Sagen vedrørte tilstrækkeligheden af Europa-Kommissionens årlige gennemgang af eksportkreditagenturer — nationale organer, der yder finansiel støtte til virksomheder, der driver forretning på risikable markeder — navnlig med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne og miljøet.

Ombudsmanden undersøgte sagen og fandt, at Kommissionens metode og procedurer kunne forbedres. Ombudsmanden anbefalede navnlig, at Kommissionen bør indgå i en dialog med medlemsstaterne og andre interessenter med henblik på at forbedre den model, som medlemsstaterne anvender til at udarbejde de rapporter om eksportkreditagenturer, som de skal forelægge Kommissionen hvert år. Ombudsmanden anbefalede også, at Kommissionen på sin side forbedrer indholdet af analysen og evalueringen af de årlige revisioner af eksportkreditagenturer, som den forelægger for Europa-Parlamentet.

Kommissionen meddelte Ombudsmanden, at den ville høre Rådet, Parlamentet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og samarbejde med civilsamfundet med henblik på at gennemføre Ombudsmandens henstillinger. Kommissionen vil navnlig foreslå Rådets arbejdsgruppe om eksportkreditter en revideret tjeklistemodel, som medlemsstaterne skal anvende i deres årsrapporter. Kommissionen vil også overveje at udarbejde relevante retningslinjer for medlemsstaternes rapportering.

Da de foranstaltninger, som Kommissionen bebudede, i tilstrækkelig grad imødekommer Ombudsmandens henstillinger, afsluttede Ombudsmanden sin undersøgelse, men anmodede Kommissionen om at aflægge rapport inden for et år.

Sagen vedrørte tilstrækkeligheden af Europa-Kommissionens årlige gennemgang af eksportkreditagenturer – nationale organer, der yder finansiel støtte til virksomheder, der driver virksomhed på "risikable" markeder – navnlig med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne og miljøet.

Ombudsmanden undersøgte sagen og fandt, at Kommissionens metode og procedurer kunne forbedres. Hun foreslog navnlig, at Kommissionen bør indgå i en dialog med medlemsstaterne og andre interessenter med henblik på at forbedre den model, som medlemsstaterne anvender til at udarbejde de rapporter om eksportkreditagenturer, som de skal forelægge Kommissionen hvert år. Ombudsmanden foreslog også, at Kommissionen på sin side skulle forbedre indholdet af analysen og evalueringen af de årlige revisioner af eksportkreditagenturer, som den forelægger for Europa-Parlamentet.

Kommissionen afviste Ombudsmandens forslag, hovedsagelig fordi den mener, at deres gennemførelse ville kræve en ændring af den eksisterende lovgivning. Ombudsmanden var uenig i Kommissionens holdning og har nu fremsat henstillinger til Kommissionen på samme måde som i sine tidligere forslag.  Ombudsmanden mener, at Kommissionens årlige gennemgang, som den sender til Parlamentet, bør udgøre mere end en samling af indholdet af de årlige rapporter, der modtages fra medlemsstaterne, og at den bør indeholde en informeret og detaljeret evaluering af eksportkreditagenturernes resultater, navnlig med hensyn til respekt for menneskerettighederne og miljøet.

Denne undersøgelse på eget initiativ er baseret på en klage fra en sammenslutning af armenske NGO'er kaldet Citizens' Protection League (CPL). Den vedrører Den Europæiske Unions delegation i Armeniens beslutning om ikke at indgå en tilskudskontrakt med CPL, efter at delegationen opdagede en fejl i sin oprindelige vurdering af CPL-ansøgningen. CPL fremførte, at delegationens afgørelse ikke var begrundet.

I forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse erkendte Europa-Kommissionen, at de foranstaltninger, som delegationen oprindeligt havde truffet, ikke var hensigtsmæssige, da den indså, at der var sket en fejl i evalueringsprocessen. Kommissionen viste imidlertid også, at den konstaterede fejl krævede, at vurderingen af CPL's ansøgning blev omgjort, og at delegationen derfor ikke var i stand til at indgå tilskudskontrakten med CPL.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte en udvælgelsesprocedure til en stilling ved EU-delegationen i Albanien. Klageren var utilfreds med ikke at være blevet udvalgt til stillingen, da hun mente, at hun opfyldte alle de krævede kriterier. Hun anmodede om oplysninger om sin ansøgning og årsagerne til, at hun ikke blev udvalgt. Delegationen besvarede ikke hendes anmodning rettidigt.

