Klageren anmodede Europa-Kommissionen om aktindsigt i dokumenter vedrørende sine udvekslinger med den ungarske regering om retsvæsenets uafhængighed i forbindelse med Kommissionens vurdering af Ungarns berettigelse til samhørighedsfondene. Efter høring af de ungarske myndigheder afslog Kommissionen at give aktindsigt i nogle af dokumenterne under henvisning til to undtagelser i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt. Mere specifikt hævdede Kommissionen, at fremlæggelse af oplysninger ville undergrave formålet med dens undersøgelse med hensyn til Ungarns berettigelse til samhørighedsfondene og dens beslutningsproces. Klageren anmodede Kommissionen om at tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse (ved at indgive en "genfremsat begæring"). Da Kommissionen ikke svarede inden for de gældende frister, henvendte klageren sig til Ombudsmanden.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens implicitte afslag på aktindsigt i de ønskede dokumenter. Under Ombudsmandens undersøgelse vedtog Kommissionen sin bekræftende afgørelse. Den fastholdt sin beslutning om at nægte aktindsigt, men påberåbte sig en yderligere undtagelse med den begrundelse, at Europa-Parlamentet i mellemtiden havde indledt en retssag vedrørende sagen, og at udbredelse kunne være til skade for disse verserende sager.

Ombudsmandens inspektion viste, at de ønskede dokumenter indeholder Ungarns selvevaluering, formelle spørgeskemaer, som Kommissionen sendte til de ungarske myndigheder, og de officielle svar fra de relevante ungarske myndigheder på disse spørgsmål. De ønskede dokumenter danner således grundlag for Kommissionens afgørelse, som Parlamentet har anlagt sag til prøvelse af. De blev ikke udarbejdet med henblik på den konkrete retssag, og de indeholder heller ikke interne retlige holdninger til omstridte spørgsmål hele vejen igennem.

Ombudsmanden var af den opfattelse, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde påvist, hvordan udbredelsen af dokumenterne kunne være til skade for den pågældende retssag. Ombudsmanden var heller ikke overbevist af Kommissionens argument om, at udbredelse kunne skade dens undersøgelse. Ombudsmanden understregede desuden betydningen af at informere offentligheden om Kommissionens og de ungarske myndigheders indsats for at beskytte EU's finansielle interesser og sikre, at retsstatsprincippet respekteres. Ombudsmanden fandt derfor, at Kommissionens afslag på at give bred aktindsigt i de ønskede dokumenter udgjorde fejl eller forsømmelser, og anbefalede, at Kommissionen tog sin holdning til anmodningen om aktindsigt op til fornyet overvejelse.

Som svar herpå bekræftede Kommissionen sit standpunkt om, at udbredelsen af de ønskede dokumenter ville skade sindsroen i de retslige procedurer, som Parlamentet havde indledt, og dens undersøgelse med hensyn til Ungarns berettigelse til samhørighedsfondene. Ombudsmanden fandt imidlertid, at Kommissionen ikke gav overbevisende forklaringer på, hvorfor der ikke kunne gives bredere aktindsigt i disse dokumenter. Ombudsmanden bekræftede derfor sin konstatering af fejl eller forsømmelser og afsluttede sagen.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i en finansberetning fra Europa-Parlamentet vedrørende den nu opløste politiske gruppe "Identitet og demokrati" (ID). Parlamentet afslog at give aktindsigt i betænkningen i sin helhed. I den forbindelse påberåbte den sig to undtagelser i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt og gjorde gældende, at offentliggørelsen af rapporten ville undergrave beskyttelsen af formålet med undersøgelser og revisioner og dens egen igangværende beslutningsproces.

Klageren anmodede Parlamentet om at tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse ved at genfremsætte begæringen med den begrundelse, at der er en tungtvejende mere tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelse i betragtning af anvendelsen af offentlige midler. Parlamentet fastholdt sit afslag på aktindsigt i dokumentet og tilføjede, at dokumentet indgår i en igangværende efterforskning af Den Europæiske Anklagemyndigheds (EPPO's) påståede misbrug af midler fra ID-Gruppens side. Klageren var utilfreds med dette svar og henvendte sig til Ombudsmanden.

Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte det omtvistede dokument. Kontrollen bekræftede, at det ønskede dokument indeholder en vurdering af den politiske gruppes finanser. Parlamentet bekræftede over for Ombudsmanden, at EPPO's efterforskning stadig var i gang. Ombudsmanden fandt, at Parlamentet var berettiget til at nægte aktindsigt i dokumentet. Hun afsluttede derfor undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Klageren anmodede i marts 2024 Europa-Kommissionen om aktindsigt i dokumenter vedrørende dens revurdering i 2023 af anvendelsen af "retsstatsproceduren" i Ungarn (baseret på forordningen om konditionalitet). Kommissionen identificerede fire kvartalsrapporter og flere udvekslinger mellem Ungarn og Kommissionen som værende omfattet af anmodningen, men afslog at give aktindsigt i alle dokumenter. Ved at nægte aktindsigt påberåbte den sig undtagelser i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt og hævdede, at udbredelse kunne undergrave formålet med en undersøgelse og den igangværende beslutningsproces i henhold til forordningen om konditionalitet.

Klageren anmodede Kommissionen om at tage sin holdning op til fornyet overvejelse (ved at indgive en "genfremsat begæring") i april 2024. Da Kommissionen ikke besvarede klagerens genfremsatte begæring inden for den gældende frist, henvendte klageren sig til Ombudsmanden i juni 2024.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens manglende svar på klagerens genfremsatte begæring og anmodede Kommissionen om at svare så hurtigt som muligt. Kommissionen svarede klageren i december 2025, dvs. mere end 19 måneder efter indgivelsen af den genfremsatte begæring.

Da Kommissionen besvarede klagerens genfremsatte begæring, afsluttede Ombudsmanden denne sag. Hun kritiserede imidlertid utvetydigt den betydelige forsinkelse, som Kommissionen havde haft med at besvare klagerens anmodning, og mindede Kommissionen om, at den hurtigst muligt burde behandle spørgsmålet om forsinkelser i dens behandling af anmodninger om aktindsigt.

Sagen vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen (EU's delegation ved Den Afrikanske Union) behandlede en ansøgning om tilskud og betænkeligheder med hensyn til en potentiel interessekonflikt.

Klageren deltog i en indkaldelse af forslag til et projekt til støtte for panafrikansk valgkapacitet. Delegationen afviste klagerens ansøgning, fordi den søgte om EU-finansiering ud over den maksimale procentsats, der var tilladt i henhold til indkaldelsen. Klageren hævdede, at dette var en typografisk fejl, og at delegationen burde have anmodet om præciseringer i stedet for at afvise dens ansøgning. Klageren hævdede også, at en ekspert, der havde været involveret i udviklingen af det projekt, der blev finansieret i henhold til denne indkaldelse, arbejdede for en enhed, der indgav en ansøgning i henhold til indkaldelsen.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen på grundlag af sine egne interne retningslinjer burde have betragtet klagerens fejl som en "åbenlys skrivefejl" og anmodet klageren om en præcisering og/eller rettelse af klagerens fejl. Hun fandt også, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde vurderet klagerens påstande om en potentiel interessekonflikt. Disse to mangler udgjorde fejl eller forsømmelser. Med hensyn til begge resultater fandt Ombudsmanden, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at fremsætte tilsvarende henstillinger, da tilskuddet i mellemtiden allerede er blevet tildelt. Hun fremsatte ikke desto mindre tre forslag med henblik på at forhindre, at sådanne problemer opstår i lignende sager i fremtiden.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende Europa-Kommissionens forslag om anvendelse af "retsstatsproceduren" i Ungarn (forslag til Rådets afgørelse baseret på forordningen om konditionalitet). Kommissionen identificerede fjorten dokumenter som værende omfattet af anmodningen og fremlagde alle tre dokumenter med undtagelse af dele. Ved at nægte aktindsigt i disse dele påberåbte den sig to undtagelser i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt og gjorde gældende, at udbredelse kunne være til skade for igangværende retssager og dens beslutningsproces.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse og søgte at besigtige de pågældende dokumenter. Hendes undersøgelseshold mødtes to gange med repræsentanter for Kommissionen for at drøfte sagen. På grundlag af sin undersøgelse var Ombudsmanden ikke overbevist af anvendelsen af de to undtagelser fra aktindsigt, som Kommissionen har påberåbt sig. Ombudsmanden fremsatte derfor et forslag til en løsning og anmodede Kommissionen om at tage sin holdning til anmodningen op til fornyet overvejelse med henblik på at give øget offentlig adgang.

Kommissionen accepterede Ombudsmandens forslag til en løsning og gav fuld aktindsigt i de ønskede dokumenter. Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen og hilste Kommissionens positive svar velkommen.

