Udarbejdet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand ^[1]

Baggrunden for klagen

1. EU's Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika (EUTFA) blev oprettet i 2015 [2]. Programmerne under EUTFA gennemføres i 26 partnerlande i tre regioner i Afrika. I 2022 havde EUTFA mobiliseret næsten 456 mio. EUR i projekter i Libyen [3].

2. Disse projekter omfatter migranters frivillige tilbagevenden til deres oprindelseslande med støtte til reintegration og evakuering af flygtninge og asylansøgere ud af Libyen, direkte nødhjælp til flygtninge og sårbare migranter, stabiliseringsaktiviteter i lokalsamfundet (såsom adgang til uddannelse for børn) og covid-19-støtte [4]. Det omfatter også projekter vedrørende grænseforvaltning [5].  

3. Kommissionen har offentliggjort, at "[i] betragtning af de særlige udfordringer i den libyske kontekst anvender EU tredjepartsovervågning til at kontrollere resultaterne og overholdelsen af princippet om ikke at gøre skade i forbindelse med EUTF-operationer i Libyen".[6] Princippet om ikke at gøre skade [7] "indebærer, at de berørte befolkninger og miljøet ikke forvoldes yderligere skade"[8].

4. I april 2022 erklærede en repræsentant for Europa-Kommissionen [9] på et møde i Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE-udvalget), at Kommissionen indførte "tredjepartsovervågning"af operationer i Libyen under EUTFA "med særlig vægt på at sikre overholdelse af politikken om ikke at gøre skade". Repræsentanten tilføjede, at "indtil videre har kontrahenten ikke indberettet nogen overtrædelser af princippet om ikke at gøre skade, der er direkte forbundet med alle omkostninger, fra [Kommissionens] trustfondprogrammer".

5. I maj 2022 anmodede klageren, en journalist, om aktindsigt i dokumenter, som Kommissionen var i besiddelse af, i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt [10] med henblik på at kontrollere denne erklæring. Anmodningen omfattede e-mails, der ville afsløre tredjepartskontrahentens identitet, omfanget af rapporteringen, alle finansielle omkostninger i forbindelse med kontrakten samt "rapporten", som Kommissionen henviste til på LIBE-udvalgets møde.

6. I juli 2022 gav Kommissionen afslag på aktindsigt i seks dokumenter, som den identificerede som værende omfattet af anmodningen, under henvisning til beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser [11] og en igangværende beslutningsproces [12].

7. Klageren var utilfreds med Kommissionens afslag på at give aktindsigt i dokumenterne og anmodede Kommissionen om at tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse (ved at indgive en "genfremsat begæring") i august 2022.

8. I oktober 2023 traf Kommissionen efter inddragelse af Ombudsmanden [13] sin endelige afgørelse ("bekræftende afgørelse") om anmodningen. Den opregnede 14 dokumenter som værende omfattet af anmodningens anvendelsesområde, herunder:

• kontrakten med den organisation, der er ansvarlig for overvågningen, tillæggene hertil og bilagene hertil, herunder kommissoriet og ansøgningen om tilskud 
• To "manualer" vedrørende menneskerettigheder og overvågning af "ikke at gøre skade";
• Tre "rapporter": en med titlen "HR Monitoring Inception Phase" og to med titlen "HR Monitoring interim report".

9. Kommissionen gav delvis aktindsigt i visse dokumenter, f.eks. den kontrakt, der indførte overvågningen, og tillæggene hertil. Ved afslaget på yderligere aktindsigt påberåbte Kommissionen sig beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed [14] og internationale forbindelser [15] samt beskyttelsen af personoplysninger [16] og kontrahentens kommercielle interesser [17].

10. Klageren var utilfreds med den modtagne adgang og henvendte sig igen til Ombudsmanden.

Undersøgelsen

11. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens afslag på at give bredere aktindsigt i de identificerede dokumenter. Da klageren ikke gjorde indsigelse mod redigeringen af personoplysninger i dokumenterne, omfattede Ombudsmandens undersøgelse ikke disse redigeringer.