Ombudsmanden undersøgte sagen. I løbet af undersøgelsen besvarede delegationen klagen og løste dermed dette aspekt af klagen. Med hensyn til afgørelsen om ikke at udvælge klageren fandt Ombudsmanden delegationens forklaring på sin afgørelse rimelig og afsluttede undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden foreslog, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skulle vejlede delegationerne om behovet for at holde ansøgerne underrettet, hvis udvælgelsesudvælgelsesprøverne er blevet forsinket. Ombudsmanden foreslog også, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i "EU-delegationernes vejledning for lokalt ansatte" skulle medtage mere detaljerede krav vedrørende den type oplysninger, der skulle medtages på den liste/det Excel-regneark, som udvælgelseskomitéerne udarbejdede.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens opsigelse af en tjenesteydelseskontrakt. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke havde besvaret hans breve, at den havde opsagt tjenesteydelseskontrakten uden gyldig grund, og at den havde været langsom til at betale de fakturaer, der var sendt til den. Han krævede også erstatning for forsinket betaling og skadeserstatning.

Ombudsmanden undersøgte disse påstande. Med hensyn til det første konkluderede den, at sagen var blevet løst, eftersom Kommissionen i sidste ende besvarede klagerens skrivelser. Hvad angår det andet klagepunkt, som vedrører den angivelige opsigelse af kontrakten uden gyldig grund, konkluderede Ombudsmanden, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side, eftersom kontrakten gav Kommissionen ret til at opsige kontrakten på et hvilket som helst tidspunkt, og at Kommissionen under alle omstændigheder havde givet en god grund til opsigelsen. Med hensyn til den tredje påstand konkluderede Ombudsmanden, at der var fundet en løsning på problemet med forsinket betaling af fakturaer, da Kommissionen endelig betalte klageren de skyldige beløb for det udførte arbejde og indvilligede i at betale morarenter. Endelig konkluderede Ombudsmanden med hensyn til erstatningskravet, at der ikke var behov for yderligere undersøgelse af sagen, da Kommissionen udbetalte erstatning til klageren for den lidte skade, og kontrakten ikke fastsatte nogen erstatning for nogen anden form for skade.

Sagen vedrørte afslaget fra Den Europæiske Unions rådgivende mission i Ukraine (EUAM) på klagerens ansøgning i en udvælgelsesprocedure. Ombudsmanden undersøgte sagen og konstaterede, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser i forbindelse med afslaget på ansøgningen. Ombudsmanden fandt endvidere, at en administrativ kontrolmekanisme på ét niveau er tilstrækkelig. Endelig glædede det Ombudsmanden at blive informeret om, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil nu har besluttet at ændre den meddelelse, den sender til afviste ansøgere, med henblik på at medtage oplysninger om tilgængelige retsmidler.

Sagen vedrørte Kommissionens afslag på at give aktindsigt i dens udtalelse om udkastet til serbisk lov om gratis retshjælp.

Ombudsmanden undersøgte sagen og foretog en undersøgelse af det pågældende dokument. Ombudsmanden vurderede oplysningerne i sagen og fandt, at Kommissionens afslag var berettiget i henhold til de relevante gældende regler om aktindsigt (forordning 1049/2001).

Ombudsmanden afsluttede derfor sagen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser. Når dette er sagt, er Ombudsmandens konklusioner baseret på den fortolkning af loven, som den var gældende på den dato, hvor Kommissionen traf afgørelse om klagerens genfremsatte begæring. Der er intet til hinder for, at Kommissionen i offentlighedens interesse tilstræber større gennemsigtighed i den måde, hvorpå den fører førtiltrædelsesforhandlingerne, og efterhånden som forhandlingerne skrider frem eller til sidst afsluttes. Ikrafttrædelsen af udkastet til lov om gratis retshjælp, den foreløbige afslutning af kapitel 23 i tiltrædelsesforhandlingerne og Serbiens eventuelle tiltrædelse af EU er alle tidspunkter, hvor Kommissionen kan revurdere situationen for at fastslå, om årsagerne til dens afslag på aktindsigt i det ønskede dokument stadig gør sig gældende. Ombudsmanden har tillid til, at Kommissionen vil foretage disse overvejelser.

