, om forskerne i arbejdsgruppen havde interessekonflikter.
Ombudsmanden undersøgte sagen. Hun var tilfreds med, at Kommissionen havde undersøgt sagen ordentligt, og at forskerne ikke havde modstridende interesser. Der var således ikke tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden fandt imidlertid, at Kommissionens procedurer kunne forbedres, og fremsatte nogle forslag til forbedringer.
Baggrunden for klagen
1. Klageren er en spansk NGO ("Asociación Vallisoletana de Afectad@s por las Antenas de Telecomunicaciones" eller "AVAATE"), der kæmper mod installation af antenner, der udsender elektromagnetiske felter, og andet udstyr såsom mobiltelefoner på grund af den bekymring, den har med hensyn til deres indvirkning på sundheden. Elektromagnetiske felter udstråler fra mange almindelige enheder, såsom mikrobølgeovne, mobiltelefonmaster, køleskabe og mobiltelefoner.
2. Rådets henstilling 1999/519 af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter fastsætter basisrestriktioner og referenceniveauer for befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter. Henstillingen forpligter også Kommissionen til at holde øje med sagen. For at løfte denne opgave benytter Kommissionen sig af Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici ("VKNNPS"). I den forbindelse nedsatte VKNNPS i 2012 en arbejdsgruppe af videnskabsfolk, der skulle analysere offentliggjorte videnskabelige undersøgelser af de potentielle sundhedsmæssige virkninger af eksponering for elektromagnetiske felter.
3. Klageren kontaktede Europa-Kommissionen i september 2014 om sine bekymringer over, at nogle medlemmer af arbejdsgruppen havde interessekonflikter. Den hævdede, at de pågældende personer modtog finansiering fra eller arbejdede for telekommunikationsvirksomheder.
4. I sit svar til klageren redegjorde Kommissionen for, hvordan den håndterede mulige interessekonflikter vedrørende medlemmer af en arbejdsgruppe. Ifølge Kommissionen indebar det forhold, at et medlem af en arbejdsgruppe havde erklæret en "interesse" over for Kommissionen, ikke nødvendigvis, at personen havde en "interessekonflikt". Kommissionen sagde, at der kun er tale om en interessekonflikt, "når et medlem af arbejdsgruppen personligt drager fordel af resultaterne af gruppens arbejde" (fremhævelse tilføjet). Desuden forsikrede Kommissionen sammenslutningen om, at det ikke var op til de enkelte eksperter selv at vurdere, om de var i en "interessekonflikt". Det påhvilede derimod Kommissionens tjenestegrene at foretage denne vurdering.
5. Klageren fandt Kommissionens svar utilfredsstillende. Den henvendte sig i januar 2015 til Ombudsmanden for at klage over, at Kommissionen ikke havde behandlet dens bekymringer korrekt.
6. Som yderligere baggrundsinformation resulterede arbejdsgruppens arbejde i, at VKNNPS vedtog en udtalelse i januar 2015.[1] Arbejdsgruppen blev derefter opløst. Genstanden for denne undersøgelse vedrører ikke indholdet af denne udtalelse.
Undersøgelsen
7. Ombudsmanden indledte en undersøgelse. Formålet med Ombudsmandens undersøgelse var følgende:
Kommissionen har ikke i tilstrækkelig grad undersøgt interessekonfliktspørgsmålene vedrørende flere medlemmer af arbejdsgruppen om virkningerne af elektromagnetiske felter.
8. To spørgsmål var af særlig interesse for Ombudsmanden, da undersøgelsen blev indledt. For det første syntes Kommissionens svar til klageren at være baseret på en restriktiv definition af begrebet "interessekonflikt". Svaret syntes at mene, at sådanne konflikter kun kan opstå, når de pågældende eksperter drager "personlige fordele" af den offentlige opgave, de har fået overdraget. For det andet syntes svaret at udelukke muligheden for en "interessekonflikt" med den begrundelse, at vurderingen af sådanne spørgsmål ligger hos Kommissionens tjenestegrene og ikke er overladt til eksperterne selv. Selv om Ombudsmanden anerkendte betydningen af at sikre, at det er Kommissionen (og ikke den berørte person), der vurderer, om der foreligger en interessekonflikt, skal Kommissionen stadig kunne påvise, at den vurdering, den foretager, er grundig, udført fra sag til sag og behørigt dokumenteret.