12. I løbet af undersøgelsen undersøgte Ombudsmandens undersøgelseshold alle de dokumenter, som Kommissionen havde identificeret som værende omfattet af anmodningen. Denne inspektion tydede på, at der fandtes yderligere dokumenter, som potentielt var omfattet af anmodningen, og som Kommissionen ikke havde identificeret. Der blev således foretaget en yderligere kontrol af en stikprøve af disse dokumenter. Undersøgelsesholdet gennemgik også dokumentationen vedrørende høringen af kontrahenten om anmodningen om aktindsigt.

13. Ombudsmanden gav Kommissionen mulighed for at fremsætte yderligere bemærkninger til klagen, men modtog kun nogle præciseringer vedrørende anmodningens omfang [18].

Fremlagte argumenter

14. Kommissionens argumenter om at nægte bredere adgang på grundlag af beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed kan sammenfattes som følger:

• Domstolen har anerkendt, at EU-institutionerne råder over et vidt skøn ved vurderingen af, om udbredelsen kan være til skade for offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed.
• De pågældende dokumenter indeholder følsomme oplysninger såsom kontrahentens identitet, steder, hvor kontrakten vil blive gennemført, og den detaljerede metode, som kontrahenten har udviklet med henblik på at gennemføre de finansierede aktiviteter, herunder oplysninger om, hvordan medlemmerne af det feltbaserede overvågningsnetværk vil fungere.
• Offentliggørelse af sådanne oplysninger og endda kontrahentens eneste identitet kan lette angreb på kontrahentens ansatte, eksperter og det feltbaserede overvågningsnetværk i Libyen i betragtning af den ustabile situation i Libyen.
• Kontrahenten blev hørt to gange, og hver gang gav han udtryk for sikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis dokumenterne blev videregivet.
• Kontrahenten udarbejdede nogle få dokumenter ved hjælp af sine specifikke grafiske funktioner såsom logo, layout og skrifttype. Offentliggørelse af sådanne dokumenter kan i sig selv afsløre kontrahentens identitet, eftersom kontrahenten har offentliggjort andre dokumenter med de samme grafiske egenskaber.
•  Kontrakten indeholder forpligtelser for kontrahenten til at beskytte sine ansatte, eksperter og deres familier i Libyen mod fysiske risici. Offentliggørelse af dokumenterne kan sætte kontrahenten i en situation, hvor det kan underminere dennes evne til at opfylde denne forpligtelse.
• Kontrakten er blevet forlænget. Kontrahentens aktiviteter er således stadig i gang (i oktober 2023, da den bekræftende afgørelse blev vedtaget).

15. Med hensyn til risikoen for at underminere de internationale forbindelser med de libyske myndigheder fremførte Kommissionen, at kontraktens kommissorium indeholdt en detaljeret analyse af den politiske, sikkerhedsmæssige og menneskerettighedsmæssige situation i Libyen. Disse oplysninger er ikke offentligt tilgængelige og kan af de libyske myndigheder opfattes som unødig kritik. Den forklarede også, at EU sigter mod at bistå landet i dets bestræbelser på at opnå en demokratisk, stabil og velstående stat gennem "Berlinprocessen" under FN's auspicier. Det betyder, at Kommissionen skal opretholde kvalitetsforbindelser med de libyske myndigheder, og offentliggørelse af sådanne dokumenter ville underminere disse forbindelser.

16. Med hensyn til risikoen for at underminere kontrahentens kommercielle interesser hævdede Kommissionen, at dokumenterne omfatter den støtteansøgning, som kontrahenten har indgivet, og indeholder særlig knowhow, strategi, intern viden og andre specifikke oplysninger med konkurrencemæssig værdi. Offentliggørelse af disse oplysninger vil give andre tilskudsansøgere i fremtidige lignende indkaldelser mulighed for at kopiere fra disse ansøgninger og bruge dem til at støtte deres egne. Et af dokumenterne indeholder kontrahentens bankoplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan anvendes af cyberkriminelle til ondsindede angreb.

17. Endelig fandt Kommissionen, at klageren i den genfremsatte begæring ikke havde påvist en offentlig interesse i udbredelse, der ville veje tungere end beskyttelsen af denne kommercielle interesse. Kommissionen var ikke i stand til at identificere nogen offentlig interesse, der kunne gå forud for kontrahentens kommercielle interesse. 

