Baggrunden for klagen

1. Klageren, en britisk akademiker, anmodede den 24. februar 2012 Europa-Kommissionen om aktindsigt i dokumentet med titlen "Discussion Note: Kontrol med ikke-EU-investeringer i EU-net" til transmission af naturgas ("drøftelsesnotatet") og eventuelle tilknyttede støttedokumenter. Efter Kommissionens afslag på aktindsigt indgav klageren en genfremsat begæring.

2. Da klageren ikke havde modtaget svar på sin genfremsatte begæring inden for den frist, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001 [1], indgav han den 11. juli 2012 en klage til Ombudsmanden (klage 1454/2012/ANA), hvori han hævdede, at Kommissionen ikke havde givet en tilfredsstillende begrundelse for sit implicitte afslag på aktindsigt. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagen og foretog den 20. september 2012 en undersøgelse af Kommissionens sagsakter, som indeholdt to dokumenter: 1) diskussionsnotatet og 2) et notat fra Kommissionens Juridiske Tjeneste om »tredjelandsinvesteringer i fællesskabsvirksomheder« (»notatet fra Den Juridiske Tjeneste«).

3. Den 14. maj 2013 traf Kommissionen afgørelse om klagerens genfremsatte begæring. I sin afgørelse identificerede Kommissionen 22 dokumenter, der var omfattet af klagerens anmodning. Kommissionen a) gav fuld aktindsigt i dokument nr. 5, 7, 10, 12, 14 og 19. Kommissionen b) gav afslag på aktindsigt i dokument nr. 2, 3 (notatet fra Den Juridiske Tjeneste), 11, 18, 21 og c) gav delvis aktindsigt i dokument nr. 1 (debatnotatet), 4, 6, 8, 9, 13, 15, 16, 17, 20 og 22. For så vidt angår litra b) og c) baserede Kommissionen sit afslag på undtagelserne i forordning 1049/2001 og navnlig artikel 4, stk. 2, andet led ("beskyttelse af juridisk rådgivning"), artikel 4, stk. 1, litra b) ("privatlivets fred og den enkeltes integritet") og artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led ("beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser").

4. Klageren udtrykte tilfredshed med indholdet af Kommissionens afgørelse af 14. maj 2013 og med de dokumenter, der blev udleveret til ham. Samtidig anmodede han imidlertid Ombudsmanden om at sikre, at Kommissionens afslag på at give fuld aktindsigt i alle de ønskede dokumenter var fuldt ud begrundet i henhold til gældende ret.

5. I betragtning af at Ombudsmandens tjenestegrene havde inspiceret diskussionsnotatet og notatet fra Den Juridiske Tjeneste, foretog Ombudsmanden i den afgørelse, der afsluttede undersøgelsen af klage 1454/2012/ANA, kun en vurdering af disse to dokumenter og ikke af de yderligere dokumenter, som Kommissionen efter inspektionen identificerede som værende omfattet af klagerens anmodning om aktindsigt. Efter en omhyggelig gennemgang af de to dokumenter konkluderede Ombudsmanden, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side for så vidt angår disse to dokumenter [2].

6. Med hensyn til aktindsigt i dokument nr. 2, 4, 6, 8, 9, 11, 13, 15, 16, 17, 18, 20, 21 og 22 fandt Ombudsmanden det hensigtsmæssigt at undersøge klagerens påstand i forbindelse med en ny undersøgelse (klage 2275/2013/ANA).

7. Den 2. december 2013 meddelte klageren Ombudsmanden, at han var enig i denne tilgang.

Undersøgelsens genstand

8. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af følgende påstand og påstand.

Påstand:

I sin afgørelse af 14. maj 2013 om klagerens genfremsatte begæring gav Kommissionen ikke en tilfredsstillende begrundelse for sit afslag på fuld aktindsigt i dokument nr. 2, 4, 6, 8, 9, 11, 13, 15, 16, 17, 18, 20, 21 og 22.

Påstand:

Kommissionen bør give fuld aktindsigt i dokument nr. 2, 4, 6, 8, 9, 11, 13, 15, 16, 17, 18, 20, 21 og 22 eller give en tilfredsstillende begrundelse for at afslå dette.