9. Ombudsmanden anmodede om Kommissionens svar på spørgsmålet. Ombudsmanden gennemgik også Kommissionens sagsakter og sendte klageren en kopi af inspektionsrapporten. Klageren fremsatte bemærkninger til Kommissionens svar og til kontrolrapporten.
Undersøgelse af interessekonflikter vedrørende arbejdsgruppens medlemmer
Argumenter forelagt Ombudsmanden
10. Klageren anførte, at de fleste medlemmer af arbejdsgruppen havde forbindelser til telekommunikationsindustrien. Den hævdede, at de på den ene eller anden måde havde modtaget støtte fra eller arbejdet for organisationer eller virksomheder i telekommunikationssektoren. Ifølge klageren fremgik disse oplysninger af de interesseerklæringer, som arbejdsgruppens medlemmer havde afgivet, eller af oplysninger, som den havde indhentet fra internettet. Klageren anførte derfor, at arbejdsgruppens uafhængighed var forringet, og det samme var dens arbejde. Efter klagerens opfattelse havde Kommissionen ikke foretaget en korrekt vurdering af disse interessekonflikter.
11. I sin udtalelse redegjorde Kommissionen for de mekanismer, der er indført for at udvælge arbejdsgruppemedlemmer og sikre, at der ikke er nogen interessekonflikt. Arbejdsgruppen ledes af et medlem af VKNNPS. Medlemmerne udvælges fra en pulje af videnskabelige rådgivere, der er oprettet efter en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser, eller en database med eksperter - databasen er åben for alle, der ønsker at ansøge. Hvis der ikke findes en ekspert med den nødvendige profil i puljen eller databasen, kan der ansættes en ekspert efter en specifik offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser. Eksperterne i arbejdsgrupperne skal indgive en interesseerklæring. De kan kun udnævnes, hvis Kommissionen ikke konstaterer, at de har en interessekonflikt. Når arbejdsgruppens arbejde har givet anledning til en såkaldt "foreløbig udtalelse", der skal danne grundlag for en offentlig høring, offentliggøres navnene på eksperterne og deres interesseerklæringer i Kommissionens register over ekspertgrupper og på webstedet for Kommissionens ansvarlige GD, GD SANTE. Ved først at offentliggøre deres navne efter udarbejdelsen af den foreløbige udtalelse forhindrer Kommissionen tredjeparter i at forsøge at påvirke eksperternes videnskabelige vurdering. Samtidig sikrer offentliggørelsen af navnene gennemsigtighed på det kritiske tidspunkt, hvor den foreløbige udtalelse offentliggøres og anvendes til en offentlig høring.
12. I denne sag undersøgte Kommissionen eksperternes interesseerklæringer, da arbejdsgruppen blev nedsat i 2012. Desuden anførte Kommissionen, at den foretog en fornyet undersøgelse af interessekonflikter i første halvdel af 2014. Denne fornyede undersøgelse fandt sted, fordi Kommissionen, da den foreløbige udtalelse blev sendt i offentlig høring i begyndelsen af 2014, modtog flere klager vedrørende påståede interessekonflikter vedrørende arbejdsgruppens medlemmer. Den fornyede gennemgang førte ikke til nogen ændring i Kommissionens oprindelige vurdering med hensyn til fraværet af interessekonflikter. Kommissionen henledte også opmærksomheden på sondringen mellem deklarerbare interesser og interesser, der fører til en konflikt. det er op til forskerne at erklære interesser, uanset om de selv mener, at der er konflikt eller ej; Det er op til Kommissionen at vurdere, om der foreligger en interessekonflikt. `
