De tre sager vedrører, hvordan Europa-Kommissionen anvendte sine regler om "bedre regulering" og andre proceduremæssige krav ved udarbejdelsen af lovgivningsforslag vedrørende virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (983/2025/MAS), bekæmpelse af smugling af migranter (2031/2024/VB) og den fælles landbrugspolitik (1379/2024/MIK). Kommissionen anså disse forslag for at være presserende og undlod derfor at tage de skridt, der er fastsat i dens regler, såsom konsekvensanalyser og offentlige høringer. Klagerne, som er civilsamfundsorganisationer, mente, at disse udeladelser var i strid med Kommissionens regler om bedre regulering. I to tilfælde hævdede klagerne også, at Kommissionen undlod at kontrollere lovgivningsforslagenes overensstemmelse med EU's klimamål som krævet i den europæiske klimalov. I et tilfælde var klageren endvidere bekymret over, at Kommissionen overtrådte sin forretningsorden om høringer på tværs af tjenestegrenene.   

Ombudsmanden indledte undersøgelser af de tre sager. Hun modtog Kommissionens skriftlige svar i alle tre sager, gennemgik Kommissionens relevante sagsakter, og hendes undersøgelsesteam mødtes med repræsentanter for Kommissionen i forbindelse med to undersøgelser.

Kommissionen svarede, at reglerne om "bedre regulering" ikke er bindende lovgivning, men et sæt politiske værktøjer til indsamling af relevante oplysninger, der bør anvendes på en forholdsmæssig måde. Den fremførte også, at den havde indsamlet al relevant dokumentation inden vedtagelsen af de pågældende lovgivningsforslag, hørt interessenterne og gennemført klimakonsistensvurderingerne og den tværtjenstlige høring i overensstemmelse med de gældende regler.

På grundlag af sine undersøgelser konstaterede Ombudsmanden en række proceduremæssige mangler i den måde, hvorpå Kommissionen udarbejdede de lovgivningsforslag, der tilsammen udgør fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden fandt navnlig, at Kommissionen anlagde en bred fortolkning af "hastende" og ikke i tilstrækkelig grad begrundede "hastende" lovgivningsforslag over for offentligheden og dokumenterede sine undtagelser fra de gældende regler om bedre regulering. Ombudsmanden fandt også, at Kommissionen ikke har indført en procedure, der som krævet i traktaterne og retspraksis kan sikre en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv udarbejdelse af "hastende" lovgivningsforslag. Ombudsmanden fandt endvidere, at Kommissionen ved ikke at føre korrekte fortegnelser over obligatoriske overensstemmelseskontroller af sine forslag i forhold til EU's klimamål undlod at handle på en ansvarlig måde.

For at afhjælpe disse mangler fremsatte Ombudsmanden to henstillinger. Ombudsmanden anbefalede, at Kommissionen bør sikre en forudsigelig, konsekvent og ikkevilkårlig anvendelse af sine regler om bedre regulering ved at definere "hastende" situationer, der berettiger en undtagelse fra kravene i reglerne. Hvis der indrømmes undtagelser, bør Kommissionen desuden indføre en procedure for at sikre, at den hurtige udarbejdelse af lovgivningsforslag stadig er i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces. For at bistå Kommissionen med denne opgave fremsatte Ombudsmanden fire forslag, som omfatter en præcisering af reglerne for høring af interessenter i forbindelse med hasteforslag og sikring af, at dokumentationen til støtte for dens forslag offentliggøres i god tid for at muliggøre en offentlig debat, inden lovgivningen vedtages.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens beslutning om at ophøre med at samarbejde med en vikar i sine børnepasningsordninger. Klageren blev ansat gennem en ekstern kontrahent på ugentlige kontrakter. Efter Kommissionens instrukser meddelte kontrahenten klageren, at Kommissionen ikke længere ville anmode om hendes tjenestegrene. Klageren henvendte sig til Ombudsmanden og hævdede, at Kommissionen ikke gav hende en begrundet begrundelse for sin afgørelse.

Ombudsmanden har konsekvent været af den opfattelse, at når EU-institutionerne anmoder om opsigelse af en persons kontrakt med en ekstern kontrahent, bør de give rimelige og objektive grunde til at begrunde opsigelsen, underrette den berørte person og sikre, at de får mulighed for at fremsætte bemærkninger inden opsigelsen. Den usikre karakter af en vikars situation indebærer, at Kommissionen har pligt til at være retfærdig og gennemsigtig, selv i mangel af et kontraktforhold. I dette tilfælde sikrede Kommissionen ikke, at klageren blev hørt og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til de grunde, som Kommissionen havde givet, før den besluttede ikke længere at anmode om klagerens tjenester. Selv om dette er beklageligt, bemærker Ombudsmanden, at klageren må være blevet gjort opmærksom på nogle af spørgsmålene i ugen op til Kommissionens afgørelse. På grund af den manglende registrering er Ombudsmanden imidlertid ikke i stand til at kontrollere, om Kommissionens personale drøftede spørgsmålene med klageren. Ikke desto mindre glæder Ombudsmanden sig over, at Kommissionen erkendte, at den kunne have redegjort yderligere for sin begrundelse over for klageren i denne sag.

På dette grundlag finder Ombudsmanden, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser, og afslutter sagen.  

Sagen drejede sig om, hvordan Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) behandlede anmodninger om fornyet gennemgang fra en ansøger, som ikke fik medhold i to udvælgelsesprocedurer. Klageren hævdede bl.a., at EPSO ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til hans bekymringer, og satte spørgsmålstegn ved, om EPSO havde gennemgået hans resultater på passende vis.

Efter at Ombudsmanden indledte undersøgelsen, fremsendte EPSO yderligere svar til klageren. Ombudsmanden fandt, at der var uoverensstemmelser mellem disse og de svar, han oprindeligt modtog, og at det ikke var klart, om EPSO rent faktisk reviderede sine oprindelige afgørelser. I løbet af undersøgelsen gav EPSO yderligere præciseringer for at forklare dette.

Ombudsmanden afsluttede sagen og fandt, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser, da EPSO i sidste ende gav rimelige forklaringer på, hvordan det behandlede klagerens anmodninger om fornyet behandling. Undersøgelsen afslørede imidlertid problemer med EPSO's standardsvar på anmodninger om fornyet gennemgang. For at afhjælpe disse fremsatte Ombudsmanden et forslag til forbedring til EPSO og anmodede det om i fremtiden at sikre, at ansøgere, der har indgivet en anmodning om fornyet gennemgang, modtager et klart, præcist og fuldstændigt svar, der informerer dem om, hvorvidt der har fundet en fornyet gennemgang sted, og om årsagerne til EPSO's afgørelse.