De tre sager vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen anvendte sine regler om bedre regulering og andre proceduremæssige krav ved udarbejdelsen af lovgivningsforslag vedrørende virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (983/2025/MIK), bekæmpelse af smugling af migranter (2031/2024/VB) og den fælles landbrugspolitik (1379/2024/MIK). Kommissionen anså disse forslag for at være presserende og undlod derfor at tage de skridt, der er fastsat i dens regler, såsom konsekvensanalyser og offentlige høringer. Klagerne, som er civilsamfundsorganisationer, mente, at disse udeladelser var i strid med Kommissionens regler om bedre regulering. I to sager hævdede klagerne også, at Kommissionen ikke havde vurderet lovgivningsforslagenes overensstemmelse med EU's klimamål som krævet i den europæiske klimalov. I et tilfælde var klageren endvidere bekymret over, at Kommissionen overtrådte sin forretningsorden om høringer på tværs af tjenestegrenene.

På grundlag af sine undersøgelser konstaterede Ombudsmanden proceduremæssige mangler i den måde, hvorpå Kommissionen udarbejdede de pågældende lovgivningsforslag, hvilket samlet set udgjorde fejl eller forsømmelser. For at afhjælpe disse mangler anbefalede Ombudsmanden, at Kommissionen sikrer en forudsigelig, konsekvent og ikkevilkårlig anvendelse af sine regler om bedre regulering ved at definere "hastende" situationer, der berettiger en undtagelse fra deres krav, samt ved at registrere og forklare årsagerne til eventuelle indrømmede undtagelser. Hvis der indrømmes undtagelser, bør Kommissionen desuden indføre en procedure for at sikre, at den hurtige udarbejdelse af lovgivningsforslag stadig er i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces. For at bistå Kommissionen med denne opgave fremsatte Ombudsmanden også fire forslag til forbedringer, herunder: præcisere reglerne for høring af interessenter i forbindelse med hasteforslag sikre, at de analysedokumenter, der erstatter konsekvensanalyser, og som skitserer dokumentationen til støtte for dens forslag, offentliggøres rettidigt for at muliggøre en offentlig debat, inden lovgivningen vedtages udstedelse af retningslinjer for gennemførelse af vurderinger af klimakonsistens tilvejebringelse og registrering af begrundelser, når høringsperioderne på tværs af tjenestegrenene afkortes til under de fastsatte tærskler.

I sit svar til Ombudsmanden indvilligede Kommissionen i at overveje at definere "hastende" situationer i forbindelse med den kommende revision af reglerne om bedre regulering samt at registrere og offentliggøre årsagerne til anvendelsen af eventuelle undtagelser fra deres krav. Kommissionen forpligtede sig også til at sikre målrettede høringer om sine "hastende" forslag, til at offentliggøre analysedokumenterne med dokumentation til støtte for sine forslag senest tre måneder efter vedtagelsen, til at medtage vurderinger af klimakonsekvensen i både analysedokumenter og begrundelser for fremtidige forslag og til at give begrundelser for afkortede høringer på tværs af tjenestegrenene.

Klagerne fandt i deres bemærkninger til Kommissionens svar, at Kommissionens tilsagn hverken er klare eller konkrete nok til at sikre en gennemsigtig, inklusiv og evidensbaseret lovgivningsproces.

Ombudsmanden glædede sig over Kommissionens generelt konstruktive svar på hendes henstillinger og forslag til forbedringer. Når det er sagt, giver Kommissionens svar endnu ikke tilstrækkelig klarhed om de konkrete skridt, den agter at tage for at gennemføre Ombudsmandens henstillinger og forslag til forbedringer.

Ombudsmanden vil derfor overvåge dette spørgsmål på grundlag af fremtidige klager, og når Kommissionen har afsluttet revisionen af reglerne om bedre regulering. På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for yderligere undersøgelser, og Ombudsmanden afsluttede de tre sager.

Klageren arbejdede som ekspert for en ekstern EU-kontrahent på et EU-finansieret projekt i Tanzania, der forvaltes af Den Europæiske Unions delegation i Tanzania og Det Østafrikanske Fællesskab. Klageren hævdede, at kontrahenten overtrådte tanzanisk lovgivning ved ikke at lade sig registrere i Tanzania, hvilket forhindrede ham i at opnå en gyldig arbejdstilladelse. Kontrahenten underrettede efterfølgende klageren om sin beslutning om at opsige hans kontrakt under hensyntagen til de betænkeligheder ved klagerens arbejde, som EU-delegationen havde givet udtryk for.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagerens bekymringer over, hvordan delegationen håndterede begge spørgsmål. I denne forbindelse henviste Ombudsmanden til, at hun konsekvent var af den opfattelse, at når EU-institutionerne søger udskiftning af eksperter, der arbejder med EU-projekter, bør disse personer høres, inden de udskiftes. Selv om Kommissionen hævdede, at den ikke anmodede om ekspertens erstatning, fandt Ombudsmanden, at Kommissionen havde været involveret i erstatningsafgørelsen. Ombudsmanden fandt således, at Kommissionen ikke sikrede, at klagerens ret til at blive hørt blev respekteret, inden han blev erstattet, hvilket udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.  Hun fremsatte et forslag til forbedringer med henblik på at forhindre, at problemet opstår i fremtiden. 

Ombudsmanden fandt desuden, at eftersom klagerens kontrakt var blevet opsagt, var det ikke berettiget at foretage yderligere undersøgelser af spørgsmålet om arbejdstilladelse. Hun fremsatte ikke desto mindre et forslag til forbedring til Kommissionen og opfordrede den til at kontrollere sagen, da den kan påvirke andre eksperter, der arbejder med EU-projektet. 

 

Sagen vedrørte en afgørelse fra Europa-Kommissionen, som gav Spanien en undtagelse fra en regel i energidirektivet. Reglen fastsætter, at transmissionssystemoperatører ikke må eje energilageranlæg. Afgørelsen indrømmer en undtagelse fra denne regel for så vidt angår pumpekraftværker til oplagring af vandkraft på De Kanariske Øer. Klagen til Ombudsmanden var, at Kommissionen havde fortolket reglen forkert, og at betingelserne for indrømmelse af undtagelsen under alle omstændigheder ikke var opfyldt.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at selv om klagen ikke var ubegrundet, udgjorde Kommissionens handlinger ikke fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden foreslog imidlertid, at Kommissionen skulle minde sine tjenestegrene om betydningen af at indgå i et indgående og tilstrækkeligt detaljeret samarbejde med borgere, der henleder dens opmærksomhed på velargumenterede og detaljerede bekymringer.