13. Den endelige udtalelse blev vedtaget i januar 2015 efter den offentlige høring.
14. Med hensyn til Ombudsmandens første bekymring anførte Kommissionen, at de kriterier og oplysninger, der er relevante for vurderingen af interessekonflikter, er fastsat i punkt 21 i den gældende forretningsorden og navnlig i bilag II til forretningsordenen [2]. Bilag II indeholder specifik vejledning om en række aspekter, der er relevante for vurderingen af uafhængighed, og indeholder formularen til interesseerklæringen. Bilag II omfatter ikke kun aktiviteter, hvorigennem videnskabsmanden kan drage personlige fordele, såsom beskæftigelse, rådgivning og investeringer. Bilaget omfatter også andre aktiviteter, forbindelser eller omstændigheder såsom: Punkt 6 Forskning – enhver nuværende eller fremtidig indflydelse på fastlæggelsen af forskningsprioriteter, udarbejdelsen af forskningsprogrammer eller udvælgelsen af forskningsprojekter og nuværende finansiering af forskning i forbindelse med forhold eller arbejde, der finansieres af en privat eller offentlig enhed, herunder tilskud, husleje, sponsorater og stipendier. punkt 8 Andet medlemskab eller anden tilknytning – ethvert medlemskab eller anden tilknytning end ovennævnte, der kan opfattes som en interesse inden for et udvalgs aktivitetsområde og punkt 10 Andre – alle andre interesser end ovennævnte, som kan opfattes som en potentiel kilde til konflikt i forbindelse med en aktivitet, der er omfattet af udvalgets ansvarsområde.
15. Som svar på Ombudsmandens anden bekymring, som var, om eksperterne selv vurderede, om de befandt sig i en interessekonflikt, eller om Kommissionen foretog denne vurdering, anførte Kommissionen, at vurderingen af interessekonflikter ikke foretages af den pågældende videnskabsmand. Den blev snarere gennemført af Kommissionens personale og derefter af kollegerne, dvs. formanden og de øvrige medlemmer. Processen er ifølge Kommissionen veldokumenteret.
16. Kommissionen redegjorde også i detaljer for en analyse af de specifikke argumenter, som klageren havde fremført med hensyn til, hvorfor visse medlemmer af arbejdsgruppen efter klagerens opfattelse havde interessekonflikter.
17. Med hensyn til klagerens bekymring over, at visse medlemmer leverede konsulenttjenester til telekommunikationsvirksomheder, udelukkede Kommissionen ikke, at et sådant arbejde kunne give anledning til interessekonflikter. Den anførte først, at rådgivning/rådgivning i forretningsordenen defineres som "enhver lønnet eller ulønnet, tidligere, nuværende eller fremtidig aktivitet, hvor eksperten eller dennes afhængige samarbejdspartnere yder teknisk eller videnskabelig rådgivning eller tjenester på områder af relevans for det videnskabelige udvalgs arbejde". Den tilføjede imidlertid, at der i de specifikke sager, som klageren havde rejst, ikke var konstateret nogen interessekonflikt for noget medlem af arbejdsgruppen:
18. I tre sager, som klageren havde rejst, vedrørte de konsulenttjenester, som eksperterne leverede til private virksomheder, et andet emne end VKNNPS' udtalelse: konsulenttjenester i forbindelse med måling af elektromagnetiske felter, beskyttelse af arbejdstagerne [3] eller en rapport om mulige psykologiske mekanismer for symptomer på vindmøller. I modsætning hertil vedrører VKNNPS' udtalelse vurderingen af mulige sundhedsvirkninger af elektromagnetiske felter, der udføres i form af en metaanalyse af primære videnskabelige undersøgelser offentliggjort i fagfællebedømte tidsskrifter. Denne interesse blev derfor ikke anset for at udgøre en konflikt, fordi den ikke er direkte forbundet med genstanden for VKNNPS’ udtalelse.
