Denne undersøgelse på eget initiativ er baseret på en klage fra en sammenslutning af armenske NGO'er kaldet Citizens' Protection League (CPL). Den vedrører Den Europæiske Unions delegation i Armeniens beslutning om ikke at indgå en tilskudskontrakt med CPL, efter at delegationen opdagede en fejl i sin oprindelige vurdering af CPL-ansøgningen. CPL fremførte, at delegationens afgørelse ikke var begrundet.

I forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse erkendte Europa-Kommissionen, at de foranstaltninger, som delegationen oprindeligt havde truffet, ikke var hensigtsmæssige, da den indså, at der var sket en fejl i evalueringsprocessen. Kommissionen viste imidlertid også, at den konstaterede fejl krævede, at vurderingen af CPL's ansøgning blev omgjort, og at delegationen derfor ikke var i stand til at indgå tilskudskontrakten med CPL.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens undladelse af at give korrekte svar til en klager, der havde klaget over et statsstøttespørgsmål i Tyskland. Klageren var af den opfattelse, at Tyskland overtrådte EU's statsstøtteregler på grund af sin nye finansieringsordning for offentlig radio- og tv-virksomhed. Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser, eftersom Kommissionen i sidste ende gav et passende svar.  

Sagen vedrørte Kommissionens afvisning og forslag om inddrivelse af visse omkostninger i forbindelse med aktiviteter, der var givet i underentreprise i forbindelse med en RP6-tilskudsaftale. På baggrund af Ombudsmandens undersøgelse besluttede Kommissionen ikke at gå videre med inddrivelsen af omkostninger på i alt næsten 87 000 EUR. Kommissionen forklarede, at den havde besluttet at ændre sin oprindelige afgørelse med den begrundelse, at klageren havde handlet i god tro og i overensstemmelse med de råd, som Kommissionen selv havde givet.

Ombudsmanden hilste denne nye afgørelse velkommen. Hun fandt det ikke desto mindre uheldigt, at klageren i flere år havde udsigt til en større inddrivelse af midler, der hang over den.

Sagen vedrørte påståede interessekonflikter vedrørende medlemmer af en arbejdsgruppe under Kommissionen, der havde til opgave at gennemgå videnskaben om de virkninger, som elektromagnetiske felter kan have på sundheden. Klagen til Ombudsmanden hævdede, at Kommissionen ikke havde undersøgt ordentligt, om forskerne i arbejdsgruppen havde interessekonflikter.

Ombudsmanden undersøgte sagen. Hun var tilfreds med, at Kommissionen havde undersøgt sagen ordentligt, og at forskerne ikke havde modstridende interesser. Der var således ikke tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden fandt imidlertid, at Kommissionens procedurer kunne forbedres, og fremsatte nogle forslag til forbedringer.

Sagen vedrørte udvælgelsesproceduren til stillingen som chef for IKT-afdelingen i Det Europæiske GNSS-Agentur. Klageren fastholdt, at agenturet ikke havde vurderet hans ansøgning retfærdigt, og hævdede, at agenturet burde revidere sin afgørelse om afslag på hans ansøgning.

Ombudsmanden undersøgte sagen og anmodede agenturet om at afklare en række proceduremæssige spørgsmål. På grundlag af agenturets svar og hendes egen analyse konstaterede Ombudsmanden ingen åbenbare fejl i udvælgelsesproceduren. Sagen blev derfor afsluttet med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Klagen, der er indgivet af NGO'en Access Info Europe, vedrører Europa-Kommissionens påståede uretmæssige afslag på at give fuld aktindsigt i evalueringsdokumenter vedrørende en offentlig udbudsprocedure for "Rehabilitering og udvidelse af spildevandsrensningsanlægget i Subotica" (Serbien). Der blev givet afslag på aktindsigt i dokumenterne på grundlag af artikel 4, stk. 1, litra b) (beskyttelse af personoplysninger), artikel 4, stk. 2 (beskyttelse af forretningsmæssige interesser), og artikel 4, stk. 3 (beskyttelse af beslutningsprocessen), i forordning 1049/2001. Klageren mente, at den burde gives fuld adgang til evalueringsdokumenterne.

Ombudsmanden undersøgte sagen og konstaterede, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser i Kommissionens adfærd.  Hun foreslår imidlertid, at Kommissionen systematisk, inden de udnævnes, indhenter samtykke fra medlemmerne af evalueringsudvalget i udbudsprocedurer til offentliggørelse af deres navne. Offentliggørelse af deres navne ved afslutningen af evalueringsprocessen bør betragtes som en betingelse for udnævnelse til et sådant udvalg.

