Kære Cyperns præsident Nikos Christodoulides

Kære ombudsmand Maria Stylianou-Lottides

Kære kolleger og venner,

Jeg er beæret over at være her i aften for at fejre 35-årsdagen for ombudsmandens kontor i Cypern.

I sidste måned var ombudskvinden Stylianou-Lottides med mig i Europa-Parlamentet i Strasbourg for at markere 30 år med det europæiske netværk af ombudsmænd. Det er en fornøjelse nu at være gæst her i Nicosia og bringe Den Europæiske Ombudsmand tættere på de cypriotiske borgere.

Jeg ser også meget frem til drøftelserne i de kommende dage, som jeg er sikker på, at De alle er. Drøftelser, der vil hjælpe os med at finde bedre måder at løse folks problemer på, fremme administrativ retfærdighed og styrke samarbejdet mellem vores kontorer, både på nationalt og europæisk plan.

Lad mig imidlertid begynde med at bemærke betydningen af at markere milepæle som denne.

Det arbejde, vi udfører som ombudsmænd, kan ofte være skræmmende. Vi er ansvarlige for at undersøge klager, udfordre fejl og forsømmelser, konfrontere korruption og håndtere krænkelser af grundlæggende rettigheder.

Vi arbejder på at bygge bro mellem samfundets mest sårbare – personer med handicap, børn, migranter, personer, der oplever økonomiske vanskeligheder – og meget mere mægtige regeringsinstitutioner. Vi opfordres ofte til at genoprette adgangen til retfærdighed og til at tale ubehagelige sandheder til magten.

Med andre ord, lidt om vores arbejde er let. Og vejen forude er sjældent fri for forhindringer.

Alligevel er det netop af denne grund, at vi lejlighedsvis skal holde pause og se tilbage. Vi må erkende, hvor langt vi er nået, og hvad vi har opnået hver for sig og sammen.

At se tilbage er ikke bare en øvelse i at huske fortiden. Det giver fornyet fremdrift til vores mission. Det minder os om, at vi har opbygget et stærkt fundament, som vi kan bruge til at imødegå de kommende udfordringer. Og det giver os mulighed for at gøre status, forudse forandringer og forberede os på det næste.

Som koordinator for det europæiske netværk af ombudsmænd havde jeg for nylig den ære at fremlægge en tredivte jubilæumsbog om netværkets historie og resultater for Europa-Parlamentet.

Dens sider samler ombudsmændenes samlede erfaringer i hele Europa. De fortæller individuelle historier om, hvordan vi har brugt EU-retten og de principper, der er nedfældet i EU-traktaterne, til at gøre en håndgribelig forskel i folks liv.

Bidraget fra Cypern omfattede flere bemærkelsesværdige sager, hvor Ombudsmanden hjalp personer med handicap, der stod over for vanskeligheder med den offentlige forvaltning, f.eks. med at ansøge om og modtage statsborgerskab eller med at opnå rimelige tilpasninger i forbindelse med adgangsprøver til universiteter.

Dette er ikke blot eksempler på god administrativ praksis. De er eksempler på, hvordan vores arbejde kan ændre folks liv. De viser, hvad der sker, når institutioner lytter, når rettigheder opretholdes, og når nogen er parat til at stå op for dem, der ellers ville gå uhørt.

Og det er i sidste ende det, vores institutioner er her for.

Kære kolleger

Vi lever i stadig mere udfordrende tider – tider med hurtige teknologiske forandringer, progressivt transaktionsbaseret global politik og et bekymrende fald i tilliden til offentlige institutioner.

I lyset af disse realiteter vil vores arbejde som ombudsmænd sandsynligvis vokse ikke kun i betydning, men også i kompleksitet.

Vi må derfor se fremad med både beslutsomhed og en klar ansvarsfølelse.

Hvad kan der f.eks. gøres for at sikre, at regeringens beslutningstagning forbliver inklusiv, selv under kriser? Eller hvordan sikrer vi, at offentlige forvaltninger forbliver gennemsigtige og ansvarlige, når de anvender AI-værktøjer i deres arbejde?

Der er ikke kun tale om tekniske eller administrative spørgsmål. Kernen i dem er grundlæggende spørgsmål om retfærdighed, ansvarlighed, menneskerettigheder og forholdet mellem borgerne og staten.

I dagens tumultariske verden tror jeg, at vi ombudsmænd også tjener som noget, der ligner observatorier. Vores fokus er ikke på himmellegemernes bevægelse, men på den offentlige forvaltnings skiftende landskab.

Gennem de klager, vi modtager, kan vi identificere mønstre, som andre kan overse. Vi kan se ud over individuelle sager og genkende bredere problemer. Frem for alt kan vi se de menneskelige konsekvenser af forkerte eller uretfærdige administrative afgørelser.

Og ud fra vores unikke og privilegerede udsigtspunkt kan vi advare offentlige institutioner om nye former for uretfærdighed, identificere huller i lovgivningen og fremhæve procedurer, der ikke fungerer efter hensigten. Og vores rolle slutter ikke med at identificere problemer. Vi kan også hjælpe institutioner med at finde løsninger, der er effektive, retfærdige og fast forankret i principperne om god forvaltning.

Det er en vigtig del af vores bidrag til demokratiet. Vi stiller ikke blot den offentlige forvaltning til ansvar. Vi hjælper det også med at blive bedre.

På den måde viser vi borgerne, at deres institutioner kan lytte og reagere. Denne offentlige magt kan udøves ansvarligt. Og at selv når tingene går galt, er der nogen, der er klar til at lytte, til at forsvare deres rettigheder og til at hjælpe med at rette op på tingene.

I sidste ende opbygges offentlighedens tillid ikke alene gennem ord eller erklæringer. Det opbygges gennem handlinger – gennem retfærdighed, ansvarlighed og den daglige oplevelse af borgere, der føler, at deres stemmer betyder noget.

Det er det ansvar, vi deler, og det er formålet, der bringer os sammen her i dag.

Jeg lykønsker endnu en gang Cyperns ombudsmand med deres 35-års jubilæum.

Må dette jubilæum ikke kun være en fejring af femogtredive års resultater, men også en inspiration for det vigtige arbejde, der ligger forude.

Tak skal du have.