18. Klageren fremførte følgende argumenter i den genfremsatte begæring, som blev gentaget i klagen til Ombudsmanden:

• Nægtelsen af at give adgang er en uforholdsmæssig begrænsning af borgernes ret til den bredest mulige adgang.
• Kommissionen er forpligtet til at overholde chartret om grundlæggende rettigheder [19] i alle sine aktiviteter, herunder fordelingen og overvågningen af EU-midler. Kommissionen bør sikre, at EU-midler ikke støtter foranstaltninger, der ikke er i overensstemmelse med EU's værdier og rettigheder, der er anerkendt i chartret.
• EU-institutionerne skal give konkrete og specifikke grunde til, at det kan være til skade for de beskyttede interesser at give aktindsigt i de ønskede dokumenter. Risikoen for, at interesserne skades, skal være rimeligt forudsigelig og må ikke være rent hypotetisk.
• Kommissionens henvisning til en "vanskelig situation i Libyen" er vag. Erklæringen om, at offentliggørelse ville underminere EU's og dets "gennemførelsespartners evne til at udføre menneskerettighedsforskning", er også hypotetisk. De ønskede dokumenter henviser ikke til nogen forhandlingsparts holdning og udtrykker ikke nogen specifik udtalelse fra Kommissionen om nogen forhandlingsposition. Ifølge EU’s retspraksis [20] er en generel henvisning til den følsomme karakter af oplysningerne i sådanne rapporter eller af forhandlingerne med det pågældende tredjeland ikke en tilstrækkelig grund til at afslå aktindsigt i dokumenterne.
• Hvis kun én del af et dokument, der anmodes om, er omfattet af en undtagelse, bør de øvrige dele af dokumentet udleveres. Som EU's domstole har påpeget, gør gennemsigtighed det muligt for borgerne i højere grad at deltage i beslutningsprocessen. Dette giver igen EU-administrationen større legitimitet og mulighed for at være mere effektiv og mere demokratisk ansvarlig over for offentligheden.
• Ved at nægte at anerkende, at der foreligger en offentlig interesse i udbredelsen, anmoder Kommissionen offentligheden om at tage sine offentlige erklæringer for pålydende.

19. Klageren hævdede også, at den delvise aktindsigt, der blev givet i genfremsættelsesfasen, ikke indeholdt væsentlige oplysninger om kontrahentens overvågning.

Ombudsmandens vurdering

a) Omfanget af begæringen om aktindsigt

20. Gennemgangen af de dokumenter, som Kommissionen havde identificeret som værende omfattet af anmodningens anvendelsesområde, tydede på, at Kommissionen muligvis ikke havde identificeret alle de dokumenter, der var relevante for anmodningen.

21. Det fremgik klart af den oprindelige anmodning og den sammenhæng, hvori den indgik, at klageren søgte adgang til "betænkningen"for at kontrollere den erklæring, som Kommissionen fremsatte på LIBE-udvalgets møde. Dette blev endnu tydeligere i den genfremsatte begæring: "Min rolle som journalist er til dels at kontrollere rigtigheden af sådanne udsagn". Klageren søgte derfor en rapport til støtte for Kommissionens erklæring om, at "kontrahenten ikke rapporterede om nogen overtrædelser af princippet om ikke at gøre skade, der er direkte forbundet med alle omkostninger i forbindelse med vores trustfondprogrammer". Klageren anmodede med andre ord om aktindsigt i dokumenter, der indeholdt kontrahentens indholdsmæssige analyse af den overvågning af menneskerettighederne, som den havde foretaget.

22. Ombudsmandens undersøgelseshold fandt, at de "rapporter" , som Kommissionen havde identificeret som værende omfattet af anmodningen (som der blev nægtet adgang til), ikke omfattede kontrahentens konklusioner, men snarere redegjorde for fremskridtene med de aktiviteter, der blev udført i forbindelse med gennemførelsen af kontrakten.   

23. Undersøgelsesholdet bemærkede endvidere, at kommissoriet (der var knyttet som bilag til kontrakten), som var fuldstændig redigeret, henviser til tre typer rapporter, som kontrahenten skal udarbejde for at fremlægge sine materielle resultater. Disse rapporter var ikke blevet identificeret af Kommissionen i forbindelse med behandlingen af klagerens anmodning om adgang. På grundlag af deres beskrivelse fandt Ombudsmanden imidlertid, at de også kunne være omfattet af anmodningen om aktindsigt. Ombudsmanden anmodede derfor Kommissionen om at gennemgå en stikprøve af disse rapporter.

