Ombudsmanden har indledt en undersøgelse af, i hvilket omfang Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen anvender EU-retten og EU's retsafgørelser, når det drejer sig om anmodninger om aktindsigt i lovgivningsdokumenter.

Hun bemærkede, at tidligere undersøgelser vedrørende utilstrækkelig og forsinket aktindsigt tydede på, at disse institutioner i øjeblikket ikke giver EU-retten og den dermed forbundne retspraksis fuld virkning.

Rådet nægtede f.eks. at give fuld offentlig adgang til en juridisk udtalelse vedrørende en EU-handelsaftale med Det Forenede Kongerige ved at påberåbe sig en undtagelse om adgang til juridisk rådgivning. Det gjorde den, selv om det i en nylig dom fra EU-Domstolen blev fastslået, at spørgsmålet om, hvorvidt en juridisk udtalelse er særlig følsom, afhænger af selve udtalelsens indhold og ikke dens status som juridisk udtalelse. Ombudsmanden undersøgte udtalelsen og fandt ikke, at oplysningerne heri skulle betragtes som følsomme.

I en anden sag nægtede Kommissionen fuldt ud at fremlægge dokumenter vedrørende planlagte revisioner af EU's regler om kemiske stoffer med den begrundelse, at offentliggørelse kunne skade kommercielle interesser og en igangværende beslutningsproces. Kommissionen fremlagde imidlertid generelle argumenter, som ikke dokumenterede denne risiko med den grad af sikkerhed, der kræves i henhold til EU-Domstolens seneste afgørelser.  Den anvendte også argumenter, som EU's retsinstanser tidligere havde afvist i lignende sager, herunder at EU-borgere kan blive "forvirret", hvis foreløbige dokumenter udleveres.  

For at få et overblik over institutionernes tilgang til anmodninger om lovgivningsmæssige dokumenter anmodede Ombudsmanden om statistikker vedrørende oprindelige anmodninger om aktindsigt og om en liste over opfølgende anmodninger (genfremsatte anmodninger) om tre nyligt vedtagne retsakter. 

Rettidig aktindsigt i lovgivningsdokumenter er afgørende for, at EU-borgerne kan deltage i udarbejdelsen af EU-lovgivning. Gennemsigtighed i lovgivningen er nedfældet i EU-traktaterne, og dette afspejles i EU's forordning om aktindsigt.

I henhold til EU's retspraksis kan EU-institutionerne kun nægte at udlevere lovgivningsmæssige dokumenter under ekstraordinære omstændigheder, og deres begrundelse herfor skal være baseret på specifikke og håndgribelige kendsgerninger.