I juli 2014 afviste Kommissionen klagerens ansøgning om at arbejde som ekspert på et projekt i Indonesien, fordi hun allerede havde forpligtet sig til at arbejde på et EU-finansieret projekt i Liberia, der fandt sted samtidig. Klageren ansøgte igen, da projektet i Liberia blev forsinket på grund af ebolakrisen, og påpegede, at hun faktisk var til rådighed til at arbejde på projektet i Indonesien.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen har ret til at anmode om, at eksperter står til rådighed til udelukkende at arbejde på projekter i bestemte perioder. Hun bemærkede, at klageren havde erklæret, at hun ville stå til rådighed med eneret til at arbejde på to overlappende projekter. Klageren forklarede ikke denne modsigelse, da hun indgav sin oprindelige ansøgning. På grundlag af de fremlagte oplysninger mener Ombudsmanden, at Kommissionen med rette afviste klagerens første ansøgning. Med hensyn til den anden ansøgning anførte klageren faktisk, at den igangværende ebolakrise i Liberia betød, at hun rent faktisk frit kunne arbejde på projektet i Indonesien. Kommissionen tog derefter hendes situation op til fornyet overvejelse. Efter Ombudsmandens opfattelse foretog den en retfærdig og rimelig vurdering, da den konkluderede, at klageren ikke var i stand til at garantere, at hun var til rådighed. Ombudsmanden konkluderer således, at Kommissionen heller ikke begik en fejl, da den afslog hendes anden ansøgning om at arbejde på det indonesiske projekt. Det efterlader imidlertid spørgsmål om, hvordan Kommissionen håndterer rettighederne for eksperter, der er fanget i kriser som ebolaudbruddet.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser. Hun foreslog Kommissionen, at hvis et projekt skal suspenderes, bør den være parat til at fritage enhver berørt ekspert fra en eksklusivitetsforpligtelse.

Denne klage opstod som følge af en anmodning om aktindsigt i dokumenter i Europa-Kommissionens besiddelse vedrørende forhandlingerne mellem visse EU-medlemsstater og Amerikas Forenede Stater om konsekvenserne af USA's Foreign Account Tax Compliance Act ("FATCA"). Klagen blev indgivet af MEP Sophie In't Veld.

De vigtigste spørgsmål i forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse var a) Kommissionens bestræbelser på at finde en retfærdig løsning med hensyn til vurderingen af et stort antal dokumenter og b) Kommissionens afslag på at give fuld aktindsigt i flere dokumenter vedrørende FATCA.

Ombudsmanden forhørte sig om disse spørgsmål og anbefalede Kommissionen, at den a) gjorde et nyt forsøg på at nå frem til en retfærdig løsning, idet den ellers ville skulle vurdere de dokumenter, der var omfattet af MEP'ens anmodning, uden unødig forsinkelse, og b) overveje at give bredere aktindsigt i visse dokumenter vedrørende FATCA.

Ombudsmanden er nu tilfreds med, at Kommissionen har accepteret og gennemført hendes henstillinger og derfor har afsluttet sagen.

Klageren havde en tilskudskontrakt med Europa-Kommissionen om finansiering af et projekt i Egypten. I henhold til denne kontrakt skulle klageren stille en finansiel garanti fra en bank eller finansiel institution, der var etableret i EU, for at sikre Kommissionens forfinansiering af projektet. Efter kontraktens ikrafttræden viste det sig, at klageren ikke var i stand til at stille den krævede finansielle garanti. Kommissionen opsagde derfor kontrakten.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen havde opfyldt sin kontraktlige forpligtelse til at høre klageren, inden den gik videre med opsigelsen af kontrakten. I lyset af de oplysninger, som klageren gav Kommissionen om sin finansielle kapacitet, fandt Ombudsmanden også, at Kommissionen med rimelighed kunne forstå, at klageren ikke ville have været i stand til at gennemføre projektet uden forfinansiering, og at yderligere høringer derfor var unødvendige.

Ombudsmanden konkluderede, at Kommissionen havde handlet lovligt og rimeligt ved at opsige kontrakten med klageren. Ombudsmanden foreslog imidlertid, at Kommissionen i fremtidige kontrakter overvejer i standardkontraktbetingelserne at medtage en bestemmelse, der giver tilskudsmodtageren ret til at give afkald på Kommissionens forfinansiering. Dette vil fjerne forpligtelsen til at stille en finansiel garanti, hvis støttemodtageren er i stand til at bevise, at vedkommende har de nødvendige finansielle midler til at gennemføre projektet. Ombudsmanden anmodede også Kommissionen om i en opsigelsesskrivelse altid at angive det nøjagtige retsgrundlag for denne afgørelse samt mulighederne for at appellere afgørelsen.