fremsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i Den Europæiske Ombudsmands statut ^[1]

Baggrunden for klagen

1. I maj 2024 trådte »forordningen om kritiske råstoffer« (»CRMA«)[2] i kraft. Denne EU-forordning har til formål at sikre adgang til en sikker og bæredygtig forsyning af essentielle mineraler og materialer med stor økonomisk betydning og betydelig forsyningsrisiko, som er afgørende for digitale, grønne og forsvarsteknologier.

2. I henhold til forordningen om kritiske råstoffer kan visse mine-, forarbejdnings- og genanvendelsesprojekter anerkendes som et »strategisk projekt«[3], hvilket betyder, at disse projekter opnår en prioritetsstatus, der kræver, at de nationale myndigheder og domstole gennemfører enhver administrativ eller retslig procedure i forbindelse med udstedelse af tilladelse til disse projekter så hurtigt som muligt. 

3. For at blive udpeget som et strategisk projekt skal projekter vedrørende kritiske råstoffer opfylde visse kriterier.[4] F.eks. skal de i) yde et meningsfuldt bidrag til sikkerheden i EU's forsyning med strategiske råstoffer, ii) blive gennemførlige inden for en rimelig tidsramme og iii) gennemføres bæredygtigt, hvilket betyder, at projektiværksættere skal overvåge, forebygge og minimere eventuelle miljømæssige eller socialt negative virkninger af deres respektive projekt.

4. Afgørelser om udpegelse af status for strategiske projekter træffes af Europa-Kommissionen efter høring af Udvalget for Kritiske Råstoffer, der består af eksperter fra medlemsstaterne.

5. I maj 2024 offentliggjorde Kommissionen den første indkaldelse af ansøgninger om anerkendelse af projekter vedrørende kritiske råstoffer som strategiske projekter i henhold til forordningen om kritiske råstoffer.[5] I marts 2025 udpegede Kommissionen 47 projekter i EU som strategiske projekter.[6] I juni 2025 udpegede Kommissionen 13 projekter i lande uden for EU som strategiske projekter, herunder et lithiumudvindingsprojekt i Jadardalen i Serbien [7].

6. I henholdsvis juli og september 2025 indgav klagerne to anmodninger [8] om aktindsigt til Kommissionen, uafhængigt af hinanden, med anmodning om aktindsigt i ansøgningen om »Jadar-projektet« med henblik på at få tildelt strategisk status i henhold til forordningen om kritiske råstoffer.

7. Kommissionen identificerede syv dokumenter, nemlig ansøgningsskemaet og seks bilag [9], som den havde fået forelagt af den pågældende virksomhed (»projektiværksætter«). Kommissionen nægtede at give aktindsigt i dokumenterne i deres helhed under henvisning til behovet for at beskytte offentlighedens interesser med hensyn til forsvar og militære anliggender og EU's finansielle og økonomiske politikker [10] samt behovet for at beskytte forretningsmæssige interesser [11], idet den henviste til en generel formodning om, at der ikke ville blive givet aktindsigt.

8. I henholdsvis september og november 2025 anmodede klagerne Kommissionen om at revidere sine afgørelser (ved at fremsætte "genfremsatte begæringer"), sætte spørgsmålstegn ved følsomheden af oplysningerne i dokumenterne og argumentere for, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen.

9. Nærmere bestemt fandt klageren i sag 3164/2025/PVV(MIG), at eftersom strategiske projekter finansieres offentligt, fremskyndes og tildeles lovgivningsmæssige privilegier, er der en offentlig interesse i at vide, hvordan de vurderes og udvælges.

10. Klageren mente desuden, at dokumenterne sandsynligvis vil indeholde miljøoplysninger, herunder oplysninger om emissioner, for hvilke offentlighedens interesse bør prioriteres frem for forretningshemmeligheder. I den forbindelse hævdede klageren også, at fordi projektet var blevet opdelt i flere "uafhængige enheder", var dets samlede virkning vanskelig at forstå og kunne have været underrepræsenteret i projektansøgningen. Klageren hævdede endvidere, at der havde været efterforsknings- og testøvelser i forbindelse med projektet, som ikke havde været i overensstemmelse med gældende national ret. Endelig anførte klageren, at der var et "klima af intimidering" for personer, der ønskede at protestere mod lithiumminedrift i Serbien, med henvisning til en rapport fra Kommissionen fra 2024, hvori det blev konstateret, at demonstranter havde været udsat for anholdelser, husransagninger, smædekampagner og strategiske retssager mod offentligt engagement ("SLAPP"-søgsmål)[12].

11. Klageren hævdede også, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde forklaret årsagerne til sin beslutning om at udpege det pågældende projekt som et strategisk projekt i henhold til forordningen om kritiske råstoffer. Dette underminerer ifølge ham adgangen til klage og domstolsprøvelse, herunder civilsamfundsorganisationers ret til at anfægte administrative afgørelser på miljøområdet i henhold til Århusrammen [13].

