Sagen vedrørte Rådet for Den Europæiske Unions afslag på at give fuld adgang til juridiske udtalelser om lovgivningsforslagene til forordninger om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust).

I løbet af Ombudsmandens undersøgelse indvilligede Rådet i at give aktindsigt i to af de fire dokumenter, men fastholdt sit afslag på at give fuld aktindsigt i de to resterende dokumenter, selv om der blev givet delvis aktindsigt.

Ombudsmanden accepterer, at afslaget på at offentliggøre de juridiske udtalelser fuldt ud var berettiget med den begrundelse, at det ville være til skade for beskyttelsen af juridisk rådgivning og retssager. Hun afslutter derfor sagen med en konstatering af, at der ikke foreligger fejl eller forsømmelser, men opfordrer Rådet til at tage sit afslag op til fornyet overvejelse i lyset af den yderligere tid.

Sagen vedrørte klagerens anmodning om adgang til to e-mails, der blev sendt fra den private e-mailkonto tilhørende formanden for bestyrelsen for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd til medlemmerne af organets Videnskabelige Råd. Da agenturet nægtede aktindsigt med den begrundelse, at de to e-mails ikke var i agenturets besiddelse, da de blev sendt fra en privat konto, henvendte klageren sig til Den Europæiske Ombudsmand.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af spørgsmålet, hvorefter bestyrelsens formand gav agenturet kopier af de to e-mails. Agenturet kunne således vurdere klagerens anmodning om aktindsigt i e-mails i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 ^[1]. Agenturet gav derefter klageren delvis aktindsigt i dokumenterne. Ombudsmanden indhentede fuldstændige kopier af de to e-mails og var i stand til at kontrollere, at de redigeringer, der var foretaget i de kopier, der blev videregivet til klageren, var berettigede.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte Kommissionens afslag på at give aktindsigt i udkast til en konsekvensanalyserapport om indirekte ændringer i arealanvendelsen i forbindelse med biobrændstoffer (ILUC). Udbredelsen af dokumenterne blev afslået med den begrundelse, at den ville være til skade for Kommissionens beslutningsproces. Klageren, en gruppe organisationer, mente, at den burde gives aktindsigt i de dokumenter, den havde anmodet om.

Ombudsmanden undersøgte sagen. Hun bemærkede, at Parlamentet og Rådet i september 2015 vedtog direktiv 2015/1513. Dette direktiv var baseret på Kommissionens lovgivningsforslag, som konsekvensanalyserapporten, hvis udkast var omtvistet i den foreliggende sag, var vedlagt. Ombudsmanden foreslog derfor, at Kommissionen i lyset af disse nye omstændigheder gav aktindsigt i de ønskede dokumenter. Kommissionen var uenig og gjorde gældende, at den ikke havde begået fejl eller forsømmelser. Den opfordrede imidlertid klageren til at fremsætte en ny anmodning om aktindsigt i lyset af de nye omstændigheder. Klageren meddelte senere Ombudsmanden, at Kommissionen efter en ny anmodning om aktindsigt gav aktindsigt i de dokumenter, den havde anmodet om. Ombudsmanden afsluttede således sagen med en konstatering af, at det ikke var berettiget at foretage yderligere undersøgelser af klagen. Hun påpegede også, at Ombudsmanden har ret til at anmode en institution om, når den besvarer et forslag til en løsning fra Ombudsmanden i en sag om aktindsigt, at tage hensyn til nye argumenter for, hvorfor et dokument bør udleveres.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens afslag på at give aktindsigt i evalueringsformularer, der er udarbejdet med henblik på at vurdere medlemsstaternes ansøgninger om Kommissionens medfinansiering af nationale databehandlingssystemer for passagerlisteoplysninger (PNR [1]). Klagen blev indgivet af et medlem af Europa-Parlamentet.

Da Kommissionen nægtede adgang til de ønskede evalueringsformularer, baserede den sig på en dom fra Retten, som anerkendte behovet for at bevare fortroligheden af evalueringsudvalgenes arbejde i forbindelse med udbudsprocedurer. I denne sag fastslog Domstolen, at udbredelsen af udtalelserne fra medlemmerne af bedømmelsesudvalget ville bringe deres uafhængighed i fare og dermed være til alvorlig skade for den pågældende institutions beslutningsproces. Klageren fandt imidlertid, at denne dom ikke fandt anvendelse på en evalueringsprocedure vedrørende vurderingen af ansøgninger om finansiering indgivet af medlemsstaterne.

Ombudsmanden undersøgte sagen og fandt, at Kommissionens afslag på at udlevere de ønskede dokumenter ikke var berettiget. Hun var desuden enig i, at der var en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de ønskede dokumenter. Ombudsmanden rettede derfor en henstilling til Kommissionen om at udlevere de ønskede dokumenter (hun var dog enig i, at navnene på evaluatorerne kunne redigeres).

