Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i "modelkort" vedrørende Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejdes (Europols) værktøjer til kunstig intelligens (AI). Modelkort indeholder oplysninger om AI-værktøjernes tilsigtede anvendelse og deres evalueringer. Europol identificerede fire dokumenter, der falder ind under anmodningens anvendelsesområde. Den afslog at give aktindsigt i tre dokumenter i deres helhed og gav delvis aktindsigt i det resterende dokument. Europol støttede sig herved på behovet for at beskytte offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed.

Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte de omtvistede dokumenter og mødtes med repræsentanter for Europol. På grundlag heraf og i betragtning af den vide skønsmargen, som EU's institutioner og agenturer har, når de mener, at den offentlige sikkerhed er i fare, fandt Ombudsmanden, at Europols afgørelse om at afslå (fuld) aktindsigt ikke var åbenbart forkert. Da den offentlige interesse, der er på spil, ikke kan afløses af en anden offentlig interesse, der anses for vigtigere, afsluttede Ombudsmanden undersøgelsen og konstaterede, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden mente imidlertid, at Europols forklaringer til klageren om, hvorfor (fuld) aktindsigt i disse dokumenter skulle afslås, kunne have været mere specifikke, og henviste til et tidligere forslag til forbedringer, som hun havde fremsat i denne henseende. 

 

Klageren anmodede Europa-Kommissionen om aktindsigt i dokumenter vedrørende sine udvekslinger med den ungarske regering om retsvæsenets uafhængighed i forbindelse med Kommissionens vurdering af Ungarns berettigelse til samhørighedsfondene. Efter høring af de ungarske myndigheder afslog Kommissionen at give aktindsigt i nogle af dokumenterne under henvisning til to undtagelser i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt. Mere specifikt hævdede Kommissionen, at fremlæggelse af oplysninger ville undergrave formålet med dens undersøgelse med hensyn til Ungarns berettigelse til samhørighedsfondene og dens beslutningsproces. Klageren anmodede Kommissionen om at tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse (ved at indgive en "genfremsat begæring"). Da Kommissionen ikke svarede inden for de gældende frister, henvendte klageren sig til Ombudsmanden.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens implicitte afslag på aktindsigt i de ønskede dokumenter. Under Ombudsmandens undersøgelse vedtog Kommissionen sin bekræftende afgørelse. Den fastholdt sin beslutning om at nægte aktindsigt, men påberåbte sig en yderligere undtagelse med den begrundelse, at Europa-Parlamentet i mellemtiden havde indledt en retssag vedrørende sagen, og at udbredelse kunne være til skade for disse verserende sager.

Ombudsmandens inspektion viste, at de ønskede dokumenter indeholder Ungarns selvevaluering, formelle spørgeskemaer, som Kommissionen sendte til de ungarske myndigheder, og de officielle svar fra de relevante ungarske myndigheder på disse spørgsmål. De ønskede dokumenter danner således grundlag for Kommissionens afgørelse, som Parlamentet har anlagt sag til prøvelse af. De blev ikke udarbejdet med henblik på den konkrete retssag, og de indeholder heller ikke interne retlige holdninger til omstridte spørgsmål hele vejen igennem.

Ombudsmanden var af den opfattelse, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde påvist, hvordan udbredelsen af dokumenterne kunne være til skade for den pågældende retssag. Ombudsmanden var heller ikke overbevist af Kommissionens argument om, at udbredelse kunne skade dens undersøgelse. Ombudsmanden understregede desuden betydningen af at informere offentligheden om Kommissionens og de ungarske myndigheders indsats for at beskytte EU's finansielle interesser og sikre, at retsstatsprincippet respekteres. Ombudsmanden fandt derfor, at Kommissionens afslag på at give bred aktindsigt i de ønskede dokumenter udgjorde fejl eller forsømmelser, og anbefalede, at Kommissionen tog sin holdning til anmodningen om aktindsigt op til fornyet overvejelse.

