Klageren arbejdede som ekspert for en ekstern EU-kontrahent på et EU-finansieret projekt i Tanzania, der forvaltes af Den Europæiske Unions delegation i Tanzania og Det Østafrikanske Fællesskab. Klageren hævdede, at kontrahenten overtrådte tanzanisk lovgivning ved ikke at lade sig registrere i Tanzania, hvilket forhindrede ham i at opnå en gyldig arbejdstilladelse. Kontrahenten underrettede efterfølgende klageren om sin beslutning om at opsige hans kontrakt under hensyntagen til de betænkeligheder ved klagerens arbejde, som EU-delegationen havde givet udtryk for.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagerens bekymringer over, hvordan delegationen håndterede begge spørgsmål. I denne forbindelse henviste Ombudsmanden til, at hun konsekvent var af den opfattelse, at når EU-institutionerne søger udskiftning af eksperter, der arbejder med EU-projekter, bør disse personer høres, inden de udskiftes. Selv om Kommissionen hævdede, at den ikke anmodede om ekspertens erstatning, fandt Ombudsmanden, at Kommissionen havde været involveret i erstatningsafgørelsen. Ombudsmanden fandt således, at Kommissionen ikke sikrede, at klagerens ret til at blive hørt blev respekteret, inden han blev erstattet, hvilket udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.  Hun fremsatte et forslag til forbedringer med henblik på at forhindre, at problemet opstår i fremtiden. 

Ombudsmanden fandt desuden, at eftersom klagerens kontrakt var blevet opsagt, var det ikke berettiget at foretage yderligere undersøgelser af spørgsmålet om arbejdstilladelse. Hun fremsatte ikke desto mindre et forslag til forbedring til Kommissionen og opfordrede den til at kontrollere sagen, da den kan påvirke andre eksperter, der arbejder med EU-projektet. 

 

Sagen vedrørte en afgørelse fra Europa-Kommissionen, som gav Spanien en undtagelse fra en regel i energidirektivet. Reglen fastsætter, at transmissionssystemoperatører ikke må eje energilageranlæg. Afgørelsen indrømmer en undtagelse fra denne regel for så vidt angår pumpekraftværker til oplagring af vandkraft på De Kanariske Øer. Klagen til Ombudsmanden var, at Kommissionen havde fortolket reglen forkert, og at betingelserne for indrømmelse af undtagelsen under alle omstændigheder ikke var opfyldt.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at selv om klagen ikke var ubegrundet, udgjorde Kommissionens handlinger ikke fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden foreslog imidlertid, at Kommissionen skulle minde sine tjenestegrene om betydningen af at indgå i et indgående og tilstrækkeligt detaljeret samarbejde med borgere, der henleder dens opmærksomhed på velargumenterede og detaljerede bekymringer.