Sagen vedrørte et afslag fra Kommissionen på at offentliggøre navnene på de medarbejdere, der havde arbejdet på Kommissionens statsstøtteundersøgelse. I løbet af undersøgelsen indhentede Ombudsmanden synspunkter fra Kommissionen, klageren og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt afslaget på at offentliggøre navnene var korrekt, afhænger af artikel 8 i forordning 45/2001 om databeskyttelse. I henhold til denne bestemmelse skal den person, der anmoder om udlevering, først godtgøre, at det er nødvendigt at videregive navnene til den pågældende. Hvis dette kriterium er opfyldt, skal den offentlige myndighed stadig fastslå, om de ansattes legitime interesser ville blive berørt af offentliggørelsen af deres navne, og i bekræftende fald, om disse legitime interesser var vigtigere end den nødvendighed, som den person, der anmoder om offentliggørelsen af navnene, har gjort gældende.  

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen ikke burde anvende artikel 8 restriktivt, når der var tale om navne på ansatte, men at der ikke forelå fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side, da den afslog at offentliggøre navnene på de pågældende ansatte.

Sagen vedrørte Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (EPSO's) afgørelse om ikke at give klageren mulighed for at indgive en ny ansøgning i forbindelse med en indkaldelse af interessetilkendegivelser, som ikke indeholdt nogen specifik frist for indgivelse af ansøgninger. Klageren søgte at indgive endnu en ansøgning efter ikke at have bestået den prøve, der var knyttet til hans oprindelige ansøgning under samme udvælgelsesprocedure. Klageren hævdede, at EPSO ikke havde givet tilstrækkelige svar på hans skrivelser vedrørende i) retsgrundlaget for ikke at give ansøgerne mulighed for at ansøge igen i udvælgelsesprocedurer uden specifikke frister, og ii) forholdene, herunder personalets adfærd, på testcentret i Spanien.

I sit svar henviste EPSO til de betingelser, der var fastsat i indkaldelsen af interessetilkendegivelser, som retsgrundlag for sine handlinger. Den forklarede også, at den havde undersøgt spørgsmålet om testcentrets personales adfærd.

Ombudsmanden fandt EPSO's forklaring rimelig og tilstrækkelig, så sagen blev afsluttet.

Sagen vedrørte Rådets påståede undladelse af behørigt at forklare klageren, hvorfor det kan tage op til et år at berigtige teksten i et direktiv, hvis det skønnes nødvendigt. Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at Rådet havde givet et omfattende og fyldestgørende svar. Klageren syntes også at være tilfreds med de afgivne forklaringer. Sagen blev derfor afsluttet som afgjort.

Sagen vedrørte Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (EPSO's) påståede manglende overholdelse af reglerne for en udvælgelsesprocedure.

Ombudsmanden anmodede EPSO om at tage klagerens bekymringer op som et første skridt i sin undersøgelse. Disse betænkeligheder vedrørte den påståede tilvejebringelse af fejlagtige oplysninger om prøverne under udvælgelsesproceduren og en væsentlig fejl i skrivelserne, der informerede klageren om resultaterne af hendes prøver. Ombudsmanden fandt, at EPSO's efterfølgende svar gav omfattende og rimelige forklaringer med hensyn til de spørgsmål, som klageren havde rejst, og at der ikke var noget, der tydede på, at EPSO ikke overholdt reglerne for den pågældende udvælgelsesprocedure. Hun afsluttede derfor sagen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte en udvælgelsesprocedure for kontraktansatte, som Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) afholdt i 2013. Ansøgere i sådanne udvælgelsesprocedurer skal først opfylde visse adgangskriterier. Ansøgere, der opfylder disse adgangskriterier, evalueres derefter på grundlag af udvælgelseskriterier. De bedste kandidater opføres derefter på en reserveliste.

Klageren opfyldte kriterierne for støtteberettigelse, som omfattede kravet om enten at have et ph.d.-bevis eller mindst fem års erhvervserfaring som forsker. Han blev imidlertid udelukket fra udvælgelsesprøven, efter at hans ansøgning var blevet sammenlignet med andre ansøgere på grundlag af udvælgelseskriterierne. Han klagede derefter over, at udvælgelseskriterierne havde begunstiget ansøgere med et ph.d.-diplom, mens indkaldelsen af interessetilkendegivelser havde antydet, at et ph.d.-diplom ville blive behandlet som svarende til fem års erhvervserfaring.

Ombudsmanden undersøgte sagen og konkluderede, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser. Kriterierne for at komme i betragtning fastsætter en minimumstærskel, som alle ansøgere skal opfylde. Udvælgelseskriterierne gør det derefter muligt for udvælgelseskomitéen at identificere de bedste ansøgere blandt de egnede ansøgere. Det er klart op til en institution at afgøre, hvilke udvælgelseskriterier der skal anvendes, så længe de ikke er åbenbart uhensigtsmæssige. Ombudsmanden konkluderede, at valget af udvælgelseskriterier i denne sag havde været helt rimeligt. Med hensyn til klagerens argument om, at udvælgelsen ikke havde været gennemsigtig, bemærkede Ombudsmanden, at udvælgelseskriterierne var klart angivet i indkaldelsen.