BAGGRUNDEN TIL KONKLUSIONEN

1. Den 14. december 2007 anmodede klageren, der er britisk statsborger, Europa-Kommissionen om aktindsigt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001 [1] (»forordningen«). Klageren anmodede om aktindsigt i visse rapporter om reformen af de fælles regler for det indre energimarked, som var blevet udarbejdet for Kommissionen af et konsulentfirma.

2. Den 5. februar 2008 gav Kommissionen afslag på aktindsigt på grundlag af forordningens artikel 4, stk. 3, som vedrører beskyttelsen af institutionens beslutningsproces.

3. Den 12. februar 2008 genfremsatte klageren sin begæring.

4. Den 5. marts 2008 meddelte Kommissionen ved brev klageren, at den var nødt til at forlænge svarfristen med yderligere 15 arbejdsdage. Den 31. marts 2008 forlængede Kommissionen i endnu et brev fristen for behandling af ansøgningen med yderligere 15 arbejdsdage.

5. Den 17. maj 2008 henvendte klageren sig til Ombudsmanden for at klage over, at Kommissionen ikke havde behandlet hans begæring om aktindsigt rettidigt.

6. Den 27. maj 2008 gav Kommissionen klageren delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter.

Forespørgslens genstand

7. Den 17. juli 2008 indledte Ombudsmanden en undersøgelse af følgende påstande og påstande:

1. Kommissionen har ikke overholdt de relevante bestemmelser i forordningen vedrørende rettidig behandling af anmodninger om aktindsigt.
2. Kommissionen har ikke givet gyldige og tilstrækkelige grunde til ikke at give fuld aktindsigt i de ønskede dokumenter.

Klageren hævdede, at Kommissionen burde give ham fuld aktindsigt i de ønskede dokumenter.

Forespørgslen

8. Den 17. juli 2008 anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at afgive en udtalelse om ovennævnte påstande og krav senest den 31. oktober 2008.

9. Ved brev af 29. oktober 2008 og 30. januar 2009 anmodede Kommissionen om en forlængelse af fristen for afgivelse af udtalelse. Kommissionen afgav endelig udtalelse den 25. februar 2009. Kommissionens udtalelse blev fremsendt til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Klageren fremsatte ingen bemærkninger.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

A. Påstand om, at Kommissionen ikke har overholdt de relevante bestemmelser i forordningen vedrørende rettidigheden af behandlingen af anmodninger om aktindsigt

Argumenter forelagt Ombudsmanden

10. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke overholdt de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1049/2001 [2] (»forordningen«) vedrørende rettidigheden af behandlingen af anmodninger om aktindsigt. Han hævdede, at det tog Kommissionen næsten fem måneder at behandle hans ansøgning, mens forordningen giver mulighed for højst fire gange 15 arbejdsdage [3], herunder forlængelser, som skal forklares behørigt.

11. I sin udtalelse redegjorde Kommissionen først for sagens baggrund. Den mindede om, at klageren i et brev af 14. december 2007 anmodede om aktindsigt i en undersøgelse foretaget af ECORTS og Moffatt Associates om reformen af de fælles regler for det indre energimarked som omhandlet i konsekvensanalysen af forslaget til den tredje pakke om det indre marked. Ved brev af 5. februar 2008 afslog Kommissionens Generaldirektorat for Energi og Transport at give aktindsigt i de ønskede dokumenter. Den 12. februar 2008 genfremsatte klageren sin begæring. Ved brev af 5. marts 2008 forlængede Kommissionen fristen for behandling af anmodningen med 15 arbejdsdage på grundlag af forordningens artikel 8, stk. 2 [4]. Ved brev af 31. marts 2008 henviste Kommissionen til forordningens artikel 6, stk. 3 [5], og foreslog som en rimelig løsning at forlænge fristen med yderligere 15 arbejdsdage indtil den 21. april 2008 under henvisning til omfanget af det ønskede dokument. Den 27. maj 2008 meddelte Kommissionen klageren, at de ønskede dokumenter var omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 3 [6], første afsnit, og at der derfor kun kunne gives delvis aktindsigt.

