Baggrunden for klagen

1. Ved Rådets fælles aktion 2004/570/FUSP [1] (»den fælles aktion«) besluttede Rådet for Den Europæiske Union, at EU skal gennemføre en militæroperation i Bosnien-Hercegovina (»EUFOR Althea«)[2] inden for rammerne af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Den militære operation »Operation Althea« blev iværksat den 2. december 2004 [3].

2. Beslutningen om at iværksætte operation Althea fulgte efter Den Nordatlantiske Traktats Organisations (NATO's) beslutning om at indstille SFOR-operationen og FN's Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 1575 om bemyndigelse til deployering af en EU-styrke i Bosnien-Hercegovina. Hovedmålene med EUFOR Althea er at støtte de lokale bestræbelser på at opretholde et sikkert miljø i Bosnien-Hercegovina og yde støtte til kapacitetsopbygning og uddannelse til Bosnien-Hercegovinas forsvarsministerium og væbnede styrker [4].

3. I henhold til artikel 6 i den fælles aktion udøver EU's Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC)[5] den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af operationen under Rådets ansvar. Beslutningskompetencen med hensyn til militæroperationens mål og afslutning forbliver hos Rådet.

4. Klageren, der er EU-borger, blev ansat af EUFOR Althea i september 2008 som brandchef og sikkerhedsansvarlig. Hans ansættelse var underlagt NATO's civile personaleregler for krisestyringsoperationens hovedkvarter på Balkan ("de civile personaleregler"). Den 12. maj 2010 tog klageren sygeorlov på grund af depression. Han forsynede EUFOR Althea med supplerende lægeerklæringer udstedt af sin læge, som anbefalede hvile i hjemmet.

5. Den 24. juni 2010 meddelte EUFOR klageren, at hans sygeorlov med løn ville ophøre den 12. juli 2010, og at han efter denne dato ville få ubetalt sygeorlov, indtil han vendte tilbage. Klageren vendte tilbage til arbejdet den 28. juli 2010.

6. I begyndelsen af september 2010 var klageren igen sygemeldt af samme grund. På en ukendt dato i denne måned meddelte EUFOR Althea ham, at han ikke længere var berettiget til at modtage sin løn, eftersom de civile administrative bestemmelser kun fastsatte 60 dages sygeorlov med løn pr. år.

7. Den 23. september 2010 skrev klagerens tilsynsførende til ham, at han som aftalt med klageren, inden han igen tog sygeorlov, ventede på klagerens fratrædelsesbrev "af både personlige og medicinske årsager". Tilsynsmyndigheden beklagede, at klageren endnu ikke havde sendt dette brev, da han mente, at denne aftale ville være bedst for både klageren og hans afdeling. Han håbede, at klageren stadig ville efterkomme den.

8. Samme dag svarede klageren sin tilsynsførende og erklærede, at sidstnævntes udtalelser var "en løgn", da de aldrig var nået frem til en aftale af denne art. Klageren mente, at hans tilsynsførende "opfandt alt for at slippe af med [ham]". Han anførte, at han faktisk var på sygeorlov på grund af en depressiv angstlidelse forårsaget af chikane af hans overordnede. Han mente, at han havde ret til at modtage sin løn under sin sygeorlov, og at manglende betaling kun ville forværre hans tilstand. Klageren beskyldte nogle af sine andre overordnede for inkompetence.

9. Den 24. september 2010 skrev tilsynsmyndigheden tilbage til klageren. Han fastholdt sin holdning om, at der var indgået en aftale om klagerens tilbagetræden. Han mindede endvidere om, at klageren inden sin nye sygeorlov fjernede alle sine personlige ejendele fra sit kontor, forlod sit SIM-kort og sin telefon, brændte sine papirnotater og erklærede under overværelse af sin overordnede og en anden kollega, at han ikke længere ville vende tilbage til Bosnien. Klagerens tilsynsmyndighed håbede, at klageren ville tage hensyn til alle disse dokumenterede kendsgerninger, når han "overvejer [hans] situation".

10. Klageren svarede den 26. september 2010, at han ikke kunne huske noget på grund af den medicin, han tog, og at han kun brændte dokumenter for at sikre, at de ikke ville falde "i fjendens hænder"under hans fravær.

11. Den 6. oktober 2010 meddelte klageren EUFOR Althea, at han efter sin læges anbefalinger ville forblive på sygeorlov indtil den 6. november 2010. Han oplyste, at hvis han ikke modtog sin løn for oktober, ville han kontakte Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, formand Van Rompuy og direktøren for EU's Militærstab.

12. Den 8. oktober 2010 underrettede EUFOR Althea's stabschef klageren om, at hans ansættelseskontrakt i henhold til artikel 10, litra d), i de civile personaleregler [6] ville blive opsagt pr. 15. januar 2011 af "sikkerhedsmæssige årsager" .

