Sagen vedrørte Europa-Kommissionens afslag på at give aktindsigt i dokumenter vedrørende ansøgninger om projekter vedrørende udvinding og forarbejdning af mineraler, der skal anerkendes som "strategiske projekter" i henhold til forordningen om kritiske råstoffer. Klageren anmodede specifikt om adgang til fire kommissionsafgørelser, der gav — eller ikke gav — status som strategisk projekt, og til dele af ansøgningerne fra 12 projekter, der er beliggende i EU, og hvis ansøgninger er blevet imødekommet. Kommissionen fandt, at udbredelsen af dokumenterne ville være til skade for de berørte selskabers forretningsmæssige interesser, idet den med hensyn til størstedelen af de omtvistede dokumenter støttede sig på en generel formodning for afslag på aktindsigt. Klageren hævdede bl.a., at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, da dokumenterne sandsynligvis indeholder vigtige miljøoplysninger.

Ombudsmanden fandt, at det på grund af selve deres karakter var urimeligt for Kommissionen at anvende en generel formodning om afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende udpegelsen af projekter vedrørende kritiske råstoffer som strategiske projekter i henhold til forordningen om kritiske råstoffer. På grundlag af undersøgelsesholdets undersøgelse af dokumenterne fandt Ombudsmanden desuden, at de ikke indeholdt følsomme oplysninger under hele forløbet, herunder fordi store dele af dem allerede var blevet offentliggjort lovligt på det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsatte sin endelige holdning til klagerens anmodning om aktindsigt. Ombudsmanden var også af den opfattelse, at dokumenterne indeholder omfattende miljøoplysninger, herunder "oplysninger vedrørende emissioner til miljøet", for hvilke der anses at foreligge en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen. Ombudsmanden konkluderede derfor, at Kommissionens afslag på at give aktindsigt udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Hun anbefalede Kommissionen at tage sin holdning op til fornyet overvejelse med henblik på at give bred aktindsigt i de omtvistede dokumenter.

De tre sager vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen anvendte sine regler om bedre regulering og andre proceduremæssige krav ved udarbejdelsen af lovgivningsforslag vedrørende virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (983/2025/MIK), bekæmpelse af smugling af migranter (2031/2024/VB) og den fælles landbrugspolitik (1379/2024/MIK). Kommissionen anså disse forslag for at være presserende og undlod derfor at tage de skridt, der er fastsat i dens regler, såsom konsekvensanalyser og offentlige høringer. Klagerne, som er civilsamfundsorganisationer, mente, at disse udeladelser var i strid med Kommissionens regler om bedre regulering. I to sager hævdede klagerne også, at Kommissionen ikke havde vurderet lovgivningsforslagenes overensstemmelse med EU's klimamål som krævet i den europæiske klimalov. I et tilfælde var klageren endvidere bekymret over, at Kommissionen overtrådte sin forretningsorden om høringer på tværs af tjenestegrenene.

På grundlag af sine undersøgelser konstaterede Ombudsmanden proceduremæssige mangler i den måde, hvorpå Kommissionen udarbejdede de pågældende lovgivningsforslag, hvilket samlet set udgjorde fejl eller forsømmelser. For at afhjælpe disse mangler anbefalede Ombudsmanden, at Kommissionen sikrer en forudsigelig, konsekvent og ikkevilkårlig anvendelse af sine regler om bedre regulering ved at definere "hastende" situationer, der berettiger en undtagelse fra deres krav, samt ved at registrere og forklare årsagerne til eventuelle indrømmede undtagelser. Hvis der indrømmes undtagelser, bør Kommissionen desuden indføre en procedure for at sikre, at den hurtige udarbejdelse af lovgivningsforslag stadig er i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces. For at bistå Kommissionen med denne opgave fremsatte Ombudsmanden også fire forslag til forbedringer, herunder: præcisere reglerne for høring af interessenter i forbindelse med hasteforslag sikre, at de analysedokumenter, der erstatter konsekvensanalyser, og som skitserer dokumentationen til støtte for dens forslag, offentliggøres rettidigt for at muliggøre en offentlig debat, inden lovgivningen vedtages udstedelse af retningslinjer for gennemførelse af vurderinger af klimakonsistens tilvejebringelse og registrering af begrundelser, når høringsperioderne på tværs af tjenestegrenene afkortes til under de fastsatte tærskler.

I sit svar til Ombudsmanden indvilligede Kommissionen i at overveje at definere "hastende" situationer i forbindelse med den kommende revision af reglerne om bedre regulering samt at registrere og offentliggøre årsagerne til anvendelsen af eventuelle undtagelser fra deres krav. Kommissionen forpligtede sig også til at sikre målrettede høringer om sine "hastende" forslag, til at offentliggøre analysedokumenterne med dokumentation til støtte for sine forslag senest tre måneder efter vedtagelsen, til at medtage vurderinger af klimakonsekvensen i både analysedokumenter og begrundelser for fremtidige forslag og til at give begrundelser for afkortede høringer på tværs af tjenestegrenene.

Klagerne fandt i deres bemærkninger til Kommissionens svar, at Kommissionens tilsagn hverken er klare eller konkrete nok til at sikre en gennemsigtig, inklusiv og evidensbaseret lovgivningsproces.

Ombudsmanden glædede sig over Kommissionens generelt konstruktive svar på hendes henstillinger og forslag til forbedringer. Når det er sagt, giver Kommissionens svar endnu ikke tilstrækkelig klarhed om de konkrete skridt, den agter at tage for at gennemføre Ombudsmandens henstillinger og forslag til forbedringer.

Ombudsmanden vil derfor overvåge dette spørgsmål på grundlag af fremtidige klager, og når Kommissionen har afsluttet revisionen af reglerne om bedre regulering. På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for yderligere undersøgelser, og Ombudsmanden afsluttede de tre sager.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens afslag på at give offentlig adgang til en ansøgning om anerkendelse af et mineraludvindings- og -forarbejdningsprojekt som et "strategisk projekt" i henhold til forordningen om kritiske råstoffer og Kommissionens tilhørende vurdering. Kommissionen fandt, at fremlæggelse af oplysninger ville skade den pågældende virksomheds forretningsmæssige interesser, herunder fordi projektet ikke var blevet udpeget som et strategisk projekt. Klageren hævdede bl.a., at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, og hævdede, at de omtvistede dokumenter sandsynligvis indeholder vigtige miljøoplysninger.

På grundlag af undersøgelsesholdets undersøgelse af de omtvistede dokumenter fandt Ombudsmanden, at det havde været rimeligt for Kommissionen at antage, at udbredelsen ville skade det pågældende selskabs forretningsmæssige interesser. Selv om dokumenterne indeholder visse oplysninger om projektets forventede miljømæssige og sociale virkninger, var dette desuden ikke tilstrækkeligt til at fastslå en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen og konstaterede ingen fejl eller forsømmelser i Kommissionens afslag på aktindsigt.