12. Med hensyn til klagerens påstand i den foreliggende sag vedrørende Kommissionens rettidige behandling af hans anmodning anførte institutionen, at den ved brev af 31. marts 2008 meddelte klageren, at den desværre ikke var i stand til at give det endelige svar inden for den frist, der er fastsat i forordningens artikel 8, stk. 2. Kommissionen hævdede, at dette skyldtes, at klagerens anmodning vedrørte meget omfattende dokumenter, som skulle vurderes nøje for at fastslå, om nogen af undtagelserne i forordningens artikel 4 fandt anvendelse. I overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, foreslog den derfor som en rimelig løsning at forlænge fristen for behandling af anmodningen med yderligere 15 arbejdsdage. Den 27. maj 2008 fremsendte Kommissionen sit endelige svar på klagerens genfremsatte begæring. Den erkendte, at den på grund af omfattende interne drøftelser ikke var i stand til at overholde fristen, og fremsatte sine undskyldninger over for klageren.

Ombudsmandens vurdering

13. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke overholdt de relevante bestemmelser i forordningen vedrørende rettidig behandling af anmodninger om aktindsigt. Den 14. december 2007 indgav han sin ansøgning, som Kommissionen modtog den 17. december 2007. Kommissionens første svar på ansøgningen var at sende et brev til klageren den 5. februar 2008 med afslag på ansøgningen på grundlag af forordningens artikel 4, stk. 3.

14. For så vidt angår behandlingen af oprindelige begæringer bestemmer forordningens artikel 7 følgende:

"…Senest 15 arbejdsdage efter registreringen af begæringen skal institutionen enten give aktindsigt i det ønskede dokument og give aktindsigt i overensstemmelse med artikel 10 inden for denne frist eller skriftligt begrunde, hvorfor der gives helt eller delvist afslag… Institutionens manglende svar inden for den fastsatte frist giver den, der har fremsat begæringen, ret til at genfremsætte begæringen."

15. Ombudsmanden bemærker, at det ikke er dokumenteret, at Kommissionen bekræftede modtagelsen af klagerens oprindelige ansøgning. Kommissionens første svar til klageren var dateret den 5. februar 2008. Det skal dog bemærkes, at det klart fremgår af forordningens artikel 7, at institutionens manglende svar inden for den fastsatte frist giver den, der har fremsat begæringen, ret til at genfremsætte begæringen.

16. Den 12. februar 2008 genfremsatte klageren sin begæring.

17. Den 5. marts 2008 skrev Kommissionen til klageren:

"Jeg henviser til Deres begæring af 12. februar 2008, registreret den 13. februar 2008, hvori De i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter genfremsætter Deres begæring om aktindsigt i en undersøgelse foretaget af ECORTS og Moffatt Associates om reformen af de fælles regler for det indre energimarked, jf. konsekvensanalysen af forslaget til den tredje pakke om det indre marked. Din ansøgning behandles i øjeblikket. Da vi imidlertid stadig ikke har indsamlet alle de elementer, der er nødvendige for at foretage en korrekt analyse af din anmodning med henblik på at træffe en endelig afgørelse, vil vi ikke være i stand til at besvare din genfremsatte anmodning inden for den fastsatte frist. Vi er derfor nødt til at forlænge denne periode med yderligere 15 arbejdsdage i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001. Den nye frist udløber den 31. marts 2008. Jeg undskylder for enhver ulejlighed, som denne forsinkelse kan medføre.