12. Klageren i sag 243/2026/NH bemærkede ligeledes, at den pågældende projektiværksætter har været genstand for kontrol med hensyn til miljøvirkningerne af forskellige projekter på verdensplan. Han udtrykte bekymring for, at potentiel vandforurening i tilfælde af en ulykke i Jadardalen kan påvirke nabolandene, nemlig Kroatien, Rumænien og Bulgarien. Han henviste også til lokalsamfundets modstand mod »Jadar-projektet« og understregede betydningen af at sikre, at projektets mål er i overensstemmelse med målene i aftalememorandummet om et strategisk partnerskab mellem EU og Serbien om bæredygtige råstoffer, batteriværdikæder og elektriske køretøjer [14]. Ifølge klageren er projektiværksætteren også eksportør af militære varer fra Serbien, og anvendelsen af lithium til EU's militære formål ville efter hans opfattelse underminere Serbiens neutralitet.

13. Da klagerne ikke modtog et bekræftende svar fra Kommissionen inden for den fastsatte frist (hvilket betragtes som et implicit negativt svar [15]), henvendte de sig til Ombudsmanden og udtrykte bekymring over den forsinkelse, som Kommissionen havde haft i behandlingen af deres anmodninger om aktindsigt, og over dens afslag på at udlevere de omtvistede dokumenter.

Forespørgslen

14. Ombudsmanden indledte to undersøgelser vedrørende Kommissionens implicitte afslag på aktindsigt i henhold til forordning 1049/2001.

15. I forbindelse med en strategisk undersøgelse ^[16] havde Ombudsmanden allerede konstateret, at Kommissionens systemiske forsinkelser i behandlingen af anmodninger om aktindsigt udgør fejl eller forsømmelser.^[17] Selv om Ombudsmanden beklagede forsinkelsen i Kommissionens svar på klagernes genfremsatte begæringer, indledte hun derfor ikke en undersøgelse af årsagerne til forsinkelsen i disse specifikke sager. Ombudsmanden er imidlertid klar over, at Kommissionen fortsat oplever forsinkelser i behandlingen af anmodninger om aktindsigt og nøje overvåger sagen på grundlag af de klager, der indgives til hende.

16. Som et første skridt i undersøgelserne anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at træffe en udtrykkelig bekræftende afgørelse i hver enkelt sag.

17. Da forsinkelsen varede ved, foretog Ombudsmandens undersøgelsesteam en undersøgelse af de omtvistede dokumenter.

18. I henholdsvis marts og april 2026 traf Kommissionen en bekræftende afgørelse i hvert enkelt tilfælde. Kommissionen fastholdt sit standpunkt om, at der skulle gives afslag på aktindsigt i de relevante dokumenter i deres helhed, idet den påberåbte sig behovet for at beskytte den pågældende projektiværksætters forretningsmæssige interesser, idet den gjorde gældende, at der gjaldt en generel formodning for afslag på aktindsigt.

19. Kommissionen baserede sig ikke længere på undtagelserne til beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til forsvar og militære anliggender og EU's finansielle og økonomiske politikker.

20. Klagerne var fortsat utilfredse med den indrømmede adgang. Ombudsmandens undersøgelsesteam fortsatte derfor med at kontrollere dokumenterne.

Argumenter forelagt Ombudsmanden

21. I sine bekræftende afgørelser anførte Kommissionen, at dokumenterne indgår i en vellykket ansøgning om anerkendelse af et projekt vedrørende kritiske råstoffer som et strategisk projekt i henhold til forordningen om kritiske råstoffer. Den forklarede, at den ved afgørelsen af, om den skal tildele denne status, skal vurdere, om det pågældende projekt opfylder de relevante anerkendelseskriterier, som er af teknisk art og vedrører f.eks. projektets evne til at yde et meningsfuldt bidrag til forsyningen af strategiske råstoffer i EU, dets tekniske gennemførlighed, dets forventede produktionsmængde og dets bæredygtighed og miljøpåvirkning. Det betyder, at projektansøgninger skal indeholde omfattende tekniske oplysninger, herunder dokumentation for opfyldelsen af hvert anerkendelseskriterium, en tidsplan for gennemførelsen af projektet og en forretningsplan, der evaluerer projektets finansielle levedygtighed.

22. I lyset af ovenstående fandt Kommissionen, at den generelle formodning om manglende fremlæggelse, som EU's domstole har anerkendt i forbindelse med dokumenter, der indgår i tilbud (som typisk omfatter et teknisk, økonomisk og finansielt tilbud), der indgives inden for rammerne af EU's offentlige udbud, finder tilsvarende anvendelse.

23. Kommissionen anførte specifikt, at begrundelsen for denne generelle formodning er behovet for at bevare en ufordrejet konkurrence og legitime interesser for økonomiske aktører, der deltager i udbudsprocedurer, og at lignende overvejelser kan anvendes på ansøgninger om status som strategisk projekt. Den hævdede, at denne status indebærer en privilegeret markedsposition, og at ansøgerne skal "bevise deres specifikke ekspertise og individuelle tiltrækningskraft, som i en kommerciel sammenhæng er konkurrencepræget, uanset at status kan tildeles et uspecificeret antal ansøgere inden for rammerne af en enkelt indkaldelse". Kommissionen sagde også, at sådanne ansøgninger indeholder oplysninger om den respektive projektiværksætters sektorspecifikke ekspertise, forretningsforbindelser og innovative tilgang, der anvendes i udviklingen af dens projekt, og at offentliggørelse ville afsløre den metode, som projektiværksætteren anvender til at strukturere deres ansøgning, og eventuelle differentierende faktorer/unikhed, der kan være en konkurrencefordel.