Undersøgelsen

9. Den 27. januar 2014 foretog Ombudsmandens tjenestegrene en inspektion af de dokumenter, der er omfattet af denne undersøgelse, samt dokumenter vedrørende Kommissionens behandling af klagerens begæring om aktindsigt. Rapporten om denne kontrol blev fremsendt til klageren.

10. Ombudsmanden modtog Kommissionens udtalelse om klagen den 2. april 2014 og videresendte den til klageren. Klageren fremsatte ingen bemærkninger.

Påstand om, at Kommissionen ikke gav en tilfredsstillende begrundelse for sit afslag på aktindsigt i de ønskede dokumenter og den tilhørende påstand

Argumenter forelagt Ombudsmanden

11. Klageren bemærkede, at Kommissionen havde besvaret hans anmodning. Han gav imidlertid udtryk for visse betænkeligheder med hensyn til Kommissionens svar og anmodede Ombudsmanden om at tage hensyn til dem i sin analyse.

12. Med hensyn til i) undtagelsen vedrørende beskyttelse af juridisk rådgivning fremførte klageren specifikt, at han gerne ville acceptere Kommissionens afgørelse om ikke at give aktindsigt i visse dokumenter eller dele af disse dokumenter, forudsat at Ombudsmanden finder det godtgjort, at kravene i forordning (EF) nr. 1049/2001 er opfyldt.

13. Klageren bemærkede, at det samme gælder for så vidt angår ii) undtagelsen vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet. Han var enig med Kommissionen i, at han ikke havde nogen interesse i at indhente personoplysninger, forudsat at Ombudsmanden finder det godtgjort, at de sletninger, som Kommissionen har foretaget, opfylder kravene i forordning 1049/2001.

14. Med hensyn til iii) undtagelsen vedrørende beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser anførte klageren, at han respekterer beslutningen om at slette oplysninger, der reelt kan underminere beskyttelsen af EU's internationale forbindelser. Han udtrykte imidlertid bekymring over den måde, hvorpå Kommissionen havde handlet i denne sag. I flere dokumenter var store dele af teksten blevet slettet i stedet for at slette centrale sætninger, der udtrykkeligt henviser til bestemte enkeltpersoner, virksomheder, EU-medlemsstater eller tredjelande. Klageren opfordrede navnlig Ombudsmanden til at kontrollere, om Kommissionens anvendelse af denne undtagelse til at nægte aktindsigt i dokument nr. 2, 11, 18 og 21 i deres helhed var berettiget.

15. Klageren hævdede endvidere, at Kommissionen i sin afgørelse af 14. maj 2013 gav en ret generel forklaring på, hvordan den anvendte undtagelserne på specifikke udeladelser. Klageren bemærkede, at det i nogle tilfælde (dokument nr. 8, 9, 15, 16 og 22) blev fastslået, at både undtagelsen vedrørende beskyttelse af juridisk rådgivning og undtagelsen vedrørende beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser fandt anvendelse, uden at det dog blev præciseret, hvilken undtagelse der skulle finde anvendelse på specifikke udeladelser. Klageren var af den opfattelse, at Kommissionen af hensyn til gennemsigtigheden burde give klare oplysninger om, hvorfor enkelte afsnit blev slettet, eller begrunde, hvorfor dette ikke er muligt.

16. I sin udtalelse bemærkede Kommissionen, at den detaljeringsgrad, der kræves i begrundelsen, bør vurderes fra sag til sag. Efter Kommissionens opfattelse viste de begrundelser, der blev fremført i denne sag, klart, at den havde foretaget en individuel og detaljeret vurdering af hvert enkelt dokument, der var omfattet af klagerens anmodning.