18. For så vidt angår genfremsatte begæringer bestemmer forordningens artikel 8 følgende:

"1. En genfremsat begæring behandles omgående. Senest 15 arbejdsdage efter registreringen af en sådan begæring skal institutionen enten give aktindsigt i det ønskede dokument og give aktindsigt…

2. I undtagelsestilfælde, f.eks. hvis begæringen vedrører et meget langt dokument eller et meget stort antal dokumenter, kan den i stk. 1 fastsatte frist forlænges med 15 arbejdsdage, forudsat at den, der har fremsat begæringen, på forhånd underrettes herom og gives en detaljeret begrundelse."

19. Formålet med de stramme frister, der er fastsat i forordningen, er at sikre, at retten til aktindsigt respekteres fuldt ud. Enhver manglende overholdelse af fristerne udgør således en overtrædelse af reglerne. Eftersom klageren indgav den genfremsatte begæring den 12. februar 2008, burde Kommissionen enten have givet aktindsigt i det ønskede dokument eller skriftligt senest den 5. marts 2008 have begrundet sit fuldstændige eller delvise afslag.

20. Den 5. marts 2008 meddelte Kommissionen blot klageren, at den havde besluttet at forlænge fristen for besvarelse af den genfremsatte begæring i overensstemmelse med forordningens artikel 8, stk. 2. Den nye frist for at give eller afslå aktindsigt i det ønskede dokument burde derfor have været den 27. marts 2008. I sin beslutning af 5. marts 2008 anførte Kommissionen imidlertid fejlagtigt, at den nye frist var den 31. marts 2008.

21. Den 31. marts 2008 skrev Kommissionen desuden følgende til klageren:

"Jeg henviser til Deres brev af 12. februar 2008, registreret den 13. februar 2008, hvori De i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter indgiver en genfremsat begæring om aktindsigt i ECORTS' og Moffatt Associates' undersøgelser af reformen af de fælles regler for det indre energimarked, jf. konsekvensanalysen af forslaget til den tredje pakke om det indre marked. Jeg henviser endvidere til mit brev af 5. marts 2008, hvori jeg meddelte, at vi i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 var nødt til at forlænge fristen for behandling af Deres anmodning, da vi stadig ikke havde indsamlet alle de elementer, der var nødvendige for at foretage en korrekt analyse af Deres anmodning. Desværre er vi på nuværende tidspunkt ikke i stand til at give Dem et endeligt svar inden for den forlængede frist, som udløber i dag. Dette skyldes, at din anmodning vedrører et meget omfattende dokument, som vi skal vurdere nøje for at fastslå, om en undtagelse fra artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse, og der derfor kun kan gives delvis aktindsigt. Som følge heraf og i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i denne forordning, hvori det hedder, at »[i] tilfælde af en begæring, der vedrører et meget langt dokument eller et meget stort antal dokumenter, kan den berørte institution uformelt rådføre sig med den, der har fremsat begæringen, med henblik på at finde en rimelig løsning«, foreslår jeg som en rimelig løsning at forlænge fristen for behandling af Deres begæring med yderligere 15 arbejdsdage indtil den 21. april 2008. Jeg håber, at De accepterer dette forslag, og jeg vil være Dem taknemmelig, hvis De vil bekræfte dette pr. e-mail til: sg-acc-doc@cec.eu.int. Jeg takker for Deres forståelse."

22. I lighed med forordningens artikel 7 og 8 hedder det i artikel 2 i Kommissionens beslutning K(2001) 3714 [7], at "Kommissionen besvarer oprindelige og genfremsatte begæringer om aktindsigt senest femten arbejdsdage efter datoen for registreringen af begæringen. I tilfælde af komplekse eller omfangsrige ansøgninger kan fristen forlænges med femten arbejdsdage."

23. Ombudsmanden påpeger, at hverken forordningen eller Kommissionens afgørelse K(2001) 3714 indeholder bestemmelser om en yderligere forlængelse af en allerede forlænget frist for en afgørelse om en (indledende eller genfremsat) begæring om aktindsigt. Da Kommissionen forlængede fristen for at besvare klagerens genfremsatte begæring ved to lejligheder, mener Ombudsmanden, at Kommissionen ikke overholdt både forordningen og Kommissionens ovennævnte afgørelse.

