Strasbourg, den 22. juni 2020

Klage 1570/2018/JF-JN og 1973/2018/JF-JN

Den Europæiske Ombudsmands foreløbige konklusioner i ovennævnte sager om, hvordan Europa-Kommissionen godkender stoffer, der anvendes i plantebeskyttelsesmidler (pesticider)

Kære formand

Jeg skriver for at informere Dem om mine foreløbige resultater efter min undersøgelse af ovennævnte klager, som jeg har modtaget fra Pesticide Action Network Europe. Inden jeg går videre, vil det være nyttigt at høre Kommissionens synspunkter, navnlig i betragtning af de politikker, som Kommissionen har fremlagt, og som har konsekvenser for den fremtidige anvendelse af pesticider. Jeg bemærker navnlig, at Kommissionen har meddelt, at den vil træffe foranstaltninger til at reducere den samlede anvendelse af – og risikoen ved – kemiske pesticider med 50 % senest i 2030 ^[1].

Denne undersøgelse har fokuseret på: a) Kommissionens godkendelse af aktivstoffer, for hvilke Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har identificeret områder, der giver anledning til bekymring, eller hvor der ikke er nogen sikker anvendelse og b) hvordan Kommissionen anvender proceduren for godkendelse af et aktivt stof, men anmoder om yderligere data for at bekræfte dets sikkerhed (proceduren for ´confirmatory data´). Selv om jeg påskønner, at disse beslutninger træffes af Kommissionen, har min undersøgelse, efter at medlemsstaterne har givet deres input i det relevante stående udvalg, identificeret følgende spørgsmål, som jeg henleder Deres opmærksomhed på.

a) Godkendelse af aktivstoffer, for hvilke EFSA har identificeret kritiske områder, der giver anledning til bekymring, eller ingen sikker anvendelse

Kommissionen kan kun godkende aktivstoffer, hvis de ikke forventes at have skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller uacceptable virkninger på miljøet. Selv om jeg som ombudsmand ikke er bedst i stand til at konkludere, om Kommissionen konsekvent har overholdt denne forpligtelse, har denne undersøgelse identificeret følgende problemer:

i) Risikovurderingskompetence – Hvis EFSA har identificeret kritiske områder, der giver anledning til bekymring, eller ikke har identificeret sikre anvendelser, forekommer det rimeligt, at Kommissionen – for at anvende forsigtighedsprincippet korrekt – søger at indhente præciseringer fra EFSA, inden den godkender det pågældende aktivstof. EFSA's bekræftelse af, at Kommissionen ikke anmodede EFSA om præciseringer med hensyn til manglen på visse data vedrørende tre aktivstoffer [2], der blev undersøgt i forbindelse med denne undersøgelse, er særlig problematisk, da det er EFSA's rolle at foretage den videnskabelige vurdering.

Det er vores opfattelse, at fordi EFSA ikke havde dataene, vurderede den ikke de anvendelser, som aktivstofferne i sidste ende blev godkendt til. EFSA burde have været i stand til at tage stilling til alle de anvendelser, som sagsøgerne har påberåbt sig, og som Kommissionen har taget i betragtning, eftersom det er EFSA’s opgave at vurdere de risici, der er forbundet med anvendelsen af stoffer.

Det, som Kommissionen burde have gjort, når den stod over for problemet med at træffe afgørelse om anvendelser af stoffer, der ikke var blevet vurderet af EFSA, ville formentlig have været at anmode EFSA om at udfylde »dossiererne« (hvilket jeg forstår er praksis i nye sager). Kommissionen burde derefter have baseret sin afgørelse om godkendelse af anvendelserne af et stof og de betingelser, der er knyttet til denne anvendelse, på denne vurdering. Denne undersøgelse tyder på, at Kommissionen som ansvarlig for risikostyringen påtog sig at udfylde de huller, som EFSA ikke havde været i stand til at vurdere.

ii) Gennemsigtighed - Kommissionen sagde, at dens vurderingsrapporter om godkendte aktivstoffer har til formål at forklare årsagerne til dens godkendelsesbeslutninger. For de stoffer, der er gennemgået i denne undersøgelse, forklarer det relevante afsnit i vurderingsrapporterne imidlertid ikke klart, hvorfor Kommissionen godkendte de pågældende stoffer på trods af EFSA´'s konklusioner. Undladelsen af at gøre dette risikerer at skabe den offentlige opfattelse, at Kommissionen godkender stoffer med uacceptable virkninger på miljøet.

