Baggrunden for klagen

1. Den foreliggende sag vedrører den afgørelse, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) traf i 2011 vedrørende sammensætningen af dens interessentgruppe for banker med 30 medlemmer. Denne afgørelse blev truffet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (EBA)[1]. Den 23. oktober 2013 meddelte EBA efter at have gennemført en ny udvælgelsesproces (lanceret i maj 2013), at BSG ville påbegynde sin anden mandatperiode med en revideret sammensætning. Undersøgelsen af denne klage omfattede konstruktive drøftelser mellem EBA's personale og Ombudsmandens tjenestegrene. På baggrund af disse drøftelser forventede Ombudsmanden, at EBA ville gennemføre den nye udvælgelsesproces på passende vis og i overensstemmelse med Ombudsmandens analyse af den oprindelige proces. Denne afgørelse evaluerer imidlertid ikke den anden udvælgelsesproces eller resultatet heraf.

2. Klageren, UNI Europa, er en europæisk fagforeningssammenslutning for tjenesteydelser og kommunikation. Ifølge de oplysninger, der er tilgængelige på dens websted, repræsenterer den 7 mio. arbejdstagere i 330 europæiske fagforeninger [2].

3. Betragtning 48 til forordningen har følgende ordlyd:

"Myndigheden bør høre interesserede parter om reguleringsmæssige eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og henstillinger og give dem rimelig mulighed for at fremsætte bemærkninger til foreslåede foranstaltninger. Inden myndigheden vedtager udkast til reguleringsmæssige eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og henstillinger, bør den gennemføre en konsekvensanalyse. Af effektivitetshensyn bør der til dette formål anvendes en interessentgruppe for banker, som ligeligt bør repræsentere EU-kredit- og -investeringsinstitutter, der repræsenterer de forskellige modeller og størrelser af finansielle institutioner og virksomheder, herunder, hvor det er relevant, institutionelle investorer og andre finansielle institutioner, der selv anvender finansielle tjenesteydelser. små og mellemstore virksomheder (SMV'er) fagforeninger akademikere forbrugere og andre detailbrugere af banktjenester. Interessentgruppen for banker bør fungere som en grænseflade med andre brugergrupper inden for finansielle tjenesteydelser, der er nedsat af Kommissionen eller ved EU-lovgivning.

4. Forordningens artikel 37, stk. 2, bestemmer:

" Interessentgruppen for banker består af 30 medlemmer, ligeligt fordelt på kredit- og investeringsinstitutter, der opererer i Unionen, repræsentanter for deres ansatte samt forbrugere, brugere af banktjenester og repræsentanter for SMV'er. Mindst fem af dens medlemmer skal være uafhængige højtstående akademikere. Ti af medlemmerne repræsenterer finansieringsinstitutter, hvoraf tre repræsenterer andelskasser og sparekasser.

5. Forordningens artikel 37, stk. 3, har følgende ordlyd:

"Medlemmerne af interessentgruppen for banker udpeges af tilsynsrådet efter forslag fra de relevante interessenter. Når tilsynsrådet træffer sin afgørelse, sikrer det så vidt muligt en passende geografisk og kønsmæssig balance og repræsentation af interessenter i hele Unionen.

6. En indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrørende oprettelsen af EBA's BSG blev offentliggjort den 26. november 2010 [3] med frist for indgivelse af ansøgninger den 26. december 2010. Den 18. marts 2011 udsendte EBA en pressemeddelelse om sin afgørelse om sammensætningen af sin BSG [4]. Pressemeddelelsen indeholdt oplysninger om navnene på de nyudnævnte medlemmer af BSG, de institutioner, de hver især repræsenterede, deres nationalitet og den underkategori, de var blevet udvalgt til [5].

7. Den 30. marts 2011 sendte klageren et brev til EBA, hvori han gav udtryk for sin skuffelse over BSG's sammensætning. Det mindede EBA om, at der i henhold til forordningen skal opnås en afbalanceret andel mellem repræsentanter for branchen, højtstående eksperter, brugere, forbrugere, SMV'er og arbejdstagerrepræsentanter i sektoren. Klageren fremførte, at sammensætningen af BSG klart var i strid med forordningens bestemmelser. Den bemærkede, at BEUC, Den Europæiske Forbrugerorganisation, ikke anså alle dem, der var udpeget som repræsentanter for forbrugerne, for at være sådanne. Klageren konkluderede, at udvælgelsesprocessen var partisk, og anmodede om, at den blev omorganiseret i overensstemmelse med forordningen.

8. Ved brev af 26. april 2011 svarede EBA klageren. Den forklarede, at antallet og kvaliteten af ansøgningerne var blandt de kriterier, der blev taget i betragtning ved udnævnelserne for de forskellige kategorier. Den understregede, at der var gjort alt for at sikre den nødvendige mangfoldighed, ikke kun blandt de planlagte kategorier, men også inden for dem, hvilket forklarede, hvorfor der kun blev givet én stilling til ansøgere, der repræsenterede den samme institutions eller forenings interesser. Ifølge EBA var der i forbindelse med fagforeninger blevet givet forrang til ansøgninger fra EU-forbund snarere end nationale sammenslutninger.

9. Da klageren ikke var tilfreds med ovennævnte svar, indgav han den 29. september 2011 denne klage.

Undersøgelsens genstand

10. Klageren fremsatte følgende påstande og følgende påstande, som indgik i Ombudsmandens undersøgelse:

Påstande:

(1) EBA har ikke sikret i) geografisk og ii) kønsbalance inden for og blandt interessentkategorierne i BSG, jf. artikel 37, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(2) EBA har ikke sikret en passende balance mellem de kategorier af interessenter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(3) EBA vedtog en ukorrekt definition af de forskellige kategorier af interessenter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Påstande:

(1) EBA bør genoverveje sammensætningen af BSG så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder uden at afvente fornyelsen af dens medlemskab, som vil finde sted i 2013.

(2) EBA bør offentliggøre de udvalgte medlemmers CV'er samt detaljerede oplysninger om udvælgelseskriterierne og udvælgelsesprocessen på sit websted.

Undersøgelsen

11. Den 31. oktober 2011 opfordrede Ombudsmanden EBA til at afgive en udtalelse om ovennævnte påstande og krav.

12. Den 31. januar 2012 fremsendte EBA sin udtalelse til Ombudsmanden, som blev videresendt til klageren med henblik på dennes bemærkninger. Den 1. marts 2012 fremsatte klageren sine bemærkninger.

