Det europæiske netværk af ombudsmænd (ENO) blev lanceret i 1996 og er et uformelt netværk for ombudsmænd og lignende organer til udveksling af oplysninger om EU-lovgivning og -politik samt udveksling af bedste praksis. Den Europæiske Ombudsmand er ansvarlig for koordineringen af ENO.

Medlemmerne af ENO omfatter nationale og regionale ombudsmænd fra EU-medlemsstater, EU-kandidatlande og EØS-lande samt Den Europæiske Ombudsmand og Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender.

Med henblik på at beskytte borgernes rettigheder i henhold til EU-lovgivningen letter netværket samarbejde mellem ombudsmænd om spørgsmål af fælles interesse. Gennem sideløbende undersøgelser arbejder Den Europæiske Ombudsmand og ENO-medlemmerne sammen om at undersøge spørgsmål, der involverer EU-forvaltningen og nationale eller regionale forvaltninger.

Den Europæiske Ombudsmand anmodede f.eks. ENO-medlemmerne om input i forbindelse med sin undersøgelse af, hvordan Frontex håndterer påståede krænkelser af grundlæggende rettigheder gennem sin klagemekanisme. På samme måde undersøgte Den Europæiske Ombudsmand, hvordan Kommissionen overvåger anvendelsen af EU's struktur- og investeringsfonde til at fremme handicappedes ret til en selvstændig tilværelse, hvor nogle ENO-medlemmer samtidig undersøgte anvendelsen af disse midler i deres lande eller regioner.

Medlemmerne af ENO kan også gøre brug af forespørgsler til at stille spørgsmål om EU-lovgivningen, der opstår i løbet af deres undersøgelser. Ved besvarelsen af forespørgslerne samarbejder Den Europæiske Ombudsmand med eksperter i EU-institutionerne, primært Europa-Kommissionen.

Den Europæiske Ombudsmand afholder regelmæssigt større konferencer for medlemmerne af ENO samt seminarer for undersøgere og specialiseret personale.

Erklæring vedtaget på det sjette seminar for nationale ombudsmænd fra EU's medlemsstater og kandidatlande afholdt i Strasbourg den 14.-16. oktober 2007

Det europæiske netværk af ombudsmænd har udarbejdet denne erklæring for at udbrede kendskabet til EU-dimensionen af ombudsmændenes arbejde og for at oplyse nærmere om den service, de yder til personer, der klager over forhold inden for rammerne af EU-retten.

Nationale og regionale ombudsmænd yder et afgørende bidrag til at sikre, at EU's borgere og residenter har mulighed for at kende og nyde deres rettigheder. Sammen med Den Europæiske Ombudsmand udgør de det europæiske netværk af ombudsmænd.

Det europæiske netværk af ombudsmænd samler på frivillig basis de nationale og regionale ombudsmænd og tilsvarende organer i EU's medlemsstater, kandidatlandenes og Islands og Norges nationale ombudsmænd samt Den Europæiske Ombudsmand og Udvalget for Andragender i Europa-Parlamentet. I Tyskland spiller udvalg for andragender på nationalt og regionalt plan en lignende rolle som ombudsmænd. De deltager i netværket.

EU-lovgivning og -politik har stigende indflydelse på borgeres og residenters hverdag i medlemsstaterne. Størstedelen gennemføres af medlemsstaternes offentlige myndigheder. Nationale og regionale ombudsmænd behandler klager over offentlige myndigheder i medlemsstaterne, herunder klager vedrørende aktiviteter inden for rammerne af EU-retten. Den Europæiske Ombudsmand fører tilsyn med EU-institutionerne, f.eks. Europa-Kommissionen.

Den relevante nationale eller regionale ombudsmand har ansvar for at behandle klager over en medlemsstats offentlige myndigheder, herunder klager vedrørende forhold, der falder inden for rammerne af EU-lovgivningen. Den Europæiske Ombudsmand behandler klager over EU-institutioner og -organer.