24. Kontrollen viste, at disse dokumenter omfatter kontrahentens indholdsmæssige analyse og resultater. Disse væsentlige rapporter synes således at være det, som klageren søgte, da han henviste til "rapporten" i sin anmodning om aktindsigt.

25. Ombudsmanden er derfor af den opfattelse, at Kommissionens vurdering af omfanget af begæringen om aktindsigt blev fortolket for snævert og ikke førte til identifikation af alle relevante dokumenter. Dette udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden anbefaler, at Kommissionen foretager en ny søgning efter dokumenter, der er omfattet af klagerens anmodning, og vurderer, om disse kan udleveres i henhold til forordning 1049/2001. 

b) Begrænset offentliggørelse af de identificerede dokumenter

Dokumenter, der kan afsløre kontrahentens identitet på grund af deres grafiske identitet

26. Efter at have gennemgået de omtvistede dokumenter viser mange af dem (dvs. rapporter, fakturaer og en manual for overvågning af og rapportering om menneskerettighederne)[21] kontrahentens grafiske identitet som anført af Kommissionen. Ud over kontrahentens logo, som let kan redigeres, forekommer det plausibelt, at den anvendte skrifttype og layout er tilstrækkelig specifik til, at offentliggørelse kan føre til identifikation af kontrahenten. 

27. Spørgsmålet er derfor, om entreprenørens identitet skal beskyttes i dette tilfælde. Som anført af klageren er aktindsigt en grundlæggende rettighed, og den bør derfor fortolkes bredt.

28. I betragtning af EU-institutionernes vide skønsmargen i forbindelse med vurderingen af betænkeligheder vedrørende den offentlige sikkerhed i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1049/2001 var Ombudsmandens undersøgelse imidlertid begrænset til at afgøre, om Kommissionen "gav plausible forklaringer i den anfægtede afgørelse med hensyn til, hvordan aktindsigt i de omtvistede dokumenter konkret og faktisk kunne være til skade for beskyttelsen af Den Europæiske Unions offentlige sikkerhed" , og om "risikoen for denne skade kunne anses for rimeligt forudsigelig og ikke rent hypotetisk"[22].

29. Da risiciene for kontrahentens ansattes og eksperters fysiske integritet på området forekommer konkrete og realistiske i lyset af de fremlagte illustrationer, er Ombudsmanden af den opfattelse, at den manglende fremlæggelse af disse dokumenter var rimelig. 

Kontrakten og tillæggene, herunder kommissoriet

30. De fleste af de resterende dokumenter, som Kommissionen identificerede, viser ikke kontrahentens visuelle identitet. Disse dokumenter omfatter kontrakten om overvågning og tillæggene hertil, herunder kommissoriet i forskellige udgaver. 

31. Efter at have gennemgået disse dokumenter mener Ombudsmanden, at vigtige dele, der er blevet redigeret, ikke synes at omfatte følsomme oplysninger hele vejen igennem. Selv om Ombudsmanden således i princippet accepterer Kommissionens vide skønsbeføjelse, når den påberåber sig undtagelsen om beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed og internationale forbindelser, er hun ikke enig i, at de tilbageholdte oplysninger er omfattet af disse undtagelser i deres helhed.

32. Med hensyn til kommissoriet, som blev fuldstændig redigeret, viste inspektionen f.eks., at kun begrænsede dele [23] kan afsløre specifikke oplysninger om de planlagte aktiviteter (såsom lokaliteter, logistik eller eksperternes profil) og dermed kan give anledning til bekymring for den offentlige sikkerhed for kontrahentens personale. Det er ikke klart, hvordan offentliggørelsen af store dele af dette dokument ville give anledning til sådanne bekymringer.