17. Kommissionen anførte, at de undtagelser, den havde anvendt ved redigeringen af hvert dokument, var klart forklaret i dens afgørelse af 14. maj 2013 og i bilaget til denne afgørelse. De fremlagte oplysninger var tilstrækkelige til, at klageren kunne forstå, hvorfor det ikke var muligt at give fuld aktindsigt i alle dokumenter. Kommissionen hævdede, at det ikke var påkrævet i henhold til forordning 1049/2001 og Den Europæiske Unions Domstols ("EU-Domstolens") retspraksis at præcisere punkt for punkt for alle de dokumenter, der ikke blev udleveret eller kun delvist blev udleveret, hvilke grunde der lå til grund for afslaget. Efter dens opfattelse ville en sådan tilgang have resulteret i en unødvendigt omfattende afgørelse vedrørende den genfremsatte begæring uden at tilføre en merværdi til klarheden af den begrundelse, der allerede er fremført. En beskrivelse af indholdet af hvert afsnit, der blev redigeret, ville også have risikeret at skade de relevante beskyttede interesser og dermed fratage undtagelserne deres formål.

18. Med hensyn til undtagelserne vedrørende i) beskyttelse af juridisk rådgivning og iii) beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser, som den anvendte på dokument nr. 2, 4, 8, 9, 11, 13, 15, 16, 17, 18, 20, 21 og 22, fandt Kommissionen, at dens forklaringer var tilstrækkelige både til, at klageren kunne forstå afgørelsen om den genfremsatte begæring, og til, at klageinstanser såsom Ombudsmanden og domstolene kunne foretage en prøvelse af dens vurdering.

19. Med hensyn til undtagelsen vedrørende ii) beskyttelsen af privatlivets fred og den enkeltes integritet, som Kommissionen påberåbte sig for at afslå videregivelse af navnene på de tjenestemænd, der er nævnt i dokument nr. 6, gjorde Kommissionen gældende, at den i hvert enkelt tilfælde foretager en omhyggelig vurdering af de mulige risici ved videregivelse af navne. Kommissionen fandt det nødvendigt ikke at offentliggøre navnene på de medarbejdere, der havde deltaget i det møde, der blev omtalt i dokument nr. 6, for det første fordi klageren ikke fremførte noget argument, der tydede på nødvendigheden af at få disse navne offentliggjort [3], og for det andet på grund af den følsomme karakter af de spørgsmål, der blev drøftet på dette møde, og som vedrørte energinet og tredjelandsselskabers rettigheder. Kommissionen anførte, at den var af den opfattelse, at udbredelsen af navnene ville indebære en klar risiko for de berørte personers privatliv og integritet.

Ombudsmandens vurdering

20. Ombudsmanden er af den opfattelse, at gennemsigtighed er et væsentligt aspekt af god demokratisk regeringsførelse. Gennemsigtighed gør det muligt for borgerne at kontrollere de offentlige myndigheders aktiviteter, evaluere deres resultater og drage dem til ansvar. Som sådan udgør åbenhed og offentlig adgang til dokumenter en væsentlig del af de institutionelle kontrolmekanismer, der formidler udøvelsen af offentlig myndighed og fremmer ansvarlighed. Gennemsigtighed letter også borgernes deltagelse i offentlige aktiviteter ved at sikre adgang til oplysninger og midler til at deltage i den forvaltningsproces, som de er underlagt [4].

21. EU-institutionernes ønske om gennemsigtighed kommer konkret til udtryk i den grundlæggende ret til aktindsigt, der er fastsat i artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne grundlæggende rettighed er nedfældet i Unionens retsorden ved forordning (EF) nr. 1049/2001 [5]. Retten til aktindsigt er imidlertid ikke absolut. den er underlagt visse begrænsninger, som er begrundet i hensynet til offentlige eller private interesser [6]. Disse begrænsninger er fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001 [7]. I betragtning af de mål, der forfølges med forordning 1049/2001, navnlig målet om at sikre den videst mulige aktindsigt i institutionernes dokumenter, skal disse undtagelser fortolkes strengt [8].

Undtagelse vedrørende beskyttelse af juridisk rådgivning

22. Ombudsmanden bemærker, at det kun er berettiget at påberåbe sig denne undtagelse, hvis Kommissionen tidligere har vurderet, om aktindsigt i det pågældende dokument specifikt og faktisk ville være til skade for den beskyttede interesse [9], og hvis svaret er bekræftende, om der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet. Risikoen for, at en beskyttet interesse skades, skal være rimeligt forudsigelig og ikke rent hypotetisk [10].