24. Ombudsmanden bemærker endvidere, at Kommissionen i sit brev af 31. marts 2008 fremførte, at den var nødt til yderligere at forlænge fristen for behandling af klagerens genfremsatte begæring "i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i denne forordning".

25. I henhold til EU-domstolenes faste retspraksis [8] afspejler institutionens ret til sammen med ansøgeren at søge en rimelig løsning, jf. forordningens artikel 6, stk. 3, muligheden for, om end på en særlig begrænset måde, at tage hensyn til behovet for at forene ansøgerens interesser med god forvaltningsskik.

26. For så vidt angår en institutions mulighed for at påberåbe sig forordningens artikel 6, stk. 3, for at forsinke sit svar yderligere ved at foreslå en "rimelig løsning" for en ansøger, skal det erindres, at forordningen udtrykkeligt fastsætter, at fristen på 15 arbejdsdage for behandling af oprindelige og genfremsatte begæringer kan forlænges under ekstraordinære omstændigheder. Det følger heraf, at omstændighederne skulle have været særligt usædvanlige, for at Kommissionen kunne påberåbe sig artikel 6, stk. 3, som begrundelse for den yderligere forsinkelse, der indtraf.

27. Desuden fastsættes det i artikel 6, stk. 3, at "den pågældende institution uformelt kan rådføre sig med ansøgeren med henblik på at finde en rimelig løsning". Artikel 6, stk. 3, kan derfor ikke fortolkes således, at den giver institutionen mulighed for ensidigt at pålægge, hvad den opfatter som en "rimelig løsning".

28. Endelig finder artikel 6, stk. 3, anvendelse på oprindelige begæringer og ikke på genfremsatte begæringer. Der er mulighed for at finde en retfærdig løsning i tilfælde af et "meget langt dokument" eller "et meget stort antal dokumenter". Når en institution accepterer en dokumentanmodning som en formel begæring om dokumenter i henhold til forordningen, bør den normalt, som den gjorde i den foreliggende sag, vide, om genstanden for begæringen er et "langt" dokument eller et "stort antal" dokumenter. Dette er det tidspunkt, hvor den om nødvendigt bør gøre brug af muligheden for at finde en retfærdig løsning. Ovenstående logik udelukker efter Ombudsmandens opfattelse ikke, at der kan søges "rimelige løsninger", hvis institutionen efterfølgende står over for nye og uforudsigelige omstændigheder vedrørende længden eller antallet af ønskede dokumenter eller f.eks. uigenkaldeligheden af et stort antal gamle dokumenter.

29. I den foreliggende sag må Kommissionens påberåbelse af artikel 6, stk. 3, imidlertid anses for ulovlig i alle de ovennævnte henseender. Den henviste ikke til særlige ekstraordinære omstændigheder som begrundelse for den yderligere forsinkelse og pålagde i det væsentlige ensidigt den yderligere forsinkelse, fordi det var helt klart, at selv om klageren nægtede at acceptere den foreslåede rimelige løsning, ville der ikke desto mindre være tale om en forsinkelse.

30. Ombudsmanden bemærker med beklagelse, at der opstod lignende fejl i forbindelse med Kommissionens påberåbelse af forordningens artikel 8, stk. 2. I henhold til forordningens artikel 8, stk. 2, skal Kommissionen give ansøgeren en "detaljeret begrundelse" for at forlænge fristen. Hvad der udgør en tilstrækkeligt "detaljeret" begrundelse i ovennævnte bestemmelses forstand, kan variere fra sag til sag afhængigt af de relevante omstændigheder. Ikke desto mindre kan en simpel henvisning, formuleret i generelle vendinger, til, at Kommissionen ikke har "indsamlet alle de elementer, der er nødvendige for at foretage en korrekt analyse af [klagerens] anmodning", ikke opfylde ovennævnte krav. En sådan erklæring indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til, at det kan efterprøves, om en forlængelse er berettiget i det konkrete tilfælde. Forklaringer på, hvorfor Kommissionen ikke kunne indhente de oplysninger, der var nødvendige for at analysere ansøgningen, ville være hensigtsmæssige. I den foreliggende sag indeholder Kommissionens erklæring derfor ikke en "detaljeret begrundelse" som omhandlet i forordningens artikel 8, stk. 2.

