Sagen vedrørte Den Europæiske Centralbanks (ECB's) behandling af proceduremæssige aspekter i forbindelse med en whistleblowerrapport, som klageren [1] indgav i 2022. Whistleblowerrapporten vedrørte et påstået familieforhold mellem en ansættelsesansvarlig og den person, der blev ansat.

Klageren oplevede adfærd fra de påståede lovovertræderes side, som de mente udgjorde upassende adfærd (herunder chikane). Klageren anmodede om en relateret administrativ undersøgelse.

ECB besluttede at vurdere whistleblowerrapporten sammen med spørgsmålet om den påståede upassende adfærd. Den underrettede også klageren om, at de fremlagte beviser ikke berettigede indledningen af en administrativ undersøgelse. Klageren anfægtede begge punkter gennem en administrativ klage, som ECB afviste på grund af manglende individuel interesse (fælles behandling af de to spørgsmål) eller på grund af manglende anfægtelig afgørelse (manglende indledning af en administrativ undersøgelse).

Klageren henvendte sig til Ombudsmanden og anfægtede ECB's afgørelse om afvisning. I forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse anmodede klageren også Ombudsmanden om at se nærmere på behandlingen af whistleblowerrapporter og klager i ECB.

Ombudsmanden fandt, at ECB's begrundelse for at afvise klagerens administrative klage ikke var overbevisende.

Ombudsmanden bemærkede også, at der under hendes undersøgelse var sket en betydelig udvikling i sagen, og at relaterede interne undersøgelser på højt plan stadig var i gang. Desuden var ECB ved at færdiggøre en gennemgang på eget initiativ af sin rapporterings-, undersøgelses- og disciplinærramme. Under disse omstændigheder konkluderede Ombudsmanden, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser på daværende tidspunkt, og afsluttede undersøgelsen.

 

[1] Af hensyn til anonymiteten, herunder med hensyn til klagerens køn, henvises der i teksten til klageren som "de"/"deres"/"dem".

 

Sagen vedrørte, hvordan Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) opsagde kontrakten med en ekstern ekspert efter påstande om uprofessionel adfærd over for tolke under en asylstøttemission. Klageren hævdede, at afgørelsen ikke var tilstrækkeligt begrundet, at han ikke var blevet behørigt informeret om indholdet af påstandene, at hans ret til forsvar ikke var blevet overholdt, og at de trufne foranstaltninger var uforholdsmæssige. EUAA fastholdt, at opsigelsen af kontrakten var baseret på flere troværdige rapporter om forseelser, at klageren var blevet underrettet om betænkelighederne gennem møder og anden kommunikation, og at fortrolighedshensyn begrænsede offentliggørelsen af visse oplysninger.

Ombudsmanden fandt, at selv om selve opsigelsesskrivelsen ikke klart og tilstrækkeligt angav den faktuelle og retlige begrundelse for afgørelsen, viste den bredere sammenhæng, at EUAA havde haft kontakt med klageren ved flere lejligheder forud for opsigelsen af hans kontrakt. Ombudsmanden mente, at klageren var blevet gjort opmærksom på arten af bekymringerne og havde fået mulighed for at svare. EUAA havde også forsøgt at afhjælpe situationen ved hjælp af mindre strenge foranstaltninger, inden den fortsatte med at bringe aftalen til ophør. Selv om det ville have været mere i overensstemmelse med god administrativ praksis for EUAA at føre mere strukturerede registre og give en mere detaljeret begrundelse i opsigelsesskrivelsen, konstaterede Ombudsmanden ikke et åbenbart urigtigt skøn eller en proceduremangel, der var tilstrækkelig alvorlig til at udgøre fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser i EUAA's håndtering af afgørelsen om at opsige klagerens kontrakt.

Sagen handlede om, hvordan Europa-Kommissionen informerede offentligheden om status for sit lovgivningsinitiativ vedrørende rammen for bæredygtige fødevaresystemer, som indgik i jord til bord-strategien. Efter dette initiativs indledning og offentlige høring medtog Kommissionen det ikke i sit arbejdsprogram for 2024. Klageren, en organisation, der deltog i den offentlige høring, var bekymret over, at Kommissionen ikke havde informeret offentligheden om initiativets status og årsagerne til forsinkelsen i vedtagelsen af et lovgivningsforslag vedrørende det.

Under Ombudsmandens undersøgelse forklarede Kommissionen, at den i 2023 havde revideret sine politiske prioriteter på grund af økonomiske forstyrrelser forårsaget af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, landbrugernes protester i hele EU og bredere interessenters bekymringer over EU's landbrug. I 2025 vedtog Kommissionen en ny "vision for landbrug og fødevarer". Da dette dokument ikke nævnte FSFS, mente Kommissionen, at det var klart for interessenterne, at dette initiativ var blevet indstillet. Desuden sagde Kommissionen, at den var i færd med at ajourføre oplysninger om alle sine politiske initiativer, der er tilgængelige på dens websted.

Ombudsmanden glædede sig over Kommissionens tilsagn om at skabe større gennemsigtighed om status for sine politiske initiativer og fandt, at det ikke var berettiget at foretage yderligere undersøgelser af dette spørgsmål.