23. Kommissionen påberåbte sig denne undtagelse for kun at give delvis aktindsigt i dokument nr. 8, 9, 15, 16 og 22. De slettede afsnit i disse dokumenter henviser til og gengiver den detaljerede og omfattende juridiske rådgivning, som Kommissionens Juridiske Tjeneste ydede i notatet fra Den Juridiske Tjeneste om restriktioner for tredjelandes investeringer i EU's energivirksomheder i lyset af EU's og medlemsstaternes internationale forpligtelser i henhold til flere bilaterale eller multilaterale aftaler.

24. En omhyggelig gennemgang af de pågældende dokumenter fører til følgende konklusioner. For det første omhandler de slettede dele af dokumenterne bredere spørgsmål i forbindelse med tredjelandes investeringer i EU's energivirksomheder. Kommissionens holdning om, at den pågældende juridiske udtalelse ikke blev afgivet i forbindelse med en lovgivningsproces, der førte til vedtagelsen af direktivet om det indre marked for naturgas [11], er derfor både tilstrækkeligt detaljeret og underbygget af selve dokumenterne. For det andet er den juridiske rådgivning, som Kommissionen overbevisende har argumenteret for, fortsat politisk følsom, navnlig i forbindelse med EU's og medlemsstaternes internationale forbindelser både i multilaterale og bilaterale fora. På baggrund af disse betragtninger er Ombudsmanden af den opfattelse, at Kommissionens anvendelse af undtagelsen vedrørende beskyttelse af juridisk rådgivning er berettiget.

25. Med hensyn til eksistensen af en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af oplysninger bemærker Ombudsmanden, at Kommissionen i sin afgørelse af 13. maj 2013 erklærede, at den glæder sig over og forstår den offentlige interesse i en gennemsigtig debat om dens politikker; den fremførte imidlertid, at juridiske udtalelser vedrørende overvejelser, der fortsat er relevante, ikke bør offentliggøres, således at Den Juridiske Tjeneste frit kan give udtryk for sine synspunkter, og således at Kommissionen kan forberede sine beslutninger og råde over alle de elementer, den har brug for. I lyset af alle omstændighederne i den foreliggende sag finder Ombudsmanden, at Kommissionens holdning om, at udbredelsen af de slettede dele af de pågældende dokumenter specifikt ville være til skade for Kommissionens interesse i at opnå ærlig, objektiv og omfattende rådgivning [12], er rimelig.  

Undtagelse vedrørende beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser

26. Ifølge EU-Domstolens retspraksis er de interesser, der beskyttes i henhold til denne undtagelse, af særlig væsentlig og følsom karakter. EU-Domstolen har understreget den komplekse og delikate karakter af en institutions afgørelse om, hvorvidt der skal gives aktindsigt, hvilket kræver, at der udvises særlig omhu, og derfor kræver en skønsmargen. Det skal anerkendes, at en institution råder over et vidt skøn ved afgørelsen af, om udbredelse kan være til skade for den beskyttede offentlige interesse [13]. Desuden er denne undtagelse ikke begrænset af behovet for at anvende en test af offentlighedens interesse.

27. Ombudsmanden er bevidst om, at EU-institutionerne har en skønsmargen, når de påberåber sig den pågældende undtagelse, og udøver sin kontrol med henblik på at kontrollere, om procedurereglerne er overholdt, og om Kommissionen har givet plausible og tilstrækkeligt konkrete forklaringer på sin afgørelse [14].

28. I den foreliggende sag vedrører de ikke-frigivne dele af dokument nr. 4, 8, 9, 13, 15, 16, 17, 20 og 22 direkte EU's og medlemsstaternes internationale forbindelser. De undersøger navnlig de juridiske muligheder, den politiske gennemførlighed af de foreslåede muligheder samt fordelene og ulemperne ved disse muligheder. Efter en nøje gennemgang af disse dokumenter mener Ombudsmanden, at Kommissionens argument om, at udbredelsen af de dele af disse dokumenter, der ikke er blevet udbredt, kan være til alvorlig skade for de interesser, der er beskyttet af den pågældende undtagelse, er overbevisende. Ombudsmanden mener endvidere, at omfanget af de sletninger, som Kommissionen har foretaget i disse dokumenter, er berettiget.

