Sagen vedrørte Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings (Frontex) undladelse af at give et fyldestgørende svar på en administrativ klage vedrørende påstande om chikane og uregelmæssigheder fremsat af en embedsmand i det stående korps i kategori 2.

Klageren indgav den administrative klage til Frontex i marts 2023. Frontex svarede, at i modsætning til tidligere oplysninger, som det havde givet klageren, havde sidstnævnte ikke ret til at indgive en sådan klage. Han ville derfor ikke modtage et materielt svar. I løbet af Ombudsmandens undersøgelse sagde Frontex imidlertid, at det ville give klageren et generelt indholdsmæssigt svar senest i november 2024. Frontex afgav først dette svar til klageren i december 2025. Ombudsmanden fandt, at de inkonsekvente oplysninger, der blev givet til klageren, og den ekstreme forsinkelse i besvarelsen af klagen udgør fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden fandt det imidlertid ikke nødvendigt at fremsætte en henstilling, da Frontex nu har givet klageren et fyldestgørende svar.

Ombudsmandens undersøgelse viste desuden, at der ikke findes en effektiv klage- og søgsmålsmekanisme for kategori 2-medarbejdere, f.eks. i chikanesituationer i Frontex. Ombudsmanden konkluderede, at dette er et systemisk problem, der også udgør fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden anbefalede, at Frontex' bestyrelse indførte en effektiv klage- og søgsmålsmekanisme i den kommende revision af den retlige ramme for kategori 2-medarbejdere.

Denne undersøgelse på eget initiativ vurderede, hvordan Europa-Kommissionen agter at sikre respekten for menneskerettighederne inden for rammerne af aftalememorandummet mellem EU og Tunesien. Der er blevet udtrykt bekymring over aftalememorandummets karakter generelt og over støtten til grænsekontrolinitiativer i særdeleshed, navnlig i lyset af dybt foruroligende rapporter om, hvordan de tunesiske myndigheder håndterer migranter.

Ombudsmanden var især bekymret over manglen på en forudgående konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder, navnlig i forbindelse med søjlen "Migration og mobilitet" i aftalememorandummet og de projekter, der skulle falde ind under denne søjle. Da denne søjle i aftalememorandummet klart er udformet med henblik på at begrænse og modvirke irregulær migration til EU gennem bedre migrationskontrol fra de tunesiske myndigheders side, har gennemførelsen af projekter, der gennemfører dette mål i praksis, helt klart en menneskerettighedsdimension. Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at besvare en række spørgsmål om, hvordan den agter at overvåge indvirkningen på menneskerettighederne af foranstaltninger i henhold til aftalememorandummet, og hvilke foranstaltninger den har forudset og planlagt, herunder med hensyn til eventuel suspension af EU-finansiering, hvis der konstateres krænkelser af menneskerettighederne.

Ombudsmanden fandt, at på trods af gentagne påstande fra Kommissionen om, at der ikke var behov for en forudgående HRIA, havde den faktisk afsluttet en risikostyringsøvelse for Tunesien, inden aftalememorandummet blev undertegnet.

Denne øvelse, som Kommissionen sagde, at den gennemfører med alle EU-partnerlande, der kan modtage EU-budgetstøtte, tog hensyn til kriterier svarende til dem, der anvendes i standard tidligere HRIA. De vurderer bl.a. situationen med hensyn til menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet, sikkerhed og konflikt i det relevante partnerland. Kommissionen havde imidlertid ikke proaktivt delt disse oplysninger, herunder i sit svar på Ombudsmandens strategiske initiativ om dette spørgsmål.

Ombudsmanden kom med forslag til, hvordan dette kan håndteres. Hun foreslog også - i betragtning af omfanget af de identificerede risici - at Kommissionen udarbejder konkrete kriterier for en eventuel suspension af EU-finansierede kontrakter vedrørende migrationsstyring, hvor den finder beviser for krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med gennemførelsen af projekter. I den forbindelse foreslog Ombudsmanden, at Kommissionen tilskynder sine gennemførelsespartnere til at oprette klagemekanismer, så enkeltpersoner kan indberette påståede krænkelser af deres menneskerettigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-finansierede projekter/programmer i Tunesien. I betragtning af de seneste rapporter om betydelige problemer på stedet har dette fået endnu større betydning.

Sagen vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen sikrer overholdelse af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med EU-midler, der ydes til Grækenland til grænseforvaltning. Klagerne, flere ikkestatslige organisationer, udtrykte bekymring over, at Kommissionen ikke effektivt havde overvåget og evalueret EU-finansierede grænseforvaltningsaktiviteter på baggrund af vedvarende påstande om alvorlige krænkelser af menneskerettighederne fra de græske myndigheders side.

Undersøgelsen identificerede områder, som Kommissionen bør tage fat på for at forbedre den måde, hvorpå den overvåger og sikrer overholdelsen af de grundlæggende rettigheder på dette område. Da Kommissionen imidlertid i øjeblikket afventer en endelig rapport fra de græske myndigheder i en af de individuelle sager om påståede krænkelser af de grundlæggende rettigheder, der er rejst i denne undersøgelse, og nu også vil vurdere Grækenlands udgifter under det relevante program, afsluttede Ombudsmanden sagen og fandt, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser. Hun fremsatte ikke desto mindre nogle forslag til Kommissionen om at løse de problemer, der blev identificeret i løbet af undersøgelsen.

Ombudsmanden opfordrede navnlig indtrængende Kommissionen til at indføre retningslinjer for vurdering af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder under hele programgennemførelsen, navnlig med hensyn til den tilknyttede "grundforudsætning" for adgang til midler. Som led i disse retningslinjer bør Kommissionen fastsætte kriterier for at afgøre, under hvilke omstændigheder den vil tilbageholde eller suspendere EU-midler for manglende overholdelse af de grundlæggende rettigheder og den tilhørende finansieringsbetingelse, og offentliggøre disse kriterier. I sin vurdering af troværdige klager over krænkelser af grundlæggende rettigheder og af det samlede græske program bør Kommissionen overveje, om Grækenland fortsat opfylder betingelsen om grundlæggende rettigheder i forbindelse med de pågældende midler. Ombudsmanden fremsatte også forslag om gennemsigtighed i overvågningsprocessen og foranstaltninger til styrkelse af inddragelsen af civilsamfundet.

 

Sagen vedrørte Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (EPSO's) afgørelse om at afvise en klage vedrørende tekniske problemer, som en ansøger var stødt på under en fjerntest i forbindelse med en EU-personaleudvælgelsesprocedure tilrettelagt af EPSO. Klageren anfægtede EPSO's afgørelse om at afvise klagen med den begrundelse, at klageren ikke havde rejst spørgsmålet under prøverne.

Ombudsmanden fandt, at der var fejl eller forsømmelser i EPSO's behandling af klagen. EPSO burde navnlig have taget behørigt hensyn til de oplysninger, som EPSO havde adgang til, og som bekræftede de faktiske omstændigheder, som klageren havde indberettet, og undersøgt klagen. Undladelsen heraf udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

For at afhjælpe dette foreslog Ombudsmanden, at EPSO indleder en dialog med klageren med henblik på at finde en passende og retfærdig løsning, f.eks. ved at give klageren mulighed for at gennemgå prøverne igen.