Strasbourg, den 6. november 2020

Klage 1598/2020/ΜΟ

Om: Hvordan Europa-Kommissionen overvåger og sikrer de kroatiske myndigheders overholdelse af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseforvaltningsoperationer, der modtager EU-midler

Kære formand

Jeg har besluttet at indlede en undersøgelse af en klage, som jeg har modtaget fra Amnesty International mod Europa-Kommissionen, navnlig om, hvordan Kommissionen sikrer, at de kroatiske myndigheder respekterer de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseforvaltningsoperationer, der finansieres med EU-midler.

Klageren hævder, at Kommissionen har undladt at behandle vedvarende påstande om alvorlige krænkelser af menneskerettighederne begået af de kroatiske myndigheder i forbindelse med grænseforvaltningsoperationer, hvortil den modtog EU-midler ^[1], navnlig ved grænserne til Bosnien-Hercegovina (BiH) og Serbien. Klageren hævder navnlig, at Kommissionen ikke har kontrolleret, at de kroatiske myndigheder har indført en effektiv "overvågningsmekanisme" for at sikre, at grænseforvaltningsoperationer er i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og EU-retten.

Ifølge klageren har Kommissionen henvist til en sådan overvågningsmekanisme og anført, at 300 000 EUR er blevet øremærket til dette formål. Der er imidlertid ingen dokumentation for, at der er etableret en sådan mekanisme, eller hvilke organisationer der er involveret i overvågningen af de grundlæggende rettigheder ^[2]. Der er således manglende gennemsigtighed med hensyn til, hvordan de pågældende EU-midler blev anvendt, fortsætter klageren.

Endelig tildelte Kommissionen ifølge klageren, selv om den var bekendt med påstandene om krænkelser af menneskerettighederne, yderligere midler til Kroatien til grænseforvaltning i december 2019.

Som et første skridt i denne undersøgelse har jeg besluttet at anmode Kommissionen om et skriftligt svar på spørgsmålene i bilaget.

Det ville også være nyttigt, hvis Kommissionen kunne dele alle dokumenter vedrørende ovennævnte spørgsmål med mit kontor, f.eks. korrespondance med de kroatiske myndigheder, aftaler med nationale eller internationale enheder eller gennemførelses- og vurderingsrapporter.

Bemærk venligst, at jeg sandsynligvis vil sende Deres svar og tilhørende bilag til klageren med henblik på kommentarer. ^[3] Jeg vil være Dem taknemmelig for at modtage Kommissionens svar senest den 31. januar 2021.

Den sagsbehandler, der er ansvarlig for denne undersøgelse, er Maria Moustakali.

Hvis Kommissionen i forbindelse med denne undersøgelse bliver involveret i retssager vedrørende samme emne som denne klage, vil jeg bede Dem om at give os besked.

Din oprigtige,

Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand

bilag

1. Hvad indebærer begrebet overvågningsmekanisme i forbindelse med EU's nødfinansiering? Betyder det f.eks. finansiering af eksisterende internationale eller nationale organer til overvågning af grundlæggende rettigheder og overholdelse af EU's asyllovgivning?

2. Kommissær Johansson henviste for nylig til en aftale, ifølge hvilken den kroatiske ombudsmand, det kroatiske lovcenter og FN's flygtningehøjkommissær ville blive inddraget i dette arbejde. Kan Kommissionen give flere oplysninger om denne aftale med den kroatiske regering og forklare, om disse enheder har været involveret?

3. Var oprettelsen af en effektiv overvågningsmekanisme en forudsætning for tildeling af EU-midler til Kroatien under nødhjælpsprojektet fra december 2018 ^[4]?

4. Ifølge kommissær Johansson ^[5] har Kommissionen fra de kroatiske myndigheder modtaget den endelige gennemførelsesrapport om ovennævnte nødhjælpsprojekt. Kan Kommissionen dele denne rapport og sin egen vurdering af, hvordan projektet blev gennemført?

5. Har Kommissionen på grundlag af denne rapport konkrete oplysninger om i) om overvågningsmekanismen blev oprettet, ii) om den blev operationel, iii) dens mål og aktiviteter og iv) de involverede enheder?

Hvis mekanismen rent faktisk blev indført, og Kommissionen har kontrolleret dette:

6. Har Kommissionen oplysninger om, hvor mange midler der rent faktisk er brugt på mekanismen?

7. Hvordan har Kommissionen direkte kontrolleret mekanismens uafhængighed og effektivitet? Tilrettelagde den en undersøgelsesmission til Kroatien? Har Kommissionen drøftet resultaterne af overvågningsmekanismen med de kroatiske myndigheder, den kroatiske ombudsmand og civilsamfundsorganisationer som omhandlet i meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet om kontrollen med Kroatiens fulde anvendelse af Schengenreglerne ^[6]?

8. Har Kommissionen anmodet de kroatiske myndigheder om yderligere foranstaltninger for at øge effektiviteten af den måde, hvorpå de overvåger de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseforvaltning?

9. Agter Kommissionen at træffe yderligere foranstaltninger for at forbedre overvågningen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med kroatiske grænseoperationer? Vil Kommissionen f.eks. tilrettelægge en mission på stedet for at hjælpe de kroatiske myndigheder? I bekræftende fald, hvilken konkret rolle og hvilke konkrete opgaver vil denne mission få inden for rammerne af EU's nødfinansiering?

10. Har påstandene om systematiske krænkelser af de grundlæggende rettigheder ved den kroatiske grænse haft indvirkning på tildelingen af nye (migrationsrelaterede) midler til Kroatien i december 2019?

11. Har Kommissionen overvejet at inddrive midler, hvis der er dokumentation for, at Kroatien ikke opfyldte betingelserne for projektet?

12. Hvilke procedurer har Kommissionen indført i) for at reagere, hvis der er dokumentation for, at Kroatien ikke opfyldte projektets betingelser, og ii) for at sikre, at EU-finansiering i forbindelse med grænseforvaltning bidrager til at forbedre beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder?

[1] Under EU's Asyl-, Migrations- og Internationale Fond (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) 2014-2020.

[2] Ifølge klageren har De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge og det kroatiske lovcenter sagt, at de ikke er involveret.

[3] Hvis du ønsker at indsende dokumenter eller oplysninger, som du anser for at være fortrolige, og som ikke bør videregives til klageren, bedes du markere dem som "fortrolige". Sådanne dokumenter kan sendes via sikre kanaler såsom Ares, CIRCABC eller tilsvarende applikationer. Sagsbehandleren kan kontaktes på forhånd, hvis det er nødvendigt.

[4] Hjem/2017/ISFB/AG/EMAS/0076

[5] http://hr.n1info.com/English/NYT/a567446/Johansson-We-have-to-make-sure-the-protection-of-borders-does-not-involve-abuse.html

[6] COM(2019) 497 final af 22. oktober 2019: https://ec.europa.eu/home-affairs/sites/homeaffairs/files/what-we-do/policies/european-agenda-migration/20191022_com-2019-497-communication_en.pdf.