19. I de resterende "konsulentsager", som klageren rejste, udførte eksperterne arbejdet som ansatte i et offentligt organ (et universitet eller et forskningsinstitut). Det var offentlige organer og ikke eksperterne selv, der havde forskningskontrakter med teleselskaberne.
20. Med hensyn til klagerens bekymring over, at visse medlemmer deltog i videnskabelige "projekter", der finansieres af industrien, bemærkede Kommissionen, at finansieringen blev ydet af en privat virksomhed til nationale offentlige organisationer eller til internationale institutioner, der er anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen. I intet tilfælde deltog en ekspert i sin egen private kapacitet i forskning finansieret af industrien.
21. En sag, som klageren rejste, vedrørte endda et stort forskningsprojekt finansieret af det syvende rammeprogram under Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation. Projektet blev koordineret af Det Internationale Kræftforskningscenter og involverede flere forskningsinstitutter, såsom Kræftens Bekæmpelse, University of Tampere, Istituto Superiore di Sanita, Karolinska Institutet, Université Claude-Bernard Lyon, Universität Mainz, det norske strålingsbeskyttelsesagentur, University of Leeds, London School of Hygiene and Tropical Medicine og Tel-Hashomer (Israel). Industrien samt NGO'er har lov til at være partnere i EU-finansierede projekter.
22. To andre sager, der er nævnt i klagen, vedrørte små forskningsprojekter, der blev gennemført på et forskningsinstitut i en medlemsstat, hvor eksperterne var ansat. Disse projekter blev bestilt af et privat selskab. Ifølge Kommissionen udgjorde eksperternes arbejde imidlertid en "institutionel pligt". Desuden går begge forskningsprojekter mere end fem år tilbage, hvilket ifølge Kommissionen er den grænse, der er fastsat i forretningsordenen.
23. En anden sag, som klageren rejste, vedrørte en stor international kohorteundersøgelse om langvarig brug af mobiltelefoner og sundhed udført af et internationalt konsortium bestående af fem europæiske lande (nemlig Det Forenede Kongerige, Danmark, Sverige, Finland og Nederlandene). Hvert af de deltagende lande iværksatte deres egen prospektive kohorteundersøgelse af mobiltelefoni og sundhedsrisici i forbindelse med elektromagnetiske felter. Afhængigt af landet kommer finansieringen fra nationale forskningsinstitutioner med eller uden bidrag fra industrien. I dette tilfælde leverer branchen eksponeringsdata (gennem operatørtrafikregistreringer) for bedre at kunne vurdere brugen af mobiltelefoner. Også i dette tilfælde var de vigtigste partnere i projektet universiteter eller forskningsinstitutter i medlemsstaterne.
24. Med hensyn til aktier, der indehaves af en ekspert i et teleselskab, blev den specifikke sag, som klageren havde rejst, drøftet med den relevante ekspert. Antallet af aktier ejet af eksperten var ubetydeligt, og det blev derfor anset for ikke at have nogen indflydelse på hans personlige økonomiske situation, der kunne give anledning til en interessekonflikt.
Ombudsmandens vurdering
25. Kommissionens udvikling af offentlige politikker på teknisk komplekse områder kræver videnskabeligt input fra eksperter. Den rådgivning, som Kommissionen modtager fra VKNNPS, herunder fra de arbejdsgrupper, der er nedsat af VKNNPS, skal være uafhængig rådgivning. En sådan uafhængig rådgivning gør det muligt for Kommissionen at vedtage politikker, der både er teknisk velfunderede og har en høj grad af legitimitet. Offentlighedens tillid til de politikker, der i sidste ende udvikles, og legitimiteten af sådanne politikker i offentlighedens øjne vil blive svækket, hvis der sættes spørgsmålstegn ved disse eksperters uafhængighed. Dette er så meget desto vigtigere, når de underliggende videnskabelige spørgsmål vedrører borgernes sundhed og sikkerhed. Det er derfor vigtigt for det pågældende offentlige organ at sikre, at de eksperter, der skal yde uafhængig rådgivning, ikke har interessekonflikter, der kan påvirke deres evne til at yde upartisk og fuldstændig videnskabelig rådgivning. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis eksperterne havde en interesse i den kommercielle succes for en virksomhed, der opererer i den pågældende sektor.
