Baggrunden for klagen

1. Klageren indgav sin anmodning om at deltage i udbuddet ("udbuddet"), der blev offentliggjort af Domstolen, med henblik på indgåelse af rammekontrakter om oversættelse af juridiske tekster fra visse af Den Europæiske Unions officielle sprog til polsk.

2. Klagerens ansøgning om deltagelse blev afvist med den begrundelse, at hun ikke havde mindst to års erfaring som oversætter af juridiske tekster efter at have opnået en universitetsgrad inden for jura. Dette krav blev fastsat i indkaldelsens punkt III.2.3.

3. Klageren sendte et brev til Domstolen, hvori hun anfægtede den pågældende afgørelse. Hun hævdede, at Domstolen i hendes tilfælde ikke burde fortolke den relevante udbudsbetingelse på en formalistisk måde, men snarere se på dens ratio legis, som ifølge hende er at udvælge professionelle oversættere. Hun beskrev efterfølgende sin akademiske baggrund (juridisk og tysk filologi med speciale i oversættelse af juridiske tekster). Hun forklarede, at hun havde erhvervet to års erhvervserfaring i løbet af sine studier ved at oversætte juridiske tekster til Centre of Banking Law ved X University. Hun gjorde endvidere gældende, at det ikke var muligt for hende at opnå to års erhvervserfaring efter hendes studier. Dette skyldtes, at hun på det tidspunkt besluttede at udsætte sin professionelle karriere for at blive mor. Hun anmodede Domstolen om at tage hensyn til den erhvervserfaring, hun havde opnået under sine universitetsstudier, og om at acceptere hendes anmodning om at deltage i udbuddet.

4. I sit svar forklarede Domstolen, at: i) den skal anvende de samme kriterier for alle ansøgninger og påpegede, at disse var klart angivet i indkaldelsen ii) bestemmelsen om to års erhvervserfaring efter universitetet er klar og kan ikke fortolkes iii) i fremtiden kan klageren efter at have opnået den nødvendige erhvervserfaring indgive sin ansøgning om deltagelse i lignende tilbud.

5. Efterfølgende sendte klageren endnu et brev til Domstolen, hvori hun uddybede de tidligere fremsatte punkter. Hun gjorde navnlig gældende, at hun ikke kunne have opnået erhvervserfaring inden for oversættelse efter at have afsluttet sine studier, fordi hun var på barselsorlov i denne periode og derfor ikke arbejdede. Efter hendes opfattelse diskriminerer Domstolens strenge fortolkning af adgangskriterierne vedrørende erhvervserfaring kvinder.

6. Da hun ikke modtog noget svar på det sidste, henvendte hun sig den 11. august 2009 for første gang til Den Europæiske Ombudsmand (klage 2033/2009/MW). I sin klage hævdede hun, at Domstolens formalistiske fortolkning af udvælgelseskriterierne vedrørende erhvervserfaring (punkt III.2.3 i udbuddet) fører til indirekte forskelsbehandling af kvinder. Hun krævede, at hun blev accepteret i buddet. Den 21. september 2009 meddelte Ombudsmanden klageren ved brev, at han mente, at Domstolen ikke havde haft tilstrækkelig tid til at besvare hendes brev (Domstolen var på sommerferie på det tidspunkt), før hun klagede til ham. I henhold til artikel 2.4 i Ombudsmandens statut kunne hendes klage derfor ikke antages til realitetsbehandling på dette tidspunkt, da de forudgående administrative henvendelser til institutionen ikke var afsluttet. Klageren blev underrettet om, at hvis Domstolen ikke svarede inden for en rimelig frist, kunne hun overveje at forny sin klage til Ombudsmanden.

7. Den 4. februar 2010 sendte klageren en e-mail til Ombudsmanden om, at hun ikke havde modtaget noget svar fra Domstolen. Ovennævnte e-mail blev registreret under denne klagereference (343/2010/MHZ). Klageren hævdede, at Domstolen ikke besvarede hendes brev. Hun fastholdt også sin tidligere påstand i klage 2033/2009/MW.