Kommissionen afviste at acceptere Ombudsmandens henstilling uden at give en overbevisende begrundelse for sin holdning. Ombudsmanden afsluttede derfor sagen med en konstatering af fejl eller forsømmelser.

[1] Passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) er oplysninger, som passagerer giver i forbindelse med reservation og reservation af billetter og ved indtjekning på fly samt indsamlet af luftfartsselskaber til deres egne kommercielle formål. Den indeholder flere forskellige typer oplysninger, f.eks. rejsedatoer, rejseplan, billetoplysninger, kontaktoplysninger, det rejsebureau, hvorigennem flyvningen blev booket, anvendte betalingsmidler, sædenummer og bagageoplysninger. Oplysningerne lagres i flyselskabernes reservations- og afgangskontroldatabaser.

Sagen vedrørte Kommissionens undladelse af at besvare klagerens korrespondance i forbindelse med en finansiel revision på medlemsstatsniveau. Efter Ombudsmandens indgriben svarede Kommissionen. Den videregav det dokument, som klageren havde anmodet om, men redigerede nogle personoplysninger (navne på fysiske personer). Ombudsmanden fandt, at Kommissionen korrekt begrundede redigeringen i henhold til forordning 45/2001.

Sagen vedrørte behandlingen af en anmodning om oplysninger om, hvordan man får en downloadbar version af en retspraksisdatabase, som Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret ("EUIPO") ligger inde med. Ombudsmanden forhørte sig om spørgsmålet og anmodede EUIPO om bedre at forklare sine grunde til, at det ikke kunne imødekomme anmodningen. EUIPO's forklaring var nøjagtig og rimelig. Sagen blev således afsluttet med konstateringen af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Klagen, der er indgivet af NGO'en Access Info Europe, vedrører Europa-Kommissionens påståede uretmæssige afslag på at give fuld aktindsigt i evalueringsdokumenter vedrørende en offentlig udbudsprocedure for "Rehabilitering og udvidelse af spildevandsrensningsanlægget i Subotica" (Serbien). Der blev givet afslag på aktindsigt i dokumenterne på grundlag af artikel 4, stk. 1, litra b) (beskyttelse af personoplysninger), artikel 4, stk. 2 (beskyttelse af forretningsmæssige interesser), og artikel 4, stk. 3 (beskyttelse af beslutningsprocessen), i forordning 1049/2001. Klageren mente, at den burde gives fuld adgang til evalueringsdokumenterne.

Ombudsmanden undersøgte sagen og konstaterede, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser i Kommissionens adfærd.  Hun foreslår imidlertid, at Kommissionen systematisk, inden de udnævnes, indhenter samtykke fra medlemmerne af evalueringsudvalget i udbudsprocedurer til offentliggørelse af deres navne. Offentliggørelse af deres navne ved afslutningen af evalueringsprocessen bør betragtes som en betingelse for udnævnelse til et sådant udvalg.

Sagen vedrørte et afslag fra Kommissionen på at offentliggøre navnene på de medarbejdere, der havde arbejdet på Kommissionens statsstøtteundersøgelse. I løbet af undersøgelsen indhentede Ombudsmanden synspunkter fra Kommissionen, klageren og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt afslaget på at offentliggøre navnene var korrekt, afhænger af artikel 8 i forordning 45/2001 om databeskyttelse. I henhold til denne bestemmelse skal den person, der anmoder om udlevering, først godtgøre, at det er nødvendigt at videregive navnene til den pågældende. Hvis dette kriterium er opfyldt, skal den offentlige myndighed stadig fastslå, om de ansattes legitime interesser ville blive berørt af offentliggørelsen af deres navne, og i bekræftende fald, om disse legitime interesser var vigtigere end den nødvendighed, som den person, der anmoder om offentliggørelsen af navnene, har gjort gældende.  

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen ikke burde anvende artikel 8 restriktivt, når der var tale om navne på ansatte, men at der ikke forelå fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side, da den afslog at offentliggøre navnene på de pågældende ansatte.

Sagen vedrørte Kommissionens manglende svar på klagerens skrivelse vedrørende påståede ulovligheder begået af de nationale domstole i Estland. I denne skrivelse kritiserede klageren også Kommissionen for ikke at have truffet nogen foranstaltninger. Kommissionen forklarede, at den ikke har kompetence til at gribe ind i sagen. Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at Kommissionens forklaringer var korrekte, nyttige og i overensstemmelse med dens vedtægtsmæssige beføjelser. Sagen blev derfor afsluttet som afgjort.

Sagen vedrørte EU-Udenrigstjenestens behandling af klagerens anmodning om aktindsigt i "aftalen om politisk dialog og samarbejde" mellem EU og Cuba. I forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse offentliggjorde EU-Udenrigstjenesten dokumentet. Som følge heraf afsluttede Ombudsmanden sagen som afsluttet.