31. Endelig bemærker Ombudsmanden, at det først var den 27. maj 2008, at Kommissionen gav delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter. Dette var mere end fem måneder efter den 14. december 2007, datoen for den oprindelige ansøgning.

32. I lyset af ovenstående betragtninger finder Ombudsmanden, at Kommissionen ikke har overholdt forordningens bestemmelser vedrørende rettidigheden af behandlingen af anmodninger om aktindsigt i følgende tre henseender: i) Den forlængede yderligere den allerede forlængede frist for behandling af klagerens genfremsatte begæring under henvisning til forordningens artikel 6, stk. 3, men uden at fremsætte gyldige eller fyldestgørende forklaringer. ii) den foregav at anvende muligheden for at forlænge fristen i overensstemmelse med forordningens artikel 8, stk. 2, men gjorde det uden at give nogen gyldig og fyldestgørende forklaring og iii) den forsinkede kraftigt sit svar til klageren ved at tage fem måneder til at træffe afgørelse om sidstnævntes ansøgning. Kommissionens handlinger udgjorde tilfælde af fejl eller forsømmelser, og Ombudsmanden vil fremsætte en relevant kritisk bemærkning nedenfor.

B. Påstand om, at Kommissionen ikke fremlagde gyldige og tilstrækkelige grunde til ikke at give fuld aktindsigt i de ønskede dokumenter, og tilhørende påstand

Argumenter forelagt Ombudsmanden

33. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke fremlagde gyldige og tilstrækkelige grunde til ikke at give fuld aktindsigt i de ønskede dokumenter. Han hævdede, at næsten alle EU-borgere er energikøbere eller -brugere og derfor er berørt af reformen af energimarkedet. Der var derfor en mere tungtvejende offentlig interesse i, at offentligheden fik adgang til den analyse, der lå til grund for Kommissionens forslag. Han nedlagde påstand om, at Kommissionen gav ham fuld aktindsigt i de ønskede dokumenter.

34. Kommissionen forklarede i sin udtalelse, at eftersom forhandlingerne var i gang på det tidspunkt, hvor anmodningen blev fremsat, frygtede den, at udbredelsen af de ønskede dokumenter ville være til alvorlig skade for dens beslutningsproces med hensyn til de holdninger, den kunne have indtaget under disse forhandlinger. Den tredje energipakke var genstand for livlige debatter og vanskelige forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Derfor ville fremlæggelsen af oplysninger have begrænset Kommissionens manøvremargen, bragt dens fleksibilitet og dens evne til effektivt at bidrage til de afsluttende faser af forhandlingerne i fare. Den omstændighed, at næsten alle EU-borgere som energikøbere eller -brugere er berørt af reformen af energimarkedet, kan ikke fortolkes som en mere tungtvejende offentlig interesse, der kan begrunde udbredelsen af de ønskede dokumenter. Eftersom alle EU's politikker påvirker borgernes liv, er en simpel forbindelse til en politik ikke tilstrækkelig til at begrunde offentliggørelse. I betragtning af de modstridende interesser i denne sag fandt Kommissionen, at offentlighedens interesse bedst ville kunne tilgodeses gennem vellykkede interinstitutionelle forhandlinger og en hurtig vedtagelse af den tredje energipakke. Udbredelse af de ønskede dokumenter ville have bragt dette mål i fare. I betragtning af fremskridtene i de interinstitutionelle forhandlinger, drøftelserne i Europa-Parlamentet i juni og juli 2008 og de politiske aftaler, der blev indgået i Rådet den 10. oktober 2008, mener Kommissionen imidlertid nu, at de ønskede dokumenter ikke længere er omfattet af den undtagelse, som den tidligere har påberåbt sig. Den besluttede derfor at give fuld aktindsigt i de ønskede dokumenter og vedlagde kopier heraf til sin udtalelse.