8. Efter Ombudsmandens indgriben via en telefonisk procedure sendte Domstolen den 15. marts 2010 et svar på klagerens skrivelse. I dette svar undskyldte Domstolen først, at den ikke havde svaret klageren tidligere. Domstolen mindede derefter om, hvad der allerede var blevet sagt til klageren, nemlig at ordlyden i punkt III.2.3 i indkaldelsen er klar og utvetydig. Den fastsætter, at ansøgere for at blive accepteret skal have mindst to års erhvervserfaring efter at have afsluttet deres universitetsstudier vedrørende genstanden for de kontrakter, som indkaldelsen blev iværksat for. Domstolen tilføjede, at klageren frit kan indgive sin ansøgning igen, så snart hun opfylder ovennævnte betingelse. Da dette svar kun vedrørte klagerens påstand om manglende svar og ikke hendes resterende påstand og påstand, besluttede Ombudsmanden at indlede en undersøgelse.

Undersøgelsens genstand

9. Ombudsmanden besluttede at indlede denne undersøgelse af klagerens følgende påstand og påstand:

Påstand:

Domstolens formalistiske fortolkning af udvælgelseskriterierne vedrørende erhvervserfaring (punkt III.2.3 i indkaldelsen) fører til indirekte forskelsbehandling af kvinder.

Påstand:

Klageren bør accepteres i tilbuddet.

Undersøgelsen

10. Klagen blev sendt til Ombudsmanden den 3. februar 2010. Den 7. april 2010 indledte Ombudsmanden en undersøgelse og sendte klagen til Domstolen med anmodning om en udtalelse senest den 31. juli 2010. Den 30. juli 2010 fremsendte Domstolen sin udtalelse. Efterfølgende sendte den oversættelsen af udtalelsen til polsk, som blev fremsendt til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger senest den 31. oktober 2010. Klageren fremsatte ingen bemærkninger.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

A. Påstået indirekte forskelsbehandling af kvinder

Argumenter forelagt Ombudsmanden

11. Klageren hævdede, at kravet om to års erhvervserfaring efter afslutningen af universitetsstudier medfører en indirekte ulempe for kvinder, der skal tage sig af deres børn, som er født på dette tidspunkt, og som derfor ikke kan opnå erhvervserfaring. I modsætning hertil har mænd normalt ikke en sådan begrænsning og kan begynde at arbejde direkte efter deres studier. Efter klagerens opfattelse burde Domstolen have taget hensyn til hendes barselsorlov ved afgørelsen af, om hun opfyldte betingelsen om erhvervserfaring.

12. Klageren indrømmede, at hun aldrig havde arbejdet efter at have opnået sit universitetseksamensbevis, men hævdede, at hun havde opnået to års erhvervserfaring i løbet af sine studier. Efter hendes opfattelse bør denne erfaring sidestilles med den erfaring, der er opnået efter afslutningen af universitetsstudierne. Efter hendes opfattelse bør Domstolen ikke anvende en formalistisk tilgang til det pågældende krav, men se efter indkaldelsens "ratio legis" , nemlig at ansætte professionelle oversættere.

13. I sin udtalelse anførte EF-Domstolen, at det klart fremgår af punkt III.2.3 i indkaldelsen, at ansøgere skal have mindst to års erhvervserfaring " efter en juridisk universitetsuddannelse ".[1] Dette krav blev indført for at sikre et passende niveau af oversættelser til polsk af de komplekse juridiske tekster, som EF-Domstolen har udarbejdet. Det er klart, at oversættelser, der foretages af oversættere, som endnu ikke har afsluttet en juridisk universitetsuddannelse, ikke er af tilstrækkelig høj kvalitet og ikke kan betragtes som "ækvivalente" med oversættelser, der foretages af en oversætter, som har afsluttet sin juridiske universitetsuddannelse.

