Sagen drejede sig om, hvordan Europa-Kommissionen sikrer, at Rumænien fuldt ud gennemfører en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol om ulovligt afslag på at udstede identitetskort til rumænske statsborgere med bopæl i andre medlemsstater.

Ombudsmanden fandt, at sagen syntes at udvikle sig på nationalt plan, og at Kommissionen havde overvåget situationen aktivt og med rimelige mellemrum.

Ombudsmanden afsluttede sagen med den konklusion, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser på nuværende tidspunkt. Ombudsmanden anmodede imidlertid Kommissionen om inden for seks måneder at ajourføre hendes vurdering af Rumæniens opfyldelse af dommen og eventuelle yderligere foranstaltninger truffet af Kommissionen.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i dokumenter, som Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) var i besiddelse af, vedrørende agenturets samarbejde med myndighederne i medlemsstaterne, Det Forenede Kongerige og Frontex om bekæmpelse af smugling i Den Engelske Kanal. Europol identificerede 197 dokumenter som værende omfattet af anmodningen og gav afslag på aktindsigt i dem alle. Ved at give afslag på aktindsigt gjorde Europol gældende, at udbredelsen af dokumenterne ville være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed og dens internationale forbindelser. 

Ombudsmandens undersøgelseshold inspicerede stikprøver af de omtvistede dokumenter og mødtes med repræsentanter for Europol. På grundlag heraf og i betragtning af den vide skønsmargen, som EU's institutioner og agenturer har, når de mener, at den offentlige sikkerhed og internationale forbindelser er i fare, fandt Ombudsmanden, at Europols afgørelse om at nægte aktindsigt ikke var åbenbart forkert.

Da de offentlige interesser, der er på spil, ikke kan erstattes af en anden offentlig interesse, der anses for vigtigere, afsluttede Ombudsmanden undersøgelsen og konstaterede, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser fra Europols side.

Klageren anmodede Europa-Kommissionen om at give aktindsigt i dokumenter vedrørende EU's støtte til migrationsstyring i Cypern. Kommissionen identificerede fire dokumenter, der falder ind under anmodningens anvendelsesområde: to møderapporter, en briefing og en Flash-rapport, men gav kun adgang til dele af Flash-rapporten. Ved at afslå aktindsigt i de øvrige dokumenter påberåbte Kommissionen sig undtagelser i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt og gjorde gældende, at udbredelse kunne skade offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed og internationale forbindelser samt dens beslutningsprocesser. Da Kommissionen ikke besvarede klagerens anmodning om en fornyet undersøgelse ("genfremsat begæring") inden for den gældende frist, henvendte klageren sig til Ombudsmanden.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens implicitte afslag på (fuldt ud) at udlevere de ønskede dokumenter, og Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte de pågældende dokumenter. På grundlag af inspektionen delte Ombudsmanden med Kommissionen sit foreløbige synspunkt om, at der kunne gives bredere aktindsigt i dokumenterne. Kort efter at Ombudsmanden havde fremsendt sin foreløbige holdning, vedtog Kommissionen sin bekræftende afgørelse om klagerens anmodning om aktindsigt, hvori den bekræftede sin oprindelige holdning og afslog enhver yderligere aktindsigt. Ombudsmanden anmodede om et møde mellem hendes undersøgelsesteam og Kommissionens repræsentanter for at få yderligere præciseringer vedrørende Kommissionens holdning.

Ombudsmanden beklagede, at Kommissionen ikke gav bredere adgang til møderapporterne og briefingen i løbet af sin undersøgelse. Da Kommissionen bekræftede sin holdning i den bekræftende afgørelse og under mødet med Ombudsmandens undersøgelseshold, var Ombudsmanden af den opfattelse, at det ikke ville tjene noget formål at forfølge sagen i forbindelse med denne sag. Ombudsmanden forventer imidlertid, at Kommissionen tager hensyn til hendes detaljerede vurdering, når den behandler fremtidige anmodninger om aktindsigt i briefinger og møderapporter som de omtvistede.

De tre sager vedrører, hvordan Europa-Kommissionen anvendte sine regler om "bedre regulering" og andre proceduremæssige krav ved udarbejdelsen af lovgivningsforslag vedrørende virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (983/2025/MAS), bekæmpelse af smugling af migranter (2031/2024/VB) og den fælles landbrugspolitik (1379/2024/MIK). Kommissionen anså disse forslag for at være presserende og undlod derfor at tage de skridt, der er fastsat i dens regler, såsom konsekvensanalyser og offentlige høringer. Klagerne, som er civilsamfundsorganisationer, mente, at disse udeladelser var i strid med Kommissionens regler om bedre regulering. I to tilfælde hævdede klagerne også, at Kommissionen undlod at kontrollere lovgivningsforslagenes overensstemmelse med EU's klimamål som krævet i den europæiske klimalov. I et tilfælde var klageren endvidere bekymret over, at Kommissionen overtrådte sin forretningsorden om høringer på tværs af tjenestegrenene.   

Ombudsmanden indledte undersøgelser af de tre sager. Hun modtog Kommissionens skriftlige svar i alle tre sager, gennemgik Kommissionens relevante sagsakter, og hendes undersøgelsesteam mødtes med repræsentanter for Kommissionen i forbindelse med to undersøgelser.

Kommissionen svarede, at reglerne om "bedre regulering" ikke er bindende lovgivning, men et sæt politiske værktøjer til indsamling af relevante oplysninger, der bør anvendes på en forholdsmæssig måde. Den fremførte også, at den havde indsamlet al relevant dokumentation inden vedtagelsen af de pågældende lovgivningsforslag, hørt interessenterne og gennemført klimakonsistensvurderingerne og den tværtjenstlige høring i overensstemmelse med de gældende regler.

På grundlag af sine undersøgelser konstaterede Ombudsmanden en række proceduremæssige mangler i den måde, hvorpå Kommissionen udarbejdede de lovgivningsforslag, der tilsammen udgør fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden fandt navnlig, at Kommissionen anlagde en bred fortolkning af "hastende" og ikke i tilstrækkelig grad begrundede "hastende" lovgivningsforslag over for offentligheden og dokumenterede sine undtagelser fra de gældende regler om bedre regulering. Ombudsmanden fandt også, at Kommissionen ikke har indført en procedure, der som krævet i traktaterne og retspraksis kan sikre en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv udarbejdelse af "hastende" lovgivningsforslag. Ombudsmanden fandt endvidere, at Kommissionen ved ikke at føre korrekte fortegnelser over obligatoriske overensstemmelseskontroller af sine forslag i forhold til EU's klimamål undlod at handle på en ansvarlig måde.

For at afhjælpe disse mangler fremsatte Ombudsmanden to henstillinger. Ombudsmanden anbefalede, at Kommissionen bør sikre en forudsigelig, konsekvent og ikkevilkårlig anvendelse af sine regler om bedre regulering ved at definere "hastende" situationer, der berettiger en undtagelse fra kravene i reglerne. Hvis der indrømmes undtagelser, bør Kommissionen desuden indføre en procedure for at sikre, at den hurtige udarbejdelse af lovgivningsforslag stadig er i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces. For at bistå Kommissionen med denne opgave fremsatte Ombudsmanden fire forslag, som omfatter en præcisering af reglerne for høring af interessenter i forbindelse med hasteforslag og sikring af, at dokumentationen til støtte for dens forslag offentliggøres i god tid for at muliggøre en offentlig debat, inden lovgivningen vedtages.