24. Kommissionen hævdede, at sådanne oplysninger er følsomme og af betydelig kommerciel værdi, da de kan anvendes af konkurrenter til deres egen fordel, både med hensyn til deres kommercielle aktiviteter generelt og i forbindelse med en ansøgning om status som strategisk projekt i henhold til forordningen om kritiske råstoffer. Kommissionen tilføjede, at markedet for kritiske råstoffer er kendetegnet ved høj koncentration og høj volatilitet, således at offentliggørelse af oplysninger om en projektiværksætters tekniske ekspertise og forretningsstrategi kan skade dennes kommercielle interesser betydeligt.

25. Med hensyn til eksistensen af en mere tungtvejende offentlig interesse afviste Kommissionen argumentet om, at offentliggørelse ville sikre gennemsigtighed og demokratisk kontrol med, hvordan strategiske projekter vurderes og udvælges som værende af for generel karakter.

26. Med hensyn til miljøoplysninger var Kommissionen af den opfattelse, at dokumenterne ikke indeholder oplysninger, der med rimelighed kan betragtes som »oplysninger vedrørende emissioner til miljøet«, eftersom de relevante oplysninger ikke var »bestemte – og derfor ikke hypotetiske – med hensyn til typen, varigheden eller mængden af sådanne potentielle emissioner«. Selv om Kommissionen ved vurderingen af en ansøgning i henhold til forordningen om kritiske råstoffer navnlig foretager en samlet vurdering af, om et projekt vil blive gennemført bæredygtigt, afhænger den konkrete bæredygtige gennemførelse af et projekt af de kompetente nationale myndigheders vurdering af dets miljøvirkninger, da kun den nationale godkendelsesproces kan sikre, at projekter vedrørende kritiske råstoffer er sikre og overholder miljøkravene. Anerkendelsen af et projekt som et strategisk projekt i henhold til forordningen om kritiske råstoffer berører derfor ikke de krav, der gælder i henhold til EU-retten, national ret eller folkeretten [18].

27. Med hensyn til det omhandlede projekt anførte Kommissionen, at der på tidspunktet for dens ansøgning om strategisk status stadig var forskellige miljøgodkendelser under behandling. Derfor kan ingen af henvisningerne til potentielle emissioner, der kan være indeholdt i dokumenterne, betragtes som "faktiske eller forudsigelige". Kommissionen var også af den opfattelse, at lignende betragtninger gælder for andre miljøoplysninger end oplysninger om emissioner, som dokumenterne kan indeholde. Den konkluderede, at aktindsigt i sådanne oplysninger ikke ville tjene det formål at støtte klagernes påstande i deres genfremsatte begæringer. Dette formål går heller ikke forud for behovet for at beskytte projektiværksætterens forretningsmæssige interesser.

28. Hvad endelig angår offentlighedens interesse i adgang til klage og domstolsprøvelse gjorde Kommissionen gældende, at en civilsamfundsorganisations interesse i udbredelsen af et dokument med henblik på at indgive en anmodning om intern prøvelse i henhold til Århusrammen er en privat og ikke en offentlig interesse. Kommissionen tilføjede, at fristen for at fremsætte en sådan anmodning (vedrørende udpegelsen af det omhandlede projekt som strategisk projekt) allerede er udløbet.

29. I sine bemærkninger til Kommissionens bekræftende afgørelse om hans anmodning om aktindsigt fremførte klageren i sag 3164/2025/PVV(MIG), at anvendelsen af en generel formodning om manglende fremlæggelse er uberettiget på grund af de forskellige proceduremæssige rammer for den offentlige udbudsprocedure og proceduren for anerkendelse af projekter vedrørende kritiske råstoffer som strategiske projekter i henhold til forordningen om kritiske råstoffer. Klageren gjorde nærmere bestemt gældende, at førstnævnte indebærer et kommercielt kontradiktorisk miljø, mens sidstnævnte tjener til at attestere, at projekterne opfylder lovgivningsmæssige krav, således at risikoen for offentliggørelse er grundlæggende forskellig.

30. Desuden hævdede klageren, at visse oplysninger i dokumenterne tydeligvis ikke er kommercielt følsomme, såsom tidsplanen for projektets gennemførelse, generelle bæredygtighedsforpligtelser og faktuelle beskrivelser af projektets placering, omfang og lovgivningsmæssige kontekst. Denne form for information afsløres rutinemæssigt, for eksempel i godkendelsesprocesser og miljøkonsekvensvurderinger.

31. Klageren fastholdt også, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelse. Han bemærkede, at projekter, der er udpeget som et strategisk projekt i henhold til forordningen om kritiske råstoffer, nyder godt af en betydelig økonomisk fordel, herunder adgang til offentlig finansiering, og gentog, at offentligheden har ret til at vide, på hvilket grundlag fordele, privilegier og ressourcer tildeles. Han tilføjede, at det omhandlede projekt har en direkte indvirkning på lokalsamfund, der har en legitim, juridisk beskyttet ret til at kende tidsplanen for aktiviteter, der kan påvirke deres miljø, ejendom og levebrød. Klageren hævdede endvidere, at projektet er af ekstraordinær offentlig kontrovers, da det har skabt retssager, protester, parlamentarisk kontrol og diplomatisk engagement på højeste niveau, og at der ikke er nogen risiko for skade, da det i øjeblikket sættes i bero.

32. Med hensyn til adgang til miljøoplysninger fandt klageren, at Kommissionens ræsonnement var selvmodsigende. Han bemærkede specifikt, at anerkendelseskriterierne i forordningen om kritiske råstoffer udtrykkeligt omfatter bæredygtighed og håndtering af miljøvirkninger, og hævdede, at hvis relevante oplysninger ikke var tilstrækkeligt afgørende til at blive offentliggjort, skal de være lige så utilstrækkeligt afgørende til at kunne påberåbes til at give status som et strategisk projekt. I så fald skal Kommissionen forklare, på hvilket bevismæssigt grundlag den indrømmede denne status. Hvis Kommissionen er i tvivl om nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de miljøoplysninger, der er indeholdt i dokumenterne, vil dette give anledning til bekymring med hensyn til robustheden af dens vurdering i henhold til forordningen om kritiske råstoffer og dermed en stærk offentlig interesse i offentliggørelse.

33. Med hensyn til adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet anførte klageren, at dokumenterne kunne være relevante i forbindelse med andre retsmidler end en anmodning om intern prøvelse i henhold til Århusrammen, herunder søgsmål ved nationale domstole, procedurer i henhold til EU's miljølovgivning og anfægtelse af afgørelser om udstedelse af en tilladelse. Klageren afviste også Kommissionens synspunkt om, at dette argument illustrerede en privat interesse, idet han sagde, at adgang til miljøretfærdighed anerkendes som en offentlig interesse.

34. Klageren i sag 243/2026/NH anførte, at et komplekst mineprojekt som det omhandlede kan påvirke miljøet, vandforvaltningen, biodiversiteten, kulturarven og lokalsamfundet. Han mente, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde taget hensyn til disse bekymringer, da den udpegede projektet som et strategisk projekt i henhold til forordningen om kritiske råstoffer, og gentog, at den pågældende projektiværksætter allerede står over for kontrol med dets miljøpåvirkning i forskellige projekter rundt om i verden. Klageren hævdede endvidere, at offentliggørelse af projektets ansøgning i henhold til forordningen om kritiske råstoffer ville gøre det muligt for offentligheden at vurdere projektets art og fjerne enhver mulig mistanke om korruption.

35. I begge tilfælde afviste klagerne Kommissionens holdning om, at undtagelsen gælder for alle dokumenterne, og at der ikke var mulighed for delvis aktindsigt.

Ombudsmandens vurdering, der førte til en henstilling

36. I betragtning af overlapningen på området besluttede Ombudsmanden at behandle disse klager i fællesskab og udstede en enkelt henstilling.

37. EU-institutionerne kan afslå at give aktindsigt i et dokument, der er begæret aktindsigt i i henhold til forordning 1049/2001, hvis der er en rimeligt forudsigelig og ikkehypotetisk risiko for, at udbredelsen heraf vil være til skade for en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser. EU-institutionerne kan imidlertid ikke påberåbe sig behovet for at beskytte forretningsmæssige interesser, blot fordi oplysningerne vedrører et selskab eller dets forretningsforbindelser. Undtagelsen har til formål at beskytte kommercielt følsomme oplysninger, f.eks. oplysninger vedrørende en virksomheds forretningsstrategi eller specifikke knowhow.[19] Når EU-institutionerne påberåber sig denne undtagelse, skal de derfor forklare, hvordan offentliggørelse konkret og faktisk kan være til skade for de legitime forretningsmæssige interesser, der er på spil [20].

38. I den foreliggende sag støttede Kommissionen sig på behovet for at beskytte den pågældende projektiværksætters forretningsmæssige interesser og gjorde gældende, at der kunne anvendes en generel formodning for afslag på aktindsigt i de omtvistede dokumenter. Når dette er tilfældet, skal den berørte EU-institution hverken undersøge de omtvistede dokumenter individuelt eller forklare den specifikke skade, som udbredelsen af deres indhold ville medføre. Den kan snarere antage, at dokumenterne, fordi de er en del af en bestemt sagsmappe eller kategori af dokumenter, skal forblive fortrolige i deres helhed.

Om den generelle formodning om hemmeligholdelse

39. Kommissionen var af den opfattelse, at den generelle formodning om, at udbredelsen af tilbudsgiveres bud i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer ville være til skade for de berørte tilbudsgiveres forretningsmæssige interesser, som anerkendt af Unionens retsinstanser, kunne anvendes analogt på dokumenter vedrørende udpegelsen af projekter vedrørende kritiske råstoffer som »strategiske projekter« i henhold til forordningen om kritiske råstoffer.