26. Selv om der ikke foreligger en interessekonflikt, vil offentlighedens tillid til de offentlige politikker blive skadet, hvis der i offentlighedens øjne er en opfattelse af, at der foreligger interessekonflikter. Det er derfor også vigtigt for opbygningen af offentlighedens tillid og legitimitet, at enhver opfattelse af en interessekonflikt også behandles. Ved vurderingen af spørgsmålet om interessekonflikter skal Kommissionen tage hensyn til, at hverken dens tjenestegrene eller borgerne generelt er i stand til at anfægte den videnskabelige rådgivnings soliditet. Tillid til rådgivningen er derfor primordial. Desuden skal Kommissionen være opmærksom på, at borgerne generelt måske ikke kender alle de oplysninger, som Kommissionen råder over, eller at de måske ikke er i stand til at få rettidig adgang til dem; Tilliden til Kommissionens vurdering er derfor afgørende.
27. I dette tilfælde var det svar, som Kommissionen oprindeligt gav på klagerens bekymringer, uhensigtsmæssigt. Det skyldtes, at det gav læseren det indtryk, at Kommissionen havde et urimeligt snævert syn på, hvad der kan være en interessekonflikt, nemlig at Kommissionen kun ville finde en interessekonflikt, hvis eksperterne opnåede personlige fordele ved at udføre den offentlige opgave, de var blevet betroet. Klageren fandt forståeligt nok svaret utilfredsstillende.
28. Ombudsmanden er imidlertid på grundlag af Kommissionens udtalelse og aktindsigten ikke i tvivl om, at Kommissionen i 2014 foretog en grundig revurdering af interessekonflikter, som ikke var begrænset til spørgsmålet om, hvorvidt eksperten opnåede personlige fordele ved at deltage i arbejdsgruppen. Processen er også veldokumenteret. .
29. Ombudsmanden finder det også godtgjort, at Kommissionens konklusion om, at der ikke var nogen modstridende interesser, er tilstrækkelig og rimelig. Med hensyn til især konsulenttjenester bemærker Ombudsmanden, at de var af yderst begrænset omfang (i ét tilfælde sad de i et rådgivende udvalg i to halve dage om året). Kommissionen burde udtrykkeligt have nævnt det begrænsede anvendelsesområde. Spørgsmålet i en sag som denne er, om der er omstændigheder til stede, der rejser tvivl om eksperternes uafhængighed. Omfanget af rådgivningen er et relevant element i denne vurdering og burde derfor have været nævnt af Kommissionen.
30. Undersøgelsen har desuden vist, at der på nogle områder er plads til forbedringer. Ombudsmanden behandler nu disse og fremsætter derefter forslag til forbedringer i fremtiden.
31. For det første mener Ombudsmanden, at processen, selv om den er veldokumenteret, kan forbedres ved en vis formalisering i form af procedureregler. Ombudsmanden skal her minde om, at procedureregler i sidste ende fungerer som garantier for at nå frem til et rigtigt resultat med hensyn til substansen. Forudsat at den afgørelse, der skal træffes efter undersøgelse af interessekonflikter, fastlægges i et formelt dokument, og en klar udpegelse af den medarbejder, der er ansvarlig for at træffe afgørelsen, kan være nyttige redskaber til at sikre, at der drages de rigtige konklusioner. Sådanne procedureregler kan øge borgernes tillid til forvaltningen og kan også være nyttige for de tjenester, der har til opgave at foretage en vurdering af interessekonflikter. Desuden bør Kommissionen overveje at dele sin vurdering med borgerne, f.eks. ved at gøre den tilgængelig på sit websted.