13. Den 14. oktober 2010 meddelte klageren EUFOR Althea, at han agtede at genoptage sit arbejde den 29. oktober 2010 og fortsætte med at arbejde indtil den 15. januar 2011.

14. Den 18. oktober 2010 meddelte stabschefen klageren, at eftersom han var blevet afskediget af sikkerhedsmæssige årsager, havde han ikke lov til at vende tilbage til arbejdet, og at hans ret til adgang til EUFOR Altheas lokaler var blevet inddraget. Desuden anførte stabschefen, at klageren ville blive opretholdt på ulønnet sygeorlov indtil den 7. november 2010 og derefter på betalt administrativ orlov indtil den 15. januar 2011.

15. Den 8. februar 2011 sendte klageren en e-mail til den øverstbefalende for EUFOR Althea, hvori han fremsatte påstande vedrørende den manglende betaling af hans løn for september og oktober 2010. Han mente, at den manglende betaling skyldtes en fejlagtig fortolkning af reglerne for hans ansættelse hos EUFOR Althea, og at den også var i strid med EU's arbejdsret. Klageren gjorde gældende, at hans afskedigelse, mens han var på sygeorlov, også var i strid med EU-retten.

16. Den 24. februar 2011 henvendte klageren sig for første gang til Den Europæiske Ombudsmand. Hans klage blev registreret under sagsnummer 490/2011/AN. Da klageren ikke havde givet EUFOR Althea en rimelig frist til at besvare hans anmodninger af 8. februar 2011, afsluttede Ombudsmanden klage 490/2011/AN, idet den ikke kunne antages til behandling på grundlag af artikel 2, stk. 4, i Den Europæiske Ombudsmands statut [7].

17. Den 11. marts 2011 meddelte EUFOR Althea klageren, at den af fortrolighedshensyn ikke kunne behandle de spørgsmål, som han havde rejst, pr. e-mail, og anmodede ham om at sende en "formel skriftlig anmodning med en redegørelse for [hans] betænkeligheder og med [hans] og [hans] repræsentants kontaktoplysninger". Klageren gjorde dette på en ukendt dato i slutningen af marts 2011. I sit brev til den øverstbefalende for EUFOR Althea gentog klageren sine anmodninger og fremførte, at hans helbredstilstand skyldtes chikane fra hans overordnedes side.

18. Den 22. juni 2011 besvarede EUFOR Althea klagerens skrivelse.

19. For så vidt angår hans krav om udbetaling af løn for september og oktober 2010 gentog EUFOR Althea, at de civile personaleregler kun tillod en periode på 60 dages betalt sygeorlov om året. Hvis den anerkendte, at en ansat kunne tage 60 dages betalt sygeorlov, vende tilbage til arbejdet og efterfølgende kræve betalt sygeorlov igen, ville den handle i strid med disse regler. EUFOR Althea anførte, at eftersom mandatet for EUFOR-missioner altid dækker et år, ville en sådan praksis udgøre misbrug.

20. EUFOR Althea revurderede også klagerens situation. Denne revurdering afslørede, at hans tidligere underordnede havde indberettet alvorlige tilfælde af chikane, intimidering og eksponering for fare fra klagerens side. De fremsatte også andre alvorlige beskyldninger mod klageren. Desuden havde EUFOR Althea mistanke om svig i forbindelse med klagerens ansøgning til den stilling, han havde besat, da hans udtalelser om tidligere erhvervserfaring ikke kunne bevises. EUFOR Althea oplyste, at den havde forelagt en rapport herom for sit lands ambassade den 28. april 2011 og ville fortsætte med at undersøge sagen.

21. Med hensyn til opsigelsen af hans kontrakt anførte EUFOR Althea, at klageren på trods af den omstændighed, at det skyldtes sikkerhedsmæssige årsager, blev sat på betalt administrativ orlov fra udløbet af sin ubetalte sygeorlov til udløbet af sin kontrakt på et ex gratia-grundlag for at afbøde de økonomiske vanskeligheder, som hans afskedigelse medførte for ham.

22. Endelig tilføjede EUFOR Althea, at ingen af hans påstande om chikane fra hans hierarki kunne bevises.

23. Klageren indgav denne klage til Ombudsmanden den 14. juli 2011 og supplerede den efterfølgende den 28. juli og den 11. august 2011.

Undersøgelsens genstand

24. Ombudsmandens undersøgelse vedrørte følgende påstande og påstande.

Påstande:

1. EUFOR Althea undlod med urette at betale klagerens løn for månederne september og oktober 2010.

2. Ved at forkynde meddelelsen om ansættelsesforholdets ophør for klageren og lade opsigelsesfristen løbe, mens han var på sygeorlov, undlod EUFOR Althea at fortolke artikel 11 i de civile administrative bestemmelser i overensstemmelse med de generelle principper i EU's sociallovgivning.

