- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Møde om, hvordan Europa-Kommissionen sikrer, at de kroatiske myndigheder respekterer de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseforvaltningsoperationer, der finansieres med EU-midler
Korrespondance - Dato Mandag | 12 juli 2021
Sag 1598/2020/VS - Indledt den Fredag | 06 november 2020 - Afgørelse af Tirsdag | 22 februar 2022 - Den vedrørte institution Europa-Kommissionen ( Ikke grund til yderligere undersøgelser ) - Land Belgien
|
Ursula von der Leyen
Europa-Kommissionen
|
Strasbourg, den 12.7.2021
Klage 1598/2020/MMO
Om: Møde om, hvordan Europa-Kommissionen sikrer, at de kroatiske myndigheder respekterer de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseforvaltningsoperationer, der finansieres med EU-midler
Kære formand
Jeg henviser til mit brev af 6. november 2020, hvori jeg meddelte Dem, at jeg har modtaget en klage fra Amnesty International om, hvordan Kommissionen sikrer, at de kroatiske myndigheder respekterer de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseforvaltningsoperationer, der finansieres med EU-midler. Først vil jeg gerne takke Kommissionen for dens svar af 14. april 2021.
I løbet af denne undersøgelse fremsatte klageren sine bemærkninger til den ikkefortrolige udgave af Kommissionens svar. Jeg kontaktede også den kroatiske ombudsmand for at få hendes input til genstanden for denne klage. Klagerens bemærkninger og bidraget fra den kroatiske ombudsmand er vedlagt denne skrivelse.
Jeg har nu besluttet, at det i forbindelse med min undersøgelse ville være nyttigt, hvis undersøgelsesholdet kunne mødes med de relevante repræsentanter for Kommissionen for at afklare visse spørgsmål (jf. vedlagte bilag).
De bedes venligst kontakte Maria Moustakali (maria.moustakali@ombudsman.europa.eu, +32 (0)2 284 35 86), som er ansvarlig for denne undersøgelse, for at aftale, hvordan mødet skal finde sted inden den 30. september 2021, hvis det er muligt.
Under eller forud for mødet bør Kommissionen dele eventuelle yderligere dokumenter, som den anser for relevante, med mit undersøgelsesteam. Oplysninger eller dokumenter, som Kommissionen anser for fortrolige, vil ikke blive videregivet til klageren eller nogen anden person uden Kommissionens forudgående samtykke. [1]
Tak for Deres fortsatte samarbejde om dette vigtige spørgsmål.
Din oprigtige,
Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand
Vedhæftninger:
Bilag
- Klagerens bemærkninger til Kommissionens svar af 18. maj 2021.
- Svar modtaget fra den kroatiske ombudsmand af 14. december 2020.
bilag
I sit svar nævner Kommissionen kravet om "teknisk overvågning" af grænsekontrolaktiviteter (underaktion 5), der indgår i tilskudsaftalen om nødhjælp (EMAS) mellem Kommissionen og Kroatien. Underaktion 5, der udgør "en del af en effektiv overvågningsmekanisme", havde til formål at finansiere foranstaltninger såsom uddannelse af politifolk og bistand i forbindelse med klager og indberettede hændelser, revision og udvikling af operative standardprocedurer og en rundbordsdiskussion mellem indenrigsministeriet, civilsamfundsorganisationer og den kroatiske ombudsmand. Kommissionen anfører også, at den har anmodet de kroatiske myndigheder om yderligere foranstaltninger for at øge effektiviteten af overvågningen af de grundlæggende rettigheder, og at den har forpligtet sig til at støtte de kroatiske myndigheder i deres bestræbelser på at udvikle en "ny, uafhængig overvågningsmekanisme [...], der giver mulighed for tidlig opdagelse af eventuelle hændelser med henblik på rettidig opfølgning heraf, herunder, hvis det er relevant, undersøgelser i henhold til national ret og afhjælpende foranstaltninger fra de kompetente kroatiske myndigheders side". Kommissionen påpeger, at gennemførelsen af en sådan overvågningsmekanisme er de kroatiske myndigheders ansvar.
I sine bemærkninger til Kommissionens svar har klageren gjort gældende, at kravet om »teknisk overvågning« under EMAS-projektet, som beskrevet i Kommissionens svar, ikke lever op til og faktisk er i modstrid med Kommissionens tidligere erklæringer på området. I løbet af de seneste tre år har Kommissionen beskrevet den "overvågningsmekanisme", der er oprettet i henhold til EMAS-tilskudsaftalen, som et troværdigt middel til uafhængigt at vurdere det kroatiske grænsepolitis adfærd og sikre overholdelse af de grundlæggende rettigheder. Det er ikke lykkedes. Efter klagerens opfattelse burde Kommissionen ved vurderingen af, om kravene i EMAS-projektet var opfyldt, have anmodet de kroatiske myndigheder om yderligere præciseringer med hensyn til klagebehandlingsmekanismen under delforanstaltning 5. I denne forbindelse hævder klageren, at antallet af strafferetlige og disciplinære foranstaltninger over for potentielle lovovertrædere er ubetydeligt i forhold til påstandene om krænkelser af de grundlæggende rettigheder. Klageren tilføjer, at Kommissionen har en forpligtelse til at sikre, at EU-midler anvendes i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og EU-lovgivningen, uanset om dette var fastsat i EMAS-tilskudsaftalen.
