Europa-Kommissionen finansierer forskningsprogrammer i Europa gennem rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling. Klagen vedrører påståede uregelmæssigheder i evalueringen af et forslag, der er indgivet af et konsortium, som ansøger om en sådan finansiering under programmets energisektion.

I februar 2013 meddelte Kommissionen klageren, at dens projektforslag var blevet afvist. Klageren indgav derefter en anmodning om genopretning til Kommissionen. Da den var utilfreds med resultaterne af denne klageprocedure, klagede den til Ombudsmanden over, at Kommissionen havde begået en fejl ved vurderingen af dens forslag. Sagsøgeren klagede ligeledes over, at en tjenestemand ved Kommissionen i et offentligt forum havde offentliggjort resultaterne af udvælgelsesproceduren to uger før meddelelsen af de officielle resultater. Under undersøgelsen hævdede klageren, at en af de uafhængige ekspertevaluatorer havde en interessekonflikt.

Ombudsmanden konstaterede ingen fejl eller forsømmelser i forbindelse med evalueringen af klagerens forslag. Ombudsmanden fandt imidlertid, at Kommissionens for tidlige offentliggørelse af resultaterne af udvælgelsesproceduren udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden fandt endvidere, at Kommissionen ikke havde håndteret og håndteret en tilsyneladende interessekonflikt i forbindelse med en af dens ekspertevaluatorer. Denne fejl udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Med henblik på at forbedre Kommissionens procedurer bemærkede Ombudsmanden, at Kommissionen bør sikre, at den fra begyndelsen indhenter alle nødvendige oplysninger om relevante interesser, og at den bør behandle eventuelle tilfælde af interessekonflikter, der måtte opstå.

The case concerned access to documents relating to the EU's natural gas policy and, specifically, documents regarding the control of investments by third countries in the network infrastructure of the EU Member States. A British academic complained to the Ombudsman about the Commission's refusal to grant access to most of the documents sought. He complained also that the Commission relied on more than one exception in refusing access to some individual documents and that it did not specify which exception applied to which section of the particular document.

The Ombudsman inquired into the issue and concluded that, while it could have been more transparent, no further inquiries were justified into the complainant's allegation that the Commission failed to specify the precise exception it applied in cases where it relied on more than one exception for refusing access. She also concluded that there was no maladministration by the Commission as regards the remainder of the complaint.

In her decision, the Ombudsman also made a further remark that the Commission, where it rejects a request for access to documents by relying on more than one of the exceptions set out in Regulation 1049/2001, should provide the applicant with sufficient information to allow him or her to understand which exception is invoked as regards specific sections of the document concerned.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens påståede manglende begrundelse for at afvise klagerens projekter inden for transeuropæiske energiinfrastrukturer. Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt Kommissionens forklaring i løbet af undersøgelsen overbevisende og tilfredsstillende.

Klagen vedrører aktindsigt i dokumenter vedrørende revisionen af forordningerne om CO2-emissioner fra køretøjer og blev indgivet af Greenpeace, en ikke-statslig miljøorganisation.

I den forbindelse anmodede klageren Kommissionen om adgang til sine udvekslinger med tyske bilfabrikanter og bilindustrisammenslutninger fra den 15. maj til den 15. juli 2012. Kommissionen gav aktindsigt i alle dokumenter, som den identificerede som værende omfattet af klagerens anmodning.

I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at de fremlagte dokumenter ikke udgør et sammenhængende sæt korrespondance. Klageren hævdede derfor, at Kommissionen ikke fremlagde alle de ønskede dokumenter.

I betragtning af, at genstanden for klagen var uenigheden om eksistensen af visse dokumenter, besluttede Ombudsmanden som et første skridt i sin undersøgelse at foretage en undersøgelse af dokumenter. For at fastslå, om dokumenter kan være blevet forlagt, undersøgte Ombudsmandens tjenestegrene en bredere kategori af dokumenter end dem, der er omfattet af klagerens begæringer om aktindsigt.

På grundlag af aktindsigten identificerede Ombudsmanden to yderligere dokumenter, som Kommissionen burde have identificeret i sit svar på klagerens anmodning. I betragtning af, at Kommissionen allerede havde givet aktindsigt i det første dokument, og at det fulde indhold af det andet dokument blev videregivet til klageren i rapporten om inspektionen, fandt Ombudsmanden imidlertid, at der ikke var grund til yderligere undersøgelser vedrørende disse to dokumenter.

Mere generelt fandt Ombudsmanden, at der ikke var noget, der tydede på, at Kommissionen var i besiddelse af andre dokumenter fra bilfabrikanter og bilsammenslutninger end dem, der allerede var blevet fremlagt for klageren. Desuden fandt Ombudsmanden, at indholdet af de inspicerede dokumenter forklarede den formodede mangel på sammenhæng i de udleverede dokumenter.

I lyset af disse overvejelser fandt Ombudsmanden, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser, og afsluttede derfor sagen.

Den europæiske teknologiplatform for biobrændstoffer ("platformen") er et organ, der er uafhængigt af Kommissionen, men har tætte forbindelser til den. Platformen har direkte input til Kommissionens forskningspolitik for biobrændstoffer og indirekte input til Kommissionens overordnede energipolitik.

En NGO, der var bekymret over, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til spørgsmål af offentlig interesse inden for biobrændstoffer, klagede til Den Europæiske Ombudsmand.

Den vigtigste påstand, som Ombudsmanden tog op til undersøgelse, var, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde imødekommet klagerens betænkeligheder med hensyn til en afbalanceret repræsentation af interessenter i platformens sammensætning.

I sin foreløbige vurdering fandt Ombudsmanden, at selv om Kommissionen gav præciseringer om platformens funktion inden for rammerne af forskningspolitikken for biobrændstoffer og mere generelt Kommissionens overordnede politik, adresserede den ikke i tilstrækkelig grad alle klagerens bekymringer. Ombudsmanden foreslog som en mindelig løsning, at Kommissionen kunne overveje at præcisere, om der er mekanismer til at sikre i) objektiviteten af platformens henstillinger, ii) opmærksomhed på spørgsmål af offentlig interesse og iii) i hvilket omfang Kommissionen tager hensyn til eksterne input.

I sin analyse af Kommissionens svar på hans forslag anerkendte Ombudsmanden de initiativer, som Kommissionen havde taget, både med hensyn til objektiviteten af platformens henstillinger og lige muligheder for interessenterne. Ikke desto mindre konstaterede Ombudsmanden visse mangler, og han fremsatte derfor udkast til henstillinger, som Kommissionen bør overveje at tage i) de nødvendige initiativer til at øge objektiviteten af platformens henstillinger inden for forskningspolitikken for biobrændstoffer og ii) yderligere foranstaltninger til at sikre, at den modtager et pluralistisk og objektivt input vedrørende politiske initiativer inden for vedvarende energi.

På trods af sine indvendinger mod Ombudsmandens konklusioner om fejl eller forsømmelser redegjorde Kommissionen for de initiativer, der var taget for at gennemføre Ombudsmandens udkast til henstillinger.

Ombudsmanden fandt, at selv om disse initiativer manglede detaljer, var de skridt i den rigtige retning. Ombudsmanden havde tillid til, at Kommissionens tilsagn ville udmønte sig i konkrete foranstaltninger og praksis i forbindelse med gennemførelsen af det nye Horisont 2020-program.

I lyset af disse overvejelser fandt Ombudsmanden, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser af klagen.