32. For det andet har Ombudsmanden noteret sig Kommissionens erklæring om, at navnene på eksperter i arbejdsgrupper samt deres interesseerklæringer ikke offentliggøres, før der er offentliggjort en foreløbig udtalelse. Det er på et tidspunkt, hvor arbejdsgruppens arbejde stort set er afsluttet. Kommissionen er af den opfattelse, at enhver indflydelse fra tredjeparter på denne måde undgås på det tidspunkt, hvor de videnskabelige vurderinger foretages. Dette er virkelig en gyldig bekymring.
33. Bekymringen skal dog afvejes mod andre bekymringer. Borgernes tillid til forvaltningen ville blive styrket, hvis de på et tidligere tidspunkt kunne vide, hvem der er med i arbejdsgruppen, og give udtryk for deres bekymringer. Borgerne kan faktisk også bringe oplysninger frem i lyset, som Kommissionen ikke har kendskab til, før eksperterne ansættes af Kommissionen. Det forekommer mere hensigtsmæssigt, at eventuelle indsigelser mod arbejdsgruppens medlemmer behandles i begyndelsen end i slutningen af gruppens arbejde. Desuden kan Kommissionens nuværende praksis utilsigtet skabe en skævhed i den forstand, at der kan være modvilje mod at finde en interessekonflikt ved afslutningen af arbejdsgruppens arbejde. Hvis det ved afslutningen af arbejdsgruppens eksistens og på grundlag af oplysninger fra borgerne viser sig, at nogle videnskabsfolk med rette ikke burde have deltaget, kan arbejdet have været forgæves.
34. Ombudsmanden bemærker, at navnene på VKNNPS' medlemmer og deres interesseerklæringer offentliggøres på et tidligere tidspunkt, nemlig i forbindelse med deres udnævnelse [4]. Ombudsmanden forstår ikke, hvorfor denne praksis ikke kan finde anvendelse på medlemmer af arbejdsgrupper. Ombudsmanden har også bemærket, at WHO's praksis er at offentliggøre oplysninger om arbejdsgruppemedlemmer, inden de udnævnes, med henblik på at give offentligheden mulighed for at gøre indsigelse [5].
Konklusion
På grundlag af undersøgelsen af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:
Der var ingen fejl eller forsømmelser fra Europa-Kommissionens side.
Forslag til forbedringer
Kommissionen bør overveje at indføre følgende foranstaltninger:
i) Vurderingen af mulige interessekonflikter og de årsager, der ligger til grund herfor, bør fastlægges i et formelt dokument, der er tilgængeligt for offentligheden.
ii) Den eller de medarbejdere, der er ansvarlige for at træffe afgørelse om mulige interessekonflikter, bør være klart udpeget. og
iii) Navnene på medlemmerne af en arbejdsgruppe som den, der er omhandlet i denne sag, bør offentliggøres inden deres udnævnelse, således at den brede offentlighed kan give udtryk for de betænkeligheder, den måtte have med hensyn til interessekonflikter.
Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.
Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand
Strasbourg, den 18. april 2017
[1] "Final Opinion on Potential Health Effect of Exposure to Electromagnetic Fields", tilgængelig på http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/emerging/docs/scenihr_o_041.pdf
[2] Den dagældende forretningsorden findes på https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/scientific_committees/docs/rules_procedure_2013_en.pdf.
[3] Emne omfattet af direktiv 2013/35 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 83/191 og om ophævelse af direktiv 2004/40, EUT 2013, L 179, s. 1).
[4] VKNNPS-medlemmer udnævnes personligt efter en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser. Navnene på VKNNPS' medlemmer offentliggøres i Kommissionens register over ekspertgrupper og på GD SANTE's websted. Interesseerklæringerne offentliggøres bl.a. også på dette websted.
[5] Se f.eks. http://www.who.int/ipcs/events/2015/nanomaterials/en/.