14. Da det pågældende krav var klart, havde den ordregivende myndighed ingen skønsmargen, da den anvendte det på klagerens sag. I modsat fald ville der være sket en tilsidesættelse af udbudsbekendtgørelsen og princippet om ligebehandling af tilbudsgiverne.

15. På denne baggrund og under hensyntagen til klagerens argumenter undersøgte Domstolen, om det pågældende krav er i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af køn. Med andre ord, om den ordregivende myndighed overholdt dette princip, da den fastsatte det nævnte krav i udbuddet.

16. I henhold til artikel 135, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [2] (»gennemførelsesbestemmelserne«) skal den ordregivende myndighed opstille klare og ikke-diskriminerende udvælgelseskriterier.

17. Det er fast retspraksis, at princippet om forbud mod forskelsbehandling, som er et grundlæggende retsprincip, forbyder, at ensartede situationer behandles forskelligt, og at forskellige situationer behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet [3].

18. Det minimale krav om tekniske færdigheder gælder uden forskel for alle kandidater uanset deres køn. Det indebærer ikke nogen forskelsbehandling på grundlag af køn.

19. For så vidt som klagerens argument kunne forstås således, at den ordregivende myndighed ved at fastsætte det pågældende krav behandlede to forskellige situationer ens, nemlig situationen for mandlige og kvindelige ansøgere, fordi kun sidstnævnte kan støde på begrænsninger med hensyn til at opnå erhvervserfaring på grund af barselsorlov, kan dette argument ikke tiltrædes. Det forekommer åbenbart, at den ligebehandling af ansøgere af forskelligt køn, som det pågældende krav indebærer, er objektivt begrundet.

20. I denne forbindelse henviste Domstolen bl.a. til: i) princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og finansforordningens artikel 27, at "de midler, som institutionen anvender til udøvelsen af sine aktiviteter, stilles til rådighed i ... passende ... kvalitet" ii) artikel 135, stk. 2, andet afsnit, i gennemførelsesbestemmelserne, hvorefter "den ordregivende myndighed kan fastsætte minimumskapacitetsniveauer, under hvilke den ikke kan udvælge ansøgere:" og iii) til artikel 137 i gennemførelsesbestemmelserne, at "[i] forbindelse med udbudsprocedurer [vurderes de økonomiske aktørers tekniske og faglige kvalifikationer] navnlig på grundlag af [...] erfaring [...]".

21. Domstolen konkluderede, at det pågældende krav tjente til at nå det legitime mål om at sikre et passende oversættelsesniveau og dermed gøre det muligt for Domstolen at udføre sin opgave. Desuden er det pågældende krav forholdsmæssigt og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå ovennævnte mål.

22. Domstolen understregede, at kravet om to års erhvervserfaring ikke indebærer, at en sådan erfaring nødvendigvis skal opnås umiddelbart efter, at en kandidat har afsluttet sine studier. Domstolen gentog, at klageren efter at have opnået to års erhvervserfaring kunne genfremsætte sit tilbud inden for rammerne af det samme tilbud, som Domstolen påpegede var åbent i en periode på fire år.

Ombudsmandens vurdering

23. Indledningsvis finder Ombudsmanden det hensigtsmæssigt analogt at henvise til Domstolens præjudicielle afgørelser, hvori den konsekvent har fastslået, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en foranstaltning, selv om den er formuleret i neutrale vendinger, er til skade for langt flere kvinder end mænd.

24. I denne henseende kan det ikke udelukkes, at det pågældende krav primært kan berøre kvinder med hensyn til deres adgang til beskæftigelse, som Domstolen tilbyder gennem indkaldelsen. Det pågældende krav kan stille kvinder, der føder børn efter endt uddannelse og udsætter deres erhvervsmæssige karriere for at tage sig af dem, ringere end mænd, der, fordi de er mindre tilbøjelige til at gå på forlænget fædreorlov, er i stand til at komme ind på arbejdsmarkedet direkte efter at have opnået deres uddannelse.  Med andre ord kan et meget større antal unge kvindelige jurister i løbet af en toårig periode efter afslutningen af deres studier ikke være i stand til at blive udvalgt i henhold til indkaldelsen og arbejde som oversætter for Domstolen.

