Sagen vedrørte, hvordan Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) behandlede påstande om krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med sine aktiviteter på den græske ø Samos. Klagerne var bekymrede over, at den måde, hvorpå sagsbehandlere, der var indsat i EUAA's asylstøttehold, gennemførte samtaler med sårbare asylansøgere, var i strid med EU-retten, og at EUAA ikke havde taget hånd om dette. Desuden var klagerne bekymrede over, hvordan EUAA behandlede asylansøgernes indberetninger om tilbagedrivelser.

Ombudsmanden fandt, at EUAA på tidspunktet for klagen ikke havde sikret, at sagsbehandlere, der var indsat i dets asylstøttehold, var parate til at gennemføre samtaler med sårbare asylansøgere korrekt, herunder med hensyn til, hvordan der skal tages hensyn til indikatorer for sårbarheder, når disse opstår for første gang under asylsamtalen. Ombudsmanden fandt endvidere, at EUAA ikke havde givet sårbare asylansøgere en passende procedure til at indberette fejl, der var begået under samtalerne, og til at få sådanne rapporter gennemgået af EUAA. Ombudsmanden fandt, at dette udgjorde fejl eller forsømmelser, og fremsatte fire henstillinger til EUAA for at afhjælpe manglerne.

Ombudsmanden sendte også disse henstillinger til sine modparter fra det europæiske netværk af ombudsmænd (ENO) for at høre deres synspunkter om, hvordan overholdelsen af de grundlæggende rettigheder sikres i samarbejdet mellem EUAA's sagsbehandlere og nationale asylembedsmænd.

Desuden identificerede Ombudsmanden vigtige mangler i forbindelse med, hvordan EUAA håndterede asylansøgeres offentliggørelse af erfaringer med tilbagedrivelser under samtaler. Da EUAA begyndte at gennemføre foranstaltninger for at afhjælpe disse mangler under Ombudsmandens undersøgelse, fandt hun ikke fejl eller forsømmelser, men fremsatte i stedet to forslag til forbedringer.

De tre sager vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen anvendte sine regler om bedre regulering og andre proceduremæssige krav ved udarbejdelsen af lovgivningsforslag vedrørende virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (983/2025/MIK), bekæmpelse af smugling af migranter (2031/2024/VB) og den fælles landbrugspolitik (1379/2024/MIK). Kommissionen anså disse forslag for at være presserende og undlod derfor at tage de skridt, der er fastsat i dens regler, såsom konsekvensanalyser og offentlige høringer. Klagerne, som er civilsamfundsorganisationer, mente, at disse udeladelser var i strid med Kommissionens regler om bedre regulering. I to sager hævdede klagerne også, at Kommissionen ikke havde vurderet lovgivningsforslagenes overensstemmelse med EU's klimamål som krævet i den europæiske klimalov. I et tilfælde var klageren endvidere bekymret over, at Kommissionen overtrådte sin forretningsorden om høringer på tværs af tjenestegrenene.

På grundlag af sine undersøgelser konstaterede Ombudsmanden proceduremæssige mangler i den måde, hvorpå Kommissionen udarbejdede de pågældende lovgivningsforslag, hvilket samlet set udgjorde fejl eller forsømmelser. For at afhjælpe disse mangler anbefalede Ombudsmanden, at Kommissionen sikrer en forudsigelig, konsekvent og ikkevilkårlig anvendelse af sine regler om bedre regulering ved at definere "hastende" situationer, der berettiger en undtagelse fra deres krav, samt ved at registrere og forklare årsagerne til eventuelle indrømmede undtagelser. Hvis der indrømmes undtagelser, bør Kommissionen desuden indføre en procedure for at sikre, at den hurtige udarbejdelse af lovgivningsforslag stadig er i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces. For at bistå Kommissionen med denne opgave fremsatte Ombudsmanden også fire forslag til forbedringer, herunder: præcisere reglerne for høring af interessenter i forbindelse med hasteforslag sikre, at de analysedokumenter, der erstatter konsekvensanalyser, og som skitserer dokumentationen til støtte for dens forslag, offentliggøres rettidigt for at muliggøre en offentlig debat, inden lovgivningen vedtages udstedelse af retningslinjer for gennemførelse af vurderinger af klimakonsistens tilvejebringelse og registrering af begrundelser, når høringsperioderne på tværs af tjenestegrenene afkortes til under de fastsatte tærskler.

I sit svar til Ombudsmanden indvilligede Kommissionen i at overveje at definere "hastende" situationer i forbindelse med den kommende revision af reglerne om bedre regulering samt at registrere og offentliggøre årsagerne til anvendelsen af eventuelle undtagelser fra deres krav. Kommissionen forpligtede sig også til at sikre målrettede høringer om sine "hastende" forslag, til at offentliggøre analysedokumenterne med dokumentation til støtte for sine forslag senest tre måneder efter vedtagelsen, til at medtage vurderinger af klimakonsekvensen i både analysedokumenter og begrundelser for fremtidige forslag og til at give begrundelser for afkortede høringer på tværs af tjenestegrenene.

Klagerne fandt i deres bemærkninger til Kommissionens svar, at Kommissionens tilsagn hverken er klare eller konkrete nok til at sikre en gennemsigtig, inklusiv og evidensbaseret lovgivningsproces.

Ombudsmanden glædede sig over Kommissionens generelt konstruktive svar på hendes henstillinger og forslag til forbedringer. Når det er sagt, giver Kommissionens svar endnu ikke tilstrækkelig klarhed om de konkrete skridt, den agter at tage for at gennemføre Ombudsmandens henstillinger og forslag til forbedringer.

Ombudsmanden vil derfor overvåge dette spørgsmål på grundlag af fremtidige klager, og når Kommissionen har afsluttet revisionen af reglerne om bedre regulering. På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for yderligere undersøgelser, og Ombudsmanden afsluttede de tre sager.

Sagen drejede sig om, hvordan Europa-Kommissionen sikrer, at Rumænien fuldt ud gennemfører en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol om ulovligt afslag på at udstede identitetskort til rumænske statsborgere med bopæl i andre medlemsstater.

Ombudsmanden fandt, at sagen syntes at udvikle sig på nationalt plan, og at Kommissionen havde overvåget situationen aktivt og med rimelige mellemrum.

Ombudsmanden afsluttede sagen med den konklusion, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser på nuværende tidspunkt. Ombudsmanden anmodede imidlertid Kommissionen om inden for seks måneder at ajourføre hendes vurdering af Rumæniens opfyldelse af dommen og eventuelle yderligere foranstaltninger truffet af Kommissionen.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i dokumenter, som Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) var i besiddelse af, vedrørende agenturets samarbejde med myndighederne i medlemsstaterne, Det Forenede Kongerige og Frontex om bekæmpelse af smugling i Den Engelske Kanal. Europol identificerede 197 dokumenter som værende omfattet af anmodningen og gav afslag på aktindsigt i dem alle. Ved at give afslag på aktindsigt gjorde Europol gældende, at udbredelsen af dokumenterne ville være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed og dens internationale forbindelser. 

Ombudsmandens undersøgelseshold inspicerede stikprøver af de omtvistede dokumenter og mødtes med repræsentanter for Europol. På grundlag heraf og i betragtning af den vide skønsmargen, som EU's institutioner og agenturer har, når de mener, at den offentlige sikkerhed og internationale forbindelser er i fare, fandt Ombudsmanden, at Europols afgørelse om at nægte aktindsigt ikke var åbenbart forkert.

Da de offentlige interesser, der er på spil, ikke kan erstattes af en anden offentlig interesse, der anses for vigtigere, afsluttede Ombudsmanden undersøgelsen og konstaterede, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser fra Europols side.