40. Kommissionen gjorde i det væsentlige gældende, at en ansøgning om status som strategisk projekt kan anses for at indeholde følsomme kommercielle oplysninger, der kan anvendes af konkurrenter i forbindelse med deres egne projektansøgninger, hvilket fordrejer konkurrencen i efterfølgende procedurer og undergraver den berettigede forventning hos den projektiværksætter, der anvendte den.

41. Kommissionens opfattelse er ikke overbevisende. Navnlig er den offentlige udbudsprocedure af en anden karakter end proceduren for at afgøre, om et projekt vedrørende kritiske råstoffer bør tildeles status som et strategisk projekt i henhold til forordningen om kritiske råstoffer. Den offentlige udbudsprocedure er en sammenlignende udvælgelsesprocedure, der kræver, at den pågældende institution sammenligner forskellige kommercielle tilbud fra forskellige tilbudsgivere om den samme tjenesteydelse for at vælge den bedste. Kun den valgte tilbudsgiver vil få tildelt en tjenesteydelseskontrakt. Den offentlige udbudsprocedure er derfor af konkurrencemæssig karakter.

42. Processen for udpegelse af projekter vedrørende kritiske råstoffer som strategiske projekter er derimod ikke baseret på bud, omkostninger eller konkurrence mellem markedsaktører, men på kriterier af offentlig interesse. Ved vurderingen af ansøgninger om status som strategisk projekt skal Kommissionen afgøre, om det relevante projekt opfylder de lovbestemte krav i forordningen om kritiske råstoffer, idet den udøver administrative skønsbeføjelser. Hvis Kommissionen mener, at et projekt opfylder disse kriterier, vil projektet blive anerkendt som et strategisk projekt. Denne beslutning træffes uanset indholdet af andre projektansøgninger. Med andre ord kan alle projekter, der ansøger om status som strategisk projekt i en given indkaldelse, i teorien lykkes.

43. Desuden forekommer det urimeligt at antage, at projektansøgninger som den, der er omhandlet i den foreliggende sag, indeholder kommercielt følsomme oplysninger overalt. Dokumenterne er fremlagt af de pågældende projektiværksættere for at illustrere, om og hvordan deres respektive projekt opfylder de relevante krav i forordningen om kritiske råstoffer [21]. Dette omfatter f.eks., hvordan et projekt vil blive gennemført bæredygtigt, dvs. hvordan projektiværksætteren vil forebygge og minimere negative indvirkninger på miljøet og samfundet.

44. Disse oplysninger vil normalt også være en del af den obligatoriske miljøkonsekvensvurdering (VVM), som projektiværksættere skal foretage i overensstemmelse med de nationale lovgivningsmæssige rammer, der gælder for dem, og/eller miljøkonsekvensvurderinger og sociale konsekvensanalyser, som projektiværksættere kan foretage på frivillig basis eller i forbindelse med opfyldelse af finansieringskrav. Et centralt træk ved sådanne vurderinger er typisk, at de er beregnet til at blive gjort offentligt tilgængelige. I lyset af størrelsen og den betydelige indvirkning af projekter vedrørende kritiske råstoffer samarbejder projektiværksættere normalt med en bred vifte af interessenter for at forbedre offentlighedens opfattelse af og opnå støtte til deres projekt, eller fordi de gældende regler kræver, at de gør det. I denne forbindelse bliver de oplysninger, som projektiværksættere skal give Kommissionen i henhold til forordningen om kritiske råstoffer for at påvise overholdelse af kravet om meningsfuld inddragelse af de involverede lokalsamfund, når de ansøger om status som strategisk projekt, offentlige.

45. På grundlag af gennemgangen af dokumenterne i denne og en parallel [22] undersøgelse er Ombudsmanden ikke overbevist om, at de omtvistede dokumenter udelukkende indeholder oplysninger, der afspejler projektiværksætterens specifikke ekspertise, knowhow eller forretningshemmeligheder eller kan anses for følsomme af andre grunde. Snarere er mange af de oplysninger, der er indeholdt deri, ret generelle. I ansøgningsskemaet beskriver projektiværksætteren f.eks., hvilke nationale love der gælder for projektet, hvilke frivillige rammer det overholder, og hvor det er i færd med at opnå de nødvendige tilladelser til gennemførelsen af sit projekt. For så vidt angår specifikke foranstaltninger, som projektiværksætteren påtænker at træffe for at afbøde de miljømæssige og sociale virkninger af sit projekt, er oplysningerne i ansøgningsskemaet ofte ikke særlig detaljerede, men udgør et resumé af oplysninger, der allerede lovligt er blevet offentliggjort andre steder.

46. Den pågældende projektiværksætter har f.eks. oprettet et projektwebsted, hvor vedkommende har offentliggjort et udkast til en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Selv om dette dokument ikke længere er tilgængeligt på projektets websted, illustrerer det forhold, at projektiværksætteren selv offentliggjorde det, at den ikke anså dets indhold for at være kommercielt følsomt. Desuden blev dokumentet i vid udstrækning kommenteret af civilsamfundet og akademiske aktører og dannede grundlag for en afgrænsningsbeslutning fra de ansvarlige nationale myndigheder med hensyn til den miljøkonsekvensvurdering, der skal foretages. Desuden viste kontrolundersøgelsen, at mindst én af de omhandlede bilag er offentligt tilgængelig.