Som det organ, der er ansvarligt for godkendelsen af aktivstoffet, skal Kommissionen sikre, at dens afgørelser er klare og overbevisende. Hvis EFSA er af den opfattelse, at aktivstoffet ikke forventes at opfylde godkendelseskriterierne i pesticidforordningen, og Kommissionen efterfølgende godkender det, påhviler det navnlig Kommissionen at fjerne enhver tvivl. Dette indebærer en klarere forklaring af det grundlag, hvorpå den traf sin afgørelse, så vidt muligt for at undgå et alt for komplekst teknisk sprog. Hvis det viser sig uundgåeligt at medtage et komplekst og teknisk sprog i en formel afgørelse, bør Kommissionen sikre, at den også offentliggør en forklaring af sin afgørelse i et klart sprog, der er let forståeligt for offentligheden. Kun ved at gøre dette kan godkendelsesprocessen gennemføres i fuld gennemsigtighed og gøres til genstand for effektiv offentlig kontrol.

b) Hvordan Kommissionen anvender "proceduren for bekræftende data"

I henhold til pesticidforordningen kan Kommissionen anmode ansøgere om at fremlægge bekræftende data, hvis der fastsættes nye krav i løbet af vurderingsprocessen eller som følge af ny videnskabelig og teknisk viden ^[3]. Sådanne oplysninger skal være bekræftende, således at tilliden til den beslutning, der allerede er truffet om at godkende stoffet, øges ^[4].

Det er ikke min rolle at vurdere, om de oplysninger, der anmodes om i forbindelse med proceduren for bekræftende data, skyldes, hvad der reelt kan betragtes som ny videnskabelig og/eller teknisk viden. I min tidligere undersøgelse af dette spørgsmål påpegede jeg imidlertid, at Kommissionen bør anvende proceduren med bekræftende data med særlig forsigtighed og tilbageholdenhed ^[5]. Dette skyldes, at eventuelle fejl i Kommissionens vurdering på grund af utilstrækkelige data kan forårsage alvorlig, muligvis uoprettelig skade på menneskers eller dyrs sundhed eller på miljøet. I to af de ti stoffer, jeg undersøgte i min tidligere undersøgelse, blev der konstateret problemer, efter at de bekræftende data var blevet indsendt.

Kommissionen anerkender, at der for aktivstoffer, der er godkendt i henhold til denne procedure siden 2015, endnu ikke er fremlagt bekræftende data om virkningen af vandbehandlingsprocesser på arten af restkoncentrationer i overfladevand og grundvand, da den nødvendige vejledning endnu ikke findes. Jeg finder det bekymrende, at de pågældende aktivstoffer er blevet godkendt siden 2015. Der er stadig ingen tegn på, at vejledningen er ved at blive færdiggjort. og selv når den er afsluttet, vil der gå en betydelig tid, før ansøgeren er i stand til at fremlægge de data, der kræves i henhold til denne vejledning. Der vil være behov for yderligere tid til at vurdere dataene og til, at Kommissionen kan træffe eventuelle opfølgende foranstaltninger. Jeg er også opmærksom på, at selv om EFSA i det væsentlige har gjort gældende, at ansøgerne bør kunne fremlægge sådanne data uden vejledning, er Kommissionen uenig. Da Kommissionen derfor sandsynligvis fortsat vil godkende stoffer gennem proceduren for bekræftende data, hvis ansøgerne ikke fremlægger oplysninger om virkningerne på vand, bør Kommissionen udvise særlig forsigtighed og tilbageholdenhed med at anvende proceduren for bekræftende data til at godkende stoffer, der mangler disse vigtige oplysninger.

Som anført indledningsvis indeholder denne skrivelse mine foreløbige konklusioner med yderligere forklaringer i bilaget. Jeg vil være Dem taknemmelig, hvis De senest den 30. september 2020 vil meddele mig Deres synspunkter vedrørende de nævnte betænkeligheder. Jeg vil også dele disse foreløbige konklusioner med klageren med henblik på dennes synspunkter. Når jeg har indhentet Kommissionens og klagerens synspunkter, vil jeg gå videre til en afgørelse i denne sag eller til en henstilling, hvis det er nødvendigt.

På forhånd tak for Deres samarbejde om dette vigtige spørgsmål.

Din oprigtige,

Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand

Vedhæftninger:

● Bilag med Ombudsmandens foreløbige konklusioner

[1] Meddelelse fra Kommissionen – EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (COM/2020/38)

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1590574123338&uri=CELEX:52020DC0380

[2] Flazasulfuron, isofetamid og epoxiconazol.

[3] Pesticidforordningens artikel 6, litra f).

[4] Punkt 2.2, litra b), i bilag II til pesticidforordningen.

[5] Se punkt 22 i Ombudsmandens afgørelse i sag 12/2013/MDC om Europa-Kommissionens praksis vedrørende godkendelse og markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (pesticider), som findes her: https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/64069