Ombudsmandens vurdering

35. Forordningens artikel 4, stk. 3, bestemmer:

"Der gives afslag på aktindsigt i et dokument, der er udarbejdet af en institution til internt brug eller modtaget af en institution, og som vedrører en sag, hvor institutionen ikke har truffet afgørelse, hvis dokumentets udbredelse ville være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet."

36. I henhold til EU-domstolenes faste retspraksis skal de undtagelser, der er fastsat i forordningen, udformes og anvendes restriktivt for ikke at tilsidesætte det generelle princip, der er nedfældet i forordningen, om at give offentligheden den videst mulige aktindsigt i dokumenter [9].

37. Desuden indeholder ovennævnte artikel utvetydigt en forpligtelse og ikke blot en mulighed for at give aktindsigt i de ønskede dokumenter, medmindre Kommissionen beviser, at dette vil "være til alvorlig skade" for dens beslutningsproces.

38. I den foreliggende sag er det første centrale spørgsmål derfor, om Kommissionen faktisk deltog i en beslutningsproces, hvor den havde en reel og reel mulighed for at træffe en konkret beslutning. I den forbindelse noterer Ombudsmanden sig Kommissionens erklæring i dens svar af 27. maj 2008 om, at selv om den allerede havde "vedtaget sine forslag, deltager den ikke desto mindre aktivt i de interinstitutionelle forhandlinger" , og at den kan "ændre sine forslag indtil afslutningen af disse forhandlinger" .

39. Ombudsmanden accepterer Kommissionens synspunkt om, at dens interne procedurer er involveret, når den deltager i sådanne interinstitutionelle forhandlinger. Dette indebærer, at der er en reel og reel mulighed for, at Kommissionen kan træffe en konkret beslutning. Artikel 4, stk. 3, kan derfor i princippet finde anvendelse på den foreliggende situation.

40. Med hensyn til tilstrækkeligheden af Kommissionens argument om, at offentliggørelse ville "i alvorlig grad undergrave" beslutningsprocessen, noterer Ombudsmanden sig Kommissionens forklaring om, at den stadig deltog aktivt i de interinstitutionelle forhandlinger på det tidspunkt, hvor klageren fremsatte sin genfremsatte begæring, og at der derfor var en mulighed for, at den kunne beslutte at ændre sit forslag helt indtil afslutningen af disse forhandlinger. Desuden "[var] den tredje energipakke under andenbehandlingen af lovgivningsproceduren og [var] genstand for livlige debatter og vanskelige forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen".

41. I lyset af disse forklaringer mener Ombudsmanden, at Kommissionens begrundelse for ikke at videregive dokumenterne er rimelig, og at de opfylder minimumskravene til tilvejebringelse af fyldestgørende forklaringer på manglende videregivelse. Ombudsmanden mener, at dette er særlig relevant i den foreliggende sag i lyset af, at de ønskede dokumenter blev anvendt i igangværende forhandlinger mellem Kommissionen og eksterne aktører.

42. Med hensyn til kravet om, at denne undtagelse kun kan anvendes, når der ikke er nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af det pågældende dokument, har Ombudsmanden i tidligere afgørelser [10] fastslået, at det følger af den pågældende bestemmelses struktur og ordlyd, at det normalt er den person, der anmoder om aktindsigt, der skal godtgøre, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet. I den foreliggende sag hævdede klageren, at næsten alle EU-borgere er energikøbere eller -brugere og derfor er berørt af reformen af energimarkedet. Ombudsmanden er enig i Kommissionens bemærkning om, at denne erklæring ikke kan fortolkes som en mere tungtvejende offentlig interesse, der kan begrunde en udbredelse. I mangel af yderligere specifikke argumenter fra klagerens side mener Ombudsmanden, at klageren ikke fastslog, at der var en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumenterne.