33. Et afsnit i mandatet indeholder en temmelig detaljeret analyse af situationen i Libyen [24] som anført af Kommissionen. Dette er imidlertid kun en del af kommissoriet. Domstolen fastslog endvidere, at "den blotte omstændighed, at visse dokumenter indeholder oplysninger eller negative udtalelser om den politiske situation eller beskyttelsen af menneskerettighederne i et tredjeland, ikke nødvendigvis betyder, at der kan gives afslag på aktindsigt i dem med den begrundelse, at der er risiko for, at offentlighedens interesser kan blive skadet."[25] I lyset af dette og i betragtning af dokumentets indhold er det ikke klart, hvor store dele af mandatet, hvis det blev offentliggjort, ville bringe EU's internationale forbindelser med de libyske myndigheder i fare.

34. Med hensyn til "Human Rights Monitoring and Reporting Manual"[26] bemærker Ombudsmanden, at dette dokument har en neutral skrifttype i modsætning til den anden "manual", der er nævnt ovenfor. Selv om dokumentet henviser til kontrahentens identitet (som kan redigeres), indeholder det desuden hovedsagelig standardviden om menneskerettigheder og om, hvordan overtrædelser dokumenteres og overvåges i praksis. Det meste af indholdet er ikke specifikt for Libyen eller projektet. Det er derfor vanskeligt at forstå, hvordan udlevering af væsentlige dele af dette dokument kan være til skade for den offentlige sikkerhed, og hvorfor Kommissionen har nægtet aktindsigt i dette dokument i sin helhed. 

Ansøgningen om tilskud

35. Kommissionen afslog at give aktindsigt i hele ansøgningen om tilskud - der var vedlagt kontrakten og de forskellige tillæg [27] - under henvisning til beskyttelsen af kontrahentens kommercielle interesser. Efter at have gennemgået dokumentet bekræfter Ombudsmanden, at det indeholder visse oplysninger af kommerciel værdi. Det er også rimeligt at antage, at en fuldstændig offentliggørelse heraf kan skabe en urimelig fordel for fremtidige udbud [28], da den indeholder intern viden, erfaring og knowhow, som ville afsløre kontrahentens ekspertise. Nogle dele sammenfatter imidlertid blot de krav, der er fastsat i kommissoriet. Ombudsmanden konkluderer derfor, at i det mindste nogle elementer i dette dokument kunne videregives uden at afsløre kommercielt følsomme oplysninger.

36. Selv om en offentliggørelse af ansøgningen om tilskud i sin helhed ville blive anset for at være til skade for beskyttelsen af kontrahentens kommercielle interesser, bør den under alle omstændigheder stadig offentliggøres, hvis der er en mere tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelse. Ved vurderingen af dette undlod Kommissionen at tage hensyn til offentlighedens interesse i at tillade offentlig kontrol af EU-finansierede projekter og mere specifikt, hvordan deres potentielle indvirkning på menneskerettighederne vil blive overvåget. Respekt for menneskerettighederne er en af EU's kerneværdier [29], og borgerne bør være i stand til at holde EU-institutionerne ansvarlige for enhver foranstaltning, der træffes eller finansieres, og som ville være i strid med disse værdier. I dette specifikke tilfælde vedrørte overvågningen af menneskerettighederne desuden EU-finansierede projekter i et land, hvor EU's engagement og potentielle indvirkning på menneskerettighederne allerede har været genstand for offentlig kritik [30].

37. I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at Kommissionens afslag på at give bredere adgang til kontrakten, tillæg og tilsvarende mandater samt ansøgningen om tilskud og den generiske håndbog om overvågning af menneskerettighederne udgør fejl eller forsømmelser. Hun fremsætter derfor de tilsvarende anbefalinger nedenfor.

Anbefalinger

På grundlag af ovenstående konklusioner fremsætter Ombudsmanden følgende henstillinger til Europa-Kommissionen:

• Kommissionen bør foretage en ny søgning efter dokumenter, der er omfattet af klagerens begæring om aktindsigt, og vurdere, om sådanne yderligere identificerede dokumenter kan udleveres i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001.
• Kommissionen bør revurdere kontrakten, tillæggene, kommissoriet og ansøgningen om tilskud samt overvågnings- og rapporteringshåndbogen om menneskerettigheder [31] med henblik på at give øget offentlig adgang og under hensyntagen til Ombudsmandens bemærkninger i denne henstilling.

Kommissionen og klageren vil blive underrettet om denne henstilling. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand sender Kommissionen en detaljeret udtalelse senest den 4. juni 2024.

