Sagen vedrørte, hvordan Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) behandlede klager fra en national assistent for de europæiske delegerede anklagere i Italien. Klageren hævdede, at de europæiske delegerede anklagere ved EPPO's kontor i Rom blandede sig i to administrative procedurer, som han indledte på nationalt plan. Klagen vedrørte også, hvordan EPPO behandlede en anmodning om aktindsigt i dokumenter indgivet af klageren.

Ombudsmanden konstaterede mangler i EPPO's behandling af klagerne med hensyn til, hvordan EPPO meddelte sin holdning til klageren, og årsagerne til sin konklusion om ikke at træffe yderligere foranstaltninger. EPPO behandlede dette i løbet af undersøgelsen ved at give klare og rimelige forklaringer på sin holdning. Ombudsmanden fandt også, at EPPO ikke tilsidesatte klagerens rettigheder i forbindelse med behandlingen af klagerne.

Med hensyn til anmodningen om aktindsigt fandt Ombudsmanden, at de grunde, som EPPO havde påberåbt sig til ikke at udlevere de ønskede dokumenter, ikke synes at være i overensstemmelse med EU-lovgivningen om aktindsigt. Ombudsmanden fandt ikke desto mindre, at afgørelsen om ikke at udlevere de dokumenter, som klageren havde anmodet om, var rimelig, om end af en anden grund end den, som EPPO havde påberåbt sig.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med den konklusion, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser.

Sagen vedrørte en begæring om aktindsigt i fem dokumenter, som Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) var i besiddelse af. Dokumenterne vedrørte risikovurderinger vedrørende nogle få piloter, hvis ikke-EU-certifikater var blevet konverteret til EU-certifikater af en kompetent national myndighed med visse uregelmæssigheder i konverteringsprocessen. EASA afslog at give aktindsigt i de ønskede dokumenter med henvisning til undtagelsen om aktindsigt vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet.

I klagen til Ombudsmanden præciserede klageren, at han kun var interesseret i de dele af dokumenterne, der viste metoden til risikovurdering, ikke personoplysningerne. Efter at have undersøgt de uredigerede udgaver af de omtvistede dokumenter påpegede Ombudsmanden, at EASA kun kunne fremlægge de dele, der viste denne metode.

Da EASA accepterede Ombudsmandens holdning og fremlagde de relevante dele af de ønskede dokumenter, afsluttede Ombudsmanden sagen som afsluttet.

Sagen vedrørte Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF's) afslag på at give aktindsigt i to endelige rapporter vedrørende to undersøgelser vedrørende EIT's videns- og innovationsfællesskab for fremstillingsvirksomhed (VIF). Ved afslaget på aktindsigt i rapporterne støttede OLAF sig på en generel formodning om, at udbredelsen ville være til skade for beskyttelsen af formålet med OLAF’s undersøgelser.

Ombudsmandens undersøgelsesteam undersøgte de omtvistede dokumenter. På grundlag af inspektionen og yderligere fortrolige oplysninger fra OLAF fandt Ombudsmanden, at det var rimeligt for OLAF at anvende den generelle formodning om manglende fremlæggelse i denne sag, da de relevante opfølgende aktiviteter stadig er i gang, og der endnu ikke er gået en rimelig tid, før disse opfølgende aktiviteter er afsluttet.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen og konstaterede, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte REA's afslag på at give delvis aktindsigt i et brev, som REA havde sendt til en støttemodtager vedrørende tilbagesøgning af midler. Ved afslaget på aktindsigt påberåbte REA sig beskyttelsen af en tredjemands forretningsmæssige interesser.

På grundlag af undersøgelsen af det omtvistede dokument var Ombudsmanden ikke overbevist af REA’s argument om, at en delvis aktindsigt ville være til alvorlig skade for beskyttelsen af forretningsmæssige interesser. Ombudsmanden fremsatte et forslag til en løsning, hvori REA blev anmodet om at tage sin holdning til anmodningen op til fornyet overvejelse med henblik på at give omfattende delvis aktindsigt i det omtvistede dokument.

REA accepterede Ombudsmandens forslag til en løsning og gav klageren bred delvis aktindsigt i dokumentet. Ombudsmanden glædede sig over REA's positive svar på hendes forslag til en løsning, som afgjorde klagen.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i dokumenter, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) var i besiddelse af, vedrørende fælles tilbagesendelsesoperationer og nationale tilbagesendelsesoperationer, der koordineres af Frontex, for perioden 1. juli til 31. december 2024. Frontex identificerede 247 endelige rapporter om tilbagesendelsesoperationer, 46 dokumenter, der udgør den operationelle plan for tilbagesendelser for 2024, og flere tilknyttede tilskudsaftaler. Frontex udtog også fra sin database nogle af de detaljerede oplysninger, der blev anmodet om om tilbagesendelsesoperationer, men fjernede resten. Frontex gav afslag på aktindsigt i de 46 dokumenter, der udgør den operationelle plan for tilbagesendelser for 2024, i deres helhed, samtidig med at der blev givet bred delvis aktindsigt i tilskudsaftalerne. Frontex hævdede, at yderligere offentliggørelse ville være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed og internationale forbindelser samt kommercielle interesser.

Ombudsmandens undersøgelsesteam undersøgte en stikprøve af de omtvistede dokumenter og afholdt et møde med repræsentanter for Frontex. På grundlag af inspektionen og de præciseringer, der blev opnået på mødet, fandt Ombudsmanden, at Frontex' holdning generelt var berettiget.

Selv om Ombudsmanden således konkluderede, at den måde, hvorpå Frontex behandlede anmodningen, var rimelig og afsluttede undersøgelsen med den konklusion, at der ikke havde været tale om fejl eller forsømmelser, bemærkede hun, at det i mangel af en omfattende liste over dokumenter, der var omfattet af anmodningens anvendelsesområde, var vanskeligt for Ombudsmanden med sikkerhed at fastslå, hvor mange dokumenter Frontex identificerede som værende omfattet af anmodningens anvendelsesområde. Ombudsmanden gentog derfor en tidligere henstilling om, at Frontex af hensyn til god forvaltningsskik bør give ansøgerne en liste over dokumenter, som det anser for at falde ind under anvendelsesområdet for deres begæringer om aktindsigt.

Sagen vedrørte afslaget fra Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) på at give aktindsigt i syv dokumenter vedrørende udtræk af oplysninger fra migranters kommunikationsudstyr. Ved afslaget på aktindsigt i dele af dokumenterne støttede Eurojust sig på to undtagelser, der er fastsat i EU-lovgivningen om aktindsigt, nemlig behovet for at beskytte offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed og behovet for at beskytte personoplysninger.

På grundlag af inspektionen af de omtvistede dokumenter var Ombudsmanden ikke overbevist af Eurojusts argumenter om, at en bredere udbredelse af dokumenterne ville være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed. Ombudsmanden fremsatte et forslag til en løsning, hvori hun anmodede Eurojust om at tage sin holdning til anmodningen op til fornyet overvejelse med henblik på at give offentligheden bredere aktindsigt i de omtvistede dokumenter. Hun opfordrede i den forbindelse Eurojust til at fokusere på tre af de pågældende dokumenter med opfølgende tilpasninger af to yderligere dokumenter.

Eurojust accepterede Ombudsmandens forslag til en løsning og gav klageren bredere adgang til næsten alle dokumenter. Ombudsmanden hilste Eurojusts positive svar på hendes forslag til løsning velkommen og afsluttede undersøgelsen.