Sagen vedrørte EU-Udenrigstjenestens afslag på at give fuld aktindsigt i dokumenter vedrørende undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) på grund af forseelser begået af ansatte. Ved afslaget på aktindsigt påberåbte EU-Udenrigstjenesten sig en undtagelse i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt, idet den gjorde gældende, at udbredelsen ville være til skade for behovet for at beskytte privatlivets fred og integriteten for de personer, der er nævnt i dokumenterne, herunder de personer, der er berørt af OLAF’s undersøgelser. Desuden redigerede EU-Udenrigstjenesten navnene på de virksomheder, der var nævnt i dokumenterne, for at beskytte deres omdømme, eftersom de ikke havde været genstand for OLAF’s undersøgelser.

Ombudsmanden fandt, at klageren ikke havde fastslået et behov for videregivelse af personoplysningerne i offentlighedens interesse som krævet i EU-lovgivningen om databeskyttelse. Ombudsmanden fandt også, at de begrænsede redigeringer af kommercielle oplysninger var rimelige og ikke kunne identificere nogen mere tungtvejende offentlig interesse i denne henseende. Ombudsmanden konkluderede derfor, at EU-Udenrigstjenesten med rette havde afslået at udlevere de omtvistede dokumenter i deres helhed.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen af afslaget på aktindsigt og konstaterede, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser. Selv om klageren også var utilfreds med den rimelige løsning, der var aftalt med EU-Udenrigstjenesten, og som betød, at omfanget af hans anmodning om aktindsigt var begrænset til 50 sider, fandt Ombudsmanden, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser, eftersom EU-Udenrigstjenesten i mellemtiden var begyndt at behandle en ny og bredere anmodning om aktindsigt fra klageren.

Efter afsløringer af, at en (tidligere) generaldirektør i Europa-Kommissionen rejste til Qatar og modtog relateret gæstfrihed på bekostning af tredjeparter, hvilket gav anledning til interessekonflikter, skrev Ombudsmanden først til Kommissionen i marts 2023. Hun anmodede om oplysninger om omfanget af denne praksis, og hvordan Kommissionen kontrollerer, at der ikke er nogen interessekonflikter, når tredjeparter dækker de udgifter, som Kommissionens personale har afholdt.

Kort tid efter ajourførte Kommissionen sine regler om tredjepartsbidrag til arbejdsrejser. Ombudsmanden konkluderede på daværende tidspunkt, at disse regler, hvis de blev anvendt omhyggeligt, ville forhindre tredjepartsbidrag til arbejdsrejser i at give anledning til interessekonflikter.

Kommissionens svar viste imidlertid, at selv om der kun var begrænsede eksempler på arbejdsrejser foretaget af Kommissionens personale, som blev betalt af tredjeparter, fandt nogle af disse sted på højeste ledelsesniveau i Kommissionen.

På denne baggrund indledte Ombudsmanden denne undersøgelse på eget initiativ for at gennemgå en stikprøve af sådanne sager, inden de ajourførte regler trådte i kraft. Formålet med denne undersøgelse var at fastslå, hvordan Kommissionen vurderede potentielle interessekonflikter i forbindelse med arbejdsrejser betalt af tredjeparter, og hvilke skridt den tog for at mindske risikoen for eventuelle interessekonflikter, der blev konstateret.

I undersøgelsen blev der ikke identificeret andre sager, der gav anledning til interessekonflikter end dem, der blev rejst af den (tidligere) generaldirektør for Kommissionen, som var berørt af ovennævnte afsløringer. Undersøgelsen viste imidlertid, at spørgsmålene havde et bredere anvendelsesområde. Eftersom Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig har undersøgt sagen, og Den Europæiske Anklagemyndighed har indledt en undersøgelse, fandt Ombudsmanden, at det ikke var berettiget at foretage yderligere undersøgelser af sagen.  

Når det er sagt, viste undersøgelsen mangler i forhold til, hvordan Kommissionen gennemførte sine tidligere regler om arbejdsrejser. Ombudsmanden fandt navnlig, at Kommissionen ikke registrerede, hvordan den havde foretaget en grundig vurdering af risiciene for interessekonflikter i forbindelse med bidrag betalt af tredjeparter. Kommissionen har heller ikke registreret værdien af tredjepartsbidragene. Da disse mangler stadig er relevante for, hvordan Kommissionen anvender de ajourførte regler, fremsatte Ombudsmanden to forslag til forbedringer med henblik herpå.