Klageren mener også, at Kommissionens svar ikke præciserede forholdet mellem overvågningskravet i EMAS-tilskudsaftalen (underaktion 5 ovenfor) og trepartsprotokollen indgået mellem det kroatiske indenrigsministerium, UNHCR og det kroatiske lovcenter. Også denne protokol var efter klagerens opfattelse uvirksom. Klageren understreger endvidere betydningen af, at Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder inddrages i processen med at indføre en sådan mekanisme.[2] Endelig hævder klageren, at en eventuel undladelse af at indføre en mekanisme med de »nødvendige garantier«[3] i Kroatien vil få bredere negative konsekvenser for EU's migrationspolitikker, da den betragtes som en »pilotmekanisme« for den bredere uafhængige overvågningsmekanisme i EU's pagt om migration og asyl.
I sit svar anførte den kroatiske ombudsmand, at hendes kontor i de seneste år har modtaget klager fra migranter og fra nationale og internationale organisationer vedrørende det kroatiske politis og de kroatiske grænsemyndigheders adfærd. Hun anførte, at hendes kontor bl.a. har konstateret, at procedurerne for identifikation og registrering af sårbare grupper af migranter ikke var tilstrækkelige i tilbageholdelsescentre for indvandrere og på politistationer. Hun anførte endvidere, at det kroatiske indenrigsministerium har afvist alle påstande om de kroatiske myndigheders mishandling af migranter, og at hendes kontor er blevet nægtet adgang til relevante oplysninger.
I lyset af ovenstående vil det med henblik på Ombudsmandens undersøgelse være nyttigt at mødes med de relevante repræsentanter for Kommissionen for at afklare visse spørgsmål (som anført nedenfor):
1. I dette tilfælde synes Kommissionens og klagerens forståelse af, hvad "teknisk overvågning" indebar, og hvornår en uafhængig overvågningsmekanisme ville være på plads, at være forskellig. Under mødet ville det være nyttigt, hvis Kommissionen kunne uddybe sin forståelse.
2. Har Kommissionen overvejet at øge eller styrke kravet om overvågning af grænsekontrolaktiviteter (delforanstaltning 5) i tilskudsaftalen om nødhjælp (EMAS) for at sikre fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder?
3. a) Har Kommissionen overvejet at indlede en traktatbrudsprocedure mod Kroatien [4] eller at reducere eller suspendere finansieringen af grænseoperationer, indtil der findes en uafhængig og effektiv overvågningsmekanisme? b) Har Kommissionen andre midler til at tilskynde de kroatiske myndigheder til: i) oprette en ny, uafhængig overvågningsmekanisme og ii) adressere det kroatiske politis og de kroatiske grænsemyndigheders adfærd, som rapporteret af den kroatiske ombudsmand, over for migranter og asylansøgere?
4. Hvordan ser Kommissionen på den rolle, som de nationale myndigheder (f.eks. den kroatiske ombudsmand) og andre organisationer (f.eks. FN's Højkommissariat for Flygtninge eller civilsamfundet) spiller i overvågningen af grænseforvaltningsaktiviteter? Hvilken rolle forestiller Kommissionen sig navnlig, at sådanne organisationer skal spille i en effektiv overvågningsmekanisme?
[1] Angiv tydeligt dette materiale "Fortroligt". Krypterede e-mails kan sendes til vores dedikerede postkasse. Oplysninger og dokumenter af denne art vil blive slettet fra Den Europæiske Ombudsmands sagsakter kort tid efter, at undersøgelsen er afsluttet.
[2] Med klagerens ord er "inddragelsen af Kommissionen og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder i disse drøftelser afgørende, og de skal kraftigt insistere på, at den endelige aftale, der undertegnes af de kroatiske myndigheder, omfatter et robust, effektivt og uafhængigt overvågningssystem, herunder en uafhængig undersøgelseskapacitet".
[3] Klageren anfører, at overvågningsmekanismen "skal være uafhængig i lovgivning og praksis, udstyret med de nødvendige midler til at sikre, at krænkelser af rettigheder ved og i nærheden af EU's grænser registreres at de ansvarlige drages til ansvar og at retfærdigheden for de berørte personer garanteres".
[4] Under henvisning til bestemmelserne i artikel 258 i TEUF, artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) nr. 515/2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser som en del af Fonden for Intern Sikkerhed [https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02014R0515-20200328] og EU's charter om grundlæggende rettigheder.