47. Ombudsmanden bemærker også, at den metode, som projektiværksætteren anvender til at formulere og strukturere sin anvendelse, er fastsat i et vejledningsdokument [23] fra Kommissionen samt i selve det relevante ansøgningsskema. Den type oplysninger, der er indeholdt i ansøgningsskemaet, svarer derfor meget til de oplysninger, der er indeholdt i andre projektiværksætteres ansøgninger, og de bilag, der er fremlagt af forskellige projektiværksættere, er også af samme art. Desuden følger strukturen i den "bæredygtighedsdokumentation", der leveres til Kommissionen, den gældende nationale lovgivning og/eller retningslinjerne fra de nationale myndigheder. Det er derfor usandsynligt, at udbredelsen heraf under alle omstændigheder ville give andre projektiværksættere en urimelig fordel med hensyn til at kopiere hinandens tilgang.

48. Desuden vedrører de projektansøgninger, som Kommissionen gennemgår i forbindelse med en given runde af indkaldelsen, ikke de samme eller endda lignende projekter. Projekter vedrørende kritiske råstoffer har snarere en tendens til at være unikke på grund af deres geografiske placering, de råstoffer, der skal udvindes eller forarbejdes, de nationale lovgivningsmæssige rammer, der gælder for dem, de miljøfaktorer, der kan blive påvirket, og det berørte lokalsamfunds behov. Derfor er den indvirkning, som hvert projekt kan have, og hvordan det bedst kan håndteres, også unik.

49. Endelig skal det bemærkes, at Kommissionen selv har offentliggjort nogle af oplysningerne i lignende projektansøgninger, nemlig i sit svar på en »anmodning om intern prøvelse«[24] fra et konsortium af civilsamfundsorganisationer, der blev udstedt forud for vedtagelsen af den bekræftende afgørelse i denne sag [25].

50. I lyset af alt dette er Ombudsmanden af den opfattelse, at det var urimeligt, at Kommissionen antog, at de omtvistede dokumenter ville indeholde følsomme oplysninger under hele forløbet, og at der derfor kunne anvendes en generel formodning for, at de ikke ville blive videregivet. Kommissionen burde således have foretaget en individuel vurdering af projektansøgningen med henblik på at give bred delvis adgang.

Om eksistensen af en mere tungtvejende offentlig interesse

51. Hvis en EU-institution har fastslået, at det med rimelighed ville være til skade for beskyttelsen af forretningsmæssige interesser at give aktindsigt i dokumenter, skal den give afslag på aktindsigt, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen [26].

52. I denne forbindelse hævdede klagerne, herunder ved at henvise til Århusforordningen [27], at dokumenterne sandsynligvis vil indeholde miljøoplysninger, der omfatter »oplysninger vedrørende emissioner til miljøet«[28], og at sådanne oplysninger skal offentliggøres uanset deres kommercielle følsomhed.

53. Formålet med Århusforordningen er at sikre, at »miljøoplysninger« gradvist stilles til rådighed for og formidles til offentligheden.[29] Formålet med adgang til disse oplysninger er at fremme offentlighedens deltagelse i den relaterede beslutningsproces og derved øge ansvarligheden og bidrage til offentlighedens bevidsthed om og støtte til de trufne beslutninger. Der anses således at foreligge en offentlig interesse i at få adgang til »miljøoplysninger«, og EU-institutionerne bør tage hensyn hertil, når de vurderer anmodninger om aktindsigt [30].

54. Offentlighedens interesse i at få adgang til »miljøoplysninger«tilsidesætter imidlertid ikke automatisk den interesse, der skal beskyttes, ved at de ønskede dokumenter ikke udleveres. I stedet skal den vurderes på grundlag af en individuel undersøgelse af dokumenterne og deres sammenhæng [31]. Dette er anderledes, når der er tale om en specifik form for »miljøoplysninger«, dvs. oplysninger, der »vedrører emissioner til miljøet «. For denne specifikke type miljøoplysninger antages det, at der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse i beskyttelsen af forretningsmæssige interesser [32].

55. Begrebet "oplysninger vedrørende emissioner til miljøet" er ikke begrænset til oplysninger om "faktiske emissioner". Det omfatter også oplysninger, der gør det muligt for offentligheden at vide, "hvad der kan forudses, vil blive frigivet til miljøet (...)"[33], og oplysninger om virkningerne af disse emissioner [34].

56. I den foreliggende sag fandt Kommissionen i de respektive bekræftende afgørelser, at de ønskede dokumenter ikke indeholder nogen oplysninger, der med rimelighed kan betragtes som »oplysninger vedrørende emissioner til miljøet«, fordi miljøgodkendelserne til projektet stadig verserede på tidspunktet for dets ansøgning i henhold til forordningen om kritiske råstoffer. Kommissionen fandt derfor, at alle oplysninger om emissioner til miljøet, der måtte være indeholdt i projektansøgningen, skal betragtes som rent hypotetiske snarere end faktiske eller forudsigelige.