 

Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 4. marts 2024

 

[1] Findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.L_.2021.253.01.0001.01.ENG&toc=OJ%3AL%3A2021%3A253%3ATOC

[2] Den 12. november 2015 undertegnede Europa-Kommissionen, 25 EU-medlemsstater, Norge og Schweiz den konstituerende aftale om EUTFA. EUTFA modtager 73 % af sin finansiering fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), 20 % fra forskellige programmer under det almindelige EU-budget og 7 % fra bidrag fra medlemsstaterne og andre donorer: https://ec.europa.eu/trustfundforafrica/index_en#:~:text=Our%20mission,contribute%20to%20better%20migration%20management

[3] Se faktablad (februar 2022): https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/system/files/2022-03/EUTF_libya_en.pdf

[4] Se faktablad (februar 2022): https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/system/files/2022-03/EUTF_libya_en.pdf

[5] Se faktablad (februar 2022): https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/system/files/2022-03/EUTF_libya_en.pdf

[6] Se faktablad (februar 2022), s. 2: https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/system/files/2022-03/EUTF_libya_en.pdf

[7] Jf. navnlig den europæiske konsensus om humanitær bistand, jf. fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen "Den europæiske konsensus om humanitær bistand", EUT C 25 af 30.1.2008, s. 1-12, tilgængelig på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?toc=OJ%3AC%3A2008%3A025%3ATOC&uri=uriserv%3AOJ.C_.2008.025.01.0001.01.ENG

[8] https://civil-protection-humanitarian-aid.ec.europa.eu/who/humanitarian-principles_en#:~:text=This%20is%20also%20essential%20to, affected%20populations%20and%20the%20environment.

[9] https://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2014_2019/plmrep/COMMITTEES/LIBE/OJ/2022/04-20/1253993EN.pdf ; webstream tilgængelig kl. 11.10: https://multimedia.europarl.europa.eu/en/webstreaming/libe-committee-meeting_20220421-0900-COMMITTEE-LIBE

[10] Forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter har følgende ordlyd: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32001R1049&from=EN

[11] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[12] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[13] Se sag 1996/2022/NH.

[14] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[15] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[16] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[17] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[18] Mere præcist præciserede Kommissionen, at visse dokumenter, der oprindeligt var omfattet af anmodningen, i genfremsættelsesfasen blev anset for at være uden for anvendelsesområdet.

[19] Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391-407, findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A12012P%2FTXT.

[20] Dom afsagt af Retten i Første Instans den 7. februar 2002, Aldo Kuijer mod Rådet, T-211/00, ECLI:EU:T:2002:30, præmis 60 og 61.

[21] I den bekræftende afgørelse angivet som dokument 2.2, 2.3, 5.1, 5.2, 6.1 og 6.2.

[22] Rettens dom i sag T-31/18, Izuzquiza mod Frontex, EU:T:2019:815, præmis 63-66, findes på: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=221083&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=759426

[23] F.eks. i afsnit 5.1 og 6 i kommissoriet i dokument 1, 3.1 og 4.

[24] Afsnit 1.3 "Landebaggrund" i mandatet i dokument 1, 3.1 og 4.

[25] Dom afsagt af Retten i Første Instans den 7. februar 2002, Aldo Kuijer mod Rådet, T-211/00, ECLI:EU:T:2002:30, præmis 60 og 61, findes på: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=47741&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=758261

[26] Opført som dokument 2.1 af Kommissionen i dens bekræftende afgørelse.

[27] I dokument 1, dokument 3.1 og 4 som anført i den bekræftende afgørelse.

[28] Rettens dom i sag T‑363/14, Secolux mod Kommissionen, EU:T:2016:521, præmis 53-54, findes på: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=898D8360DC106D08FCC843AD5C01851C?text=&docid=183581&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=757620 .

[29] Artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 13), som findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A12012M%2FTXT

[30] Se f.eks. https://www.theguardian.com/world/2020/mar/12/revealed-the-great-european-refugee-scandal, Se også åbent brev fra civilsamfundet af 2020 http://www.gisti.org/spip.php?article6388. 

[31] Opført som dokument 1, 2.1, 3, 3.1 og 4 af Kommissionen i den genfremsatte begæring.