Som svar herpå bekræftede Kommissionen sit standpunkt om, at udbredelsen af de ønskede dokumenter ville skade sindsroen i de retslige procedurer, som Parlamentet havde indledt, og dens undersøgelse med hensyn til Ungarns berettigelse til samhørighedsfondene. Ombudsmanden fandt imidlertid, at Kommissionen ikke gav overbevisende forklaringer på, hvorfor der ikke kunne gives bredere aktindsigt i disse dokumenter. Ombudsmanden bekræftede derfor sin konstatering af fejl eller forsømmelser og afsluttede sagen.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i den begrundede udtalelse, som Europa-Kommissionen sendte til Belgien i forbindelse med en traktatbrudsprocedure vedrørende landets gennemførelse af direktivet om beskyttelse af whistleblowere.

Kommissionen gav afslag på aktindsigt i dokumentet, som indgår i sagsakterne i en igangværende traktatbrudsprocedure. I denne forbindelse støttede Kommissionen sig på en generel formodning om afslag på aktindsigt, der var baseret på behovet for at beskytte formålet med en igangværende undersøgelse. Klageren var utilfreds med dette resultat og henvendte sig til Ombudsmanden.

Selv om Ombudsmanden fandt, at en passende beskyttelse af whistleblowere er afgørende, fandt hun på grundlag af undersøgelsen af det omtvistede dokument, at Kommissionen med rette kunne støtte sig på den generelle formodning om afslag på aktindsigt for at afslå aktindsigt i dokumentet. Hun afsluttede derfor sagen.

Sagen vedrørte Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings (Frontex) undladelse af at give et fyldestgørende svar på en administrativ klage vedrørende påstande om chikane og uregelmæssigheder fremsat af en embedsmand i det stående korps i kategori 2.

Klageren indgav den administrative klage til Frontex i marts 2023. Frontex svarede, at i modsætning til tidligere oplysninger, som det havde givet klageren, havde sidstnævnte ikke ret til at indgive en sådan klage. Han ville derfor ikke modtage et materielt svar. I løbet af Ombudsmandens undersøgelse sagde Frontex imidlertid, at det ville give klageren et generelt indholdsmæssigt svar senest i november 2024. Frontex afgav først dette svar til klageren i december 2025. Ombudsmanden fandt, at de inkonsekvente oplysninger, der blev givet til klageren, og den ekstreme forsinkelse i besvarelsen af klagen udgør fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden fandt det imidlertid ikke nødvendigt at fremsætte en henstilling, da Frontex nu har givet klageren et fyldestgørende svar.

Ombudsmandens undersøgelse viste desuden, at der ikke findes en effektiv klage- og søgsmålsmekanisme for kategori 2-medarbejdere, f.eks. i chikanesituationer i Frontex. Ombudsmanden konkluderede, at dette er et systemisk problem, der også udgør fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden anbefalede, at Frontex' bestyrelse indførte en effektiv klage- og søgsmålsmekanisme i den kommende revision af den retlige ramme for kategori 2-medarbejdere.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i en åbningsskrivelse i en traktatbrudsprocedure vedrørende flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i den spanske offentlige sektor. Kommissionen afslog at give aktindsigt i skrivelsen med den begrundelse, at den indgår i en igangværende traktatbrudsprocedure, for hvilken der gælder en generel formodning om hemmeligholdelse. Kommissionen fandt, at klageren ikke havde påvist, at der forelå en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen. Klageren var utilfreds med dette resultat og henvendte sig til Ombudsmanden.

Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte det omtvistede dokument og bekræftede, at det indgår i de administrative sagsakter i en igangværende traktatbrudsprocedure. På grundlag heraf fandt Ombudsmanden, at Kommissionen med rette kunne basere sig på den generelle formodning om afslag på aktindsigt i åbningsskrivelsen. Hun fandt også, at det var rimeligt, at Kommissionen fandt, at klageren ikke fremførte tilstrækkelige argumenter til at påvise, at der forelå en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen. Hun afsluttede derfor sagen og konstaterede ingen fejl eller forsømmelser.

Klageren anmodede i marts 2024 Europa-Kommissionen om aktindsigt i dokumenter vedrørende dens revurdering i 2023 af anvendelsen af "retsstatsproceduren" i Ungarn (baseret på forordningen om konditionalitet). Kommissionen identificerede fire kvartalsrapporter og flere udvekslinger mellem Ungarn og Kommissionen som værende omfattet af anmodningen, men afslog at give aktindsigt i alle dokumenter. Ved at nægte aktindsigt påberåbte den sig undtagelser i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt og hævdede, at udbredelse kunne undergrave formålet med en undersøgelse og den igangværende beslutningsproces i henhold til forordningen om konditionalitet.

