Sagen vedrørte den tid, det tog Europa-Kommissionen at sikre Spaniens opfyldelse af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol vedrørende Spaniens nationale regler om statens ansvar for overtrædelser af EU-retten. Klageren var bekymret over, at Kommissionen ikke traf rettidige og effektive foranstaltninger til at sikre Spaniens opfyldelse af dommen.  

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen generelt havde fulgt sagen aktivt fra dommens vedtagelse. Selv om der var en periode på ca. et år, der ikke viste nogen dokumenterede tegn på, at Kommissionen havde truffet nogen foranstaltninger, kunne den tid, det tog at forfølge sagen, delvis tilskrives situationen i Spanien. Ombudsmanden fandt desuden Kommissionens holdning rimelig, nemlig at når en medlemsstat viser vilje til at træffe foranstaltninger, kan en dialog være den mest effektive vej frem.

Ombudsmanden konkluderede derfor, at der i betragtning af de skridt, som Kommissionen hidtil har taget, herunder den nylige åbningsskrivelse til Spanien, og i betragtning af sagens omstændigheder, der forklarer tidsplanen for Kommissionens foranstaltninger, ikke var grundlag for yderligere undersøgelser på det pågældende tidspunkt, og afsluttede sagen.

Sagen vedrørte en ansættelsesprocedure tilrettelagt af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) for midlertidigt ansatte i dets stående korps. Klageren, der var kandidat i denne procedure, havde opnået det samlede minimumspointtal, der kræves for en eliminatorisk multiple choice-test ("MCQ-test"). Frontex udelukkede ham imidlertid fra yderligere deltagelse i ansættelsesproceduren, fordi han ikke havde opnået det mindste antal point i hvert af de særskilte afsnit af multiple choice-testen. Klageren hævdede, at hans udelukkelse fra ansættelsesproceduren var urimelig, fordi dette krav, som han anså for vilkårligt, ikke var blevet meddelt ansøgerne inden multiple choice-prøven.

Ombudsmanden fandt, at Frontex havde skønsbeføjelse til at fastsætte tærsklerne for multiple choice-prøven på et senere tidspunkt i ansættelsesproceduren, forudsat at det gjorde det, inden det kendte ansøgernes individuelle præstationer. Da Frontex havde fastsat tærsklerne, inden testen fandt sted, fandt Ombudsmanden, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden foreslog ikke desto mindre, at Frontex, hvor det var muligt, overvejede at informere ansøgerne i sine ansættelsesprocedurer om tærsklerne for eventuelle stopprøver forud for testen for at øge gennemsigtigheden og give ansøgerne mulighed for bedre at forberede sig til testen.

Ombudsmanden konstaterede endvidere mangler i den måde, hvorpå Frontex førte fortegnelser over udvælgelseskomitéens interne arbejde. Ombudsmanden foreslog derfor, at Frontex af hensyn til gennemsigtigheden og ansvarligheden forbedrer standarderne for klarhed og adgang til sådanne registre.