Klageren, et konsortium af olivenolieproducenter fra Italien, klagede til Ombudsmanden over Kommissionens beslutning om på forskellige betingelser at medfinansiere to samtidige programmer til fremme af salget af olivenolie uden for EU. Efter klagerens opfattelse medførte uoverensstemmelser mellem betingelserne i disse programmer en konkurrencefordel for de spanske olivenolieproducenter.

I løbet af sin undersøgelse fandt Ombudsmanden, at EU-lovgiveren havde vedtaget nye forordninger med bestemmelser om bedre koordinering af de to finansieringsprogrammer, hvilket indebærer, at sager som den nuværende ikke vil forekomme i fremtiden. Ombudsmanden fandt derfor, at det systemiske aspekt af klagen var blevet løst. Ombudsmanden fandt imidlertid, at hun ikke var i stand til at behandle klagerens individuelle situation. Hun afsluttede derfor sagen.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens behandling af en traktatbrudsklage vedrørende anvendelsen af EU's samhørighedsmidler i Polen inden for infrastruktur og miljø. Klageren, en miljølandbruger, er bekymret over beskyttelsen af det lokale miljø og den hensigtsmæssige anvendelse af EU-midler. Han indgav en traktatbrudsklage til Kommissionen med den begrundelse, at den offentlige høringsproces i Polen ikke blev gennemført på tilfredsstillende vis. Han klagede over, at Kommissionen havde afsluttet hans klage uden en ordentlig undersøgelse af hans indlæg.

Ombudsmanden undersøgte klagen og foreslog, at Kommissionen skulle revidere sin tilgang til at kontrollere, om medlemsstaterne fuldt ud overholder kravene om offentlige høringer i forbindelse med projekter, der støttes af EU-midler. Hun foreslog også, at klagerens dokumentation, der var vedlagt hans særlige klage til Ombudsmanden, blev undersøgt ud fra et miljømæssigt perspektiv, og at Kommissionens repræsentation i Polen afholdt et møde med klageren for at hjælpe ham med at forstå Kommissionens synspunkter mere indgående, samtidig med at Kommissionen fik mulighed for bedre at forstå klagerens bekymringer. Ombudsmanden var tilfreds med Kommissionens svar på de to første forslag. Med hensyn til det tredje forslag (et møde med klageren) accepterede Ombudsmanden Kommissionens synspunkt om, at et sådant møde måske ikke ville være en effektiv udnyttelse af ressourcerne i forbindelse med klager, der allerede var afsluttet. men hun opfordrede Kommissionen til at holde denne mulighed åben, hvis klageren rejser nye spørgsmål i fremtiden. Ombudsmanden afsluttede sagen på dette grundlag.  

Ombudsmandens undersøgelse skyldtes to relaterede klager fra et irsk medlem af Europa-Parlamentet og en irsk landbruger vedrørende Europa-Kommissionens godkendelse af en ændring foretaget af de irske myndigheder af kriterierne for støtteberettigelse for ydelse af støtte til husdyravlere i ugunstigt stillede områder. Klagerne hævdede, at Kommissionen ved at godkende ændringerne ikke anerkendte, at de irske myndigheder var forpligtet til at overholde principperne om berettigede forventninger og retssikkerhed.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og konstaterede, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

Sagen vedrørte metoden til beregning af et kvalitetsindeks for hård hvede, på grundlag af hvilket der blev udbetalt en præmie til landbrugerne i EU indtil 2009 under den fælles landbrugspolitik. Præmien blev kun udbetalt for hård hvede, der er egnet til fremstilling af semulje og pastaprodukter. Klageren skrev til Kommissionen og hævdede, at den anfægtede metode var fejlagtig og havde en fordrejende virkning, men Kommissionen ændrede den ikke. Han klagede til Den Europæiske Ombudsmand over, at Kommissionen ikke havde givet ham et fyldestgørende svar. Ombudsmanden undersøgte sagen og konstaterede ingen fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

Sagen vedrørte 18 begæringer om aktindsigt fremsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001. De ønskede dokumenter vedrørte den procedure, der blev fulgt ved ændring af forordning nr. 540/2011. I alt omfattede ansøgningerne næsten 300 dokumenter. Ansøgningerne blev indgivet af en multinational koncern, der bl.a. er aktiv inden for afgrødebeskyttelsesløsninger. Da Kommissionen fandt, at behandlingen af ansøgningerne skabte en betydelig administrativ byrde og ville hindre den i at udføre sine andre opgaver, foreslog den på grundlag af forordningens artikel 6, stk. 3, at udlevere de ønskede dokumenter over en periode. Klageren fandt den foreslåede tidsplan urimelig. Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at klageren i mangel af en aftale om forskudt fremlæggelse af oplysninger med rette kunne antage, at Kommissionen havde nægtet aktindsigt. Selv om Kommissionen ikke behandlede anmodningerne inden for de relevante frister, var Ombudsmanden af den opfattelse, at sagens omstændigheder berettigede den tid, det havde taget Kommissionen at behandle anmodningerne. Ombudsmanden konkluderede derfor, at Kommissionen ikke havde begået fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden bemærkede som en yderligere bemærkning, at nogle af de ønskede dokumenter syntes at være blevet udarbejdet i løbet af en lovgivningsproces og som sådan burde have været gjort direkte tilgængelige. Hvis dette var sket, ville der ikke have været behov for, at klageren havde indgivet specifikke begæringer om aktindsigt i disse dokumenter i henhold til forordning 1049/2001.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens afslag på aktindsigt i et dokument vedrørende Italiens olivenolielagre for produktionsåret 2013-2014.

Ombudsmanden foretog en undersøgelse af det pågældende dokument, som Kommissionen var i besiddelse af. Hun fandt, at dokumentet indeholdt kommercielt følsomme oplysninger, og at det derfor var med rette, at Kommissionen afslog at udlevere det. Hun afsluttede derfor sagen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrører Europa-Kommissionens beslutning om at afslutte to traktatbrudssager mod Italien vedrørende den korrekte gennemførelse af EU-lovgivningen om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter. Det centrale spørgsmål var, om en person, der indgav en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af en bestemt sort i kataloget for sent, skulle forpligtes til at indgive en ny ansøgning eller få en ansøgning om fornyelse for sent godkendt. Fremsættelse af en ny ansøgning i modsætning til en ansøgning om fornyelse ville kræve en betydelig indsats og store udgifter. Det vil navnlig kræve, at der foretages en ny "dyrknings- og brugsværdi"-test. Klageren, en interessent i en italiensk landbrugsvirksomhed, hævdede, at de argumenter, som Kommissionen havde fremført til støtte for sin beslutning, ikke var overbevisende.

Efter en grundig undersøgelse konkluderede Den Europæiske Ombudsmand, at Kommissionens argumenter var overbevisende. Dens hovedargument var, at det ikke ville være forholdsmæssigt at anmode om en ny test for dyrknings- og brugsværdi i tilfælde af sene ansøgninger om fornyelse af godkendelsen af en plantesort i den nationale sortsliste. Ombudsmanden bemærkede også, at den påståede overtrædelse vedrørte det meget specifikke tilfælde med to sorter hård hvede, og at det juridiske spørgsmål bag klagen var meget kontroversielt. Under alle omstændigheder og også under hensyntagen til den skønsmargen, som Kommissionen har i forbindelse med traktatbrudsklager, blev Ombudsmanden overbevist af Kommissionens holdning. Hun afsluttede derfor sagen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.