Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende et møde mellem Europa-Kommissionen og en tænketank, der fandt sted i 2014. Kommissionen gav delvis aktindsigt i to dokumenter og afslog at give aktindsigt i et tredje dokument i sin helhed. I denne forbindelse påberåbte Kommissionen sig undtagelsen til aktindsigt, som vedrører beskyttelsen af privatlivets fred og den enkeltes integritet.

Ombudsmandens undersøgelseshold gennemgik de omtvistede dokumenter og bekræftede, at redigeringerne omfatter personoplysninger. Ombudsmanden fandt, at det var rimeligt, at Kommissionen fandt, at klageren ikke havde fremlagt overbevisende argumenter for, hvorfor det var nødvendigt for ham at få adgang til de pågældende personoplysninger. Som sådan var Kommissionen berettiget til at afslå (fuld) aktindsigt i de ønskede dokumenter.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen og konstaterede, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i dokumenter, som Europa-Kommissionen var i besiddelse af, vedrørende bekymringer om faglig adfærd, som medlemmer af den internationale overvågningsoperation i Albanien havde givet udtryk for. Kommissionen identificerede et dokument (et brev) som værende omfattet af anmodningen og gav delvis aktindsigt i det. Den afslog at give aktindsigt i dele af skrivelsen med henvisning til behovet for at beskytte privatlivets fred og offentlighedens interesser med hensyn til EU's internationale forbindelser.

Ombudsmandens undersøgelseshold gennemgik dokumentet og bekræftede, at de tilbageholdte dele indeholder personoplysninger og følsomme oplysninger. Ombudsmanden fandt, at Kommissionens argumenter, der begrundede redigeringen af personoplysninger, var rimelige. Hun fandt også, at det ikke var åbenbart forkert af Kommissionen at gøre gældende, at udbredelsen af visse følsomme dele af skrivelsen ville skade EU's internationale forbindelser med Albanien.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen og konstaterede, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte en anmodning til Europa-Kommissionen om aktindsigt i dokumenter vedrørende tilbagesendelse eller udsendelse af flygtninge, asylansøgere eller migranter fra Tyrkiet. Som svar herpå identificerede Kommissionen 27 dokumenter, som den afslog at give aktindsigt i i deres helhed. For seks af dokumenternes vedkommende blev der givet afslag på aktindsigt for at beskytte de kommercielle interesser hos gennemførelsespartneren til det relaterede EU-finansierede projekt. Med hensyn til de resterende dokumenter påberåbte Kommissionen sig beskyttelsen af offentlighedens interesser for så vidt angår EU's internationale forbindelser med Tyrkiet.

Klageren anmodede Kommissionen om at tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse (ved at indgive en "genfremsat begæring"). Da Kommissionen ikke svarede inden for de gældende frister, henvendte klageren sig til Ombudsmanden.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens manglende svar på klagerens genfremsatte begæring. I mangel af en bekræftende afgørelse og i et forsøg på at komme videre i sagen anmodede Ombudsmanden om aktindsigt i de omtvistede dokumenter. På grundlag af inspektionen delte Ombudsmanden sit foreløbige synspunkt med Kommissionen om, at afslaget på aktindsigt i alle dokumenter i deres helhed ikke var berettiget.

Næsten et år efter indgivelsen af den genfremsatte begæring svarede Kommissionen ved at gentage, at der ikke kunne gives aktindsigt i nogen af dokumenterne. Selv om den ikke længere støttede sig på beskyttelsen af gennemførelsespartnerens kommercielle interesser, fandt den, at der skulle gives afslag på aktindsigt i alle dokumenterne for at undgå at bringe EU's internationale forbindelser med Tyrkiet i fare. 

Da Kommissionen nu har besvaret klagerens genfremsatte begæring, afsluttede Ombudsmanden sagen. Hun kritiserede utvetydigt den betydelige forsinkelse, som Kommissionen havde haft med at besvare klagerens anmodning. Ombudsmanden gentog også sin tvivl - som allerede nævnt i hendes foreløbige synspunkter - om, hvorvidt dokumenterne indeholder følsomme oplysninger hele vejen igennem. Da sagen imidlertid vedrørte Kommissionens manglende rettidige svar på anmodningen om aktindsigt, forfulgte hun ikke dette.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i et dokument vedrørende et EU-finansieret projekt i Tyrkiet vedrørende migrationsstyring. Europa-Kommissionen identificerede et dokument, en finansiel rapport, som den nægtede at offentliggøre med den begrundelse, at udbredelsen kunne være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed og EU's internationale forbindelser.

Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte det omtvistede dokument.

På grundlag af inspektionen og i betragtning af den vide skønsmargen, som EU-institutionerne har ved afgørelsen af, om offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed og internationale forbindelser er i fare, fandt Ombudsmanden, at Kommissionens afgørelse om afslag på aktindsigt ikke var åbenbart forkert. Da de offentlige interesser, der er på spil, ikke kan afløses af en anden offentlig interesse, der anses for vigtigere, fandt Ombudsmanden ingen fejl eller forsømmelser og afsluttede sagen.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende et møde mellem repræsentanter for Tony Blair Institute for Global Governance (TBI) og to medlemmer af den ungarske kommissærs kabinet den 19. juni 2024. Klageren var navnlig interesseret i at vide, om en bestemt TBI-repræsentant, som klageren anså for at være en offentlig person, der tidligere havde et offentligt embede, var til stede på mødet.

Kommissionen gav klageren delvis adgang til møderapporten og en e-mail, som den havde modtaget fra TBI forud for mødet. Kommissionen redigerede navnene på repræsentanterne for TBI. Den fandt, at klagerens argumenter ikke var af en sådan art, at det kunne fastslås, at der var et specifikt behov i offentlighedens interesse for videregivelse af disse personoplysninger ("nødvendigheden"). Uanset den manglende nødvendighed fandt Kommissionen, at udbredelse ville være til skade for de berørte personers legitime interesser. Med hensyn til anmodningen om aktindsigt vedrørende en identificeret person svarede Kommissionen, at den hverken kunne bekræfte eller afvise, om den pågældende person havde deltaget i mødet, da dette også blev betragtet som personoplysninger.

Ombudsmanden fandt, at det var rimeligt, at Kommissionen fandt, at klageren ikke havde fremført tilstrækkelige argumenter for, at det var nødvendigt at få overført personoplysningerne til ham til et specifikt formål i offentlighedens interesse. Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen og fandt, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser. Ombudsmanden bemærkede imidlertid, at Kommissionen kunne have rådført sig med TBI om spørgsmålet om offentliggørelse af navnene på deres repræsentanter på mødet med henblik på at fjerne ethvert grundlag for offentlig spekulation, og fremsatte et tilsvarende forslag.