13. Efter at have undersøgt EBA's udtalelse og klagerens bemærkninger konkluderede Ombudsmanden, at det var nødvendigt at foretage en undersøgelse af EBA's sagsakter vedrørende denne sag. Kontrollen fandt sted den 19. marts 2013. Inspektionsrapporten blev sendt til klageren den 30. maj 2013 med henblik på eventuelle bemærkninger. Klageren fremsatte ingen bemærkninger inden for den fastsatte frist.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

A. Påstand om, at EBA ikke har sikret geografisk balance og kønsbalance inden for og blandt interessentkategorierne i BSG som krævet i artikel 37, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010

Argumenter forelagt Ombudsmanden

14. Klageren anfægter den måde, hvorpå EBA opfyldte kravene i forordningens artikel 37, stk. 3. Den kritiserede navnlig, at: i) ni ud af de ti repræsentanter for banksektoren kom fra førende multinationale banker fra "gamle" medlemsstater (dvs. EU-medlemsstater før udvidelsen i 2004), mens kun én af dem kom fra de "nye" medlemsstater (dvs. de medlemsstater, der tiltrådte EU i eller efter 2004); ii) EBA udvalgte ingen repræsentanter fra de "gamle" medlemsstater i forbrugerkategorien i BSG, iii) ikke færre end otte medlemmer af BSG kom fra Det Forenede Kongerige, som således var overrepræsenteret i BSG; og iv) EBA udvalgte kun 10 kvinder blandt de 30 medlemmer af BSG.

15. EBA anførte i sin udtalelse, at forordningen indeholder bestemmelser om "en passende geografisk balance" og "repræsentation af interessenter i hele Unionen ". Der er således kun et generelt krav om geografisk balance og intet specifikt krav om at sikre geografisk balance inden for de forskellige kategorier af interessenter. Ifølge EBA havde den som krævet i forordningens artikel 37, stk. 2, primært fokuseret på kandidaternes kvaliteter og sikret en afbalanceret repræsentation af ekspertise og erfaring fra forskellige kategorier af interessenter.

16. Med hensyn til sammensætningen af kategorien "industri" forklarede EBA, at de fleste ansøgninger til denne kategori kom fra "gamle" medlemsstater. Dette forhold og beslutningen om at udpege repræsentanter fra grænseoverskridende bankkoncerner med en betydelig tilstedeværelse rundt om i Europa førte til, at der blev udpeget forbrugerrepræsentanter, hovedsagelig fra de "nye" medlemsstater.

17. EBA forklarede, at listen over godkendte interessenter pr. kategori var som følger:

Kategori	Nummer
Industri	10
Arbejdstagerrepræsentanter/fagforeninger	1
Forbrugere	5
Brugere af banktjenester	5
SMV	3
Top-rangerende akademikere	6
I alt	30

18. Med hensyn til det påståede store antal repræsentanter med britisk statsborgerskab påpegede EBA, at der i modsætning til klagerens bemærkninger var fem og ikke otte repræsentanter fra Det Forenede Kongerige, der repræsenterede i) finansielle institutioners, ii) SMV'ers, iii) forbrugeres, iv) brugere af banktjenesters og v) højtstående akademikeres interesser. Det gentog, at ansøgernes personlige kompetencer og antallet af ansøgninger fra hvert land var vigtige faktorer, der blev taget i betragtning. Da de fleste af de modtagne ansøgninger kom fra Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige, besluttede EBA's bestyrelse at begrænse antallet af udpegede medlemmer pr. land. I nogle tilfælde betød ønsket om at sikre en passende repræsentation for en given kategori af interessenter imidlertid, at nationalitetskravet ville komme i anden række. Måltallet for de medlemmer, der repræsenterer SMV'er, blev således fastsat til tre, hvilket var det samme antal ansøgninger, der blev modtaget. Beslutningen om at udpege tre repræsentanter for SMV gik derfor forud for nationalitetskravet, da en af de tre sagsøgere var britisk statsborger.

19. Endelig påpegede EBA med hensyn til kønsudvælgelsen, at kvindelige kandidater udgjorde 21 % af alle modtagne ansøgninger. På trods af denne lave procentdel fastsatte EBA målet for antallet af kvindelige interessenter til 10, dvs. 33 % af BSG's medlemmer.

20. I sine bemærkninger insisterede klageren på, at EBA ikke havde oprettet en BSG, der var ret afbalanceret. Efter dens opfattelse var det hverken nødvendigt eller i overensstemmelse med forordningen at udpege så mange repræsentanter fra grænseoverskridende bankkoncerner fra "det gamle Europa" inden for kategorien "industri".

Ombudsmandens vurdering

21. Det er første gang, at EBA har udpeget en styringsgruppe for banker i henhold til forordningen. Ombudsmanden finder det i denne forbindelse hensigtsmæssigt at fremsætte to indledende bemærkninger. For det første er det ikke Ombudsmandens opgave at erstatte EBA's valg af medlemmer af BSG med sit valg. Ved undersøgelsen af, om der foreligger fejl eller forsømmelser, kontrollerer Ombudsmanden, om EBA ved gennemførelsen af udvælgelsesprocessen har handlet lovligt og i overensstemmelse med principperne om god forvaltningsskik. For det andet er Ombudsmanden bevidst om de vanskeligheder, der er forbundet med at kombinere geografiske kriterier, køns- og interesserepræsentationskriterier med behovet for at sikre, at de valgte medlemmer er kompetente, navnlig i betragtning af, at EBA som anført ovenfor ikke havde nogen tidligere erfaring med at udføre denne opgave. Endelig er Ombudsmanden af den opfattelse, at det var rimeligt, at EBA havde begrænset sin udvælgelse af BSG-medlemmer blandt dem, der havde udtrykt interesse for udnævnelse efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser fra potentielle interessenter. Denne tilgang var i overensstemmelse med forordningens artikel 37, stk. 3, og det deri fastsatte krav om, at "medlemmerne af interessentgruppen for banker udpeges af tilsynsrådet efter forslag fra de relevante interessenter" (se punkt 5 ovenfor).

22. Med den første påstand kritiserede klageren, at EBA i) valgte at udpege 9 ud af de 10 medlemmer af kategorien "industri" fra "gamle" medlemsstater, ii) kun udpegede alle medlemmer af kategorien "forbruger" fra "nye" medlemsstater, iii) udpegede ikke færre end otte medlemmer af BSG fra Det Forenede Kongerige og iv) kun udvalgte 10 kvinder blandt de 30 medlemmer af BSG.

23. EBA forsvarede denne tilgang og understregede navnlig, at kravet om at sikre en geografisk balance skulle gælde for BSG som helhed og ikke med henvisning til hver af de seks kategorier af interessenter, der er fastsat i forordningen. Ombudsmanden vil således først undersøge den metodologiske tilgang, som EBA har fulgt i forbindelse med opfyldelsen af ovennævnte krav, inden han mere detaljeret behandler de argumenter, som klageren har fremført i forbindelse med sammensætningen af de specifikke kategorier i BSG.

Kravet om at sikre en passende geografisk balance og repræsentation i hele Unionen

24. Ombudsmanden bemærker, at forordningen bygger på en erkendelse af, at den nylige finansielle og økonomiske krise har skabt reelle og alvorlige risici for det finansielle systems stabilitet og det indre markeds funktion som sådan. For at sikre den finansielle stabilitet fandt lovgiveren det derfor nødvendigt på et tidligt tidspunkt at identificere tendenser, potentielle risici og sårbarheder som følge af det mikroprudentielle niveau, på tværs af grænser og sektorer. Den oprettede således EBA til at overvåge og vurdere en sådan udvikling på sit kompetenceområde og om nødvendigt regelmæssigt underrette Europa-Parlamentet, Rådet, Europa-Kommissionen og de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder. For at give EBA mulighed for at høre interesserede parter om reguleringsmæssige eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og henstillinger blev der i forordningen fastsat bestemmelser om oprettelse af en BSG bestående af seks hovedkategorier, der skal anvendes til sådanne formål. Det er således klart i Ombudsmandens øjne, at EU-lovgiveren nærmede sig behovet for at oprette EBA og BSG med henblik på at forbedre det indre markeds funktion og sikre de finansielle markeders integritet, gennemsigtighed, effektivitet og ordnede funktion.

25. I henhold til forordningen skal EBA "i videst muligt omfang sikre en passende geografisk og kønsmæssig balance og repræsentation af interessenter i hele Unionen". Ombudsmanden er enig med EBA i, at den skal sikre en passende geografisk balance i den overordnede sammensætning af BSG. Ombudsmanden kan imidlertid ikke acceptere, at EBA, forudsat at der er en samlet balance, frit kan se bort fra den geografiske balance i sammensætningen af de forskellige kategorier, der udgør BSG. Efter Ombudsmandens opfattelse ville formålet med kravet om en passende geografisk balance blive tilsidesat, medmindre det også så vidt muligt fandt anvendelse inden for hver af de forskellige kategorier af sektoren for finansielle tjenesteydelser, der udgør BSG ("branchedeltagere", "medarbejdere/fagforeningsrepræsentanter", "forbrugere", "brugere", "SMV'er" og "toprangerende akademikere"). Med hensyn til betydningen af udtrykket "passende geografisk balance" bemærker Ombudsmanden, at forordningen ikke kræver, at der skal være et medlem fra hver medlemsstat, selv om dette ville have været matematisk muligt. Ombudsmanden forstår derfor udtrykket "passende geografisk balance" således, at det ikke kun henviser til antallet af forskellige medlemsstater, der er repræsenteret, men også til almindeligt anvendte kategoriseringer som f.eks. "EU-12", "EU-15" og "udvidelseslandene 2005-7". Det er i lyset af denne betragtning, at klagerens argumenter i hans første påstande undersøges nedenfor.

Med hensyn til sammensætningen af kategorien "industri".

26. For så vidt angår sammensætningen af kategorien "industri" finder Ombudsmanden, at det forhold, at ni ud af de ti medlemmer kom fra "gamle" medlemsstater, rejser alvorlige spørgsmål. I sin udtalelse syntes EBA at antyde, at branchens ekspertise og erfaring inden for finansielle tjenesteydelser hovedsagelig kunne findes i de "gamle" medlemsstater. Efter Ombudsmandens opfattelse er der intet, der kan bekræfte en sådan antagelse. Selv om det kan hævdes, at de finansielle markeder kan være vigtigere i visse medlemsstater med hensyn til omsætning og involverede personer end i andre medlemsstater, betyder det ikke, at BSG's branchekategori hovedsagelig bør bestå af medlemmer fra disse medlemsstater. EBA henviste også til sin beslutning om at udpege repræsentanter til denne kategori, hovedsagelig fra "grænseoverskridende bankkoncerner med betydelig tilstedeværelse rundt om i Europa". Selv om denne beslutning ikke er urimelig som sådan, forklarer den ikke, hvorfor repræsentanterne for disse grupper (som i sagens natur dækker mere end én medlemsstat) næsten udelukkende blev valgt blandt statsborgere i visse medlemsstater frem for andre. Ombudsmanden finder det nyttigt at tilføje, at det kriterium, som EBA har vedtaget, ikke er nævnt i forordningen og derfor ikke bør have forrang for, hvad der er anført i de relevante bestemmelser.

27. I den forbindelse finder Ombudsmanden det vigtigt at tilføje, at det i betragtning af, at der findes et indre marked for finansielle tjenesteydelser, er afgørende, at enhver rådgivende interessentgruppe, der oprettes for at afspejle interesserne hos forskellige segmenter af sektoren for finansielle tjenesteydelser, så vidt muligt er en reel repræsentation af sektorens faktiske geografiske spredning, der i princippet omfatter så mange EU-lande som muligt.

28. EBA anførte også, at selv om 9 ud af 10 af de udpegede repræsentanter for industrien faktisk kom fra "gamle" medlemsstater, skyldtes det også, at de fleste ansøgninger til denne kategori kom fra disse medlemsstater. Ombudsmanden er enig i, at antallet af ansøgninger fra hvert land og for hver af de planlagte kategorier i princippet nødvendigvis påvirker den samlede udvælgelsesproces. Ombudsmanden finder det imidlertid også indlysende, at udvælgelsen af medlemmer til BSG skal foretages på grundlag af de kriterier, der er fastsat i forordningen, som ikke omfatter et kriterium vedrørende antallet af modtagne ansøgninger. Under alle omstændigheder bemærker Ombudsmanden, at EBA ikke hævdede, at de ansøgninger, der blev modtaget fra kandidater fra "gamle" og "nye" medlemsstater, svarede til et forhold på 9 til 1, eller at det ikke var muligt at udpege mere end ét medlem af industrigruppen fra en "ny" medlemsstat.

29. Ombudsmanden finder derfor, at EBA i mangel af en overbevisende forklaring ved at beslutte at udpege 9 ud af de 10 medlemmer af kategorien "industri" ved at vælge repræsentanter fra "gamle" medlemsstater ikke opfyldte kravet om "i videst muligt omfang" at sikre "en passende geografisk balance og repræsentation af interessenter i hele Unionen". Den har således begået et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden vil således nedenfor fremsætte en kritisk bemærkning.

For så vidt angår sammensætningen af forbrugerkategorien

30. Med hensyn til sammensætningen af kategorien "forbrugere" mener Ombudsmanden, at EBA's beslutning om at vælge alle 5 medlemmer af denne kategori blandt ansøgere fra "nye" medlemsstater som et middel til at opveje dens beslutning om at udpege 9 ud af de 10 medlemmer af kategorien "industri" blandt ansøgere fra "gamle" medlemsstater er lige så mangelfuld. Som nævnt ovenfor er forordningen baseret på behovet for at forbedre funktionen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser, herunder navnlig et sundt, effektivt og konsekvent regulerings- og tilsynsniveau. Som allerede anført ovenfor risikerer dette mål at blive undermineret, hvis valget af personer for en given kategori er dikteret af det opfattede behov for at afhjælpe en geografisk ubalance, der er skabt i en anden kategori. I endnu højere grad end med hensyn til kategorien "industri" var EBA's tilgang til udvælgelsen af medlemmerne af kategorien "forbrugere" styret af, hvad der synes at være en klar geografisk opdeling, i stedet for at forsøge at opnå en afbalanceret geografisk repræsentation i hele Unionen.

31. Som klageren med rette påpegede, betød EBA's afgørelse vedrørende sammensætningen af kategorien "forbrugere", at interesserne hos forbrugere fra "gamle" medlemsstater (dvs. 15 medlemsstater) reelt ikke var tilstrækkeligt repræsenteret, hvilket som forklaret ovenfor ikke synes at være i overensstemmelse med forordningens krav om, at EBA "i videst muligt omfang bør sikre en passende geografisk balance og repræsentation af interessenter i hele Unionen".

32. Det er således Ombudsmandens opfattelse, at EBA, også med hensyn til sammensætningen af kategorien "forbrugere", ikke opfyldte kravet om at sikre "i det omfang, det er muligt", "en passende geografisk balance og repræsentation af interessenter i hele Unionen". I den forbindelse begik EBA et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden vil således nedenfor fremsætte en kritisk bemærkning.

Antallet af britiske repræsentanter

33. Med hensyn til antallet af repræsentanter for britisk statsborgerskab præciserede EBA under undersøgelsen, at fem og ikke otte af medlemmerne af BSG kom fra Det Forenede Kongerige. Klageren bestred ikke denne udtalelse i sine bemærkninger og fremsatte heller ikke yderligere bemærkninger i denne henseende. EBA understregede også, at det vigtigste kriterium, der blev anvendt, var "personlig kompetence", og at de relevante udnævnelser afspejlede, at de fleste af de modtagne ansøgninger kom fra Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige. Som nævnt ovenfor anerkender Ombudsmanden, at udvælgelsesprocessen påvirkes af kvaliteten og i et vist omfang også af antallet af ansøgninger fra ansøgere fra en given medlemsstat. Når det er sagt, er det umiddelbart temmelig vanskeligt at forstå, hvorfor fem ud af de 30 medlemmer af styringsgruppen, der skulle udvælges blandt kandidater fra de 27 medlemsstater (på det tidspunkt, hvor udvælgelsesprocessen fandt sted), blev valgt fra en enkelt medlemsstat. Det betød faktisk, at de resterende 25 pladser skulle fordeles blandt ansøgere fra de 26 andre medlemsstater. I den forbindelse bemærker Ombudsmanden, at EBA i første omgang synes at have fastsat en maksimumsgrænse på fire for antallet af medlemmer, der kommer fra hver af de tre medlemsstater med den stærkeste tilstedeværelse og involvering på markederne for finansielle tjenesteydelser (dvs. Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige). EBA forklarede, at den udpegede et yderligere medlem fra Det Forenede Kongerige, fordi den efter at have fastsat antallet af repræsentanter for SMV'er til tre besluttede at udpege alle tre ansøgere til denne kategori, herunder en yderligere ansøger fra Det Forenede Kongerige. Ombudsmanden bemærker, at klageren ikke har kritiseret EBA's ovennævnte forklaring, og at denne forklaring heller ikke synes at være åbenbart uforenelig med kravet om "passende geografisk balance". Under disse omstændigheder finder Ombudsmanden ikke, at der foreligger fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af den foreliggende sag. Når det er sagt, finder Ombudsmanden det nyttigt at minde EBA om, at det vil være tilrådeligt at handle i fremtiden for at undgå risikoen for, at en eller flere medlemsstater synes at være overrepræsenteret. Ombudsmanden vil fremsætte en yderligere bemærkning i denne henseende nedenfor.

For så vidt angår kvinders repræsentation

34. Hvad endelig angår klagerens argument om, at kun 10 ud af de 30 udpegede repræsentanter var kvinder, noterer Ombudsmanden sig EBA's forklaring om, at ansøgninger fra kvinder kun udgjorde 21 % af alle modtagne ansøgninger. På grundlag af kompetencekriteriet og i forsøget på at opfylde kravet om så vidt muligt at sikre en passende kønsbalance besluttede EBA endelig at udpege 10 kvinder, dvs. 33 % af det samlede antal repræsentanter for BSG. Ombudsmanden anerkender således EBA's bestræbelser på at modvirke den meget lave andel af ansøgninger fra kvinder ved at udpege en større andel af kvindelige medlemmer. Under disse omstændigheder finder hun ikke, at der foreligger fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af den foreliggende sag. Når det er sagt, vil Ombudsmanden i betragtning af, at den største hindring for, at EBA kan opnå den nødvendige passende kønsbalance, synes at have været den lave andel af ansøgninger fra kvinder, opfordre EBA til, når det drejer sig om fremtidige indkaldelser af interessetilkendegivelser fra potentielle interessenter, at forsøge at sikre den bredest mulige offentlighed, således at alle mulige segmenter af den finansielle sektor ("industrien", "brugere", "forbrugere", "medarbejderrepræsentanter" og "akademikere") er opmærksomme på oprettelsen af en generel gruppe for banker og banker. En sådan bredere offentliggørelse bør fremme en bedre kønsbalance i ansøgningerne og dermed gøre det lettere at opnå en ligelig kønsfordeling ved udnævnelser. EBA kan navnlig ønske at undersøge muligheden for at offentliggøre en sådan indkaldelse af interessetilkendegivelser, ikke kun på sit eget websted, men også i den specialiserede finansielle presse, og generelt anvende enhver anden kommunikationskanal, der kan øge kvindelige kandidaters bevidsthed om og interesse i at ansøge om at blive medlemmer af BSG. Ombudsmanden vil fremsætte en yderligere bemærkning i denne henseende nedenfor.

B. Påstand om, at EBA ikke har sikret en passende balance mellem de kategorier af interessenter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Argumenter forelagt Ombudsmanden

35. Klageren hævdede, at EBA ikke sikrede en passende balance mellem de kategorier af interessenter, der er fastsat i forordningen. Klageren fremførte navnlig følgende tre hovedargumenter til støtte for sin anden påstand: For det første var ti ud af de i alt tredive medlemmer af BSG fagfolk på højt niveau, der var ansat og betalt direkte af banksektoren. For det andet blev der blandt de fjorten pladser, der var tildelt kategorierne "brugere", "forbrugere", "SMV'er" og "ansatte", kun tildelt én plads til arbejdstagerrepræsentanter, som derfor var underrepræsenterede. For det tredje var en af de tre udvalgte repræsentanter for SMV'er ledende juridisk rådgiver for og kom fra en af de største europæiske sammenslutninger ("BUSINESSEUROPE"), som ud over SMV'er også repræsenterede alle de store banksammenslutningers interesser. Denne repræsentant kan derfor også betragtes som en "industrirepræsentant".

36. Med hensyn til klagerens første argument forklarede EBA, at den ved at udvælge 10 ud af de 30 medlemmer af BSG blandt fagfolk på højt niveau, der er ansat og betalt direkte af banksektoren, fuldt ud overholdt forordningen, som netop fastsætter, at 10 af BSG's medlemmer skal repræsentere finansielle institutioner. Med hensyn til spørgsmålet om at begrænse antallet af repræsentanter for fagforeninger/arbejdstagere til kun én, erkendte EBA, at dens bestyrelse under udvælgelsesprocessen besluttede at øge antallet af repræsentanter for kategorien "forbruger" til fire "til fagforeningernes omkostninger". EBA anerkendte imidlertid i sin udtalelse, at selv om det eneste medlem i kategorien "fagforenings-/arbejdstagerrepræsentanter" kom fra klageren, et organ, der repræsenterer fagforeningers og arbejdstageres interesser over hele verden, gav en begrænsning af antallet af arbejdstager-/fagforeningsrepræsentanter faktisk anledning til berettiget bekymring, og at den havde til hensigt alvorligt at genoverveje dette spørgsmål, når medlemskabet af styringsgruppen for grundlæggende rettigheder ville blive fornyet. Endelig forklarede EBA med hensyn til repræsentationen af SMV'er, at den kun havde modtaget fire ansøgninger, hvoraf den ene blev betragtet som "upassende". Efter at have fastsat måltallet for SMV'ernes repræsentanter i BSG til tre udvalgte den alle tre ansøgninger.

37. I sin bemærkning satte klageren spørgsmålstegn ved det grundlag, hvorpå EBA besluttede at øge antallet af repræsentanter for kategorien "forbruger" på bekostning af antallet af "arbejdstagerrepræsentanter/fagforeninger". Klageren spurgte ligeledes om årsagerne til, at EBA også besluttede at øge antallet af akademikere fra fem til seks, da andre kategorier af interessenter var underrepræsenteret. Den konkluderede, at EBA ikke gav en tilfredsstillende forklaring på sine udvælgelseskriterier.

Ombudsmandens vurdering

38. Ombudsmanden minder om, at BSG " i henhold til forordningens artikel 37, stk. 2, består af 30 medlemmer, ligeligt fordelt på kredit- og investeringsinstitutter, der opererer i Unionen, deres arbejdstagerrepræsentanter samt forbrugere, brugere af banktjenester og repræsentanter for SMV'er. Mindst fem af dens medlemmer skal være uafhængige højtstående akademikere. Ti af medlemmerne repræsenterer finansieringsinstitutter, hvoraf tre repræsenterer andelskasser og sparekasser. Det følger heraf, at 10 ud af de 30 pladser i gruppen udtrykkeligt er tildelt finansielle institutioner, og at mindst 5 pladser bør reserveres til højtstående akademikere. Det betyder, at de resterende 15 pladser i princippet bør fordeles i "afbalancerede forhold"til de resterende fire kategorier af interessenter, hvilket potentielt giver mulighed for mindst tre pladser for hver af kategorierne "brugere", "forbrugere", "medarbejderrepræsentanter/fagforeninger" og "SMV'er". Ved gennemførelsen af udvælgelsesprocessen skal EBA også overholde forordningens artikel 37, stk. 3, som kræver, at sammensætningen af styringsgruppen for banker, ud over at sikre en geografisk og kønsmæssig balance, så vidt muligt også bør afspejle en passende "repræsentation af interessenter i hele Unionen" .

39. Det følger af ovenstående, at EBA ved at udvælge ti ud af det samlede antal på tredive medlemmer af BSG blandt de fagfolk, der var ansat og betalt af banksektoren, i modsætning til, hvad klageren hævdede, ikke fraveg kravene i forordningens artikel 37, stk. 2, idet sidstnævnte fastsatte antallet af repræsentanter for sektoren præcist til ti medlemmer.

40. Det samme kan imidlertid ikke siges om EBA's beslutning om kun at udpege én medarbejderrepræsentant, når der som nævnt ovenfor i princippet var mulighed for at udpege mindst tre repræsentanter for denne kategori. Selv om forordningen ikke fastsætter antallet af medlemmer, der skal udpeges til denne kategori, og EBA derfor har skønsbeføjelse med hensyn til, hvor mange medlemmer der skal udpeges, rejser beslutningen om at begrænse dette antal til et enkelt alvorligt spørgsmål. Selv om forordningen ikke indeholder specifikke numre for disse kategorier, tyder det forhold, at de nævnes uden nogen sondring, på, at lovgiveren fandt det hensigtsmæssigt, at disse kategorier i princippet bør omfatte et tilsvarende antal medlemmer. Desuden er der intet i de relevante bestemmelser i forordningen, der tyder på, at der ud over de ti repræsentanter for industrien og de fem højest placerede akademikere for nogen af de fire resterende kategorier af interessenter bør gives fortrinsret til europæiske eller store sammenslutninger eller sammenslutninger, hvilket potentielt begrænser repræsentationsniveauet for disse kategorier til kun ét medlem. I betragtning af den finansielle tjenesteydelsessektors størrelse og betydning for den europæiske økonomi kan et sådant resultat være i strid med forordningens krav om at sikre en afbalanceret repræsentation af alle berørte interessenter.

41. I den forbindelse noterer Ombudsmanden sig, at EBA efter indledningen af denne undersøgelse selv anerkendte i sin udtalelse, at det at have kun én medarbejderrepræsentant udpeget til BSG giver anledning til "begrundede betænkeligheder". Ombudsmanden finder derfor, at EBA's beslutning om kun at udpege én medarbejderrepræsentant til BSG ikke levede op til kravet i forordningens artikel 37, stk. 2, om så vidt muligt at sikre en afbalanceret repræsentation af interessenter i hele Unionen og dermed gav anledning til et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden vil således nedenfor fremsætte en kritisk bemærkning.

42. Med hensyn til antallet af medlemmer i kategorien "akademikere" påpeger Ombudsmanden, at det i artikel 37, stk. 2, hedder, at "mindst fem af dens medlemmer skal være uafhængige højtstående akademikere". Forordningen giver således klart EBA mulighed for at udpege mere end fem repræsentanter i denne kategori, hvis det skønnes nødvendigt. Klageren forklarede ikke, hvorfor det forhold, at EBA i den foreliggende sag besluttede at udpege en højere akademisk kandidat end det fastsatte minimum på fem, var i strid med forordningen. Der kan således ikke konstateres fejl eller forsømmelser i denne henseende.

43. Med hensyn til repræsentationen af SMV'er hævdede klageren, at en af de repræsentanter, der var valgt til denne kategori, arbejdede for en stor organisation ("BUSINESSEUROPE"), som ikke kun repræsenterede SMV'ernes interesser, men også banksammenslutningernes interesser. EBA forklarede, at den havde truffet denne afgørelse med den begrundelse, at måltallet for repræsentanter for SMV’er var fastsat til tre, og at der kun var modtaget tre gyldige ansøgninger for denne kategori. EBA fandt derfor, at den var berettiget til at udpege alle tre ansøgere som repræsentanter for SMV'er.

44. Ombudsmanden bemærker, at "BUSINESSEUROPE" beskriver sig selv som en organisation, hvis medlemmer er "41 centrale industri- og arbejdsgiversammenslutninger fra 35 lande, der arbejder sammen om at opnå vækst og konkurrenceevne i Europa. BUSINESSEUROPE repræsenterer små, mellemstore og store virksomheder [6]. Klageren har ikke hævdet, at det forhold, at en af de tre repræsentanter for SMV'er tilhører en organisation, der også repræsenterer banksammenslutninger, ville forringe denne repræsentants evne til at repræsentere SMV'ernes interesser korrekt i BSG. Situationen kunne naturligvis have været anderledes, hvis EBA havde modtaget mere end tre gyldige ansøgninger for kategorien SMV'er. I så fald ville man forvente, at der i princippet kun ville blive givet forrang til repræsentanter for SMV'er, da arbejdsgiverne og deres sammenslutninger allerede er tilstrækkeligt repræsenteret af de ti medlemmer af kategorien "industri". Da der imidlertid kun var tre gyldige ansøgninger for de tre pladser, der var reserveret til kategorien SMV'er, er Ombudsmanden af den opfattelse, at det ikke er muligt at konkludere, at EBA ved at handle, som den gjorde, overskred sin skønsbeføjelse. Ombudsmanden finder således ingen tilfælde af fejl eller forsømmelser i denne sag.

C. Påstand om, at EBA har vedtaget en ukorrekt definition af de forskellige kategorier af interessenter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1093/2010

Argumenter forelagt Ombudsmanden

45. Klageren hævdede, at EBA vedtog en ukorrekt definition af de forskellige kategorier af interessenter, der er fastsat i forordningen. I den forbindelse fremførte klageren to hovedargumenter. For det første anførte den med hensyn til kategorien "forbrugere", at et af de fem udvalgte medlemmer faktisk var en akademiker, mens et andet arbejdede for en tænketank ("Re-Define"). Ingen af disse to repræsentanter kan således siges at repræsentere forbrugernes interesser. Desuden kom de resterende tre repræsentanter alle fra meget små forbrugerorganisationer fra de "nye" medlemsstater, som mangler ekspertise og ressourcer hos de større og mere etablerede forbrugerorganisationer i de "gamle" medlemsstater.

46. For det andet med hensyn til kategorien "brugere" var de fem repræsentanter, der blev udvalgt til denne kategori, faktisk "udbydere" og ikke "brugere" af banktjenester, som repræsenterede indflydelsesrige organisationer (dvs. større kreditvurderingsbureauer og revisionsfirmaer), der leverede tjenesteydelser til banksektoren. Ifølge klageren henviser udtrykket "brugere" til begrebet forbrugere af finansielle tjenesteydelser.

47. I sit svar gjorde EBA gældende, at ansøgerne i deres ansøgning frit kunne angive deres interesse for mere end én af de seks kategorier af interessenter, og at det var op til EBA i hvert enkelt tilfælde at beslutte, i hvilken kategori hver enkelt ansøgning skulle inddeles. Med hensyn til den akademiske forbrugerrepræsentant forklarede EBA, at han også var medlem af Financial Services User Group (FSUG)[7], som også arbejdede med spørgsmål vedrørende forbrugerbeskyttelse og prisgennemsigtighed. Ifølge EBA havde den pågældende person betydelig erfaring med repræsentation, udarbejdelse af udtalelser og anbefalinger om initiativer, der berører "brugere" af finansielle tjenesteydelser, og at han også tidligere havde været medlem af forummet af brugereksperter inden for finansielle tjenesteydelser ("FIN-USE"), der identificerede centrale spørgsmål, der berørte brugere af finansielle tjenesteydelser. Han blev også tidligere udpeget til at repræsentere de finansielle brugeres interesser i det tidligere rådgivende CEBS-panel [8]. I betragtning af hans værdifulde bidrag i det tidligere arbejde udført af CEBS blev han positivt overvejet af EBA og blev således udnævnt til medlem af kategorien "forbrugere".

48. Med hensyn til det medlem, der repræsenterede tænketanken "Re-define", forklarede EBA, at sidstnævnte er en uafhængig international nonprofitorganisation, som for nylig havde undertegnet en fireårig rammeaftale med Europa-Parlamentet om at rådgive ECON-udvalget om spørgsmål vedrørende regulering af finansielle tjenesteydelser og økonomisk politik, og at nævnte repræsentant i vid udstrækning havde offentliggjort artikler og forslag om forbrugerrelaterede spørgsmål.

49. Med hensyn til definitionen af begrebet "brugere" fremførte EBA, at eftersom der ikke findes nogen definition af "brugere" i forordningen, besluttede den at anlægge en bred fortolkning af dette udtryk for at få en sammenhængende og afbalanceret samlet repræsentation i BSG. Begrebet "brugere" blev således fortolket således, at det omfatter alle mulige enheder, bortset fra repræsentanter for branchen, der gør det muligt for slutbrugerne at træffe deres beslutning om finansielle tjenester/banktjenester. Den forklarede endvidere, at der kun var modtaget femten ansøgninger i denne kategori, og at kun syv af dem klart viste, at brugerne af banktjenester repræsenterede deres interesser.

50. Klageren bemærkede, at forordningen indeholdt en definition af begrebet "brugere", som EBA ikke burde have fraveget. I betragtning 48 hedder det klart, at "andre detailbrugere af banktjenester bør præsenteres i gruppen ud over "forbrugere". Enhver organisation, der leverer tjenester mod vederlag til banker, burde således have været omfattet af kategorien industri. Den brede måde, hvorpå EBA fortolkede udtrykket "brugere", gjorde det således muligt at udpege flere medlemmer til BSG, der var en del af branchen. Som følge heraf var BSG domineret af industrien og dens leverandører.

Ombudsmandens vurdering

51. Det forhold, at et af de udvalgte medlemmer i kategorien "forbrugere" faktisk var en akademiker, og at et andet medlem arbejdede for en tænketank, indebærer ikke nødvendigvis, som klageren synes at antyde, at disse to medlemmer ikke havde nogen ekspertise eller forbindelse til forbrugerbevægelsen. At være akademiker eller arbejde for en tænketank indebærer ikke i sig selv, at nogen ikke er i stand til at repræsentere forbrugerne eller stå for deres rettigheder. Ombudsmanden finder det imidlertid vigtigt at understrege, at den blotte omstændighed, at et valgt medlem ligesom ethvert andet medlem af BSG også er forbruger af finansielle tjenesteydelser, ikke kan tjene som en tilstrækkelig og gyldig begrundelse for at udpege dette medlem i kategorien "forbrugere". Ellers kunne EBA, som klageren hævdede, misbruge udvælgelsesprocessen ved at udpege repræsentanter for branchen i kategorien "forbrugere" (eller med henblik herpå for en af de andre fem kategorier) alene med den begrundelse, at sidstnævnte i deres egen egenskab også er forbrugere af finansielle tjenesteydelser. Ombudsmanden mener derfor, at det, der skal undersøges i hvert enkelt tilfælde, er, om et udvalgt medlem rent faktisk er i stand til at fungere som en objektiv og dedikeret forbrugerrepræsentant.

52. I den forbindelse mener Ombudsmanden, at der i princippet bør være en stærk formodning om, at kandidater, der repræsenterer forbrugerorganisationer og/eller klare forbrugerinteresser, er mere egnede til at blive udnævnt til kategorien "forbruger" end dem, hvis vigtigste ekspertise og/eller erhvervserfaring vedrører andre områder. I den foreliggende sag forklarede EBA på overbevisende måde grundene til, at den i den foreliggende sag fandt, at de to omhandlede medlemmer (en akademisk person og en repræsentant for en tænketank) i betragtning af deres erhvervserfaring på dette område blev anset for at have den nødvendige evne og erfaring til at repræsentere forbrugernes interesser. Klageren fremlagde ingen konkrete argumenter for, at disse to personer ikke kunne repræsentere interesserne hos forbrugerne af finansielle tjenesteydelser, eller at de var eller kunne blive påvirket af andre modstridende interesser. Ombudsmanden konstaterer således ingen fejl eller forsømmelser i denne henseende. Når det er sagt, mener Ombudsmanden, at det vil lette og yderligere forbedre hele udvælgelsesprocessen, hvis EBA i fremtiden kræver, at ansøgere til den generelle studiegruppe helst kun angiver en af de seks kategorier, som de gerne vil komme i betragtning til. På denne måde kunne ansøgningerne bedre passe til den pågældende kategori og dermed yderligere reducere det sandsynlige omfang af de udfordringer, som EBA kunne stå over for, ved at udpege kandidater, hvis vigtigste kvalifikationer måske ikke er kvalifikationerne i den pågældende kategori. Ombudsmanden vil fremsætte en yderligere bemærkning i denne henseende nedenfor.

53. Med hensyn til definitionen af udtrykket "brugere af banktjenester" bemærker Ombudsmanden, at tre af de fem medlemmer, der blev udnævnt til denne kategori, repræsenterede henholdsvis tre store revisions- og revisionsfirmaer, et medlem repræsenterede Federation of European Accountants og det femte medlem, et af de førende internationale kreditvurderingsbureauer. I den forbindelse bemærker Ombudsmanden, at selv om forordningens artikel 37 ikke indeholder en definition af begrebet "brugere", fremgår det af betragtning 48 i forordningen, at BSG skal bestå af "EU-kredit-og investeringsinstitutter, der repræsenterer de forskellige modeller og størrelser af finansielle institutioner og virksomheder, herunder, hvor det er relevant, institutionelle investorer og andre finansielle institutioner, der selv anvender finansielle tjenesteydelser; små og mellemstore virksomheder (SMV'er) fagforeninger akademikere forbrugere og andre detailbrugere af banktjenester". Finansielle institutioner, der anvender finansielle tjenesteydelser, skal således medtages i kategorien "industri". Det er endvidere klart, at de "brugere", som forordningen henviser til som en særskilt kategori, skal være detailbrugere af finansielle tjenesteydelser/banktjenester. Da forbrugere, der er "endelige" eller "endelige" brugere af banktjenester, nævnes i forordningen som en særskilt kategori, kan det hævdes, at udtrykket "brugere" omfatter de detailbrugere, der befinder sig mellem udbydere af finansielle tjenesteydelser og banktjenester og forbrugere.

54. Uanset hvad den præcise definition af detailbrugere af banktjenester bør være med henblik på anvendelsen af forordningen, mener Ombudsmanden imidlertid i lyset af betragtning 48, at den tilgang, som EBA har fulgt i den foreliggende sag, og som består i at udpege repræsentanter for enheder, som tydeligvis ikke var detailbrugere af de tjenester, der leveres af finans-/banksektoren, men snarere leverandører af tjenester til sidstnævnte (regnskabs- og revisionsfirmaer, kreditvurderingsbureauer), til kategorien "brugere", ikke kan anses for at være i overensstemmelse med forordningen. Der er heller ikke noget i forordningens ordlyd, der kan støtte EBA's tilgang med at medtage enheder i denne kategori, der blot sætter forbrugerne i stand til at træffe deres beslutninger om finansielle tjenesteydelser/banktjenester. En sådan tilgang kan teoretisk omfatte en bred vifte af erhverv, der ikke kun omfatter revisorer og kreditvurderingsbureauer, men også advokater, finansielle konsulenter, medie- og presserepræsentanter, sammenlignende websteder og generelt ethvert erhverv eller enhver enhed, der direkte eller indirekte muliggør eller påvirker forbrugernes beslutninger om finansielle og bankmæssige spørgsmål. Selv om udtrykket "brugere" kan omfatte enheder, som på grund af deres specialiserede viden om og erfaring med finans- og banksektorens funktion og mekanik kan yde et positivt bidrag til BSG, er det ikke acceptabelt, at overskudsgivende leverandører af lønnede tjenesteydelser til finans- og banksektoren medtages i denne kategori. Sådanne enheder vil sandsynligvis blive opfattet som repræsenterende kommercielle interesser snarere end den bredere kategori af "brugere". Hvis EU-lovgiveren rent faktisk havde haft til hensigt at medtage repræsentanter for sådanne erhverv i BSG, ville forordningen efter Ombudsmandens opfattelse have anvendt et andet udtryk end "brugere af banktjenester". EBA har således begået et tilfælde af fejl eller forsømmelser ved ikke at udelukke ansøgninger fra enheder, der klart leverer tjenester mod vederlag til den finansielle sektor, og ikke brugere af sidstnævntes tjenester, fra kategorien "brugere". Ombudsmanden vil således nedenfor fremsætte en kritisk bemærkning.

D. Klagerens påstande

Klagerens påstande

55. Klageren hævdede, at i) EBA bør genoverveje sammensætningen af BSG så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder uden at vente på fornyelsen af sit medlemskab i 2013. Den hævdede også, at ii) EBA på sit websted bør offentliggøre de udvalgte medlemmers CV'er samt detaljerede oplysninger om de udvælgelseskriterier og den udvælgelsesproces, hvorved hver kandidat blev udvalgt.

56. EBA bemærkede i sin udtalelse, at udvælgelsesprocessen var blevet gennemført i god tro og efter bedste evne. Enhver sandsynlig genovervejelse af sammensætningen af styringsgruppen for banker ville være en meget tidskrævende øvelse og påvirke de forventede interessenters bidrag til EBA's planlagte mål for 2012. EBA ville imidlertid være mere end villig til at imødekomme Ombudsmandens forslag og henstillinger med hensyn til den næste genudnævnelse af medlemmerne af styringsgruppen for banker i 2013.

57. EBA bekræftede også, at den allerede har offentliggjort CV'erne for de udvalgte medlemmer af BSG, og at de er tilgængelige online på dens websted. Med hensyn til udvælgelseskriterierne anførte EBA, at den baserede sig på de krav, der er fastsat i forordningens artikel 37 og de tilhørende betragtninger. Den forklarede også, at generelle og kategorispecifikke kriterier blev vedtaget på et møde i EBA's bestyrelse i februar 2011 og efterfølgende anvendt til udarbejdelsen af en foreslået liste over interessenter, som blev forelagt på mødet i EBA's tilsynsråd i marts 2011.

Ombudsmandens vurdering

58. Ombudsmanden er af den opfattelse, at en genovervejelse af sammensætningen af den interessentgruppe, der blev nedsat i begyndelsen af 2011, ikke vil være nyttig på nuværende tidspunkt, da medlemmernes mandatperiode snart udløber, og en ny udvælgelsesproces for medlemmerne af styringsgruppen for grundlæggende rettigheder under alle omstændigheder vil skulle finde sted inden udgangen af dette år. Det første anbringende kan derfor ikke tages til følge. I denne forbindelse glæder Ombudsmanden sig over EBA's tilsagn om at imødekomme eventuelle forslag og henstillinger, som Ombudsmanden måtte fremsætte i forbindelse med denne undersøgelse med henblik på udnævnelsen af medlemmerne af den næste BSG.