29. Gennemgangen af dokument nr. 2, 11, 18 og 21, som Kommissionen har givet afslag på aktindsigt i, viser, at disse dokumenter indeholder en analyse af de strategiske fordele og ulemper ved de undersøgte løsningsmodeller set fra EU's juridiske og politiske perspektiv. I lyset heraf er Kommissionens argument om, at udbredelsen af disse dokumenter ville afsløre de muligheder, som EU har, med det resultat, at EU's og medlemsstaternes holdning og deres manøvremargen i forbindelserne med tredjelande ville blive undermineret, rimeligt. Ombudsmanden mener derfor, at Kommissionens afslag på aktindsigt i disse dokumenter er berettiget.

30. Med hensyn til spørgsmålet om delvis aktindsigt i dokument nr. 2, 11, 18 og 21 gjorde Kommissionen gældende, at den undersøgte denne mulighed, men fandt, at de af ovennævnte grunde var omfattet af undtagelsen i deres helhed. Efter en omhyggelig gennemgang af de pågældende dokumenter bekræfter Ombudsmanden, at de grunde, som Kommissionen har påberåbt sig, dækker dokumenterne i deres helhed, og finder, at Kommissionens afslag på at give aktindsigt i disse dokumenter er berettiget.

Undtagelse vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet

31. Som begrundelse for sin beslutning om at slette navnene på tjenestemændene i dokument nr. 6 har Kommissionen fremført to argumenter: a) klageren ikke beviste nødvendigheden af deres videregivelse, og b) risiciene for privatlivets fred og de berørte personers integritet på grund af drøftelsernes følsomme karakter.

32. Med hensyn til litra a) bemærker Ombudsmanden, at enhver underminering af privatlivets fred og den enkeltes integritet, som EU-Domstolen har fastslået [15], altid skal undersøges og vurderes i overensstemmelse med EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger [16]. I henhold til forordning (EF) nr. 45/2001, særlig artikel 8, skal ansøgeren godtgøre, at det er nødvendigt at få overført personoplysningerne [17]. I denne sag gjorde klageren gældende, at han ikke havde nogen interesse i at indhente de personoplysninger, der er indeholdt i dokument nr. 6, og har derfor ikke fremført noget argument for at påvise nødvendigheden af at få personoplysningerne overført til ham. Ombudsmanden finder derfor, at Kommissionens argument om, at klageren ikke beviste nødvendigheden af at få oplysningerne fremlagt, er overbevisende. Under hensyntagen til denne konklusion finder Ombudsmanden, at det ikke er nødvendigt at undersøge Kommissionens argument b).  

Kommissionens ansvar, når der gælder mere end én undtagelse

33. Klageren hævdede endvidere, at når både undtagelsen vedrørende beskyttelse af juridisk rådgivning og undtagelsen vedrørende beskyttelse af internationale forbindelser finder anvendelse (dokument nr. 8, 9, 15, 16 og 22), bør Kommissionen angive den præcise undtagelse, den anvendte i hvert dokument, punkt for punkt. Kommissionen har heroverfor for det første gjort gældende, at den ikke er retligt forpligtet hertil, og for det andet, at en præcisering af den undtagelse, der anvendes i hvert afsnit i den redigerede tekst, kan føre til en omfattende afgørelse og indebære en risiko for, at indholdet af hvert afsnit offentliggøres, og dermed fratage undtagelserne deres formål.

34. Kommissionens første argument er ikke overbevisende. Det bør understreges, at Ombudsmanden i overensstemmelse med traktaterne og hendes statut har pligt til at sikre, at EU-institutionerne ikke blot overholder den standard, der er fastsat i lovgivningen i en given sag, men at de tilslutter sig og anvender principperne om god forvaltningsskik. I denne henseende er begrebet god forvaltning bredere end begrebet lovlighed [18]. Selv om Ombudsmanden i lyset af ovenstående analyse mener, at Kommissionens begrundelse for at afslå at give aktindsigt i visse dokumenter eller dele af dokumenter er i overensstemmelse med lovgivningen, skal hendes analyse også omhandle, om Kommissionens tilgang er i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

35. Principperne om god forvaltningsskik kræver, at EU-institutionernes afgørelser så vidt muligt indeholder individuelle begrundelser, og at man undgår at give alt for korte eller vage begrundelser [19]. I det foreliggende tilfælde betyder dette princip, at Kommissionen, når den giver afslag på aktindsigt i et dokument eller en del af et dokument på grundlag af mere end én af de undtagelser, der er fastsat i forordning nr. 1049/2001, i princippet kan præcisere, hvilken undtagelse den påberåber sig for at give afslag på aktindsigt i bestemte dele af de pågældende dokumenter.