Påstande:

1. Klageren bør få udbetalt sin løn for månederne september og oktober 2010.

2. EUFOR Althea bør tage i betragtning, at opsigelsesvarslet begyndte at løbe ved udløbet af klagerens sygeorlov, og den bør betale klageren den tilsvarende lønforskel.

Undersøgelsen

25. Klageren syntes i første omgang kun at søge erstatning for EUFOR Altheas manglende betaling af hans løn for september og oktober 2010. Den 31. august 2011 indledte Ombudsmanden derfor en undersøgelse af den første påstand og den første påstand, der er nævnt i det foregående afsnit, ved at fremsende klagen til Rådets generalsekretær.

26. Eftersom EUFOR Althea blev iværksat inden Lissabontraktatens ikrafttræden og oprettelsen af kontoret for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, videresendte Ombudsmanden også klagen til den højtstående repræsentant med en anmodning om at præcisere hendes rolle i gennemførelsen af denne operation.

27. Den 2. september 2011 præciserede klageren, at hans klage også vedrørte det forhold, at han var blevet forkyndt meddelelsen om afskedigelse, mens han var på sygeorlov. Ombudsmanden udvidede derfor den 28. september 2011 omfanget af sin undersøgelse til at omfatte de yderligere aspekter, der er beskrevet i præmis 24 ovenfor. Han gav også Rådet en yderligere måned til at fremsætte sine bemærkninger til de påstande og krav, der indgår i Ombudsmandens undersøgelse. Den højtstående repræsentant blev underrettet herom.

28. Den højtstående repræsentant fremsendte sine præciseringer til Ombudsmanden den 20. december 2011 og deres oversættelse til klagesproget den 24. januar 2012. Ombudsmanden modtog Rådets udtalelse den 3. januar 2012 og dens oversættelse til klagesproget den 12. januar 2012. Han fremsendte udtalelsen og præciseringerne til klageren den 26. januar 2012 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger.

29. Klageren fremsatte sine bemærkninger den 22. februar 2012.

30. Den 8. august 2012 forelagde Ombudsmanden Rådet for Den Europæiske Union et forslag til en mindelig løsning og anmodede Rådet om at fremsende et svar senest den 31. oktober 2012. Klageren og EU-Udenrigstjenesten blev underrettet herom.

31. Rådet besvarede Ombudsmandens forslag til mindelig løsning den 6. november 2012. Svaret blev videresendt til klageren med henblik på bemærkninger, som han fremsendte den 15. november 2012. Den 17. januar 2013 besvarede den øverstbefalende for operationen også Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning. Klageren fremsatte bemærkninger til sidstnævnte svar den 22. januar 2013.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

Indledende bemærkninger

For så vidt angår den EU-institution, der er ansvarlig for eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med EUFOR Altheas aktiviteter

32. Inden ombudsmanden fremsatte sit forslag til en mindelig løsning for Rådet for Den Europæiske Union, noterede han sig følgende erklæring i den højtstående repræsentants præciseringer:

"Hverken Den Europæiske Union eller Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kan betragtes som arbejdsgiver for [COMPLAINANT'S NAME]. Som De ved, er Althea en EU-operation med forsvarsmæssige og militære konsekvenser, som i henhold til artikel 41, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) finansieres af medlemsstaterne. En sådan finansiering sker gennem en mekanisme kaldet Athena [8]. Den øverstbefalende for operationen, der gennemfører den pågældende militæroperation, er i denne forbindelse den anvisningsberettigede for Althea-budgettet. [COMPLAINANT'S NAME] blev derfor ansat af Athena-mekanismen i henhold til en kontrakt underskrevet af ... [den] civile HR-chef i EUFOR's hovedkvarter i Sarajevo, der handler ved delegation af ... [stabschefen] EUFOR HQ"[9].

33. Ombudsmanden var enig i, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil ikke kunne betragtes som klagerens arbejdsgiver. Han påpegede faktisk, at den foreliggende undersøgelse ikke var rettet mod EU-Udenrigstjenesten eller den højtstående repræsentant, men mod Rådet for Den Europæiske Union. Rådet har ikke nægtet at have kompetence til at behandle Ombudsmandens undersøgelse og til at være ansvarlig for eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med aktiviteter, der udføres af EU's militære missioner såsom EUFOR Althea.

34. Rådet anførte endvidere i sin udtalelse, at den øverstbefalende for operation EUFOR Althea var den højeste disciplinære myndighed i den foreliggende sag i henhold til artikel 33, stk. 2, i de civile personaleregler [10]. Rådets udtalelse om klagen bestod derfor af en skrivelse fra EUFOR ALTHEA's Juridiske Tjeneste, som blev godkendt af den øverstbefalende for operationen. Ombudsmanden forstod, at Rådet ved at fremsende nævnte skrivelse uden bemærkninger eller forbehold accepterede dens indhold, og at skrivelsen derfor kunne anses for at udtrykke Rådets holdning.