57. Ombudsmanden finder ikke denne holdning overbevisende.

58. I henhold til forordningen om kritiske råstoffer er Kommissionen ikke forpligtet til at foretage en omfattende vurdering af miljøvirkningerne af et projekt, der ansøger om status som et strategisk projekt. Det er snarere op til de ansvarlige nationale myndigheder at foretage en fuldstændig og detaljeret miljøvurdering, når projekter ansøger om den krævede miljøgodkendelse. For at kontrollere, om et projekt vedrørende kritiske råstoffer vil blive gennemført bæredygtigt, skal Kommissionen imidlertid "tage hensyn til en samlet vurdering af et projekts overholdelse af relevant EU-ret eller national ret samt relevant supplerende dokumentation under hensyntagen til projektets placering".[35] Dette betyder, at projektiværksættere skal give Kommissionen omfattende miljøoplysninger, så den kan vurdere, om deres projekts miljøvirkninger vil blive tilstrækkeligt overvåget, forebygget og minimeret.

59. Som inspektionen viste, indeholder dokumentationen faktisk detaljerede oplysninger, der kan betegnes som "miljøoplysninger"i henhold til Århusforordningen, herunder oplysninger om projektets forventede fremtidige emissioner og disse emissioners indvirkning på miljøet. Disse oplysninger synes at være baseret på en evaluering foretaget af uafhængige eksperter og laboratorieundersøgelser. Desuden er disse oplysninger også blevet fremsendt til offentlige myndigheder for at illustrere, at projektet opfylder de relevante lovbestemte krav til status som strategisk projekt og/eller i forbindelse med nationale miljøprocedurer.

60. Som nævnt ovenfor omfatter begrebet »oplysninger vedrørende emissioner til miljøet« »oplysninger om forudsigelige emissioner til miljøet«. [36] Ombudsmanden forstår, at oplysninger om emissioner anses for at være forudsigelige, hvis disse oplysninger er baseret på en konkret vurdering af objektive data. Derimod vil oplysninger om emissioner blive anset for at være rent hypotetiske, hvis disse oplysninger ikke er baseret på en konkret vurdering af objektive data, men snarere på formodninger.

61. På grundlag af inspektionen af de relevante dokumenter mener Ombudsmanden, at oplysningerne i forbindelse med de anslåede fremtidige emissioner fra projektet, der er indeholdt deri, er baseret på en konkret vurdering af objektive data, og at disse emissioner derfor sandsynligvis vil forekomme på grundlag af arten og omfanget af de planlagte arbejder. Selv om det ikke er umuligt, at planlægningen af projektet stadig kan ændre sig en smule (eller at det måske ikke gennemføres i sidste ende), bør de oplysninger om emissioner, der er blevet forelagt Kommissionen i henhold til forordningen om kritiske råstoffer, derfor i det mindste betragtes som "forudsigelige" og dermed være omfattet af begrebet "oplysninger [der] vedrører emissioner til miljøet " som omhandlet i EU's Århusforordning. Kommissionen accepterede den nemlig som grundlag for sin vurdering af de pågældende projekters bæredygtighed.

62. Det er desuden klart, at det pågældende projekt vedrørende kritiske råstoffer vil have en stor indvirkning på miljøet og menneskers liv i udvidede områder i det land, hvor det er beliggende, og eventuelt også uden for. Da Kommissionen har anerkendt projektet som et strategisk projekt, bør den derfor kunne forklare offentligheden, hvorfor den mente, at dets miljøpåvirkninger ville blive tilstrækkeligt overvåget og håndteret. Det forekommer særligt presserende, at offentligheden kan kontrollere Kommissionens beslutning om at udpege et projekt som et strategisk projekt og drage Kommissionen til ansvar, når et projekt er præget af kontroverser [37].

63. I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at Kommissionens afslag på at give bred aktindsigt i de omtvistede dokumenter udgjorde fejl eller forsømmelser. Hun fremsætter derfor en tilsvarende anbefaling nedenfor.

Henstilling

På grundlag af undersøgelsen af denne klage fremsætter Ombudsmanden følgende henstilling til Kommissionen:

Kommissionen bør tage sin holdning til anmodningerne om aktindsigt op til fornyet overvejelse med henblik på at give bred aktindsigt under hensyntagen til ovenstående bemærkninger. Kommissionen bør om nødvendigt høre den pågældende projektiværksætter.

Kommissionen og klagerne vil blive underrettet om denne henstilling. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Den Europæiske Ombudsmands statut sender Kommissionen en detaljeret udtalelse senest den 5. februar 2027.

Teresa Anjinho
Den Europæiske Ombudsmand 

Strasbourg, den 5.11.2026 

 

[1] Findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.L_.2021.253.01.0001.01.ENG&toc=OJ%3AL%3A2021%3A253%3ATOC.

[2] Forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02024R1252-20240503.

[3] Jf. navnlig artikel 6, stk. 1, artikel 7 og 10 i forordningen om kritiske råstoffer.