Selv om netværkets forskellige ombudsmænds beføjelser og ansvar er meget forskellige, har de alle sammen engageret sig for at yde offentligheden en service, der er uvildig, effektiv og retfærdig. Inden for rammerne af deres mandat støtter de de principper, som EU bygger på.

"Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles" (artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union).

En af netværkets vigtigste aktiviteter er at udveksle informationer om EU-lovgivningen og bedste praksis med henblik på at yde offentligheden den bedst mulige service. Nationale og regionale ombudsmænd i netværket kan anmode Den Europæiske Ombudsmand om skriftlige svar på spørgsmål om EU-lovgivningen og fortolkningen deraf, herunder spørgsmål, der opstår i forbindelse med deres behandling af specifikke sager.

Formålet med ombudsmænd og deres rolle

Ombudsmændene i netværket er uafhængige og uvildige personer udpeget i henhold til forfatning eller lov, som behandler klager over offentlige myndigheder.

De forsøger at opnå et tilfredsstillende resultat for de enkelte klagere. Når en ombudsmand har behandlet en klage og fundet den berettiget, kan han kritisere det, der er sket, og udtale sig om, hvordan sagen efter hans opfattelse burde have været håndteret. I mange lande kan ombudsmanden også foreslå afhjælpende foranstaltninger, som f.eks. kan være at revidere en afgørelse, at give en undskyldning eller at yde økonomisk kompensation. Nogle ombudsmænd kan endvidere foreslå en mindelig løsning på en klage.

I nogle tilfælde kan klageren have valget mellem at henvende sig til en ombudsmand eller til en domstol. En ombudsmand kan imidlertid normalt ikke behandle en klage, hvis en domstol behandler eller har behandlet sagen. Til forskel fra en domstol træffer en ombudsmand ikke juridisk bindende afgørelser, men de offentlige myndigheder følger normalt ombudsmandens henstillinger. Hvis de ikke gør det, kan ombudsmanden, f.eks. ved at informere Parlamentet, skabe politisk og offentlig opmærksomhed om sagen.

Ud over at behandle klager arbejder ombudsmændene også proaktivt på at forbedre kvaliteten af offentlig forvaltning og offentlige tjenester. De tilskynder til god forvaltningsskik og respekt for rettigheder, foreslår passende løsninger på systemfejl, udveksler bedste praksis og fremmer en servicekultur.

Ombudsmænd tilskynder offentlige myndigheder til at betragte klager som en mulighed for at kommunikere effektivt med klageren og for at afhjælpe svagheder i deres service. Som følge heraf behandler de fleste ombudsmænd ikke en klage, før det organ, der klages over, har haft en reel mulighed for at klare sagen på egen hånd.

Grundlaget for ombudsmændenes reaktionsmuligheder varierer inden for netværket, men omfatter normalt: krænkelse af rettigheder, herunder menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, anden ulovlig adfærd, herunder manglende overholdelse af almindelige lovprincipper, og manglende overholdelse af principperne om god forvaltningsskik. Eksempler på fejl eller forsømmelser , som en ombudsmand kan bidrage til at afhjælpe, omfatter urimelige forsinkelser, manglende overholdelse af fastlagte politikker eller procedurer, manglende uvildighed, uretfærdighed, urigtige oplysninger eller råd, inkonsekvens og uhøflighed.

Service over for offentligheden

Ombudsmændene i netværket engagerer sig for at behandle alle medlemmer af offentligheden høfligt og respektfuldt. De tilstræber at være tilgængelige og serviceorienterede, retfærdige, uvildige, konsekvente og effektive.

Inden for lovens rammer og under hensyntagen til nødvendigheden af at respektere privatlivets fred og lovlige grunde til fortrolighed stræber ombudsmændene i netværket efter gennemsigtighed i deres handlinger og afgørelser. De offentliggør de kriterier, som de anvender ved behandling af klager, begrunder deres afgørelser og beretter offentligt om deres aktiviteter.