Omfanget af Ombudsmandens undersøgelse

35. For at undgå tvivl og før vurderingen af de argumenter, der blev fremført for ham, gjorde Ombudsmanden det klart, at hans undersøgelse kun vedrørte det proceduremæssige spørgsmål om, at opsigelsen var blevet forkyndt for klageren under hans sygeorlov. Ombudsmandens undersøgelse vedrørte ikke EUFOR Altheas materielle afgørelse om at opsige klagerens ansættelseskontrakt eller klagerens beskyldninger om, at han blev chikaneret af sine overordnede. Selv om de nævnes kort for at forklare sagens omstændigheder, har Ombudsmanden derfor ikke vurderet disse spørgsmål i denne afgørelse, som kun omhandler de aspekter, der specifikt er nævnt i de påstande og krav, der indgår i Ombudsmandens undersøgelse.

A. Påstand om manglende betaling af de relevante lønninger og dertil knyttede krav

Argumenter forelagt Ombudsmanden

36. I sin klage fremførte klageren, at den manglende betaling af to måneders løn skyldes en fejlagtig fortolkning af de civile personaleregler og udgør en overtrædelse af de generelle principper i EU's sociallovgivning og grundlæggende rettigheder.

37. I Rådets udtalelse nævnes det, at klageren i september 2010 allerede havde været sygemeldt i 60 dage. Tildelingen af en yderligere periode med sygeorlov med løn ville derfor have medført en tilsidesættelse af artikel 26 i de administrative bestemmelser for det civile personale. Desuden er begrænsningen i de nævnte regler ikke uforenelig med de europæiske arbejdsstandarder og er begrundet i, at EUFOR's mandat altid er på et år. Hvis de civile personaleregler blev fortolket på en anden måde, kunne dette give anledning til misbrug, da det matematisk set ville være muligt for en ansat at tage op til seks perioder med betalt sygeorlov på op til 60 dage (360 dage) og kun skulle arbejde i fem dage i løbet af et kalenderår. Bestemmelserne i artikel 26 i de administrative bestemmelser for det civile personale har netop til formål at undgå et sådant misbrug.

38. I sine bemærkninger gentog klageren, at han skulle have fået udbetalt sin løn i de måneder, hvor han var sygemeldt for anden gang.

Ombudsmandens vurdering

39. Kapitel X i de civile personaleregler omhandler orlov og sygefravær. I reglementets artikel 26, stk. 2, hedder det: "Personalemedlemmer kan være fraværende fra arbejdet af alvorlige lægelige årsager i 60 på hinanden følgende dage. I denne periode vil deres løn ikke blive påvirket. Efter denne periode vil de være på forlænget sygeorlov i en periode på højst 180 dage. I denne periode vil deres løn ikke blive udbetalt."

40. Ud fra ovenstående forstår Ombudsmanden, at det i de civile personaleregler er fastsat, at personalet højst kan tilbringe 240 dage på sygeorlov af alvorlige lægelige årsager: 60 dages betalt ferie og yderligere 180 dages ferie uden løn. Ifølge de præciseringer, som Rådet gav i sin udtalelse, beregnes denne periode over et kalenderår, for så vidt som EUFOR's mandat er årligt og forlænges hvert år.

41. Ombudsmanden er derfor i modsætning til klagerens fortolkning af den opfattelse, at artikel 26, stk. 2, i de civile administrative bestemmelser skal fortolkes således, at ansatte efter udløbet af perioden på 60 dage med betalt ferie kun har ret til at gøre krav på ulønnet sygeorlov i op til 180 dage. Det fremgår nemlig ikke af denne bestemmelse, at de 180 dages ulønnet sygeorlov skal være sammenfaldende med de 60 dages sygeorlov med løn. Det angiver kun, at de skal være kronologisk posterior til de nævnte 60 dage ("[a] fter denne periode").

42. Artikel 26, stk. 2, synes derfor at omfatte både i) den situation, hvor en ansat inden for samme år er fraværende i 60 på hinanden følgende dage, vender tilbage til arbejdet og senere igen tager sygeorlov (som det skete i den foreliggende sag), og ii) den situation, hvor arbejdstageren er fraværende fra arbejdet i en samlet periode på 240 på hinanden følgende dage.

43. Ombudsmanden er af den opfattelse, at intet i de civile personaleregler eller i principperne i EU's sociallovgivning og grundlæggende rettigheder, som klageren påberåbte sig, ville tillade eller kræve en anden fortolkning af artikel 26, stk. 2, i de civile personaleregler.

44. I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden, at EUFOR Altheas fortolkning af artikel 26, stk. 2, i de civile personaleregler var rimelig, og at der ikke kan udledes fejl eller forsømmelser heraf. Klagerens første påstand er derfor ikke begrundet.

B. Påstand om manglende fortolkning af artikel 11 i de administrative bestemmelser for det civile personale i overensstemmelse med de generelle principper i Unionens sociallovgivning

Argumenter forelagt Ombudsmanden forud for hans forslag til mindelig løsning

45. I sin klage fremførte klageren, at han var sygemeldt som følge af chikane udført af nogle af hans overordnede i EUFOR Althea. Han mente, at ansættelsen af ham med opsigelsesvarslet, mens han stadig var på sygeorlov, udgjorde en ulovlig adfærd i strid med EU's socialretlige principper.

46. I udtalelsen anførte EUFOR Althea, at klagerens beskyldninger om chikane blev undersøgt, men aldrig bekræftet. Hvad klageren"erfarne" som chikane var intet andet end gennemførelsen af normale undersøgelser" vedrørende nogle alvorlige beskyldninger om forseelser mod ham [11]. Ved udløbet af klagerens anden sygeorlovsperiode i kalenderåret 2010 blev han sat på betalt administrativ orlov indtil udløbet af hans kontrakt. Dette skete på et ex-gratia-grundlag, selv om hans kontrakt blev opsagt af sikkerhedsmæssige årsager.

47. I sine bemærkninger afviste klageren beskyldningerne mod ham og anførte, at han er EU-borger, ansat som civilt personale og som sådan ikke bør fratages den beskyttelse, som EU's arbejdsret giver alle EU-borgere. Klageren gentog, at EUFOR Althea i overensstemmelse med EU's standarder burde have afstået fra at afskedige ham, mens han var på sygeorlov.

Ombudsmandens foreløbige vurdering, der fører til et forslag til en mindelig løsning

48. Ombudsmanden påpegede indledningsvis, at klageren blev afskediget af sikkerhedsmæssige årsager. Efter Ombudsmandens opfattelse svarede dette ikke til at blive afskediget af disciplinære årsager. I artikel 10 i de civile personaleregler henvises der til "disciplinære årsager" og "sikkerhedsmæssige årsager" som to forskellige årsager til opsigelse af en kontrakt [12]. I henhold til reglementets artikel 11, stk. 4, er det desuden kun afskedigelse af disciplinære årsager, der kan ske øjeblikkeligt, dvs. uden opsigelsesvarsel, mens der i de øvrige tilfælde, herunder afskedigelse af sikkerhedsmæssige årsager, "[kræves] et opsigelsesvarsel på 90 kalenderdage for ansatte ved ICC [International Civilian Consultants], der har en oprindelig, tidsubegrænset eller tidsbegrænset kontrakt".

49. Ombudsmanden satte ikke spørgsmålstegn ved EUFOR Altheas beslutning om at opsige klagerens kontrakt eller begrundelsen herfor. Han gentog, at dette spørgsmål ikke var medtaget i hans undersøgelse.

50. Ombudsmanden mente imidlertid, at EUFOR Althea burde have udvist større omhu, da han valgte det tidspunkt, hvor han skulle underrette klageren om sin afskedigelse. Den burde navnlig have undgået en situation, hvor dette tidspunkt faldt sammen med klagerens sygeorlov.

51. Generelle principper i EU-retten kræver, at arbejdstagere, der befinder sig i en sårbar situation på grund af deres helbredstilstand, nyder en vis grad af beskyttelse. Denne beskyttelse tager oftest form af retten til betalt sygeorlov, som i dag er ubestridt. I overensstemmelse med retstraditionerne i nogle medlemsstater indførte EU-lovgiveren desuden en højere standard for beskyttelse af EU-ansatte i artikel 47 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte. Den nævnte artikel fastsætter i litra b), nr. ii), og litra c), nr. i), at " opsigelsesvarslet [af opsigelsen] begynder dog ikke at løbe under barsels- eller sygeorlov, forudsat at sygeorloven ikke overstiger tre måneder. Den suspenderes desuden under barsels- eller sygeorlov inden for ovennævnte grænser" (min fremhævelse).

52. Ombudsmanden bemærkede, at han er fuldt ud klar over, at klageren ikke var tjenestemand eller anden ansat i Unionen, og at personalevedtægten og ansættelsesvilkårene ikke fandt anvendelse på ham. Klageren kunne derfor ikke påberåbe sig disse bestemmelser som sådan, når han klagede over sin tidligere arbejdsgiver. Ombudsmanden fremhævede dem imidlertid som et konkret eksempel på det mere generelle princip om beskyttelse af syge arbejdstagere, som EU anvender i sin egenskab af arbejdsgiver. Dette princip bør finde tilsvarende anvendelse på ansatte, der er involveret i projekter, missioner eller andre typer feltaktiviteter vedrørende EU's samarbejde med tredjelande. Undtagelser fra denne beskyttelsesstandard bør begrundes behørigt i hvert enkelt tilfælde.

53. Ud over moralske og beskyttende hensyn er princippet om ikke-afskedigelse under sygeorlov også tæt forbundet med enhver arbejdstagers ret til at blive behørigt underrettet om grundene til afskedigelsen og til at fremsætte sine synspunkter i denne henseende. I sidste ende er behovet for at høre de ansatte inden afskedigelsen et udtryk for den generelle ret til forsvar i procedurer, der kan føre til en bebyrdende afgørelse. Ifølge Domstolens faste praksis er retten til forsvar et grundlæggende princip i EU-retten, som skal anvendes, selv om der ikke findes særlige bestemmelser om den pågældende procedure [13]. Dette princip kræver, at den berørte person med fordel kan fremføre sine synspunkter vedrørende de elementer, der kan lægges ham til last i den efterfølgende akt, der går ham imod [14].

54. Ombudsmanden bemærkede, at ovennævnte krav næppe er gennemførlige, mens medarbejderen er syg, og i endnu højere grad i en sag som den foreliggende, hvor klageren var på orlov på grund af en psykisk lidelse, som efter al sandsynlighed kunne mindske hans forsvarsevne.

55. Endelig fremhævede Ombudsmanden, at EUFOR Althea ved at lade opsigelsesperioden løbe, mens klageren var på ulønnet sygeorlov, ulovligt fratog ham en del af sin retmæssige indkomst, dvs. af den løn, som han under alle omstændigheder havde krav på i den forudgående opsigelsesperiode. I henhold til artikel 11, stk. 4, i de administrative bestemmelser for det civile personale var klageren berettiget til at modtage et varsel på tre måneder inden opsigelsen af sin kontrakt af sikkerhedsmæssige årsager. I mangel af bestemmelser om det modsatte forstår Ombudsmanden, at klageren i løbet af disse tre måneder var berettiget til at modtage sin løn. Han fik imidlertid kun løn for perioden mellem den 7. november 2010, hvor hans sygeorlov ophørte, og den 15. januar 2011, hvor hans kontrakt blev opsagt. Dette betød, at klageren faktisk fik udbetalt et mindre beløb end det, han var berettiget til i henhold til artikel 11, stk. 4, i de civilretlige bestemmelser, eftersom han skulle have modtaget yderligere tre ugers løn.

56. EUFOR Althea syntes at argumentere for, at den omstændighed, at klageren blev placeret på betalt administrativ orlov, var et middel til at kompensere ham for de vanskeligheder, der var forårsaget af opsigelsen af hans kontrakt. Den syntes også at være af den opfattelse, at den ikke havde nogen forpligtelse til at gøre dette, da klageren blev afskediget af sikkerhedsmæssige årsager.

57. Ombudsmanden var ikke i stand til at fastslå den fulde betydning af EUFOR Altheas erklæring, da der i de civile personaleregler ikke henvises til "administrativ orlov" eller betingelserne for tildeling heraf. Uanset om perioden fra den 7. november 2010 til den 15. januar 2011 kaldes "administrativ orlov" eller "forudgående varsel" , er det under alle omstændigheder sikkert, at klageren ikke blev betalt det fulde beløb, som han var berettiget til i overensstemmelse med de gældende kontraktlige regler. Det var således vanskeligt for Ombudsmanden at forstå, hvad EUFOR Altheas tidligere gratiale adfærd bestod i, og hvordan den afbødede de økonomiske vanskeligheder som følge af opsigelsen af klagerens kontrakt.

58. I lyset af ovenstående fandt Ombudsmanden, at EUFOR Althea ved at forkynde meddelelsen om opsigelse for klageren, mens han var på sygeorlov, og ved at lade opsigelsesperioden løbe under hans sygeorlov, ikke handlede i overensstemmelse med de generelle principper i EU's sociallovgivning og dens egne civile personaleregler. Ombudsmanden fremsatte derfor følgende forslag til en mindelig løsning i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i Den Europæiske Ombudsmands statut [15]:

"EUFOR Althea kunne antage, at klagerens opsigelsesvarsel begyndte at løbe ved udløbet af klagerens sygeorlov, og den kunne derfor overveje at betale klageren den tilsvarende lønforskel."

Argumenter forelagt Ombudsmanden efter hans forslag om en mindelig løsning

59. I sit svar på Ombudsmandens forslag om en mindelig løsning var Rådet for Den Europæiske Union uenigt i Ombudsmandens konklusioner i punkt 33 og 34 i denne afgørelse. Rådet påpegede, at det i sin udtalelse specifikt henviste til, at EUFOR Althea finansieres af medlemsstaterne, og at den øverstbefalende for operationen er anvisningsberettiget for sit budget. Det var således op til den øverstbefalende for operationen at behandle påstanden og påstanden i Ombudsmandens undersøgelse. Dette betød klart, at Rådet ikke fandt, at spørgsmålet henhørte under dets ansvarsområde. Rådet fremsendte kun den øverstbefalende for operationens udtalelse til Ombudsmanden af høflighed og for at bistå ham i hans undersøgelse, men påtog sig ikke noget ansvar for eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med EUFOR Altheas aktiviteter.

60. Af høflighed fremsendte Rådet også Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning til den øverstbefalende for operationen.

61. I sit svar på Ombudsmandens forslag om en mindelig løsning anførte den øverstbefalende for operationen først, at de civile personaleregler ikke indeholder bestemmelser, der udelukker opsigelse af en kontrakt under lønnet eller ulønnet sygeorlov. Der er heller ingen bestemmelser, der udelukker, at opsigelsesperioden forud for kontraktens ophør begynder at løbe under sygeorloven. Derfor handlede EUFOR Althea efter den øverstbefalende for operationens opfattelse på en måde, der var i fuld overensstemmelse med de civile personaleregler.

62. For det andet afviste den øverstbefalende for operationen på det kraftigste Ombudsmandens holdning om, at den højere grad af beskyttelse af syge medarbejdere, der er fastsat i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, bør finde tilsvarende anvendelse på klageren. Den øverstbefalende mente, at dette ville være ensbetydende med at give "generelle principper i EU-retten, der følger nogle medlemsstaters retstraditioner "forrang for de civile personaleregler. Han mente, at dette ville føre til retsusikkerhed og vilkårlighed.

63. Den øverstbefalende for operationen var imidlertid enig med Ombudsmanden i, at retten til et forsvar er et grundlæggende princip i EU-retten. Han erkendte, at klagerens ret til at blive hørt i forbindelse med opsigelsen af hans kontrakt i den foreliggende sag ikke kunne overholdes fuldt ud under hans sygeorlov. Den øverstbefalende for operationen erklærede derfor på vegne af EUFOR, at han accepterer Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning.

64. Den øverstbefalende for operationens svar blev fremsendt til Ombudsmanden af Rådet. I sin skrivelse med svaret gentog Rådet sin manglende kompetence i sagen og anmodede Ombudsmanden om at sende al yderligere korrespondance om spørgsmålet direkte til den øverstbefalende for operationen.

65. I sine bemærkninger til svaret fra den øverstbefalende for operationen anførte klageren, at han accepterede resultatet af undersøgelsen.

Ombudsmandens vurdering efter hans forslag om en mindelig løsning

66. Ombudsmanden glæder sig meget over, at den øverstbefalende for operationen har accepteret hans forslag til en mindelig løsning, som bilægger tvisten med klageren og baner vejen for, at han kan modtage de beløb, han lovligt har til gode. Ombudsmanden roser den øverstbefalende for operationens vilje til at håndhæve retten til forsvar, som er en central søjle i det retlige og administrative EU-system, i EUFOR's forbindelser med sit personale. Ved at handle på denne måde har den øverstbefalende for operationen bekræftet EU's militære missioners engagement i retsstatsprincippet, som de er forpligtet til at forsvare.

67. På den anden side noterer Ombudsmanden sig Rådets holdning om, at det ikke er ansvarligt for eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med EUFOR Altheas aktiviteter. I denne forbindelse minder han om, at det generelle spørgsmål om, hvem der er ansvarlig for tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med de missioner, der er oprettet i tredjelande inden for rammerne af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, i øjeblikket behandles af Ombudsmanden inden for rammerne af hans undersøgelse på eget initiativ OI/12/2010/(BEH)MMN. Ombudsmanden finder det derfor ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt at tage stilling til Rådets holdning.

68. Ombudsmanden takker ikke desto mindre Rådet for dets aktive samarbejde i forbindelse med hans undersøgelse, hvor det fungerede som bro mellem den øverstbefalende for operationen og Ombudsmanden. Han noterer sig også Rådets råd om at kontakte den øverstbefalende for operationen direkte om dette spørgsmål og agter også at lytte til det i fremtiden, hvis han skal behandle sager vedrørende militære missioner.

C. Forslag til afgørelse

Ombudsmanden afslutter sin undersøgelse med følgende konklusion:

Ombudsmanden glæder sig meget over, at den øverstbefalende for operationen har accepteret hans forslag til en mindelig løsning, som bilægger tvisten med klageren og baner vejen for, at han kan modtage de beløb, han lovligt har til gode. Ombudsmanden takker desuden Rådet for dets aktive samarbejde inden for rammerne af sin undersøgelse, hvor det fungerede som bro mellem den øverstbefalende for operationen og Ombudsmanden.

Klageren, den øverstbefalende for operationen og Rådet for Den Europæiske Union vil blive underrettet om denne afgørelse. EU-Udenrigstjenesten vil også blive underrettet.

 

P. Nikiforos Diamandouros

Udfærdiget i Strasbourg, den 2. maj 2013

[1] Rådets fælles aktion 2004/570/FUSP af 12.7.2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina (EUT L 252, s. 10).

[2] www.euforbih.org

[3] Iværksættelsen af militæroperationen var betinget af, at der blev vedtaget endnu en afgørelse, som også havde til formål at fastsætte datoen for iværksættelsen: Rådets afgørelse 2004/803/FUSP af 25.11.2004 om iværksættelse af Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina (EUT L 353, s. 21). Inden for rammerne af operation Althea deployerede EU 7000 tropper i henhold til kapitel VII i De Forenede Nationers pagt for at sikre fortsat overholdelse af Dayton/Paris-aftalen og bidrage til et sikkert miljø i Bosnien-Hercegovina. Operation Althea gennemføres med anvendelse af NATO's aktiver og kapaciteter inden for rammerne af Berlin Plus-ordningerne.

[4] EUFOR Althea støtter også gennemførelsen af en række opgaver, der er blevet overført fra operationen til lokale myndigheder, såsom modmineaktiviteter, militær og civil kontrol med våben- og ammunitionsbevægelser samt forvaltning af våben- og ammunitionsoplagringssteder.

[5] PSC er et permanent organ i Den Europæiske Union, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (artikel 38 i TEU). Det har hjemsted i Bruxelles og består af repræsentanter på ambassadørniveau fra EU's medlemsstater.

[6] Artikel 10 har følgende ordlyd: "COS [personalechefen] har ret til at opsige kontrakter af følgende gyldige grunde: [...] d. Sikkerhedshensyn."

[7] "Forud for en klage [...] skal der rettes passende administrative henvendelser til de berørte institutioner og organer."

[8] Rådets afgørelse 2008/975/FUSP af 18.12.2008 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena), EUT L 345, s. 96. I henhold til afgørelsens artikel 6 skal der nedsættes et særligt udvalg bestående af en repræsentant for hver deltagende medlemsstat, som træffer afgørelser vedrørende de finansielle aspekter. Athenamekanismen forvaltes under det særlige udvalgs myndighed.

[9] Den højtstående repræsentant præciserede også, at hun i henhold til artikel 27, stk. 1, i TEU sikrer gennemførelsen af den fælles aktion om bemyndigelse af EUFOR ALTHEA-operationen. I denne opgave bistås den højtstående repræsentant af den øverstbefalende for operationen. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, der er nedsat ved artikel 38 i TEU, varetager desuden den politiske ledelse af og den strategiske kontrol med operationen under Rådets og den højtstående repræsentants ansvar. Den højtstående repræsentant har imidlertid intet ansvar for den finansielle gennemførelse af operationen, som varetages af Athenas særlige udvalg.

[10] Artikel 33, stk. 2: "Hvis en ansat ikke er tilfreds med anvendelsen af disse regler, vil den ansatte i første omgang henvende sig til sin nærmeste overordnede ... Hvis den ansatte ikke er tilfreds, kan den ansatte gå hele vejen op til den øverstbefalende og følge kommandovejen. Hvis klageren når op på den øverstbefalendes niveau, handler den øverstbefalende [i overensstemmelse med] artikel 33.1, og hans afgørelse er endelig."

[11] Udtalelsen indeholdt en beskrivelse af klagerens påståede ulovlige adfærd, både i ansættelsesfasen og under udøvelsen af hans hverv. Da hans adfærd ikke vurderes i denne afgørelse, vil eksemplerne fra EUFOR Althea ikke blive nævnt her.

[12] I henhold til artikel 10 i de civile personaleregler havde EUFOR Althea-stabschefen ret til at opsige en ansættelseskontrakt bl.a. af "d) sikkerhedsmæssige årsager" og "e) [a] som følge af disciplinære foranstaltninger".

[13] sag 234/84, Belgien mod Kommissionen, Sml. 1986, s. 2263, præmis 27; sag C-288/96, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 2000 I, s. 8237, præmis 99, Sag C-344/05 P, Kommissionen mod De Bry, Sml. 2006 I, s. 10915, præmis 37.

[14] Sag 234/84, Belgien mod Kommissionen, nævnt ovenfor i fodnote 14, præmis 27; sag C-458/98 P, Industrie des poudres sphériques mod Rådet, Sml. 2000 I, s. 8147, præmis 99, og sag C‑344/05 P, Kommissionen mod De Bry, nævnt ovenfor i fodnote 14, præmis 38.

[15] Europa-Parlamentets afgørelse af 9.3.1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (94/262/EKSF, EF, Euratom), EFT L 113, s. 15.