Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende automatisk udveksling af oplysninger til skatteformål mellem EU-medlemsstaterne og tredjelande. Rådet gav links til ti dokumenter, der allerede var offentligt tilgængelige, og gav fuld aktindsigt i yderligere fire dokumenter. Den afslog desuden helt eller delvist at give aktindsigt i ti dokumenter under henvisning til behovet for at beskytte offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser og EU-medlemsstaternes finanspolitik. Rådet fandt også, at udbredelse ville være til skade for dets beslutningstagning. Klagerne anfægtede anvendelsen af disse undtagelser og fremførte, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen.

På grundlag af undersøgelsesholdets undersøgelse og inspektion af de omtvistede dokumenter fandt Ombudsmanden, at det ikke havde været åbenbart forkert af Rådet at antage, at udbredelsen af de (redigerede dele af) de omtvistede dokumenter ville være til skade for medlemsstaternes internationale forbindelser og/eller deres finanspolitik.

Eftersom disse beskyttede offentlige interesser ikke kan tilsidesættes af en anden offentlig interesse, der anses for vigtigere, var det ikke nødvendigt at undersøge Rådets anvendelse af undtagelsen vedrørende beslutningsprocessen. Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen og konstaterede, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Denne undersøgelse vedrørte Europa-Kommissionens overholdelse af bestemmelserne om tobakslobbyvirksomhed som fastsat i Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol (FCTC). Ombudsmanden vurderede navnlig, hvordan Kommissionen sikrer gennemsigtighed i sine interaktioner med tobaksindustrien.

Ombudsmandens tidligere arbejde havde vist, hvordan Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed (GD SANTE) og Generaldirektoratet for Beskatning (GD TAXUD) overholder forpligtelserne på dette område. Formålet med denne undersøgelse var at vurdere, hvordan Kommissionen opfylder sine forpligtelser på tværs af alle afdelinger og vedrørende alle ansatte i Kommissionen.

I løbet af undersøgelsen delte Ombudsmanden sine foreløbige konklusioner med Kommissionen. Hun påpegede, at Kommissionens manglende konsekvente tilgang på tværs af alle dens tjenestegrene til at opfylde sine forpligtelser vedrørende gennemsigtigheden af interaktioner med repræsentanter for tobaksindustrien udgør fejl eller forsømmelser. Dette omfattede den manglende opbevaring og tilrådighedsstillelse af referater af møder med repræsentanter for tobaksinteresser samt den manglende sikring af en systemisk vurdering på tværs af alle generaldirektorater af, om der er behov for potentielle møder med repræsentanter for tobaksindustrien.

I sit svar gentog Kommissionen sin standardtilgang til gennemsigtighed i lobbyvirksomhed og henviste til de yderligere foranstaltninger, som GD SANTE og GD TAXUD havde truffet, og som eksisterede forud for Ombudsmandens undersøgelse. Ombudsmanden fastholdt derfor sin konklusion om, at Kommissionens undladelse af at sikre en samlet tilgang på tværs af alle dens tjenestegrene til gennemsigtighed i møder med repræsentanter for tobaksindustrien udgør fejl eller forsømmelser.

Kommissionen tilføjede imidlertid, at den vil pålægge sin ledelse at foretage en vurdering af risikoen for eksponering for tobaksindustrien. Ombudsmanden hilste dette tilsagn velkommen som et tegn på, at tingene kan blive bedre i fremtiden. Ombudsmanden vil i begyndelsen af 2024 skrive til Kommissionen med de punkter, hun opfordrer den til at meddele sine generaldirektører, kontorchefer og kabinetschefer, når de foretager denne vurdering. Ombudsmanden vil også anmode Kommissionen om senest den 30. juni 2024 at aflægge rapport om resultatet af vurderingen og de fremskridt, der er gjort på dette grundlag.

Sagen vedrørte Kommissionens afslag på at give aktindsigt i dokumenter vedrørende en EU-pilotprojektprocedure vedrørende Spaniens påståede overtrædelse af energibeskatningsdirektivet.

Der var tale om fire skrivelser fra de spanske myndigheder, som indeholdt deres retlige vurdering af den nationale lovgivnings forenelighed med direktivet. Spanien gjorde indsigelse mod offentliggørelsen af brevene og hævdede, at de vedrørte verserende retssager på nationalt plan, som kunne blive skadet af offentliggørelsen. På dette grundlag påberåbte Kommissionen sig undtagelsen om beskyttelse af retssager og nægtede aktindsigt i de fire skrivelser.

Efter at have gennemgået de pågældende dokumenter fandt Ombudsmanden, at afgørelsen om afslag på aktindsigt var i overensstemmelse med EU's retspraksis. Ombudsmanden konkluderede derfor, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser, og afsluttede undersøgelsen.

Klageren i den foreliggende sag hævdede, at Europa-Kommissionen ikke fuldt ud havde undersøgt en traktatbrudsklage vedrørende de danske regler for midlertidig anvendelse af biler fra andre EU-medlemsstater. Klageren havde mistanke om, at de danske regler på dette område til en vis grad har til formål at minimere midlertidig anvendelse af biler, der er registreret i andre medlemsstater, med henblik på at øge indtægterne fra indregistrering af importerede biler.

Ombudsmanden fandt, at det spørgsmål, som klageren havde rejst, berettigede yderligere opmærksomhed, og at visse specifikke punkter ikke var blevet behandlet fuldt ud af Kommissionen. Hun foreslog derfor som en løsning, at Kommissionen skulle foretage en ny registrering af traktatbrudsklagen og undersøge den på ny. Kommissionen accepterede hendes forslag, og Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen.

Klageren anmodede om aktindsigt i dokumenter vedrørende Rådets igangværende forhandlinger om lovgivningsforslaget om beskatning af digitale tjenester. Rådet identificerede 53 dokumenter som værende omfattet af klagerens anmodning. Den gav fuld aktindsigt i 24 dokumenter, afslog at give aktindsigt i 10 dokumenter i deres helhed og gav delvis aktindsigt i resten. Rådet gjorde gældende, at afslaget på aktindsigt i disse dokumenter var begrundet i behovet for at beskytte de internationale forbindelser, EU's eller medlemsstaternes finanspolitik, monetære politik og økonomiske politik samt dets egen beslutningsproces.

Klageren var utilfreds med Rådets afgørelse om at give afslag på aktindsigt i 10 dokumenter i deres helhed og henvendte sig til Ombudsmanden.

Efter at have gennemgået dokumenterne og efter de yderligere forklaringer, som Rådet gav som svar på hendes spørgsmål, er Ombudsmanden af den opfattelse, at Rådets afgørelse om at nægte aktindsigt i dokumenterne var berettiget på daværende tidspunkt. Ombudsmanden glæder sig imidlertid over Rådets afgørelse, der blev truffet i forbindelse med hendes undersøgelse, om at give aktindsigt i fem af de ti ønskede dokumenter.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen.