Baggrunden for klagen

1. Ved Rådets fælles aktion 2004/570/FUSP [1] (»den fælles aktion«) besluttede Rådet for Den Europæiske Union, at EU skulle gennemføre en militæroperation i Bosnien-Hercegovina (»EUFOR Althea«)[2] inden for rammerne af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Militæroperationen med navnet »Operation Althea« blev iværksat den 2. december 2004 [3].

2. Beslutningen om at iværksætte operation Althea fulgte efter Den Nordatlantiske Traktats Organisations (NATO's) beslutning om at afslutte sin SFOR-operation og FN's Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 1575 om bemyndigelse til deployering af en EU-styrke i Bosnien-Hercegovina. EUFOR Altheas vigtigste mål er at støtte de lokale bestræbelser på at opretholde et sikkert miljø i Bosnien-Hercegovina og yde kapacitetsopbygnings- og uddannelsesstøtte til Bosnien-Hercegovinas forsvarsministerium og væbnede styrker [4].

3. I henhold til artikel 6 i den fælles aktion udøver EU's Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC)[5] den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af operationen under Rådets ansvar. Beslutningskompetencen med hensyn til militæroperationens mål og afslutning ligger fortsat hos Rådet.

4. Klageren, der er EU-borger, blev ansat af EUFOR Althea i september 2008 som brandchef og sikkerhedsansvarlig. Hans ansættelse var reguleret af NATO's civile personaleregler for kriseberedskabsoperationens hovedkvarter på Balkan ("de civile personaleregler"). Den 12. maj 2010 tog klageren sygeorlov på grund af depression. Han gav EUFOR Althea understøttende lægeerklæringer udstedt af sin læge, som anbefalede hvile i hjemmet.

5. Den 24. juni 2010 meddelte EUFOR klageren, at hans betalte sygeorlov ville ophøre den 12. juli 2010, og at han efter denne dato ville blive sygemeldt uden løn, indtil han vendte tilbage. Klageren vendte tilbage til arbejdet den 28. juli 2010.

6. I begyndelsen af september 2010 gik klageren på sygeorlov igen af samme grund. På en ukendt dato i denne måned meddelte EUFOR Althea ham, at han ikke længere havde ret til at modtage sin løn, da de civile personaleregler kun fastsatte 60 dages betalt sygeorlov om året.

7. Den 23. september 2010 skrev klagerens tilsynsførende til ham og anførte, at han, som aftalt med klageren, inden han igen tog sygeorlov, ventede på klagerens opsigelsesbrev "af både personlige og medicinske årsager". Tilsynsmyndigheden beklagede, at klageren endnu ikke havde sendt dette brev, da han mente, at denne aftale ville være for det bedste, både for klageren og hans afdeling. Han håbede, at klageren stadig ville efterkomme den.

8. Samme dag svarede klageren sin tilsynsførende og erklærede, at sidstnævntes udtalelser var "en løgn", da de aldrig havde nået nogen aftale af den slags. Klageren mente, at hans vejleder "opfandt alt for at slippe af med [ham]". Han anførte, at han faktisk var sygemeldt på grund af en depressiv angstlidelse forårsaget af chikane af sine overordnede. Han mente, at han havde ret til at modtage sin løn under sin sygeorlov, og at manglende betaling kun ville forværre hans tilstand. Klageren beskyldte nogle af sine andre overordnede for inkompetence.

9. Den 24. september 2010 skrev tilsynsmyndigheden tilbage til klageren. Han fastholdt sin holdning om, at der havde været en aftale om klagerens fratræden. Han mindede endvidere om, at klageren inden sin nye sygeorlov fjernede alle sine personlige ejendele fra sit kontor, forlod sit SIM-kort og sin telefon, brændte sine papirkopier og under overværelse af sin vejleder og en anden kollega erklærede, at han ikke længere ville vende tilbage til Bosnien. Klagerens tilsynsførende håbede, at klageren ville tage alle disse dokumenterede kendsgerninger i betragtning, når han "overvejede [hans] situation".

10. Klageren svarede den 26. september 2010, at han ikke kunne huske noget på grund af den medicin, han tog, og at han kun brændte dokumenter for at sikre, at de ikke ville falde "i fjendens hænder"under hans fravær.

11. Den 6. oktober 2010 meddelte klageren EUFOR Althea, at han efter lægens anbefalinger ville forblive sygemeldt indtil den 6. november 2010. Han oplyste, at han, hvis han ikke modtog sin løn for oktober, ville kontakte Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, præsident van Rompuy og direktøren for EU's Militærstab.

12. Den 8. oktober 2010 meddelte EUFOR Altheas stabschef klageren, at hans ansættelseskontrakt i henhold til artikel 10, litra d), i de civile personaleregler [6] ville blive opsagt fra den 15. januar 2011 af "sikkerhedsmæssige årsager".

13. Den 14. oktober 2010 meddelte klageren EUFOR Althea, at han agtede at genoptage sit arbejde den 29. oktober 2010 og fortsætte med at arbejde indtil den 15. januar 2011.

14. Den 18. oktober 2010 meddelte stabschefen klageren, at eftersom han var blevet afskediget af sikkerhedsmæssige årsager, fik han ikke lov til at vende tilbage til arbejdet, og at hans ret til adgang til EUFOR Altheas lokaler var blevet trukket tilbage. Desuden anførte stabschefen, at klageren ville blive opretholdt på ubetalt sygeorlov indtil den 7. november 2010 og derefter på betalt administrativ orlov indtil den 15. januar 2011.

15. Den 8. februar 2011 sendte klageren en e-mail til den øverstbefalende for EUFOR Althea, hvori han fremsatte krav vedrørende den manglende udbetaling af hans lønninger i september og oktober 2010. Han mente, at den manglende betaling skyldtes en fejlagtig fortolkning af reglerne for hans ansættelse hos EUFOR Althea, og at den også var i strid med europæisk arbejdsret. Klageren fremførte, at hans afskedigelse under sygeorlov også var i strid med EU-rettens bestemmelser.

16. Den 24. februar 2011 henvendte klageren sig for første gang til Den Europæiske Ombudsmand. Hans klage blev registreret under referencenummer 490/2011/AN. Da klageren ikke havde givet EUFOR Althea en rimelig frist til at besvare hans anmodninger af 8. februar 2011, afsluttede Ombudsmanden klage 490/2011/AN som uantagelig på grundlag af artikel 2, stk. 4, i Den Europæiske Ombudsmands statut [7].

17. Den 11. marts 2011 meddelte EUFOR Althea klageren, at den af fortrolighedshensyn ikke kunne behandle de spørgsmål, som han havde rejst, pr. e-mail, og anmodede ham om at sende en "formel skriftlig anmodning med en redegørelse for [hans] betænkeligheder og med angivelse af [hans] og [hans] repræsentants kontaktoplysninger". Klageren gjorde dette på en ukendt dato hen imod slutningen af marts 2011. I sit brev til den øverstbefalende for EUFOR Althea gentog klageren sine anmodninger og fremførte, at hans helbredstilstand skyldtes chikane fra hans overordnedes side.

18. Den 22. juni 2011 besvarede EUFOR Althea klagerens brev.

19. Med hensyn til hans krav om betaling af løn for september og oktober 2010 gentog EUFOR Althea, at de civile personaleregler kun tillader en periode på 60 dages betalt sygeorlov om året. Hvis den accepterede, at en ansat kunne tage 60 dages betalt sygeorlov, vende tilbage til arbejdet og efterfølgende kræve betalt sygeorlov igen, ville den handle i strid med disse regler. EUFOR Althea anførte, at eftersom mandatet for EUFOR-missioner altid dækker et år, ville en sådan praksis udgøre et misbrug.

20. EUFOR Althea revurderede også klagerens situation. Denne revurdering viste, at hans tidligere underordnede havde indberettet alvorlige tilfælde af chikane, intimidering og udsættelse for fare fra klagerens side. De fremsatte også andre alvorlige beskyldninger mod klageren. Desuden nærede EUFOR Althea mistanke om svig i forbindelse med klagerens ansøgning om den stilling, han havde besat, da hans udtalelser om tidligere erhvervserfaring ikke kunne bevises. EUFOR Althea oplyste, at den havde forelagt en rapport herom for sit lands ambassade den 28. april 2011 og ville fortsætte med at undersøge sagen.

21. Med hensyn til opsigelsen af hans kontrakt anførte EUFOR Althea, at klageren på trods af, at det var af sikkerhedsmæssige årsager, blev sat på betalt administrativ orlov fra udløbet af hans ubetalte sygeorlov til udløbet af hans kontrakt ex gratia for at afbøde de økonomiske vanskeligheder, som hans afskedigelse påførte ham.

22. Endelig tilføjede EUFOR Althea, at ingen af hans påstande om chikane fra hans hierarki kunne bevises.

23. Klageren indgav denne klage til Ombudsmanden den 14. juli 2011 og supplerede den efterfølgende den 28. juli og den 11. august 2011.

Undersøgelsens genstand

24. Ombudsmandens undersøgelse vedrørte følgende påstande og påstande.

Påstande:

1. EUFOR Althea undlod fejlagtigt at betale klagerens løn for september og oktober 2010.

2. Ved at forkynde opsigelsesvarslet for klageren og lade opsigelsesfristen løbe, mens han var på sygeorlov, undlod EUFOR Althea at fortolke artikel 11 i de civile personaleregler i overensstemmelse med de generelle principper i EU's sociallovgivning.

Krav:

1. Klageren skal have udbetalt sin løn for september og oktober 2010.

2. EUFOR Althea bør tage i betragtning, at opsigelsesvarslet begyndte at løbe ved afslutningen af klagerens sygeorlov, og det bør betale klageren den tilsvarende lønforskel.

Forespørgslen

25. Klageren syntes i første omgang kun at søge erstatning for EUFOR Altheas manglende betaling af hans løn for september og oktober 2010. Den 31. august 2011 indledte Ombudsmanden derfor en undersøgelse af den første påstand og det første krav, der er nævnt i det foregående afsnit, ved at videresende klagen til Rådets generalsekretær.

26. Da EUFOR Althea blev indledt inden Lissabontraktatens ikrafttræden og oprettelsen af kontoret for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, videresendte Ombudsmanden også klagen til den højtstående repræsentant med en anmodning om at præcisere hendes rolle i gennemførelsen af denne operation.

27. Den 2. september 2011 præciserede klageren, at hans klage også vedrørte det forhold, at han var blevet forkyndt opsigelsesvarslet, mens han var på sygeorlov. Ombudsmanden udvidede derfor den 28. september 2011 omfanget af sin undersøgelse til at omfatte de yderligere aspekter, der er beskrevet i præmis 24 ovenfor. Han gav også Rådet endnu en måned til at fremsætte sine bemærkninger til påstandene og påstandene i Ombudsmandens undersøgelse. Den højtstående repræsentant blev underrettet herom.

28. Den højtstående repræsentant fremsendte sine præciseringer til Ombudsmanden den 20. december 2011 og oversættelsen heraf til klagesproget den 24. januar 2012. Ombudsmanden modtog Rådets udtalelse den 3. januar 2012 og oversættelsen heraf til klagesproget den 12. januar 2012. Han fremsendte udtalelsen og præciseringerne til klageren den 26. januar 2012 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger.

29. Klageren fremsatte sine bemærkninger den 22. februar 2012.

30. Den 8. august 2012 fremsatte Ombudsmanden et forslag til en mindelig løsning for Rådet for Den Europæiske Union og anmodede Rådet om at fremsende et svar senest den 31. oktober 2012. Klageren og EU-Udenrigstjenesten blev underrettet herom.

31. Rådet besvarede Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning den 6. november 2012. Svaret blev videresendt til klageren med henblik på bemærkninger, som han fremsendte den 15. november 2012. Den 17. januar 2013 besvarede den øverstbefalende for operationen også Ombudsmandens venlige løsningsforslag. Klageren fremsatte bemærkninger til sidstnævnte svar den 22. januar 2013.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

Indledende bemærkninger

Hvad angår den EU-institution, der er ansvarlig for eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med EUFOR Altheas aktiviteter

32. Inden Ombudsmanden fremsatte sit venskabelige løsningsforslag til Rådet for Den Europæiske Union, noterede han sig følgende erklæring i den højtstående repræsentants præciseringer:

"[N] hverken Den Europæiske Union eller Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kan betragtes som arbejdsgiver for [COMPLAINANT'S NAME]. Som De ved, er Althea en EU-operation, der har forsvarsmæssige og militære konsekvenser, og som i henhold til artikel 41, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) finansieres af medlemsstaterne. En sådan finansiering gennemføres gennem en mekanisme kaldet Athena [8]. Den øverstbefalende for operationen, der gennemfører den pågældende militæroperation, er i denne forbindelse den anvisningsberettigede for Altheas budget. Følgelig blev [COMPLAINANT'S NAME] ansat af Athena-mekanismen i henhold til en kontrakt underskrevet af ... [den] civile HR-chef i EUFOR's hovedkvarter i Sarajevo ved delegation af ... [stabschefen] EUFOR's hovedkvarter"[9].

33. Ombudsmanden var enig i, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil ikke kunne betragtes som klagerens arbejdsgiver. Han påpegede faktisk, at denne undersøgelse ikke var rettet mod EU-Udenrigstjenesten eller den højtstående repræsentant, men mod Rådet for Den Europæiske Union. Rådet nægtede ikke at have kompetence til at behandle Ombudsmandens undersøgelse og til at være ansvarlig for eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med aktiviteterne i forbindelse med EU's militære missioner såsom EUFOR Althea.

34. Desuden anførte Rådet i sin udtalelse, at den øverstbefalende for operationen EUFOR Althea var den højeste disciplinære myndighed i den foreliggende sag i henhold til artikel 33, stk. 2, i de civile personaleregler [10]. Rådets udtalelse om klagen bestod derfor af en skrivelse fra EUFOR Altheas Juridiske Tjeneste, som blev godkendt af den øverstbefalende for operationen. Ombudsmanden forstod, at Rådet ved at fremsende skrivelsen uden at fremsætte bemærkninger eller forbehold accepterede dens indhold, og skrivelsen kunne derfor anses for at udtrykke Rådets holdning.

Om omfanget af Ombudsmandens undersøgelse

35. For at undgå tvivl og inden vurderingen af de argumenter, der blev fremført for ham, gjorde Ombudsmanden det klart, at hans undersøgelse kun vedrørte det proceduremæssige spørgsmål om, at meddelelsen om opsigelse var blevet forkyndt for klageren under hans sygeorlov. Ombudsmandens undersøgelse vedrørte hverken EUFOR Altheas materielle afgørelse om at opsige klagerens ansættelseskontrakt eller klagerens beskyldninger om, at han blev chikaneret af sine overordnede. Selv om de kort nævnes for behørigt at forklare sagens omstændigheder, har Ombudsmanden derfor ikke vurderet disse spørgsmål i denne afgørelse, som kun omhandler de aspekter, der specifikt er nævnt i påstandene og påstandene i Ombudsmandens undersøgelse.

A. Påstand om manglende betaling af de relevante lønninger og tilhørende krav

Argumenter forelagt Ombudsmanden

36. Klageren anførte i sin klage, at den manglende betaling af to måneders løn skyldes en fejlagtig fortolkning af de civile personaleregler og udgør en overtrædelse af de generelle principper i EU's sociallovgivning og grundlæggende rettigheder.

37. I Rådets udtalelse blev det nævnt, at klageren allerede i september 2010 havde været sygemeldt i 60 dage. At tildele ham en supplerende sygeorlov med løn ville derfor have medført en tilsidesættelse af artikel 26 i de civile bestemmelser for personalet. Desuden er begrænsningen i de nævnte regler ikke uforenelig med de europæiske arbejdsstandarder og er begrundet i, at EUFOR's mandat altid er på et år. Hvis de civile personaleregler blev fortolket på en anden måde, kunne dette give anledning til misbrug, da det matematisk set ville være muligt for en ansat at tage op til seks perioder med betalt sygeorlov på op til 60 dage (360 dage) og kun skulle arbejde i fem dage i løbet af et kalenderår. Bestemmelserne i artikel 26 i de civile personaleregler har netop til formål at undgå et sådant misbrug.

38. I sine bemærkninger gentog klageren, at han burde have fået udbetalt sin løn i de måneder, hvor han var sygemeldt for anden gang.

Ombudsmandens vurdering

39. Kapitel X i de civile personaleregler omhandler orlov og sygefravær. Artikel 26 i reglementet bestemmer i stk. 2, at "ansatte kan være fraværende fra arbejdet af alvorlige lægelige årsager i 60 på hinanden følgende dage. I denne periode vil deres lønninger ikke blive påvirket. Efter denne periode vil de være på forlænget sygeorlov i en periode på højst 180 dage. I denne periode vil deres løn ikke blive udbetalt."

40. På baggrund af ovenstående forstår Ombudsmanden, at de civile personaleregler fastsætter, at personalet højst kan tilbringe 240 dage på sygeorlov af alvorlige medicinske årsager: 60 feriedage med løn og yderligere 180 feriedage uden løn. Ifølge de præciseringer, som Rådet har givet i sin udtalelse, beregnes denne periode over et kalenderår, for så vidt som EUFOR's mandat er årligt og fornyes hvert år.

41. Ombudsmanden er derfor i modsætning til klagerens fortolkning af den opfattelse, at artikel 26, stk. 2, i de civile personaleregler skal fortolkes således, at ansatte, efter at den betalte ferieperiode på 60 dage er udtømt, kun har ret til at anmode om sygeorlov uden løn i op til 180 dage. Denne bestemmelse præciserer nemlig ikke, at de 180 dages sygeorlov uden løn skal være sammenhængende med de 60 dages sygeorlov med løn. Det indikerer kun, at de skal være kronologisk bagud i forhold til de nævnte 60 dage ("[a] fter denne periode").

42. Artikel 26, stk. 2, synes derfor at omfatte både i) den situation, hvor en ansat inden for samme år er fraværende i 60 på hinanden følgende dage, vender tilbage til arbejdet og senere igen går på sygeorlov (som det er tilfældet i den foreliggende sag), og ii) den situation, hvor arbejdstageren er fraværende fra arbejdet i en samlet periode på 240 på hinanden følgende dage.

43. Ombudsmanden er af den opfattelse, at intet i de civile personaleregler eller i principperne i EU's sociallovgivning og grundlæggende rettigheder, som klageren påberåbte sig, ville tillade eller kræve en anden fortolkning af artikel 26, stk. 2, i de civile personaleregler.

44. I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at EUFOR Altheas fortolkning af artikel 26, stk. 2, i de civile personaleregler var rimelig, og at der ikke kan udledes nogen fejl eller forsømmelser heraf. Klagerens første påstand er derfor ikke begrundet.

B. Påstand om manglende fortolkning af artikel 11 i de civile personaleregler i overensstemmelse med de generelle principper i EU's sociallovgivning

Argumenter, der blev forelagt Ombudsmanden forud for hans venlige løsningsforslag

45. Klageren anførte i sin klage, at han var sygemeldt som følge af chikane udført af nogle af hans overordnede i EUFOR Althea. Han var af den opfattelse, at forkyndelsen af opsigelsesvarslet, mens han stadig var sygemeldt, udgjorde en ulovlig adfærd i strid med EU's socialretlige principper.

46. I udtalelsen anførte EUFOR Althea, at klagerens beskyldninger om chikane blev undersøgt, men aldrig bekræftet. Hvad klageren "erfarne"som chikane var intet andet end gennemførelsen af normale undersøgelser"vedrørende nogle alvorlige beskyldninger om forseelser mod ham [11]. Ved udløbet af klagerens anden sygeorlovsperiode i kalenderåret 2010 blev han sat på betalt administrativ orlov indtil udløbet af sin kontrakt. Dette skete ex-gratia, selv om hans kontrakt blev opsagt af sikkerhedsmæssige årsager.

47. I sine bemærkninger afviste klageren anklagerne mod ham og anførte, at han er EU-borger, ansat som civilt ansat og som sådan ikke bør fratages den beskyttelse, som EU's arbejdsret giver enhver EU-borger. Klageren gentog, at EUFOR Althea i overensstemmelse med EU's standarder burde have afstået fra at afskedige ham, mens han var på sygeorlov.

Ombudsmandens foreløbige vurdering, der fører til et venligt løsningsforslag

48. Ombudsmanden påpegede indledningsvis, at klageren blev afskediget af sikkerhedsmæssige årsager. Efter Ombudsmandens opfattelse svarede dette ikke til at blive afskediget af disciplinære årsager. I artikel 10 i de civile personaleregler henvises der til "disciplinære årsager" og "sikkerhedsmæssige årsager" som to forskellige årsager til opsigelse af kontrakten [12]. I henhold til reglementets artikel 11, stk. 4, kan afskedigelse af disciplinære årsager desuden kun ske omgående, dvs. uden opsigelse, mens der i de øvrige tilfælde, herunder afskedigelse af sikkerhedsmæssige årsager, "kræves et opsigelsesvarsel på 90 kalenderdage for ansatte i ICC [International Civilian Consultants], der har en oprindelig, tidsubegrænset eller tidsbegrænset ansættelse".

49. Ombudsmanden satte ikke spørgsmålstegn ved EUFOR Altheas beslutning om at opsige klagerens kontrakt eller begrundelsen herfor. Han gentog, at dette spørgsmål ikke var medtaget i hans undersøgelse.

50. Ombudsmanden fandt imidlertid, at EUFOR Althea burde have udvist en større grad af omhu, da han valgte det tidspunkt, hvor han skulle underrette klageren om sin afskedigelse. Den burde navnlig have undgået en situation, hvor dette tidspunkt faldt sammen med klagerens sygeorlov.

51. De generelle principper i EU-retten kræver, at arbejdstagere, der befinder sig i en sårbar situation på grund af deres helbredstilstand, skal have en vis grad af beskyttelse. Denne beskyttelse tager oftest form af retten til betalt sygeorlov, som i dag er ubestridt. I overensstemmelse med visse medlemsstaters retstraditioner indførte EU-lovgiveren desuden en højere beskyttelsesstandard for EU-ansatte i artikel 47 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ("ansættelsesvilkårene"). Nævnte artikel bestemmer i litra b), nr. ii), og litra c), nr. i), at " opsigelsesfristen [for opsigelse] begynder dog ikke at løbe under barselsorlov eller sygeorlov, forudsat at en sådan sygeorlov ikke overstiger tre måneder. Den suspenderes desuden under barsels- eller sygeorlov inden for ovennævnte grænser" (fremhævelse tilføjet).

52. Ombudsmanden bemærkede, at han er fuldt ud klar over, at klageren ikke var tjenestemand eller anden ansat i Unionen, og at tjenestemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene ikke fandt anvendelse på ham. Klageren kunne derfor ikke påberåbe sig disse bestemmelser som sådan, når han klagede over sin tidligere arbejdsgiver. Ombudsmanden fremhævede dem imidlertid som et konkret eksempel på det mere generelle princip om beskyttelse af syge arbejdstagere, som EU anvender i sin egenskab af arbejdsgiver. Dette princip bør finde tilsvarende anvendelse på ansatte, der er involveret i projekter, missioner eller andre former for feltaktiviteter vedrørende Den Europæiske Unions samarbejde med tredjelande. Undtagelser fra denne beskyttelsesstandard bør begrundes behørigt i hvert enkelt tilfælde.

53. Ud over moralske og beskyttende hensyn er princippet om ikke-afskedigelse under sygeorlov også tæt forbundet med enhver arbejdstagers ret til at blive behørigt informeret om grundene til, at vedkommende afskediges, og til at fremsætte sine synspunkter i denne henseende. I sidste ende udgør nødvendigheden af at høre de ansatte inden afskedigelsen et udtryk for den generelle ret til forsvar i procedurer, der kan føre til en bebyrdende afgørelse. Ifølge Domstolens faste praksis er retten til forsvar et grundlæggende princip i EU-retten, som skal anvendes, selv om der ikke findes særlige bestemmelser om den pågældende procedure [13]. Dette princip kræver, at den pågældende med fordel kan fremsætte sine synspunkter vedrørende de forhold, der kan lægges vedkommende til last i den efterfølgende bebyrdende retsakt [14].

54. Ombudsmanden bemærkede, at ovennævnte krav næppe er gennemførlige, mens medarbejderen er syg, og i endnu højere grad i en sag som den foreliggende, hvor klageren var på orlov på grund af en psykisk lidelse, som efter al sandsynlighed kunne mindske hans evne til at forsvare sig.

55. Endelig fremhævede Ombudsmanden, at EUFOR Althea ved at lade opsigelsesperioden løbe, mens klageren var på sygeorlov uden løn, ulovligt fratog ham en del af sin retmæssige indkomst, dvs. den løn, som han under alle omstændigheder havde krav på i den forudgående opsigelsesperiode. I henhold til artikel 11, stk. 4, i de civile personaleregler havde klageren ret til at modtage tre måneders varsel inden opsigelsen af sin kontrakt af sikkerhedsmæssige årsager. I mangel af bestemmelser om det modsatte forstår Ombudsmanden, at klageren i løbet af disse tre måneder havde ret til at modtage sin løn. Han fik imidlertid kun løn for perioden mellem den 7. november 2010, hvor hans sygeorlov ophørte, og den 15. januar 2011, hvor hans kontrakt blev opsagt. Dette betød, at klageren faktisk blev betalt mindre end det beløb, han var berettiget til i henhold til artikel 11, stk. 4, i de civile personaleregler, da han skulle have modtaget yderligere tre ugers løn.

56. EUFOR Althea syntes at argumentere for, at den omstændighed, at klageren blev sat på betalt administrativ orlov, var et middel til at kompensere ham for de vanskeligheder, der var forårsaget af opsigelsen af hans kontrakt. Det syntes også at være af den opfattelse, at det ikke havde nogen forpligtelse til at gøre det, da klageren blev afskediget af sikkerhedsmæssige årsager.

57. Ombudsmanden var ikke i stand til at fastslå den fulde betydning af EUFOR Altheas erklæring, da de civile personaleregler ikke henviser til "administrativ orlov" eller betingelserne for tildeling heraf. Under alle omstændigheder, uanset om perioden fra den 7. november 2010 til den 15. januar 2011 kaldes "administrativ orlov" eller "forudgående varsel", er det sikkert, at klageren ikke blev betalt det fulde beløb, som han var berettiget til i overensstemmelse med de gældende kontraktbestemmelser. Det var således vanskeligt for Ombudsmanden at forstå, hvad EUFOR Altheas exgratia-adfærd bestod af, og hvordan den afbødede de økonomiske vanskeligheder som følge af opsigelsen af klagerens kontrakt.

58. I lyset af ovenstående fandt Ombudsmanden, at EUFOR Althea ved at forkynde opsigelsesvarslet for klageren, mens han var på sygeorlov, og ved at lade opsigelsesvarslet løbe under hans sygeorlov ikke handlede i overensstemmelse med de generelle principper i EU's sociallovgivning og dens egne civile personaleregler. Ombudsmanden fremsatte derfor følgende forslag til en mindelig løsning i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand [15]:

"EUFOR Althea kunne antage, at klagerens opsigelsesfrist begyndte at løbe ved udløbet af klagerens sygeorlov, og kunne derfor overveje at betale klageren den tilsvarende lønforskel."

Argumenter forelagt Ombudsmanden efter hans venlige løsningsforslag

59. I sit svar på Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning var Rådet for Den Europæiske Union uenigt i Ombudsmandens konklusioner i punkt 33 og 34 i denne afgørelse. Rådet påpegede, at det i sin udtalelse specifikt henviste til, at EUFOR Althea finansieres af medlemsstaterne, og at den øverstbefalende for operationen er den anvisningsberettigede for sit budget. Det tilkom således den øverstbefalende for operationen at behandle påstanden og påstanden i Ombudsmandens undersøgelse. Det betød klart, at Rådet ikke mente, at sagen henhørte under dets ansvarsområde. Rådet videresendte kun den øverstbefalendes udtalelse til Ombudsmanden af høflighed og for at bistå ham i hans undersøgelse, men påtog sig intet ansvar for eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med EUFOR Altheas aktiviteter.

60. Af høflighed fremsendte Rådet også Ombudsmandens venlige løsningsforslag til den øverstbefalende for operationen.

61. I sit svar på Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning anførte den øverstbefalende for operationen først, at de civile personaleregler ikke indeholder bestemmelser, der udelukker opsigelse af en kontrakt under betalt eller ulønnet sygeorlov. På samme måde er der ingen bestemmelser, der udelukker påbegyndelsen under sygeorlov af opsigelsesperioden forud for opsigelsen af kontrakten. EUFOR Althea handlede derfor efter den øverstbefalendes opfattelse i fuld overensstemmelse med sine civile personaleregler.

62. For det andet afviste den øverstbefalende for operationen på det kraftigste Ombudsmandens holdning om, at den højere grad af beskyttelse af syge medarbejdere, der er fastsat i ansættelsesvilkårene, bør finde tilsvarende anvendelse på klageren. Den øverstbefalende mente, at dette ville svare til at give "generelle principper i EU-retten i overensstemmelse med nogle medlemsstaters retstraditioner "forrang for de civile personaleregler. Han var af den opfattelse, at dette ville føre til retsusikkerhed og vilkårlighed.

63. Den øverstbefalende for operationen var imidlertid enig med Ombudsmanden i, at retten til forsvar er et grundlæggende princip i EU-retten. Han erkendte, at klagerens ret til at blive hørt i forbindelse med opsigelsen af hans kontrakt i den foreliggende sag ikke fuldt ud kunne overholdes under hans sygeorlov. Den øverstbefalende for operationen erklærede derfor på vegne af EUFOR, at han accepterer Ombudsmandens venskabelige løsningsforslag.

64. Rådet fremsendte svaret fra den øverstbefalende for operationen til Ombudsmanden. I sin skrivelse med svar gentog Rådet sin manglende kompetence på området og anmodede Ombudsmanden om at sende al yderligere korrespondance om spørgsmålet direkte til den øverstbefalende for operationen.

65. I sine bemærkninger til den øverstbefalendes svar anførte klageren, at han accepterede resultatet af undersøgelsen.

Ombudsmandens vurdering efter hans venlige løsningsforslag

66. Ombudsmanden glæder sig meget over den øverstbefalendes accept af hans venskabelige løsningsforslag, som bilægger tvisten med klageren og baner vejen for, at han kan modtage de beløb, han lovligt har til gode. Ombudsmanden roser den øverstbefalende for operationens vilje til at håndhæve retten til forsvar, som er en central søjle i det retlige og administrative EU-system, i EUFOR's forbindelser med dets personale. Ved at handle på denne måde har den øverstbefalende for operationen bekræftet EU's militære missioners engagement i den retsstat, som de er forpligtet til at forsvare.

67. På den anden side noterer Ombudsmanden sig Rådets holdning om, at det ikke er ansvarligt for eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med EUFOR Altheas aktiviteter. I den forbindelse minder han om, at det generelle spørgsmål om, hvem der er ansvarlig for tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med aktiviteterne i de missioner, der er oprettet i tredjelande inden for rammerne af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, i øjeblikket behandles af Ombudsmanden inden for rammerne af hans undersøgelse på eget initiativ OI/12/2010/(BEH)MMN. Ombudsmanden finder det derfor ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt at tage stilling til Rådets holdning.

68. Ombudsmanden takker ikke desto mindre Rådet for dets aktive samarbejde inden for rammerne af sin undersøgelse, hvor det fungerede som bro mellem den øverstbefalende for operationen og Ombudsmanden. Han noterer sig også Rådets råd om at kontakte den øverstbefalende for operationen direkte om dette spørgsmål og agter også at lytte til det i fremtiden, hvis han opfordres til at behandle sager vedrørende militære missioner.

C. Konklusion

Ombudsmanden afslutter sin undersøgelse med følgende konklusion:

Ombudsmanden glæder sig meget over den øverstbefalendes accept af hans venskabelige løsningsforslag, som bilægger tvisten med klageren og baner vejen for, at han kan modtage de beløb, han lovligt har til gode. Ombudsmanden takker desuden Rådet for dets aktive samarbejde inden for rammerne af sin undersøgelse, hvor det fungerede som bro mellem den øverstbefalende for operationen og Ombudsmanden.

Klageren, den øverstbefalende for operationen og Rådet for Den Europæiske Union vil blive underrettet om denne afgørelse. EU-Udenrigstjenesten vil også blive underrettet.

 

P. Nikiforos Diamandouros

Udfærdiget i Strasbourg, den 2. maj 2013.

[1] Rådets fælles aktion 2004/570/FUSP af 12.7.2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina, EUT L 252, s. 10.

[2] www.euforbih.org

[3] Iværksættelsen af militæroperationen var betinget af, at der blev vedtaget en yderligere afgørelse, som også skulle fastsætte datoen for iværksættelsen: Rådets afgørelse 2004/803/FUSP af 25.11.2004 om iværksættelse af Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina, EUT L 353, s. 21. Inden for rammerne af operation Althea udsendte EU 7000 tropper i henhold til kapitel VII i De Forenede Nationers pagt for at sikre fortsat overholdelse af Dayton/Paris-aftalen og bidrage til et sikkert og trygt miljø i Bosnien-Hercegovina. Operation Althea gennemføres med anvendelse af NATO's aktiver og kapaciteter inden for rammerne af "Berlin Plus"-ordningerne.

[4] EUFOR Althea støtter også gennemførelsen af en række opgaver, der er blevet overført fra operationen til lokale myndigheder, såsom modmineaktiviteter, militær og civil kontrol med våben og ammunition samt forvaltning af våben- og ammunitionslagre.

[5] PSC er et permanent organ i Den Europæiske Union, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (artikel 38 i TEU). Den har hjemsted i Bruxelles og består af repræsentanter på ambassadørniveau fra EU's medlemsstater.

[6] Artikel 10 har følgende ordlyd: "COS [Personalechefen] har ret til at opsige kontrakter af følgende gyldige årsager: [...] d. Sikkerhedsgrunde."

[7] "Forud for en klage ... skal der være passende administrative henvendelser til de berørte institutioner og organer."

[8] Rådets afgørelse 2008/975/FUSP af 18.12.2008 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena), EUT L 345, s. 96. I henhold til afgørelsens artikel 6 nedsættes der et særligt udvalg bestående af en repræsentant for hver deltagende medlemsstat, som træffer afgørelser vedrørende de finansielle aspekter. Athenamekanismen forvaltes under det særlige udvalgs myndighed.

[9] Den højtstående repræsentant præciserede også, at hun i henhold til artikel 27, stk. 1, i TEU sikrer gennemførelsen af den fælles aktion om bemyndigelse af EUFOR Althea-operationen. I denne opgave bistås den højtstående repræsentant af den øverstbefalende for operationen. Desuden udøver Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, der er nedsat i henhold til artikel 38 i TEU, den politiske ledelse af og den strategiske kontrol med operationen under Rådets og den højtstående repræsentants ansvar. Den højtstående repræsentant har imidlertid intet ansvar for den finansielle gennemførelse af operationen, som varetages af Det Særlige Athenaudvalg.

[10] Artikel 33, stk. 2: "Hvis en ansat ikke er tilfreds med anvendelsen af disse regler, retter den ansatte i første omgang sin sag til sin nærmeste leder ... Hvis medarbejderen ikke er tilfreds, kan medarbejderen gå hele vejen op til den øverstbefalende efter kommandovejen. Hvis klageren når op på den øverstbefalendes niveau, handler den øverstbefalende [i overensstemmelse med] artikel 33.1, og hans afgørelse bliver endelig."

[11] Udtalelsen indeholdt en beskrivelse af klagerens påståede ulovlige adfærd, både i ansættelsesfasen og under udøvelsen af hans hverv. Da hans adfærd ikke er under vurdering i denne afgørelse, vil eksemplerne fra EUFOR Althea ikke blive nævnt her.

[12] I henhold til artikel 10 i de civile personaleregler havde EUFOR Altheas stabschef bl.a. ret til at opsige en ansættelseskontrakt af "d) sikkerhedsmæssige årsager" og "e) [a] et resultat af disciplinære foranstaltninger".

[13] Sag 234/84, Belgien mod Kommissionen, Sml. 1986, s. 2263, præmis 27; sag C-288/96, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 2000 I, s. 8237, præmis 99, Sag C-344/05 P, Kommissionen mod De Bry, Sml. 2006 I, s. 10915, præmis 37.

[14] Sag 234/84, Belgien mod Kommissionen, nævnt ovenfor i fodnote 14, præmis 27. sag C-458/98 P, Industrie des poudres sphériques mod Rådet, Sml. 2000 I, s. 8147, præmis 99, og dommen i sagen Kommissionen mod De Bry, nævnt ovenfor i fodnote 14, præmis 38.

[15] Europa-Parlamentets afgørelse af 9.3.1994 vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (94/262/EKSF, EF, Euratom), EFT L 113, s. 15.