Ombudsmændene i netværket forsøger at fastholde en passende balance mellem grundighed og hurtighed i deres undersøgelser, og tager i denne forbindelse hensyn til klagerens interesser og nødvendigheden af at udnytte ressourcerne effektivt.

Tilgængelighed

Ombudsmændene i netværket bestræber sig på at fremme fri og lige adgang for enhver, der er berettiget til at gøre brug af deres tjenester.

Klager kan normalt stiles direkte til en ombudsmand.

En ombudsmands tjenester er normalt gratis for klageren.

Når lovgivningen foreskriver undtagelser fra ovennævnte principper, forsøger ombudsmanden at mindske deres negative indvirkning på klagerne mest muligt.

Klagebehandling

Ombudsmændene i netværket forsøger at behandle klager hurtigt og effektivt. De tager hensyn til de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen, herunder generelle retsprincipper såsom overholdelse af grundlæggende rettigheder. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder kan være et nyttigt referencepunkt i denne henseende.

Hver enkelt modtaget klage undersøges nøje med henblik på at opnå et tilfredsstillende resultat.

Hvis en klage er uantagelig, underretter ombudsmanden hurtigst muligt klageren og forklarer årsagen eller årsagerne. Om muligt henviser ombudsmanden klageren til et andet organ, der kan være til hjælp.

Nogle ombudsmænd anvender en forenklet procedure, hvis en forudgående analyse viser, at klagerens problem kan løses hurtigt, f.eks. ved et telefonopkald.

Hvis der iværksættes en fuld undersøgelse af klagen, oplyser ombudsmanden klageren om undersøgelsen eller sikrer, at klageren let kan få adgang til disse oplysninger. Relevante oplysninger kunne f.eks. vedrøre:

• den anvendte procedure
• undersøgelsens omfang, herunder hvilket eller hvilke spørgsmål der bliver undersøgt
• undersøgelsens udvikling.

Ved undersøgelsens afslutning udsteder ombudsmanden en skriftlig rapport eller en afgørelse, som normalt indeholder følgende:

• ombudsmandens konklusioner
• hvorvidt ombudsmanden mener, at klagen er helt eller delvist berettiget, og baggrunden for dette synspunkt
• ombudsmandens evt. henstillinger til den pågældende offentlige myndighed.

Offentliggørelse af oplysninger

Ombudsmændene i netværket offentliggør letforståelige oplysninger, som er lettilgængelige. Disse oplysninger kan f.eks. være:

• hvem der er klageberettiget
• mod hvilke offentlige myndigheder der kan indgives klage
• den type aktiviteter, der kan være genstand for en klage, herunder aktiviteter inden for rammerne af EU-lovgivningen
• betingelser for antagelse af klager til behandling
• hvordan man klager
• hvilket eller hvilke sprog, der kan anvendes i en klage
• (evt.) de betingelser, der skal opfyldes, når ombudsmanden benytter en forenklet procedure
• hvordan man opnår individuel rådgivning om klagemuligheden (f.eks. en telefonhotline)
• de mulige resultater og afhjælpende foranstaltninger, hvis en klage findes berettiget.

Den Europæiske Ombudsmand har forpligtet sig til at sikre bred adgang til oplysninger offentliggjort af de nationale og regionale medlemmer af netværket.

Den Europæiske Ombudsmands websted http://www.ombudsman.europa.eu indeholder oplysninger om netværket og links til medlemmernes hjemmesider. Webstedet indeholder endvidere en interaktiv vejledning som kan anvendes til at finde ud af, hvilken ombudsmand eller andet organ bedst kan behandle en klage eller svare på anmodninger om informationer. Oplysningerne kan også indhentes ved henvendelse til Den Europæiske Ombudsmands kontor (tlf. +33 3 88 17 23 13).

En stadig bedre service over for offentligheden

Ombudsmændene i netværket tilstræber en løbende forbedring af den service, som de yder offentligheden. I den hensigt vil denne erklæring blive revideret når og hvis det er nødvendigt, med det formål at sikre, at den afspejler udviklingen af bedste praksis.