Klageren anmodede Kommissionen om at tage sin holdning op til fornyet overvejelse (ved at indgive en "genfremsat begæring") i april 2024. Da Kommissionen ikke besvarede klagerens genfremsatte begæring inden for den gældende frist, henvendte klageren sig til Ombudsmanden i juni 2024.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens manglende svar på klagerens genfremsatte begæring og anmodede Kommissionen om at svare så hurtigt som muligt. Kommissionen svarede klageren i december 2025, dvs. mere end 19 måneder efter indgivelsen af den genfremsatte begæring.

Da Kommissionen besvarede klagerens genfremsatte begæring, afsluttede Ombudsmanden denne sag. Hun kritiserede imidlertid utvetydigt den betydelige forsinkelse, som Kommissionen havde haft med at besvare klagerens anmodning, og mindede Kommissionen om, at den hurtigst muligt burde behandle spørgsmålet om forsinkelser i dens behandling af anmodninger om aktindsigt.

Sagen vedrørte Europa-Parlamentets afslag på at give aktindsigt i et dokument vedrørende tyverier og indbrud, der fandt sted i Parlamentets bygninger i løbet af 2020. For at give afslag på aktindsigt påberåbte Parlamentet sig en undtagelse, der er fastsat i EU-lovgivningen om aktindsigt, idet det gjorde gældende, at udbredelsen af dokumentet ville være til skade for offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed.

På grundlag af undersøgelsen af dokumentet og efter et møde mellem hendes undersøgelseshold og repræsentanter for Parlamentet fandt Ombudsmanden, at Parlamentet ikke havde påvist, hvordan udbredelsen af dele af dokumentet specifikt og faktisk kunne skade den påberåbte interesse. Hun fremsatte således et løsningsforslag, som Parlamentet overvejer at give i det mindste delvis aktindsigt i dokumentet.

Parlamentet accepterede Ombudsmandens løsningsforslag og gav delvis aktindsigt i dokumentet. Ombudsmanden glædede sig over Parlamentets positive svar på hendes forslag til en løsning og afsluttede undersøgelsen.

De to sager vedrører Europols afslag på at give aktindsigt i dokumenter vedrørende dets digitale værktøjer til analyse af billeder og videoer, tekststemning, open source-oplysninger og genkendelse af ansigter. De omtvistede dokumenter er et »dokument til iværksættelse af et forskningsprojekt«, »konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse« og dertil knyttede udtalelser fra Europols ansvarlige for grundlæggende rettigheder. I sit afslag på aktindsigt i disse dokumenter henviste Europol til flere undtagelser fra aktindsigt, herunder behovet for at beskytte offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed. Den fandt, at udbredelsen af de ønskede dokumenter ville give kriminelle oplysninger om dens tekniske formåen og dermed underminere effektiviteten af dens operationer.

På grundlag af en inspektion af de ønskede dokumenter foretaget af hendes undersøgelseshold fremsatte Ombudsmanden et løsningsforslag i sag 1192/2024/MIK og anmodede Europol om at give delvis aktindsigt. Europol accepterede dette forslag og gav delvis aktindsigt i "dokumentet om iværksættelse af forskningsprojektet". I sag 841/2025/MIK anvendte Europol desuden den samme tilgang som foreslået af Ombudsmanden i den parallelle sag og gav delvis aktindsigt i flere udtalelser fra sin ansvarlige for grundlæggende rettigheder.

Selv om Europol ikke gav adgang til konsekvensanalyserne vedrørende databeskyttelse og redigerede oplysninger om værktøjernes funktionaliteter, fandt Ombudsmanden, at der nu var givet meningsfuld offentlig adgang i disse sager. Ombudsmanden fandt derfor, at Europol havde accepteret hendes løsning. Ikke desto mindre foreslog Ombudsmanden, at Europol i fremtidige sager bør undersøge nærmere, om "konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse" og andre dokumenter vedrørende lignende digitale værktøjer indeholder ikkefølsomme oplysninger, der kan offentliggøres. Ombudsmanden vil fortsat overvåge dette spørgsmål i forbindelse med fremtidige klager.