[4] I overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i forordningen om kritiske råstoffer.

[5] Tilgængelig på: https://single-market-economy.ec.europa.eu/calls-expression-interest/call-applications-strategic-projects-under-critical-raw-materials-act_en.

[6] Kommissionens afgørelse med en liste over alle projekter i EU, der blev udpeget som strategiske projekter, findes på: https://webgate.ec.europa.eu/circabc-ewpp/d/d/workspace/SpacesStore/1958718b-21e9-40f4-9c9f-42a58dc4c5a3/download.

[7] Kommissionens afgørelse med en liste over alle projekter uden for EU, der blev udpeget som strategiske projekter, findes på: https://single-market-economy.ec.europa.eu/document/download/808502c2-21c7-4ca8-855f-ff0b528f91c4_en?filename=C_2025_3491_1_EN_ACT_part1_v4.pdf.

[8] I henhold til forordning 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Kommissionens og Rådets dokumenter: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1049/oj.

[9] Projektets konceptuelle lukningsplan, forretningsplanen, dokumentation for certificeringsordninger, driftsplanlægning, bæredygtighedsdokumentation og en teknisk gennemførlighedsundersøgelse.

[10] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning 1049/2001.

[11] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, første led, i forordning 1049/2001.

[12] Klageren henviste til Kommissionens 2024-rapport om Serbien: https://enlargement.ec.europa.eu/document/download/3c8c2d7f-bff7-44eb-b868-414730cc5902_en?filename=Serbia%20Report%202024.pdf.

[13] Artikel 10 i forordning 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (»Århusforordningen«): https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02006R1367-20230429.

[14] Aftalememorandum findes på: https://single-market-economy.ec.europa.eu/document/6fe0e605-9299-45c3-b846-2efb85585251_da.

[15] I overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i forordning 1049/2001.

[16] Strategisk undersøgelse OI/2/2022/OAM om den tid, det tager Europa-Kommissionen at behandle anmodninger om aktindsigt: https://www.ombudsman.europa.eu/en/case/en/60766.

[17] Afgørelse i ovennævnte strategiske undersøgelse OI/2/2022/OAM: https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/175321.

[18] I overensstemmelse med betragtning 25 og artikel 6, stk. 3, i forordningen om kritiske råstoffer.

[19] Se f.eks. Rettens dom af 7. februar 2018, PTC mod EMA, T-718/15: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=199044&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=13039858.

[20] Se f.eks. Domstolens dom af 4. september 2018, ClientEarth mod Kommissionen, C-57/16 P, præmis 51: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=205322&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=19039430.

[21] Artikel 6, stk. 1, i forordningen om kritiske råstoffer.

[22] Sag 1855/2025/PVV(MIG) om, hvordan Europa-Kommissionen behandlede en anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende projekter, der er blevet anerkendt som "strategiske projekter" i henhold til forordningen om kritiske råstoffer: https://www.ombudsman.europa.eu/en/case/en/69726.

[23] Den seneste udgave af denne vejledning for ansøgere findes på: https://single-market-economy.ec.europa.eu/sectors/raw-materials/areas-specific-interest/critical-raw-materials/strategic-projects-under-crma/guide-applicants_en.

[24] I overensstemmelse med Århusforordningens artikel 10.

[25] Se Kommissionens detaljerede vurdering, der er knyttet som bilag til dens svar af 8. januar 2026: https://circabc.europa.eu/ui/group/3b48eff1-b955-423f-9086-0d85ad1c5879/library/74edffdc-0eb5-4658-bb6c-a5674127feb1/details.

[26] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning 1049/2001.

[27] Forordning 1367/2006, se fodnote 13 ovenfor.

[28] Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra d).

[29] Århusforordningens artikel 1, stk. 1.

[30] Se også Ombudsmandens afgørelse i sag 1132/2022/OAM og 1374/2022/OAM (https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/168684), punkt 34.

[31] Se også Ombudsmandens afgørelse i sag 1132/2022/OAM og 1374/2022/OAM, præmis 35.

[32] I overensstemmelse med Århusforordningens artikel 6, stk. 1.

[33] Rettens dom af 11. juli 2018, Rogesa Roheisengesellschaft Saar mbH mod Kommissionen, T-643/13: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:62013TJ0643.

[34] Se f.eks. Rettens dom af 13. november 2024, PAN Europe mod Kommissionen, T-104/23, præmis 66: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:62023TJ0104.

[35] I overensstemmelse med punkt 5 i bilag III til forordningen om kritiske råstoffer.

[36] Se også Domstolens dom af 23. november 2016, Europa-Kommissionen mod Stichting Greenpeace Nederland og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe), sag C-673/13 P, præmis 74: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A62013CJ0673.

[37] Se f.eks.: https://www.euronews.com/2024/08/09/we-are-not-interested-in-their-profits-farmers-protest-against-giant-lithium-mine-in-serbi; https://www.reuters.com/markets/commodities/serbia-wants-talks-with-rio-tinto-over-jadar-lithium-project-2024-01-17/ https://www.politico.eu/article/serbia-lithium-reserve-eu-mining-colony-electric-vehicles/.