43. Endelig noterer Ombudsmanden sig og glæder sig over, at Kommissionen i sin udtalelse besluttede at give fuld aktindsigt i de ønskede dokumenter, og at der blev udleveret kopier.

44. I lyset af ovennævnte resultater finder Ombudsmanden ingen tilfælde af fejl eller forsømmelser, der svarer til klagerens påstand.

C. Konklusioner

På grundlag af sine undersøgelser af denne klage afslutter Ombudsmanden sagen med følgende kritiske bemærkning:

I lyset af ovenstående betragtninger finder Ombudsmanden, at Kommissionen ikke har overholdt forordningens bestemmelser vedrørende rettidigheden af behandlingen af anmodninger om aktindsigt i følgende tre henseender: i) Den forlængede yderligere den allerede forlængede frist for behandling af klagerens genfremsatte begæring under henvisning til forordningens artikel 6, stk. 3, men uden at fremsætte gyldige eller fyldestgørende forklaringer. ii) den foregav at anvende muligheden for at forlænge fristen i overensstemmelse med forordningens artikel 8, stk. 2, men gjorde det uden at give nogen gyldig og fyldestgørende forklaring og iii) den forsinkede kraftigt sit svar til klageren ved at tage fem måneder til at træffe afgørelse om sidstnævntes ansøgning. Disse handlinger fra Kommissionens side udgjorde tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

Udfærdiget i Strasbourg, den 28. maj 2010.

---

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

[2] Jf. ibid.

[3] F.eks. 15 + 15 arbejdsdage for den oprindelige begæring og 15 + 15 arbejdsdage for den genfremsatte begæring.

[4] Forordningens artikel 8, stk. 2, bestemmer: "I undtagelsestilfælde, f.eks. hvis begæringen vedrører et meget langt dokument eller et meget stort antal dokumenter, kan den i stk. 1 fastsatte frist forlænges med 15 arbejdsdage, forudsat at den, der har fremsat begæringen, på forhånd underrettes herom og gives en detaljeret begrundelse."

[5] Forordningens artikel 6, stk. 3, bestemmer: "Vedrører en begæring et meget langt dokument eller et meget stort antal dokumenter, kan den pågældende institution uformelt rådføre sig med den, der har fremsat begæringen, med henblik på at finde en rimelig løsning."

[6] Forordningens artikel 4, stk. 3, første afsnit, bestemmer: "Der gives afslag på aktindsigt i et dokument, der er udarbejdet af en institution til internt brug eller modtaget af en institution, og som vedrører en sag, hvor institutionen ikke har truffet afgørelse, hvis dokumentets udbredelse ville være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet."

[7] 2001/937/EF, EKSF, Euratom: Kommissionens afgørelse af 5.12.2001 om ændring af dens forretningsorden (meddelt under nummer K(2001) 3714) (EFT L 345, s. 94) vedrørende anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

[8] Sag T-2/03, Verein für Konsumenteninformation mod Kommissionen, Sml. 2005 II, s. 01121, præmis 101.

[9] Se sag C-189/98 P, Nederlandene og van der Wal mod Kommissionen, Sml. 2000 I, s. 1, præmis 27, og sag T-211/00, Kuijer mod Rådet, Sml. 2002 II, s. 485, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis. Og sag T-36/04, API mod Kommissionen, dom af 12.9.2007 [endnu ikke offentliggjort i Sml.], præmis 54 (med henvisning til sager), som der henvises til i beslutning om klage 3402/2004/PB, punkt 1.7.

[10] Se Den Europæiske Ombudsmands afgørelser 2821/2004/OV og 2403/2003/MF, som findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).