25. Under sådanne omstændigheder, selv om det pågældende krav i praksis ville give anledning til forskelsbehandling af kvinder i forhold til mænd, påviste Domstolen imidlertid efter dens opfattelse klart, at hvis der rent faktisk findes en sondring mellem kvinder og mænd, som klageren henviser til, er den begrundet i objektive faktorer, der intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn [4].

26. I sin udtalelse om den foreliggende sag henviste Domstolen til kvaliteten af de oversættelser, der forventes af de valgte tilbudsgivere i udbuddet, og anførte med rette, hvorfor den kræver de allerbedste oversættelser af sine juridiske tekster. Ombudsmanden er også enig med Domstolen i, at oversættelser af juridiske tekster, der foretages af studerende, som endnu ikke har taget juridisk eksamen, objektivt set ikke kan have samme høje kvalitet som oversættelser, der foretages af jurister med en vis grad. I modsætning til, hvad klageren hævder, bliver oversættelsen af juridiske tekster kun "professionel" , hvis oversætterne afslutter deres studier i jura og har en grad. Dette er en objektiv faktor, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn.

27. EF-Domstolen har således behørigt begrundet, hvorfor den kræver, at alle dens oversættere (mænd og kvinder) har to års erhvervserfaring efter at have afsluttet deres juridiske studier og ikke accepterer oversættelseserfaring, selv af høj standard, opnået i forbindelse med sådanne studier.

28. Endelig er det værd at påpege, at klageren slet ikke havde nogen erhvervserfaring efter at have afsluttet sine studier. Det er derfor rimeligt, at klagerens barselsorlov ikke kunne tages i betragtning.

29. I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden ikke et tilfælde af fejl eller forsømmelser og afslutter sagen.

B. Konklusioner

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

Der har ikke været tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Klageren og Domstolen vil blive underrettet om denne afgørelse.

P. Nikiforos Diamandouros

Udfærdiget i Strasbourg, den 20. december 2010.

[1] "au terme de la formation universitaire en droit".

[2] EFT L 357, s. 38.

[3] Domstolen henviste til sag C-304/01, Spanien mod Kommissionen, Sml. 2004 I, s. 7655, præmis 31.

[4] I denne forbindelse kan Domstolens præjudicielle afgørelser vedrørende situationen for deltidsansatte henvises til: Sag 170/84, Bilka mod Weber von Hartz, Sml. 1986, s. 1607, præmis 29; Sag C-457/93, Kuratorium für Dialyse und Nierentransplantation, Sml. 1996 I, s. 243, præmis 31, og sag C-184/89, Nimz, Sml. 1991 I, s. 297, præmis 14. I Kuratorium-dommen fastslog Domstolen, at "... anvendelsen af lovbestemmelser som de omtvistede ... i princippet medfører indirekte forskelsbehandling af kvindelige arbejdstagere ... Det ville kun forholde sig anderledes, hvis den konstaterede ulige behandling var begrundet i objektive forhold, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn."I Nimz-dommen fandt Domstolen, at det ikke er muligt at identificere objektive kriterier, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn, på grundlag af en påstået særlig forbindelse mellem anciennitet og erhvervelse af et vist niveau af kundskaber eller erfaring, eftersom et sådant krav blot udgør en generalisering vedrørende visse kategorier af arbejdstagere. Domstolen fastslog på den anden side, at selv om erfaring går hånd i hånd med ancienniteten, og erfaringen gør det muligt for en arbejdstager i princippet at forbedre sin udførelse af de opgaver, der er tildelt ham/hende, afhænger objektiviteten af et sådant kriterium af alle omstændigheder i hvert enkelt tilfælde og navnlig af forholdet mellem arten af det udførte arbejde og den erfaring, der er opnået ved udførelsen af dette arbejde efter afslutningen af et vist antal arbejdstimer.