Ombudsmanden gennemførte en undersøgelse på eget initiativ af, hvordan Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen behandler anmodninger om aktindsigt i lovgivningsdokumenter, som er underlagt større gennemsigtighedsforpligtelser. Undersøgelsen havde til formål at foretage en systemisk vurdering, men fokuserede på anmodninger om aktindsigt i forbindelse med tre nyligt vedtagne retsakter.

Ombudsmanden fandt, at Parlamentet modtog for få anmodninger om aktindsigt inden for rammerne af denne undersøgelse til, at hun kunne drage konklusioner om sin praksis.

For så vidt angår Rådet og Kommissionen viste undersøgelsen, at når der fremsættes anmodninger, har de to institutioner offentliggjort en stor mængde lovgivningsdokumenter. I mange tilfælde fortsatte de imidlertid med at anvende undtagelserne fra aktindsigt i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt for bredt. De har navnlig ikke fremlagt konkrete beviser for de faktiske risici, som udbredelsen af de ønskede lovgivningsdokumenter ville indebære.

Ombudsmanden fandt også, at der fortsat er betydelige forsinkelser i Kommissionens behandling af anmodninger om aktindsigt, herunder dem, der vedrører lovgivningsdokumenter. Dette var allerede genstand for en særberetning fra Ombudsmanden til Europa-Parlamentet og gentog de alvorlige konsekvenser af disse forsinkelser, når det drejer sig om lovgivningsmæssige dokumenter.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med at redegøre for sine konklusioner og gentog sin holdning om, at institutionerne skal give EU's retspraksis om aktindsigt i lovgivningsdokumenter fuld virkning. For at hjælpe institutionerne med at forbedre deres praksis fremsatte Ombudsmanden en række forslag.