36. Kommissionens argument om, at en analyse punkt for punkt af de undtagelser, som den påberåber sig, kan føre til, at dens bekræftende afgørelse bliver temmelig omfattende, er ikke overbevisende. For det første henviste klageren kun til dokumenter, hvor sletninger var baseret på mere end én undtagelse. For det andet og generelt er Kommissionens argument om, at der ville være en risiko for, at dokumenternes indhold ville blive offentliggjort, baseret på den fejlagtige antagelse, at fremlæggelsen af de oplysninger, som klageren havde anmodet om, ville gøre det nødvendigt at drøfte hvert enkelt afsnit, hvori der foretages sletninger. Kommissionen kunne imidlertid let efterkomme klagerens anmodning uden at indlede yderligere drøftelser om substansen. Den kunne gøre dette ved blot at identificere de passager, hvor udeladelser blev foretaget på en passende måde (f.eks. ved at henvise til "tredje linje på side 3" i et givet bogstav). En endnu enklere løsning i tilfælde af redigerede dokumenter ville være, at Kommissionen tilføjer et stempel med en kort henvisning til den undtagelse, der påberåbes i teksten til det dokument, hvori udeladelserne foretages, dvs. den version af dokumentet, der stilles til rådighed. Mængden af arbejde, som dette kræver, bør være meget begrænset. Under alle omstændigheder bør en klager ikke være nødt til at henvende sig til Ombudsmanden eller Domstolen for at finde ud af, præcis hvilken undtagelse der er blevet påberåbt for at begrunde en given sletning.

37. Ombudsmanden er af den opfattelse, at Kommissionen ikke opfyldte kravene til god forvaltningsskik, idet den ikke i de tilfælde, hvor både undtagelsen vedrørende beskyttelse af juridisk rådgivning og undtagelsen vedrørende beskyttelse af internationale forbindelser finder anvendelse, har præciseret den præcise undtagelse, som den har påberåbt sig i hvert enkelt dokument, punkt for punkt. Efter at have undersøgt de pågældende dokumenter har Ombudsmanden imidlertid kunnet fastslå, at alle de sletninger, som Kommissionen har foretaget, er omfattet af undtagelsen vedrørende beskyttelse af internationale forbindelser, og at undtagelsen vedrørende beskyttelse af juridisk rådgivning påberåbes som en yderligere grund i de få tilfælde, hvor det pågældende stykke også indeholdt juridisk rådgivning. Da Kommissionens argumenter for ikke at videregive disse dele af dokumenterne var overbevisende, mener Ombudsmanden, at det ikke ville tjene noget formål at fortsætte denne undersøgelse med henblik på at få Kommissionen til at give klageren disse oplysninger. For at vejlede Kommissionen om, hvordan lignende anmodninger skal behandles i fremtiden, finder Ombudsmanden det imidlertid hensigtsmæssigt at fremsætte følgende yderligere bemærkning.

Konklusioner

På grundlag af undersøgelsen af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusioner:

Der er ikke grundlag for yderligere undersøgelser af klagerens påstand om, at Kommissionen undlod at præcisere den præcise undtagelse, den anvendte i sager, hvor den påberåbte sig mere end én undtagelse for at nægte aktindsigt.

Kommissionen har ikke gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser for så vidt angår resten af klagen.

Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Yderligere bemærkning

Hvis Kommissionen afviser en begæring om aktindsigt på grundlag af mere end én af undtagelserne i forordning 1049/2001, bør den give tilstrækkelige oplysninger til, at den, der har fremsat begæringen, kan forstå, hvilken undtagelse der påberåbes for så vidt angår specifikke afsnit i hvert af de pågældende dokumenter.