59. Med hensyn til klagerens påstand om, at BSG-medlemmernes CV'er bør offentliggøres på EBA's websted, bemærker Ombudsmanden, at denne påstand allerede er blevet imødekommet af EBA, og at alle CV'er for medlemmerne af BSG nu er blevet offentliggjort på EBA's websted. Med hensyn til den yderligere påstand om, at EBA også offentliggør detaljerede oplysninger om de anvendte udvælgelseskriterier og den proces, hvorved hver kandidat blev udvalgt, bemærker Ombudsmanden, at EBA den 18. marts 2011 udsendte en pressemeddelelse med oplysninger om navnene på de nyudnævnte medlemmer af BSG, de institutioner, som hver enkelt af dem repræsenterede, deres nationalitet og den kategori, som de var blevet udvalgt til. Desuden har EBA vedtaget særlige regler om aktindsigt, der gennemfører forordningens artikel 72 [9], og som giver tredjeparter mulighed for at anmode om aktindsigt i dokumenter, herunder dokumenter vedrørende udvælgelsesprocessen, som kan gøres offentligt tilgængelige [10] Det ser ud til, at klageren ikke har gjort brug af denne mulighed. Under disse omstændigheder er Ombudsmanden ikke overbevist om, at EBA vil være forpligtet til at offentliggøre detaljerede oplysninger om de anvendte udvælgelseskriterier og den proces, hvorved hver kandidat blev udvalgt, som klageren har anmodet om. Når det er sagt, vil det efter Ombudsmandens opfattelse yderligere forbedre den overordnede gennemsigtighed i udvælgelsesprocessen og også styrke borgernes tillid til EBA's generelle overholdelse af forordningens artikel 37, hvis EBA, når medlemmerne af styringsgruppen for banker er blevet udpeget, offentliggør meningsfulde oplysninger, der kan vise, hvordan EBA i lyset af de forskellige modtagne ansøgninger opfyldte kravet om at sikre en afbalanceret repræsentation af alle de forskellige kategorier af berørte interessenter, og hvordan den i den forbindelse også så vidt muligt sikrer en passende geografisk og kønsmæssig balance og repræsentation af interessenter i hele Unionen. Ombudsmanden vil således fremsætte en yderligere bemærkning nedenfor.

E. Konklusioner

60. Som Ombudsmandens ovennævnte resultater viste, var EBA's udvælgelsesproces for sammensætningen af de forskellige kategorier af BSG behæftet med en række mangler med hensyn til sammensætningen af kategorierne "industri", "forbrugere", "medarbejderrepræsentanter" og "brugere", hvilket igen gav anledning til et tilsvarende antal tilfælde af fejl eller forsømmelser.

61. Ombudsmanden afslutter således på grundlag af sin undersøgelse af denne klage sagen med følgende kritiske bemærkninger:

1. Ved kun at anvende kravet i forordningens artikel 37, stk. 3, om så vidt muligt at sikre "en passende geografisk og kønsmæssig balance og repræsentation af interessenter i hele Unionen" for så vidt angår sammensætningen af BSG som helhed og ikke også inden for hver medlemskategori har EBA begået et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

2. Ved kun at udpege én medarbejderrepræsentant til BSG opfyldte EBA ikke kravet i forordningens artikel 37, stk. 2, om så vidt muligt at sikre en afbalanceret repræsentation af interessenter i hele Unionen og begik således et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

3. Ved i kategorien "brugere" at medtage ansøgninger fra repræsentanter for enheder, som tydeligvis ikke er detailbrugere af de tjenester, der leveres af finans-/banksektoren, men snarere udbydere af tjenester mod vederlag til sidstnævnte, begik EBA endnu et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Der er ikke konstateret fejl eller forsømmelser med hensyn til de øvrige aspekter af klagerens påstande og påstande.

Klageren og EBA vil blive underrettet om denne afgørelse.

Yderligere bemærkninger

1. I forbindelse med fremtidige udvælgelser af medlemmer af styringsgruppen for banker vil det være tilrådeligt, at EBA undgår risikoen for, at en eller flere medlemsstater synes at være overrepræsenteret.

2. EBA kan offentliggøre fremtidige indkaldelser af interessetilkendegivelser med henblik på at blive medlem af BSG, ikke kun på sit eget websted, men også i den specialiserede finansielle presse, og generelt anvende enhver anden kommunikationskanal, der kan øge kvindelige kandidaters bevidsthed og interesse.

3. Det vil lette og yderligere forbedre udvælgelsesprocessen, hvis EBA kræver, at fremtidige ansøgere kun angiver en af de seks kategorier, som de ønsker at komme i betragtning til.

Under undersøgelsen og navnlig i forbindelse med aktindsigten (jf. punkt 13 ovenfor) fandt der uformelle og konstruktive drøftelser sted mellem EBA og Ombudsmandens tjenestegrene. Under disse drøftelser gav EBA udtryk for sin vilje til at revidere sin tilgang til anden udvælgelsesrunde. Som allerede nævnt bekendtgjorde EBA den nye sammensætning af styringsgruppen for banker den 23. oktober 2013. Selv om denne afgørelse kun vedrører den første udvælgelsesproces, der fandt sted i marts 2011, opfordrer Ombudsmanden EBA til i sin opfølgning på ovennævnte kritiske og yderligere bemærkninger at forklare, hvordan den reviderede sin tilgang under den anden udvælgelsesproces for at tage hensyn til eventuelle erfaringer fra Ombudsmandens undersøgelse.

Emily O'Reilly

Udfærdiget i Strasbourg, den 7. november 2013

---

[1] EUT L 331, s. 12.

[2] http://www.uniglobalunion.org/Apps/uni.nsf/pages/about_euEn

[3] http://www.eba.europa.eu/cebs/media/Publications/Other%20Publications/Others/2010/BSG%20call%20for%20expression%20af%20interest/Complete-call-text.pdf">http://www.eba.europa.eu/cebs/media/Publications/Other%20Publications/Others/2010/BSG%20call%20for%20expression%20af%20interest/Complete-call-text.pdf

[4] http://www.eba.europa.eu/-/the-eba-establishes-its-banking-stakeholder-group

[5] http://www.eba.europa.eu/Aboutus/Organisation/Banking-Stakeholder-Group/Members.aspx

[6] http://www.businesseurope.eu/content/default.asp?PageID=600

[7] Europa-Kommissionen oprettede i 2010 en brugergruppe for finansielle tjenesteydelser (FSUG). Gruppen overtog opgaverne fra to tidligere grupper, Forum of User Experts in the area of Financial Services (FIN-USE) og Financial Services Consumer Group (FSCG).

[8] Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS). Den 1. januar 2011 blev EBA oprettet og overtog CEBS' løbende opgaver og ansvarsområder.

[9] I henhold til forordningens artikel 72, stk. 2, "vedtager bestyrelsen senest den 31. maj 2011 praktiske gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1049/2001".

[10] http://www.eba.europa.eu/documents/10180/16082/EBA-DC-036-Decision-on-Access-to-Documents-FINAL_1.pdf/c7c7ff83-14b5-4a97-a6e8-c63aafe9027e